Lars Bangert Struwe: Regeringens forsvarsforlig er tiltrængt, men ikke uden knaster

30.05.2023

RÆSONS KOMMENTARSERIE er udenfor betalingsmuren – den kan læses af alle. Det er muligt takket være vores abonnenter: RÆSON er totalt uafhængigt og modtager ingen støtte. Et årsabonnement koster blot 250 kr./200 for studerende og pensionister (inkl. 4 trykte magasiner sendt med posten, nye betalingsartikler hver uge, rabatter, fordele og fribilletter) – klik her

Med forsvarsforliget lever Danmark endelig op til NATO’s krav om 2 pct. af BNP. Rammen er meget positiv – men investeringer bør rykkes frem til 2024 eller 2025.

Kommentar af Lars Bangert Struwe, generalsekretær i Atlantsammenslutningen

Forsvarsminister Troels Lund Poulsen præsenterede i dag tirsdag et rammeforlig, der varer 10 år. Dette giver ro til Forsvaret, ligesom det gør, at man undgår, at politikerne blander sig i hver enkelt anskaffelse. Det var netop styrken i det forlig, Claus Hjort Frederiksen indgik i 2018.

Djævelen ligger i detaljen, og særligt bør man hæfte sig ved om investeringerne skal aftales løbende i forligskredsen og hvor detaljeret man ønsker dette. Den fungerende forsvarsminister er meget kritisk over for forsvarets økonomistyring og kunne derfor fristes til detailstyring, hvorimod forsvarsministeren, når han kommer tilbage, måske er mere indstillet på at fokusere på det overordnede billede.

Forliget skal med jævne mellemrum genbesøges. Det betyder, at forliget ikke bliver en spændetrøje, men giver den fleksibilitet, der er behov for, så man fx kan tilpasse nye teknologiske og militære udviklinger. På dette område skal der samtidigt ske et øget samarbejde med industri og forskning. Det betyder, at forliget kan betyde spændende dansk forskning inden for fx kvantecomputere og AI. Danske virksomheder leverer typisk ikke færdige våbensystemer men elementer til disse og vil her kunne høste frugterne af investeringer i forskning og materiel.

I punktform er der tale om:

– 143 mia. kr. tilføres forsvaret de næste 10 år
– Heraf afsættes 21,9 mia. kr. til Ukraine. Disse midler tilføres i 2023 og 2024.

Ser man nærmere på vægtningen af forliget, lægges de store beløb ikke i 2024, men først fra 2025 og 2026. Der er et problem, som både forsvarets personel og NATO vil se ret kritisk på.

Det lange tilløb vil give en række problemer med særligt personellet, der ønsker forandringer i deres dagligdag her og nu, hvilket indebærer investeringer i materiel, kaserner og ikke mindst forbedrede lønforhold.

Der er tre politiske pejlemærker i rammeplanen, som sætter den strategiske retning for det kommende forsvarsforlig:

– Vilje og evne til at løfte det fælles ansvar – herved menes der det internationale fællesskab i NATO og EU, hvor Danmark skal leve op til sine forpligtelser.
– Til gavn for samfundet – her peger regeringen på, at det nye trusselsbillede er langt mere komplekst, og at trusler kan ramme store del af samfundet, hvorfor det skal gøres robust.
– Fundamentet på plads – her peger man på, at Forsvarets bygninger, IT, materiel og personel skal styrkes for, at man overhovedet kan udbygge forsvaret.

Derved lægges der bl.a. vægt på robusthed, som efterlyses af NATO. Samtidigt flytter man det geografiske fokus til Arktis og vores nærområde. Dette bør få følger for investeringerne. Der mangler bl.a. dronekapacitet i Arktis, og inspektionsskibene har meget lille kampkapacitet.

Ligeledes bør man se nærmere på forsvaret af Danmark, hvor der pt. fx ikke er noget som helst luftforsvar ud over jagerfly. Derved er Danmark blottet, og kan i værste fald trues eller angribes med fx missiler. Krigen i Ukraine har også vist et stort behov for robusthed i samfundet, hvor Beredskabsstyrelsen bør styrkes, ligesom der er brug for et øget samarbejde imellem det civile og det militære.

I NATO vil man se på forligsudkastet på tre måder. For det første er det positivt, at Danmark nu laver en plan for, hvordan man vil bruge 2 pct. af BNP på forsvaret. Ligeledes vil man vil se meget positivt på, at der investeres i nyt materiel og forskning. NATO har det krav, at man ikke blot bruger midler på Forsvaret, men også at 20 pct. heraf bruges på en fornyelse af materiel og forskning. Imidlertid vil man se med skepsis på, at det først kommer i 2030.

Samlet set er det en god ramme for et forsvarsforlig, hvor man under forhandlingerne om forliget bør overveje at flytte midler frem til 2024 og 2025. Det vil give ro såvel internt i Forsvaret som i NATO. ■

 

Samlet set er det en god ramme for et forsvarsforlig, hvor man under forhandlingerne om forliget bør overveje at flytte midler frem til 2024 og 2025
_______

 

Lars Bangert Struwe (f. 1968) er generalsekretær i den sikkerhedspolitiske tænketank Atlantsammenslutningen. Han er ph.d. og har bl.a. været forsker og fungerende kontorchef i Forsvarsministeriet.

ILLUSTRATION: Forsvarsministeriet i København: Fungerende forsvarsminister Troels Lund Poulsen (V) præsenterer regeringens udspil til et nyt forsvarsforlig, 30. maj 2023 [FOTO: Mads Claus Rasmussen/Ritzau Scanpix]

Apropos denne artikel:

Hendricks & Møller-Sørensen i RÆSONs nye trykte nummer: Elon Musk har sigtet efter stjernerne. Nu er verdensherredømmet inden for rækkevidde

Mads Dalgaard Madsen i RÆSONs nye trykte nummer: Velkommen til Donald Trumps Washington

Geopol med Mikkel Vedby og Lars Struwe: Hvilke kriser venter i 2025?

Trine Pertou Mach (EL): Bør vi stadig være parate til at følge USA ud over kanten?

Asger Røjle i RÆSONs nye trykte nummer: Kim Jong-uns hidtil mest risikable beslutning

Alberte Bové Rud i RÆSONs nye trykte nummer: Skal Meloni samle Vesten?