Mads Dalgaard Madsen: Kan en dysfunktionel kongres i USA håndtere to krige på én gang?
18.10.2023
Krigen mellem Israel og Hamas har sat det aktuelle formandsvalg i Repræsentanternes Hus i et helt andet lys. For med en dysfunktionel kongres uden Republikansk speaker står Biden-administrationen nu i en utrolig ustabil udenrigspolitisk situation med krige i både Europa og Mellemøsten, der sætter USAs rolle i verden på spil.
Analyse af Mads Dalgaard Madsen
I de seneste uger har den politiske uro i USA’s Kongres har nu nået nye højder. Det republikanske flertal i Repræsentanters Hus synes fuldstændig ude af stand til at blive enige, om hvem der skal overtage formandsposten, efter selvsamme parti væltede dets siddende formand, Kevin McCarthy. Tirsdag aften prøvede partiet at samle sig om den højreorienterede Rep. Jim Jordan, men hele 20 republikanere stemte imod, så nu er partiet igen slået hjem til start.
Denne interne splittelse begynder nu at have konkrete konsekvenser for præsident Bidens evne til at agere udenrigspolitisk. Det skyldes, at det kun er Kongressen, der kan allokere penge til specifikke formål, og vil Biden vil bakke sine støttemeldinger op til fx Israel eller Ukraine med konkrete økonomisk eller militær støtte, skal Kongressen først godkende det.
Så længe der ikke er en formand i Repræsentanternes Hus – som er ét af Kongressens to kamre – kan Kongressen ikke vedtage love. Det er nemlig ene og alene Speakerens, dvs. Formanden for Repræsentanternes Hus, rolle at sætte lovgivning til afstemning i kammeret. Uden en Speaker – ingen afstemning.
Støtte til Israel og Ukraine er fastlåst
Støtten til Israel generelt har bred opbakning blandt både Republikanere og Demokrater. Hamas’ angreb på Israel er blevet mødt med bred tværpolitisk fordømmelse, og en større støttepakke til Israel vil uden tvivl hurtigt kunne blive vedtaget i Kongressen.
Det er straks mere kompliceret med hensyn til Ukrainehjælpen. Kongressen allokerede 45 mia. dollars til Kyiv i december 2022, hvilket er den sum penge, Biden har brugt til at støtte Ukraine gennem 2023. De penge er nu ved at løbe tør, og i august 2023 anmodede Biden derfor Kongressen om at fylde kontoen op med yderligere 24 mia dollars i støtte til Ukraine.
Biden søger at koble alle udenrigspolitiske kriser sammen i én stor pakke, der både inkluderer støtte til Israel, Ukraine og Taiwan samt midler til den sydlige amerikanske grænse til Mexico
_______
En voksende andel af Republikanerne, anført af partiets højrefløj, har udtrykt tydelig modstand mod yderligere hjælp til Ukraine. For mange Republikanere er et stop for Ukrainehjælpen en lakmustest for den kommende Speaker. Biden står altså med to store udenrigspolitiske kriser, men med et begrænset handlerum pga. kaosset i Kongressen.
For at komplicere sagerne yderligere skal den amerikanske finanslov forhandles på plads indenfor en måned, hvilket også kræver en Speaker. Skulle parterne ikke få en finanslov på plads i tide, vil den føderale regering lukke ned, hvilket vil indebære en total fastfrysning af den amerikansk udenrigspolitik, idet alle de føderale ministerier lukker ned. Uden en finanslov kan ministerierne ikke betale løn til de føderale medarbejdere, som vil blive sendt hjem, indtil Kongressen finder en løsning.
Nu eller aldrig
Biden vil dog ikke lade Kongressens kaos lamme ham totalt. Han vil forsøge at fortsætte sit arbejde, så han kan sige, at han har gjort sit. Derfor vil vi snart se Biden anmode om en kæmpe sikkerhedspakke på op mod 100 mia. dollars – også selvom han godt ved, Kongressen ikke kan vedtage den uden en Speaker of the House.
Størrelsen på pakken er ikke tilfældig. Biden søger at koble alle udenrigspolitiske kriser sammen i én stor pakke, der både inkluderer støtte til Israel, Ukraine og Taiwan samt midler til den sydlige amerikanske grænse til Mexico.
Krigen i Israel har dog sat de største republikanske Ukraineskeptikere under pres, da deres argumenter for at støtte Israel er næsten identiske med argumenterne for at støtte Ukraine. Det er det, Biden og Demokraterne søger at udnytte ved at samle det hele i én stor pakke. På den måde håber Biden at overtale Ukraineskeptikerne ved at pakke Ukrainehjælpen ind i en meget større pakke, hvor især grænse- og Israel-midlerne skal overtale dem til at stemme for. Størrelsen skal også være af en vis størrelse for, at midlerne kan række til den anden side af præsidentvalget i 2024.
Der skal handles nu. Dels pga. Krigen i Israel skaber et momentum, og dels fordi Ukrainespørgsmålet forventes at blive mere og mere kontroversielt, jo tættere vi kommer på valgdagen. Det nu eller aldrig for at sikre forsat amerikansk opbakning til Ukraine. Blot et faktum, der gør kaosset i Repræsentanternes Hus endnu mere kritisk.
USAs rolle i verden på spil
Samlet set står Biden-administrationen i en utrolig ustabil udenrigspolitisk situation uden mulighed for at bruge alle redskaber i den diplomatiske værktøjskasse. USAs evne til at handle beslutsomt og støtte sine allierede er blevet bragt i tvivl på grund af intern politisk uro. Risikoen er at de vigtige støttepakker enten bliver nedprioriteret i det indenrigspolitiske spil eller markant nedskaleret for at få konsensus. Jo længere tid der går uden en løsning og jo tættere vi kommer på valgåret, jo større bliver den risiko.
Republikanernes egne udenrigspolitiske profiler er selv ved at blive bekymret over de signaler, der bliver sendt til det internationale samfund fra Kongressen. Den magtfulde republikanske formand for den udenrigspolitiske komite i Repræsentanternes Hus, Rep. Michael McCaul, har udtalt, at det republikanske partis manglende evne til at vælge en formand er”Et farligt spil at spille” og at ”det giver vores geopolitiske modstandere ret i, at demokrati ikke virker”.
I hans øjne er det altså selve USAs globale anseelse og ledelsesrolle, der kan blive sat spørgsmålstegn ved, når indenrigspolitiske splittelse har så konkrete konsekvenser, som den har i disse dage.
For Biden er det afgørende, at Kongressen genåbner og overvinder de interne udfordringer hurtigt for at sikre, at USA kan opretholde sin position som en pålidelig partner og forsætte støtten til både Jerusalem og Kyiv. ■
Det nu eller aldrig for at sikre forsat amerikansk opbakning til Ukraine. Blot et faktum, der gør kaosset i Repræsentanternes Hus endnu mere kritisk
_______
Mads Dalgaard Madsen (f.1992) er Msc. International Business and Politics, Copenhagen Business School. Ledelseskonsulent med fokus på USA og tidl. indenrigspolitisk rådgiver ved den danske ambassade i Washington DC.
ILLUSTRATION: Tel Aviv, 18. oktober 2023: Joe Biden deltager i pressemøde med Israels premierminister Benjamim Netanyahu efter Hamas‛ angreb på Israel [FOTO: Evelyn Hockstein/Reuters/Ritzau Scanpix]
![Kampen om magten: „En meget berigende politisk bog […] Anbefales til indkøb‟](https://d.raeson.dk/wp-content/uploads/2020/02/usa.trump_-300x274.jpg)
