Kjeld Møller Pedersen: Statskassen bugner, så hvorfor ikke tilføre sundhedsvæsenet flere penge? Gid det var så enkelt

04.09.2023

Regionernes økonomi er presset. Og det på trods af, at det økonomiske råderum i statskassen fortsat vokser. Det rejser det åbenlyse spørgsmål om, hvorfor der ikke bare kanaliseres flere penge den vej. Men som debatten om regionernes økonomi har vist, så er det ikke en enkel sag at tilføre sundhedsvæsenet flere penge.

Kjeld Møller Pedersen, sundhedsøkonom, i RÆSON KOMPAKT

I en kronik i Jyllands-Posten tirsdag d. 22. august råbte de fem regionsformænd vagt i gevær: Regionerne var meget pressede på økonomien og ville gøre befolkningen opmærksom på konsekvenserne heraf, nemlig besparelser, lød det dydsagtigt. Men det var i realiteten en presbold til sundhedsministeren og Folketinget. Den blev sparket tilbage allerede ved et regeringspressemøde d. 24. august med løfte om 350 mio. ekstra i 2024 – til at løse problemer i 2023! Goddag mand, økseskaft. Men måske kommer der mere i forbindelse med vedtagelsen af finansloven for 2024, selvom de ekstra 350 mio. kr. allerede er skrevet ind i udkastet til 2024-finansloven sammen med 5 mia frem mod 2030 og 3,2 mia. til psykiatriens 10-årsplan.

Hvad drejer debatten sig om?

Kort fortalt sagde regionsrådsformændene i kronikken, at de manglede 2,5 mia. kr. i 2023, for at budgettet kunne hænge sammen.  Der var to hovedårsager: Stærkt stigende udgifter til tilskudsmedicin, især diabetesmidlet Ozempic, og at inflationen var højere i 2023 end antaget, da man lavede økonomiaftalen med regeringen for 2023 (og det samme også tilfældet i 2021 og 2022). Den stigende inflation har udhulet regionernes økonomi med ca. 1,5 mia. kroner, og merudgifterne til tilskudsmedicin beløber sig p.t. til ca. 1 mia. kr. Det vil tilsammen føre til besparelser og længere ventelister i 2023 og ind i 2024, sagde regionerne, hvis budgettet skal overholdes – og det har regionerne lovet i økonomiforhandlingerne. 

Næsten alt viger for at kunne overholde budgettet. Først fordi der er indbygget økonomiske sanktioner, hvis det ikke sker, og så har regionerne også altid sat en ære i at holde budgettet og har gjort det i alle årene. Regionerne sidder det berømte sted mellem en sten og et hårdt sted. Ganske vist fik regionerne 2 mia. kr. til at nedbringe ventelisterne i 2023 og 2024, med hovedparten i 2023, men alligevel vil de lade ventelisterne stige og bruge midlerne til at tætne skattekisten for at overholde budgettet.

Statskassen bugner jo, og det økonomiske råderum vokser fortsat, så hvorfor ikke tilføre sundhedsvæsenet flere penge? Gid det var så enkelt.

Der er stærke snubletråde: Dels den årlige økonomiaftale mellem Danske Regioner og regeringen, dels budgetloven. Man skal ind i dette finansielle maskinrum for at forstå, hvad der foregår og logikken bag. Det er dræbende kedeligt, men vigtig for forståelsen.

 

Der er stærke snubletråde: Dels den årlige økonomiaftale mellem Danske Regioner og regeringen, dels budgetloven. Man skal ind i dette finansielle maskinrum for at forstå, hvad der foregår og logikken bag
_______

 

Budgetloven

I kølvandet på EU’s eurozonekrise og det græske ’statsbankerot’ omkring 2010, indførte EU strammere regler for de offentlige finanser i Eurolandene. Selv om Danmark ikke var omfattet, vedtog Folketinget alligevel i juni 2012 en budgetlov. Loven har til formål at sikre balance eller overskud på de samlede offentlige finanser samt en hensigtsmæssig udgiftsstyring i stat, kommuner og regioner. Det er budgetvogternes vidunderinstrument. Den har medvirket til at tøjle væksten i de offentlige udgifter, og regeringen har endda sat Det Økonomiske Råd til at overvåge, om loven følges.

For regionerne er der fastsat et udgiftsloft, som består af to særskilte dellofter for henholdsvis sundhedsområdet og de regionale udviklingsopgaver.

