Lucas Zukunft: Vækst er vejen til en retfærdig verden. Hvorfor er venstrefløjen så bange for at anerkende det?
13.08.2023
RÆSONS KOMMENTARSERIE er udenfor betalingsmuren – den kan læses af alle. Det er muligt takket være vores abonnenter: RÆSON er totalt uafhængigt og modtager ingen støtte. Et årsabonnement koster blot 250 kr./200 for studerende og pensionister (inkl. 4 trykte magasiner sendt med posten, nye betalingsartikler hver uge, rabatter, fordele og fribilletter) – klik her
Kommentar af Lucas Zukunft, aktiv i SF Ungdom
PÅ STORE DELE AF VENSTREFLØJEN hersker idéen om, at vækst er uforeneligt med den bæredygtige verden, man ønsker at skabe. Fortsætter vi uhæmmet væksten eller – endnu værre – øger den, vil det have uacceptable konsekvenser for kloden inden for en ret overskuelig fremtid.
Nogle kalder det dommedagsprofetier, men som årene er gået er den tilgang blevet mere og mere udbredt. I dag ser vi en bred skare af forskere, debattører, politikere og borgere generelt, som er overbeviste om, at løsningen på vores klima- og miljøproblemer kommer ved at sætte en stopper for væksten. Forbruget skal ned, og vi skal indgå nogle alvorlige kompromisser med vores levestandard.
Men det er mere end muligt at omstille til bæredygtige energiformer og gøre op med fossile brændsler uden at gå på kompromis med væksten. Hvis vi turde sætte hårdt ind med investeringer i grønne energiformer verden over ville vi komme utroligt langt rigtig hurtigt. Desværre har venstrefløjen selv været med til at bremse meget af den udvikling.
Kernekraft er igen blevet et hot topic, som bliver mere og mere populært for tiden, men teknologien møder også modstand fordi det tager lang tid at etablere i lande, hvor kraftværker ikke allerede er bygget. Nogle mener, at vi skulle være begyndt for længe siden, men venstrefløjen har med Nej Tak-bevægelsen stået i vejen for den mulighed, og dermed måske sat os mange skridt tilbage i forhold til den grønne omstilling. Endnu værre ser vi nogle steder, som Tyskland, at venstrefløjen får lukket ned for etableret kernekraft, hvilket i stedet fører til et øget kulforbrug.
Jeg støder også jævnligt på modstand mod vindmøller. Senest, og måske mest opsigtsvækkende, i olienationen Norge, hvor forskellige hensyn til naturområder og det samiske folk har medført at vindmølleprojekter er blevet standset. Selvom vind er en ren energiform, der i et kystland som Norge eller et fladt land som Danmark er uhyre effektiv, forhindres møllerne gang på gang. Også selvom vindenergi giver vækst for de virksomheder, der kan levere teknologien.
Hvis vi tog fat i omstillingen af energiformer, ville vi komme virkelig langt med at sætte en stopper for klimaforandringerne og udbedre de skader, de allerede har medført. Men jeg tvivler på at det er nok, for en af de store årsager til at kritisere vækst ligger i modstanden mod den velstand og det forbrug, vi har i Vesten.
En af de store årsager til at kritisere vækst ligger i modstanden mod den velstand og det forbrug, vi har i Vesten
_______
MEN KASTER MAN et internationalt blik på vækst, er det altså et af de mest effektive midler til at bekæmpe fattigdom i verden, og på den måde mindske den globale ulighed. Noget, der burde være venstrefløjens allerhelligste mål. Vækst er det, der hjælper Østeuropa ud af de udfordringer, Sovjetunionen efterlod dem med, og vækst er også uundgåeligt hvis vi skal løfte det Globale Syd og øge deres levestandarder. Hér er det ikke et nulsumsspil – det er ikke nødvendigt at bremse væksten i Vesten for at kunne øge den i Syden.
