Kirstine Crenzien Pedersen: Korankrisen viser os, hvad Løkke mente med ’pragmatisk idealisme’

02.08.2023

Udenrigsministeren sagde det i maj: Verden er forandret. Vesten er ikke i en styrkeposition, hvor vi – som for 15-20 år siden – kan bilde os ind, at vi dikterer verdens gang.

KOMPAKT af Kirstine Crenzien Pedersen

Det var 16. maj – ikke længe siden – at udenrigsminister Lars Løkke Rasmussen præsenterede Danmarks nye udenrigs- og sikkerhedspolitiske strategi under idéen om ‚pragmatisk idealisme‛. Danmark skal ikke længere lade sig lede af værdipolitik i sin ageren overfor andre lande, lød det.

Mens det tydeligt fremgik, at det betød et mere pragmatisk forhold til autoritære regimer og færre højlydte fordømmelser af menneskerettighedsbrud, stod det ikke klart hvilke – hvis overhovedet nogle – konsekvenser det ville få internt for Danmark. Indtil nu.

For den såkaldte korankrise – og regeringens svar på den – har hurtigt og tydeligt vist os, at Løkke mente det, da han sagde; ”Vi ikke må være naive”. En ny usikkerhed præger verden og vores internationale relationer, og at sikre Danmark og Europa fremover lykkes ikke ved at tro alt skal foregå på vores præmisser:

”Der kommer nye spillere til på den globale scene. Imens mindskes Europas – og dermed også Danmarks – relative vægt og gennemslagskraft i verden,” skriver regeringen i sin strategi.
Den nye globale situation og tilhørende danske strategi kan illustreres godt ved at sammenligne den danske regerings reaktion under Muhammedkrisen overfor korankrisen i dag. I 2005 afviste Anders Fogh Rasmussen i første omgang overhovedet at mødes med de ambassadørerne fra de 11 muslimske lande, der protesterede over Jyllands-Postens tegninger, for ytringsfriheden stod ikke til diskussion. Det var i den periode, at Danmark deltog i USA’s krige i Afghanistan og Irak, og netop USA blev en afgørende støtte for Danmark under den diplomatiske krise.

Ganske anderledes lyder tonen i dag. I mellemtiden er blasfemiparagraffen blevet afskaffet, og regeringen mangler, som den nu selv formuleringer det, ’juridiske værktøjer’ til at forhindre afbrændingen af koraner. Dog fastholder Løkke, at det ikke er et spørgsmål om ytringsfrihed, men i stedet et spørgsmål om at ”sætte en stopper for forhånelser af andre lande, som er i direkte modstrid med danske interesser og danskernes sikkerhed”. Men det er få enige i.

I mellemtiden har vestens fjendebillede også ændret sig: Vi frygter først og fremmest Rusland, men også i stigende grad Kina. De muslimske lande mod syd og øst er ikke længere nogle, vi invaderer og dominerer – tværtimod: Det er lande, hvis støtte vi desperat behøver i kampen for Ukraines fremtid såvel som i den tydeligere og tydeligere optegnede stormagtskonflikt mellem USA og Kina.

For som Lars Løkke sagde i forbindelse med udgivelsen af strategien tilbage i maj: ”Vi kan ikke tillade os at være så kræsne med partnerskaber, som vi har været. For hvis vi ikke byder os til, så er der andre, der gør.”

Derfor er det også forsimplet og en skam at reducere SVM-regeringens reaktion til et spørgsmål om at sælge flere fetaoste i Saudi-Arabien, som nogle ellers gør. Det er i stedet vores første tydelige eksempel på pragmatisk idealisme ført ud i livet:

Dansk udenrigspolitik handler ikke længere kun om Danmark. Det handler om Europa, og det handler om Vesten. Og for at vinde den helt store værdikamp, må Danmark måske gå på kompromis med sine egne værdier.

Centralt i Løkkes forsvar af regeringens forsøg på at bremse koranafbrændinger er netop den forståelse, at Danmark vil stå alene, hvis ikke vi tager disse skridt: ”For flere dage siden har vores svenske kollegaer sagt, at de i princippet tager det samme skridt i forhold til at regulere. Hvis vi gjorde ingenting, så ville vi stå her helt alene. Ville det være i Danmarks interesser? Nej,” udtalte han til pressen, efter han justitsminister Peter Hummelgaard og på det tidspunkt fungerende forsvarsminister Troels Lund Poulsen havde briefet Folketingets udenrigsordførere.

Vi befinder os ikke længere i en unipolar verdensorden, hvor vi er bedste venner med politibetjenten, men i stedet i global ustabilitet.

Norge, Finland, Tyskland, Frankrig og Storbritannien har allerede juridiske værktøjer, der kan forhindre koranafbrændinger. Og ingen af dem vil være villige til at forsvare vores tolkning af ytringsfriheden, når afgørende internationale relationer for hele vesten er på spil. ■

 

Mens det tydeligt fremgik, at det betød et mere pragmatisk forhold til autoritære regimer og færre højlydte fordømmelser af menneskerettighedsbrud, stod det ikke klart hvilke – hvis overhovedet nogle – konsekvenser det ville få internt for Danmark. Indtil nu
_______

 

Kirstine Crenzien Pedersen (f. 1997) er kandidatstuderende på Journalistik og Global Development Studies på Roskilde Universitet. ILLUSTRATION: Udenrigsministeren til arrangement med Alex Vanopslagh i KB-Hallen [foto: Emil Agerskov/Ritzau Scanpix]

Apropos denne artikel:

Vil Silicon Valley redde eller smadre Vesten? Mikkel Vedby med Anders Theis Bolman i Lille Land, Hvorhen

Pâkzâd og Lindstad: Trump indleder en global toldkrig – Norden viser en bedre vej

Interview med Helen Thompson: Her er rationalet bag Trumps tariffer

Tao Bjørn & T. N. Sørensen i RÆSON SØNDAG: Trump tager fejl, hvis han tror, at Kina ikke kan gengælde handelskrigen. Beijing er klar og forberedt til tænderne

Ukrainebrief 4. april: Er Kreml pludselig åbne for sikkerhedsgarantier til Ukraine?

Sten Rynning: Det ser skidt ud for Trumps plan om at stoppe krigen hurtigt