Mads Dalgaard Madsen: Hvor langt vil Biden gå for at redde Ukraine?
20.12.2023
Biden har ikke yderligere midler at sende til frontlinjen, og kun et kompromis mellem Demokrater og Republikanere i Kongressen kan garantere ukrainsk sikkerhed gennem hele 2024. Forhandlingerne har tydeligt vist, at hvedebrødsdagene er ovre for Ukraine.
Analyse af Mads Dalgaard Madsen
I amerikansk politik har det været ukontroversielt at støtte Ukraines forsvarskamp imod Rusland. Indtil nu.
Præsident Biden har ikke yderligere midler at sende til frontlinjen, og kun et kompromis mellem Demokrater og Republikanere i Kongressen kan sikre, at Biden kan garantere ukrainsk sikkerhed gennem hele 2024. Forhandlingerne har tydeligt vist, at hvedebrødsdagene er ovre for Ukraine. Der er gået indenrigspolitik i Ukrainedebatten, og nu forlanger Republikanerne store indrømmelser på immigrationspolitikken i bytte for deres Ukraine-stemmer.
Selvom der fortsat er bred opbakning til Bidens forespørgsel om ca. 60 mia. dollars i yderligere støtte til Ukraine blandt de Republikanske politikere i Kongressen, har det republikanske vælgerhav skiftet deres holdning til spørgsmålet. Ifølge målingsinstituttet Pew Research var andelen af Republikanske vælgere, der mente, at USA sendte for mange penge til Ukraine, kun på 9 pct. i marts 2022. I december 2023 var det tal vokset til 48 pct
Dette vælgerskred betyder, at de Republikanske politikeres kalkuler har ændret sig. Selvom mange af dem personligt støtter Ukraine, tyder det på, at Ukraineskepsissen i partiet nu har nået et punkt, hvor det koster for meget politisk kapital at stemme for hjælp til Kyiv uden en byttehandel. Det første tegn på denne nye realitet for Ukraine i amerikansk indenrigspolitik kom, da de Republikanske senatorer aktivt blokerede Bidens Ukrainepakke i starten af december.
Det skete på trods af Bidens utallige opfordringer og advarsler om alvorlige konsekvenser for Kyiv. Den senstee blokeringen har præsident således kaldt for ”den bedste julegave Ruslands Vladimir Putin kunne ønske sig”. Efter blokeringen kaldte Biden Volodymyr Zelenskyj til Washington for at påvirke Republikanerne, men lige lidt hjalp det. Besøget ændrede ikke på den politiske dynamik på Kongressen. Tværtimod: Zelenskyjs tilstedeværelse synes kun at samle Republikanerne i deres krav om en byttehandel.
Og selvom de fleste senatorer var sympatiske overfor Zelenskyj, lød budskabet fra flere af dem: USA må først koncentrere sig om sine egne grænser, før man kan fokusere på Ukraines grænser.
Besøget ændrede ikke på den politiske dynamik på Kongressen. Tværtimod: Zelenskyjs tilstedeværelse synes kun at samle Republikanerne i deres krav om en byttehandel
_______
Den sydlige grænse er nøglen til mere Ukrainehjælp
Republikanerne står altså bemærkelsesværdigt samlet i deres opposition til at vedtage Ukrainehjælpen uden at få noget i bytte. Den moderate Republikanske gruppe, med den republikanske Senatsleder, Mitch McConnell, i spidsen har indset, at Ukrainehjælpen ingen vegne kommer, før de Ukraineskeptiske Trump-Republikanere får en luns kød. Her har man udset sig immigrations- og grænsepolitikken som den kamel, Biden skal sluge i forhandlingerne, og som de så senere kan bryste sig af i den snart kommende valgkamp.
Så nu må slaget om den sydlige grænse stå. Republikanerne mener grundlæggende, at krisen ved grænsen – hvor der nu anslås at være dagligt 10.000 migranter, der illegalt immigrerer fra Mexico til USA – er mindst lige så akut, som krigen i Ukraine er. Demokraterne er bredt set enig i behovet for en immigrationsreform, men mener ikke, at Ukraine skal tages som gidsel i forhandlingerne og lade sig true.
Biden havde egentlig satset på, at Ukrainehjælpen kunne sikres ved at sammenkæde den med støtte til Israels krig mod Hamas. Men den købte Republikanerne ikke. Republikanerne vil have endnu mere. Og det er ikke bare flere midler til den sydlige grænse, de forlanger. De vil have konkrete stramninger i selve immigrationslovgivningen.
Helt praktisk er netop lovgivningsændringer svære at forhandle om på grund af det uhørt komplekse lovgivningsområde. Men det er også politisk svært for Biden, fordi immigrationspolitikken er Demokratisk hjerteblod. Der skal ikke meget til, før Biden får sit partis venstrefløj på nakken, som er utrolig fokuseret på ikke at trække amerikansk immigrationspolitik tilbage til, hvad de mener, er Trump-tidens meget hårde linje. Frygten fra de venstreorienterede Demokrater er netop, at Biden giver sig for meget, pga. Republikanernes blokering for Ukrainehjælpen. Omvendt er det netop derfor Republikanerne gør det.
