26.04.2023

Mens hele verden snakker om Bidens genopstilling og den mulige omkamp med Donald Trump, er opmærksomheden i Washington D.C. et helt andet sted: USA skal hæve sit føderale gældsloft, inden sommeren er omme. Men forhandlingerne med republikanerne er endnu ikke begyndt for alvor, og det er begyndt at blive kritisk

Analyse af Mads Dalgaard Madsen

Tilbage i januar ramte den amerikanske føderale regering gældsloftet, som er dollargrænsen for, hvor meget det føderale USA må have i gæld. Den nuværende grænse er 31.400 mia. dollars og USA er nu kun holdt oven vande via finansminister Janet Yellen’s muligheder for at udøve “extraordinary measures”, der går ud på at skubbe midler rundt og udskyde nogle faste betalinger, så USA kan afdrage på sin gæld til tiden.

Men Yellens “extraordinary measures” kan ikke blive ved. Og de fleste estimater peger på, at der skal findes en mere holdbar løsning omkring midten af juni. Og her er den eneste løsning en aftale imellem Kongressen to kamre og præsidenten om at hæve gældsloftet – enten med en dollarsum eller en suspendering af loftet til en fremtidig dato

Det vil være intet mindre end et finansielt jordskælv, hvis parterne ikke bliver enige i tide. Den første regning, der ikke bliver betalt til tiden, vil de facto betyde, at USA – verdens største økonomi – går konkurs. Selv de bedste finansielle analytikere har svært ved at få overblik over konsekvenserne for den globale økonomi. Det er nemlig aldrig sket før.

Det man ved, at det vil det betyde er, at USA’s føderale regering går i stå. Den er nemlig afhængig af at kunne optage gæld, da den i de sidste mange årtier har kørt med budgetunderskud.

Derfor vil føderale medarbejdere ikke kunne få udbetalt løn, hvilket fx inkluderer Pentagon og USA’s militære apparat. Kongressen vil også være fuldstændig ude af stand til at vedtage og erstatte en ny støttepakke til Ukraine, når den eksisterende løber tør for midler i det tidlige efterår.

Kevin McCarthys første store test

Men at opnå enighed mellem Kongressen og Det Hvide Hus er lettere sagt end gjort. I skrivende stund er forhandlingerne overhovedet ikke startet. Desuden er én hævelse af gældsloftet en kompliceret affære, og der skal en del procestid til for bare at få loven igennem Kongressen – og for nuværende har vi slet ikke en lovtekst.  

For at forstå den politiske stilstand skal vi huske tilbage til Kevin McCarthys dramatiske valg til Speaker of the House i starten af januar. Den republikanske højrefløj forvoldte ham store problemer, og kun efter McCarthy gav dem en række store politiske betingelser, lykkedes det ham at få stemmer nok til at få den post, han har kæmpet hele sit politiske liv for.

 

Føderale medarbejdere vil ikke kunne få udbetalt løn, hvilket fx inkluderer Pentagon og USA’s militære apparat. Kongressen vil også være fuldstændig ude af stand til at vedtage og erstatte en ny støttepakke til Ukraine, når den eksisterende løber tør for midler i det tidlige efterår
_______

 

Én af indrømmelserne var, at McCarthy ikke må skrive under på en hævelse af det føderale gældsloft uden store indrømmelser fra Demokraterne i form af besparelser på de offentlige budgetter. Dét er Demokraterne slet ikke interesserede i. Præsident Biden står fast på, at han vil have en “ren hævelse‟ uden nogle former for indrømmelser. USA’s kreditværdighed må ikke blive et politisk gidsel, lyder det fra præsidenten.

Samtidig vil Biden ikke mødes med McCarthy til forhandlinger, før Republikanerne vedtager et budgetforslag. McCarthy nødt til at demonstrere, at han kan få en lov igennem Repræsentanternes Hus, før Det Hvide Hus ved, at de sidder overfor en seriøs forhandlingspartner. Men det er McCarthy omvendt ikke interesseret i, fordi det rent faktisk er tvivlsomt, om han kan mønstre stemmer nok med det snævre flertal, han sidder på. Der skal kun fire utilfredse Republikanere til, før han mister sin opbakning.

Gældsloftsforhandlingerne bliver den første test af McCarthys lederskab. Han skal levere indrømmelser fra administrationen for at blive siddende på Speaker-posten. Og for en mand, der  har kæmpet hele sit politiske liv for at blive Speaker, kommer han til at gå meget langt for at levere overfor sit parti.

Således er parterne kravlet op i hver deres træ og på nuværende tidspunkt tegner der sig ikke et tydeligt kompromis.

‘The blame game’

Sidste gang vi var i så tilspidset en situation som nu var i 2011, hvor Barack Obama og Republikanerne ikke kunne blive enige om konditionerne for en hævelse af gældsloftet. Dengang forlangte Republikanerne også budgetbesparelser mod at stemme for en hævelse af gældsloftet, hvilket Obama-administrationen ikke ville gå med til.

Selvom man i 11. time fandt en kompliceret løsning, så var det på mange måder for sent. Men bare usikkerheden, om der ville komme en aftale i hus i 2011, var nok til at Wall Street nedvurderede USA’s kreditværdighed. Det førte til meget højere låneomkostninger til følge for den amerikanske regering.

Som det skete dengang, er de stridende parter i dag i fuld gang med ‘the blame game’: McCarthy og Biden skiftes til at udstille den anden som den usamarbejdsvillige part, så den amerikanske offentlighed ikke giver dem skylden, skulle det værste ske. McCarthy prøver igen og igen at appellere til, at Biden begynder at forhandle, mens Biden nægter før McCarthy kommer med et forhandlingsoplæg i form af et budgetforslag.

Og imens tikker uret. Kommentatorer, økonomer og aktører i begge partier er begyndt at rejse røde flag og appellerer til, at de stridende parterne snart skal lægge “blame game’-strategien fra sig og indlede seriøse forhandlinger, hvis ikke USA skal finde sig selv i samme usikre situation som i 2011. Eller det der er værre.  

Så selvom Trump og Biden forståeligt nok tager overskrifterne i disse dage, så er det gældsloftsforhandlingerne der på den korte bane er den største politiske historie i USA. En historie med potentielt meget store konsekvenser for os alle. ■

 

Så selvom Trump og Biden forståeligt nok tager overskrifterne i disse dage, så er det gældsloftsforhandlingerne der på den korte bane er den største politiske historie i USA. En historie med potentielt meget store konsekvenser for os alle
_______

 

ILLUSTRATION: Washington D.C., 25. april 2023: Joe Biden på dagen hvor han annoncerede sin genopstilling i 2024 taler om hans „Investing in America‟-dagsorden [FOTO: Imago/Ritzau Scanpix]

Apropos denne artikel:

Vil Silicon Valley redde eller smadre Vesten? Mikkel Vedby med Anders Theis Bolman i Lille Land, Hvorhen

Pâkzâd og Lindstad: Trump indleder en global toldkrig – Norden viser en bedre vej

Interview med Helen Thompson: Her er rationalet bag Trumps tariffer

Tao Bjørn & T. N. Sørensen i RÆSON SØNDAG: Trump tager fejl, hvis han tror, at Kina ikke kan gengælde handelskrigen. Beijing er klar og forberedt til tænderne

Ukrainebrief 4. april: Er Kreml pludselig åbne for sikkerhedsgarantier til Ukraine?

Sten Rynning: Det ser skidt ud for Trumps plan om at stoppe krigen hurtigt