Mads Dalgaard Madsen: Hvem kom bedst ud af duellen om gældsloftet?
08.06.2023
Vi skal vænne os til disse dramatiske opgør om gældsloftet, der potentielt kan afspore hele den globale økonomi. For gældsloftet er kun suspenderet i to år, og til den tid må vi se, om det politiske skakbræt i Washington D.C. står på en måde, der endnu engang bringer os tættere på den økonomiske afgrund.
Analyse af Mads Dalgaard Madsen
Måneders politisk drama i Washington DC blev afsluttet den 3. juni, da præsident Biden underskrev en hårdt forhandlet kompromislov aftalt mellem ham og Speaker Kevin McCarthy. Med kun få dage til, at den amerikanske regering løb tør for penge, lykkedes det de to parter at nå til enighed og suspendere gældsloftet i to år. Men hvem er kommet bedst ud af forløbet?
Et tydeligt kompromis
Det meste af foråret har Joe Biden og Kevin McCarthy danset en offentlig forhandlingsdans om en hævelse af det føderale gældsloft. Verdensmarkederne har nervøst fuldt med i, hvordan forhandlinger gentagne gange brød sammen for igen at komme tilbage på sporet. Andre historier har måtte vige spaltepladsen for gældsloftsdramaet pga. forhandlingernes enorme vigtighed. Hvis parterne ikke var blevet enige, ville USA gå i betalingsstandsning. Dermed i ville vi stå med en økonomisk krise af historiske proportioner.
Det har nok hovedsageligt været denne store alvor, der i sidste ende fik de to parter til at indgå et kompromis. Størstedelen af medlemmerne i begge partiers partigrupper viste sig i sidste ende ikke at have interesse i at kaste USA ud i et økonomisk stormvejr.
Og et kompromis, det er det. Som Demokraterne ønskede det, suspenderes det føderale gældsloft i to år, så USA først på den anden side af præsidentvalget kommer til at stå i en lignende situation igen. Til gengæld får Republikanerne et loft på det offentlige forbrug i to år, hæver arbejdskravet for nogle specifikke offentlige ydelser, skærer i budgettet til inddrivelse af skat og tillader gennemførelsen af et stort gasrørledningsprojekt.
Størstedelen af medlemmerne i begge partiers partigrupper viste sig i sidste ende at indse, at ingen havde en interesse i at kaste USA ud i et økonomisk stormvejr
_______
Biden slipper med begrænsede indrømmelser
Først ville Biden ikke forhandle om gældsloftet. Politikere må ikke bruge USA’s kreditværdighed som gidsel for at få gennemtrumfet politiske prioriteter, lød det. Til sidst stod det dog klart, at McCarthy ikke ville give sig, så Biden måtte vige fra sit princip og sætte sig til forhandlingsbordet.
Og her skulle det vise sig, at præsidentens mange års erfaring fra lignende højspændte forhandlinger kom ham til gode. Selvom der er meget i denne pakke, som Biden ikke er glad for, så er der bred enighed blandt partifællerne om, at præsidenten formåede at begrænse skaden i forhandlingslokalet.
Republikanerne lagde op til langt større besparelser på de offentlige budgetter, en tilbagetrækning af klimaelementerne i Bidens signaturlov “Inflation Reduction Act”, samt en reform af det store Medicaid-program m.m. Ingen af de ting er at finde i kompromiset.
“Bedøm mig ikke på, hvad der er i aftalen, men hvad der ikke er i den”-argumentet viste sig da også i sidste ende at tilfredsstille Demokraterne i Kongressen. Ved afstemningerne i begge kamrer, var der nemlig flere Demokratiske stemmer bag loven end Republikanske. Det har mange konservative observatører også bemærket, og de tager det som en generel indikation på, at Biden har trukket det længste strå.
Det måske vigtigste element for Biden er, at suspenderingen af gældsloftet til 2025 betyder, at han undgår en lignende gældsloftshovedpine midt i et præsidentvalg.