Folk, der er imod at støtte udviklingslande, argumenterer med at levestandarden herhjemme ikke er høj nok, og at vi skal hjælpe vores egne før vi hjælper andre. Jeg køber ikke selv ind på den idé, men jeg anerkender argumentet. Af den grund bør vi sætte skub under væksten herhjemme, så vi kan frigive overskud til at hjælpe andre også. I stedet for at diskutere vandsalamandere og gamle lossepladser i København, skal vi skrue gevaldigt op for vores byggeprojekter, så der er boliger nok. Når alle herhjemme har mulighed for et ordentligt sted at bo, kan vi uden problemer ekspandere byggeprojekter til udlandet.
For at det kan lykkes at løfte velstanden skal venstrefløjen også tage et opgør med frygten for skattelettelser. Det er klart at venstrefløjen ikke nødvendigvis kommer til at overtage hele den liberale skattepolitik, men vi må indse, at det er nødvendigt at lette skatten i bunden, og at mængden af afgifter tynger den almene forbruger i en sådan grad, at velstanden hæmmes alvorligt. Et opgør med afgiftstyranniet og skattelettelser i bunden vil sætte skub i forbruget, og vil dermed både øge levestandarden herhjemme og samtidigt kunne øge samhandlen med andre lande, hvilket videre kan øge deres levestandard.
Danmark formåede at løfte sig fra en knaphedsøkonomi til et velstående, effektivt og godt velfærdssamfund. Nu risikerer vi selv at stå i vejen for andres mulighed for at gøre det samme. Vi er naive, hvis vi tror at det, at vi herhjemme køber et fjernsyn mindre per husstand eller tager en ferie mindre om året gør noget som helst godt for nogen. Det sænker vores egen levestandard og kan i sidste ende også koste ude i verden, når produktionsarbejdere eller turistlande mister deres levegrundlag fordi vi forbruger mindre. Prioriteten må naturligvis være at løfte levestandarderne i resten af verden – og ja, sikre vækst.
For at det kan lykkes at løfte velstanden skal venstrefløjen også tage et opgør med frygten for skattelettelser
_______
VORES MÅL MÅ OG SKAL VÆRE AT SIKRE OVERFLOD, og dernæst at den overflod fordeles retfærdigt. I stedet for at skære på energien skal vi sikre et overskud, som kan deles med omverdenen og bruges til effektiviseringer og fremskridt. I stedet for at begrænse forbruget skal vi sikre at der er varer nok til alle, og naturligvis at de fordeles ud til alle. I stedet for at begrænse forbrugerne med adfærdsregulerende afgifter skal vi give dem mulighed for at leve så godt og frit et liv som muligt, og bruge deres penge på at holde gang i økonomien.
Venstrefløjen bliver nødt til at indse, at vækst er den sikreste vej til en retfærdig verden. Uden vækst sikrer vi aldrig et retfærdigt samfund. Hvis vi fastholder at hensynet til en salamander på en gammel losseplads er vigtigere end boligfremskridt, at hensynet til nogle rener er vigtigere end effektive energiformer, at frygten for kernekraft er vigtigere end energioverflod, at hensynet til statskassen er vigtigere end forbrugernes levestandard eller at hensynet til vores egen lille boble er vigtigere end den globale velstand, så kører vi for alvor verden i sænk.
Vi skal ikke sidde fast i fortiden, men omfavne fremskridtet og springe ind i fremtiden. ■
Vores mål må og skal være at sikre overflod, og dernæst at den overflod fordeles retfærdigt
_______
Lucas Zukunft (f. 1997) er cand.mag. i religionsvidenskab og historie, forretningsudvalgsmedlem og landsledelsesmedlem i SF Ungdom, tidligere kandidat til Europa-Parlamentet for SF. ILLUSTRATION: Qingdao, Kina, 10. august 2023: Dusinvis af fragtskibe i containerhavnen, der trods Kinas økonomiske udfordringer [foto: Cfoto/SIPA/Ritzau Scanpix]
![Kampen om magten: “En meget berigende politisk bog […] Anbefales til indkøb”](https://d.raeson.dk/wp-content/uploads/2020/02/usa.trump_-300x274.jpg)