Historisk set har forsøg på at få vedtaget en større tværpolitisk immigrationsreform ofte mislykkedes. Faktisk er det hele fire årtier, siden USA har fået en gennemgående reform af dets immigration- og asylsystem. I det 21. århundrede har Kongressen været meget tæt på i 2007 og 2013, men begge gange er forhandlingerne brudt sammen.
At det netop er immigrationsreform, Republikanerne forlanger, er derfor i sig selv en advarselslampe til Kyiv.
At det netop er immigrationsreform, Republikanerne forlanger, er derfor i sig selv en advarselslampe til Kyiv
_______
Det store slag venter
Et yderligere komplicerende element i forhandlingerne er kravet om, at alle love i USA skal vedtages med samme ordlyd i begge Kongressens kamre. Lige nu pågår forhandlingerne om et kompromis mellem Ukraine og immigration i Senatet, hvor der er størst vilje til at finde en løsning. Men selvom der skulle findes et kompromis her, er det langt fra garanteret, at det Republikansk-ledede Repræsentanternes Hus bare vil gå med på Senatets forhandlingskompromis.
I Huset er der nemlig endnu større Ukraineskepsis blandt de Republikanske politikere end i Senatet fordi det er her Trumps isolationisme og ”America First” dagsorden har størst indflydelse. Det bliver derfor en enorm opgave for den nyvalgte, og totalt uprøvede, speaker, Mike Johnson, at samle sit parti om nødvendigheden for mere Ukrainestøtte. Indrømmelserne på grænsen skal være endnu større her, end hvad de Republikanske Senatorer vil forlange. Johnson har sendt utroligt blandede signaler, om hvor han står på Ukrainehjælpen. Den ene dag siger, han det er vigtigt at bakke op om Ukraine, mens han den anden siger, at Ukraines grænser er mindre vigtige end USA’s. Det zigzaggeri vidner om en Speaker, der har svært ved at finde et ben at stå på.
Som om det ikke var nok, så venter der lige på den anden side af nytår endnu engang finanslovsforhandlinger, hvilket vil tage meget indenrigspolitisk opmærksomhed fra de udenrigspolitiske prioriteter. Behandlingen af finansloven er allerede forsinket, så januar presser allerede Kongressens båndbredde til det maksimale – også uden behovet for et manglende Ukrainekompromis.
Samtidig skal Kongressen ikke for lang tid ind i valgåret, før vinduet for et tværpolitisk kompromis lukkes, og der – for alvor – går valgkamp i Washington D.C. Starter valgkampen, uden der er fundet et Ukrainekompromis, vil det højest sandsynligt først være på den anden side af præsidentvalget, at det kan forhandles igen – forudset at det ikke er Trump, der sidder i Det Hvide Hus fra 2025.
Globale konsekvenser
Demokraternes Senatsleder, Chuck Schumer, sagde i weekenden, at disse forhandlinger er ”noget af det sværeste, Senatet nogensinde har forhandlet”. De store globale konsekvenser, den politiske dynamik, forhandlingernes kompleksitet, forskellene mellem Kongressens kamre og det store tidspres forklarer, hvorfor han har ret.
Demokraterne med Biden i spidsen ser kongresforhandlingerne om Ukraine som et spørgsmål om USA’s rolle i verden. Da Biden holdt sin indsættelsestale, proklamerede han, at ”USA er tilbage”. Hvis han ikke lykkedes med at bakke op om Ukraine denne gang, vil det blive anset, som at Bidens udenrigspolitiske doktrin, om at demokratier fundamentalt set er bedre end autokratier, har slået fejl. Putin vil få ret i sin fundamentale analyse, at han blot kan vente på, at Vestens repræsentative demokratier mister tålmodigheden.
Store dele af det Republikanske parti deler analysen om vigtigheden af USA’s rolle i verden. Problemet er blot, at de skal navigere i et Republikansk vælgerhav, der er trætte af oversøiske krige og hellere vil koncentrere sig om deres eget lands grænser end et østeuropæisk lands territoriestrid i Den Gamle Verden. ■
Hvis han ikke lykkedes med at bakke op om Ukraine denne gang, vil det blive anset, som at Bidens udenrigspolitiske doktrin, om at demokratier fundamentalt set er bedre end autokratier, har slået fejl
_______
Mads Dalgaard Madsen (f.1992) er Msc. International Business and Politics, Copenhagen Business School. Seniorrådgiver med fokus på USA og tidl. indenrigspolitisk rådgiver ved den danske ambassade i Washington DC.
ILLUSTRATION: Washington, 12. december 2023: Volodymyr Zelenskyj og Joe Biden på vej ind til pressemøde, efter at den amerikanske Ukrainestøtte ikke er blevet stemt igennem i Kongressen [FOTO: Yuri Gripas/UPI/Ritzau Scanpix]
![Kampen om magten: “En meget berigende politisk bog […] Anbefales til indkøb”](https://d.raeson.dk/wp-content/uploads/2020/02/usa.trump_-300x274.jpg)