McCarthy bestod sin eksamen
Siden det dramatiske Speaker-valg i januar, har der været tvivl, om McCarthy var en stærk nok Speaker til at holde sammen på det Republikanske partis mange fløje. Især en række indrømmelser til den yderste højrefløj – såsom pladser til højrefløjspolitikere på Husets magtfulde Rules Committee, en sænkelse af grænsen for mistillidsvotum om Speakerposten og, at McCarthy aldrig måtte gå med til at suspendere eller hæve gældsloftet uden indrømmelser fra Demokraterne – har fået mange til at tvivle på, om McCarthy overhovedet kan lede partiet.
Armlægningen med Biden var derfor McCarthys mulighed for at gøre skeptikerne til skamme. Det var her, han skulle bevise, at trods de benspænd, han har givet sig selv i bytte for Speaker-posten, kunne han gå lige op med Det Hvide Hus.
McCarthy har cementeret sin magt
_______
Biden havde tydeligvis regnet med, at McCarthy ikke kunne få flertal i sit parti for en linje i forhandlingerne, og var tydeligt overrasket, da det lykkedes. Det var derfor, præsidenten modvilligt måtte indgå i forhandlinger med McCarthy, selvom han i måneder havde sagt, at det aldrig ville komme på tale.
Selvom det endelige kompromis var langt fra forhandlingsoplægget, så er han alligevel blevet rost af sine egne for sin måde at køre forløbet på. Den aggressive pressestrategi, hvor han holdt pressemøder flere gange om dagen, var en stor irritationsfaktor for det Hvide Hus. Det gav ham en mulighed for at vinde forhandlingernes narrativ og sætte Republikanske prioriteter på dagsordenen.
Nu kan McCarthy sige, at han har tvunget præsidenten til forhandlingsbordet og rent faktisk fået vedtaget Republikanske prioriteter – også selvom de er beskedne – i et politisk miljø, hvor Republikanerne kun snævert har magten i ét af Kongressen kamre. Det betyder, at han nu sidder mere sikkert i den utrolige magtfulde Speaker-stol. Med andre ord: McCarthy har cementeret sin magt.
Hvorfor ikke bare afskaffe gældsloftet?
Misæren om gældsloftet er altså blevet løst for denne gang. Men om to år kan vi stå i en lignende situation igen, hvilket kan få en til at undre sig over, hvorfor amerikanerne ikke får afskaffet loftet én gang for alle.
Spørger man Demokraterne, vil man generelt blive mødt med en udpræget træthed omkring de gentagne gældsloftsopgør. Der er bred enighed om at få loftet afskaffet – især fordi de seneste årtiers politisering af det meget vel kan ende med, at det bliver ramt og fører til en økonomisk krise. Bare fordi det altid er endt med at blive hævet, er der ingen garanti for, at det bliver det næste gang.
Men denne forhandling har med al tydelighed vist, hvorfor en afskaffelse er udelukket. For Republikanerne er gældsloftet en effektiv løftestang til at sætte en politisk dagsorden – især når de er i opposition. Loftet giver dem muligheden for at tvinge Det Hvide Hus til forhandlingsbordet og give indrømmelser, der ellers ville være svære at opnå. Selvom Republikanerne ikke fik det politiske indhold, de gik efter denne gang, så har de med gældsloftsforhandlingerne kunne sætte den store amerikanske gæld på dagsordenen i månedsvis.
Den mulighed ville de give fra sig, hvis de gik med til at fjerne gældsloftet. Så vi skal vænne os til disse dramatiske opgør, der potentielt kan afspore hele den globale økonomi. Om to år må vi se, om det politiske skakbræt i Washington D.C. står på en måde, der endnu engang bringer os tættere på den økonomiske afgrund. ■
Om to år må vi se, om det politiske skakbræt i Washington D.C. igen står på en måde, der betyder, at vi igen kommer tæt på den økonomiske klippeafsats
_______
Mads Dalgaard Madsen (f.1992) er Msc. International Business and Politics, Copenhagen Business School. Ledelseskonsulent med fokus på USA og tidl. indenrigspolitisk rådgiver ved den danske Ambassade i Washington DC.
ILLUSTRATION: Speaker Kevin McCarthy taler til pressen i US Capitol, Washington DC., 31. maj 2023 [FOTO: Jim Lo Scalzo/EPA/Ritzau Scanpix]
![Kampen om magten: „En meget berigende politisk bog […] Anbefales til indkøb‟](https://d.raeson.dk/wp-content/uploads/2020/02/usa.trump_-300x274.jpg)