Hvert år kommer en lov, der fastsætter udgiftslofter for stat, kommuner og regioner for finansåret. Det regionale udgiftsloft på sundhedsområdet for finansåret 2023 blev fastsat til 130 mia. kr. Loftet er fastsat under hensyn til landets samlede økonomi. Det er vanskeligt at ændre, men det er dog muligt i særlige tilfælde at fremsætte et forslag til lov om ændring af gældende udgiftslofter, bl.a. efter et folketingsvalg, eller når der på baggrund af større politisk besluttede reformer er udarbejdet en ny makroøkonomisk fremskrivning, der giver grundlag for en ændret loftsfastsættelse. Endvidere kan bestemmelsen fx finde anvendelse ved væsentlige diskretionære ændringer af statens indtægter. 

Økonomiaftalen

Den årlige økonomiaftale mellem Danske Regioner og regeringen udstikker økonomien og forventningerne til regionale sundhedsvæsen. Det er ganske vist en frivillig aftale, men billedet af, at regionerne normalt får armen vredet om på ryggen, er ikke misvisende.

Budgetloftets tal indgår i aftalen, og i aftalen for 2023 og tidligere år er der en økonomisk sanktion, hvis aftalen ikke overholdes: ”I 2023 er 1 mia. kr. af regionernes bloktilskud betinget af regionernes aftaleoverholdelse i driftsbudgetterne for 2023. Herudover vil en overskridelse af driftsbudgetterne i regnskabet for 2023 indebære en modregning i regionernes bloktilskud”.

Forkerte skøn for pris-og lønstigninger koster dyrt

I aftalerne forsøger man at tage højde for pris-og lønstigninger, hvad der i jargonen omtales som en PL-justering. PL beregnes én gang årligt medio maj ifm. økonomiforhandlingerne. Der laves tre PL-beregninger: Én for det foregående år, én for det indeværende år og én for næste år. PL-beregningen for det foregående år bliver kaldt for et endeligt skøn.

Selv om den endelige PL-justering for 2022 ligger langt højere end det, regionerne er blevet kompenseret for, så bliver den regionale økonomiske ramme mærkværdigvis ikke korrigeret, når året er gået. Det ”tab”, som den endelige PL-justering giver, får dermed permanent virkning på regionernes driftsramme fra 2023 og frem. For praktiske formål betyder det, at de godt 1 mia. kr., regionerne får til at dække effekten af den aldrende befolkning, alene ædes op af et forkert PL-skøn for det foregående år. 

Det er mere end svært at forstå, at der ikke automatisk korrigeres for forkerte PL-skøn i økonomi-aftalerne. Det er jo noget, regionerne ikke er herrer over. Det burde overvejes, hvordan der løbende kan kompenseres/rettes for forkerte PL-skøn i aftalerne. Det skulle ikke være særlig kompliceret.

Hvordan har udviklingen i regionernes økonomi været?

Regionernes regnskabstal viser, hvad der bliver brugt på det regionale sundhedsvæsen. Den vigtigste post er de somatiske og psykiatriske sygehuse – men udfordringer med at adskille udgiftsudviklingen 2020-2022 fra ekstraordinære COVID-relaterede udgifter er dog betydelig.

I løbende priser har den gennemsnitlige årlig stigning for sygehusene i perioden 2010-2022 været på 3,2 pct., men når man trækker inflationen ud, er gennemsnittet ud er tallet 1,4 pct. Udviklingen for COVID-årene er utvivlsomt overvurderet.

Som altid viser denne gennemgang, at der er gode og mindre gode forklaringer på regionernes budgetproblemer. Umiddelbart er det dog svært at forstå, at der ikke løbende sker en tilpasning af PL-udviklingen. ■

 

Det er mere end svært at forstå, at der ikke automatisk korrigeres for forkerte PL-skøn i økonomi-aftalerne. Det er jo noget, regionerne ikke er herrer over
_______

 

Kjeld Møller Pedersen (f. 1949) er professor emeritus i sundhedsøkonomi ved Syddansk Universitet (SDU).

ILLUSTRATION: Finansministeriet i København, 30. august 2023: Finansminister Nicolai Wammen (S) modtager de trykte eksemplarer af regeringens finanslovsforslag

Apropos denne artikel:

Lars Struwe: Vance lægger vægten på sikkerhed og frygten for Kina. Om vi kan lide det eller ej – og han har ret

Hvem er vi, hvis vi ikke er venner med amerikanerne? Mikkel Vedby med Jarl Cordua i Lille Land, Hvorhen

Can Dündar: Tyrkiet er på vej mod et fuldt diktatur. Erdoğan ved nemlig, at Europa er villig til at ofre dets værdier for sikkerhed

Grace Blakeley: Der er brug for en genopbygning af den massepolitik, der tillader almindelige mennesker at øve indflydelse på vores økonomiske og politiske institutioner 

Flemming Splidsboel i RÆSONs kommende trykte nummer: Hvad vi mister, hvis Ukraine taber

Øjvind Hesselager: Sådan mistede vi Grønland