Karsten Skjalm: Den ukrainske muddersæson nærmer sig – og både russerne og ukrainerne kommer til at mærke presset

26.09.2023

Efterårets regn vil sænke manøvrehastigheden yderligere, men den vil ikke stoppe den ukrainske modoffensiv. Til gengæld varsler det lange perspektiv større udfordringer for de ukrainske styrker end det tunge mudder.

Karsten Skjalm i RÆSON OPINION

I disse dage kæmper ukrainerne mod Ruslands omfattende forsvarslinjer – mere end 800 kilometer med dragetænder, anti-tank-grøfter, pigtråd og masser af miner. Efterårets regn er dømt til at sløve den ukrainske indsats. Det hævdede USA’s generalstabschef Mark Milley også den 10. september, da hun udtalte, at Ukraine kun har 30-45 dage tilbage til, at muddersæsonen starter, hvilket vil gøre den ukrainske modoffensiv meget mere besværlig, end den allerede er. Putin har ligeledes erklæret, at modoffensiven havde slået fejl. Den såkaldte fejlslåede modoffensiv har været et konstant russisk narrativ siden dens start d. 4. juni. Men det er et forfalsket narrativ.

Ukraines modoffensiv er siden sat ned i tempo, men det er der gode grunde til: Dels var det forventet, dels ønskede præsident Volodymyr Zelenskyj at minimere tabene, før den ukrainske hærs hovedstyrke blev sat ind. Det hævdede Zelenskyj nogle uger senere, efter de ukrainske styrker havde haft en dårlig start på modoffensiven. De ukrainske styrker angreb frontalt i stedet for at identificere de russiske styrkers og forsvarsværkers svage punkter, fortalte han. Ukraine er indstillet på en lang krig, udtalte præsidenten.

Kreml påstår, at Ukraines tab af vestligt leverede kampvogne og kampkøretøjer har været enorme. Men den påstand er også forkert. Siden den ukrainske modoffensiv startede, har russerne mistet 45 pct. større tab af militært udstyr. Samtidigt er Ruslands militærindustrielle kompleks også ved at løbe tør for gummi til produktion af hjul og bælter til deres kampvogne, ifølge Institute for the Study of War (ISW). Samtidig brød de ukrianske styrker i september igennem russernes forsvarslinjer ved landsbyen Robotyne i den vestlige del af Zaporizjzja-regionen. Efter hårde kampe blev Robotyne befriet, og det har stor strategisk betydning, for syd for landsbyen ligger byen Tokmak, som har jernbaneforbindelse til besatte Melitopol østpå, og som forbinder Krim med jernbane. Hvis de ukrainske styrker også formår at befrie Melitopol, og dermed afskære Krim, så kan vi måske begynde at se en ende på krigen – og et russisk nederlag. Det scenarium ligger dog formentligt langt ud i horisonten.

Med andre ord: Ukrainerne er i offensiven og skal bevæge sig mere forsigtigt frem. Det har de gjort med succes, selvom det går langsomt. Spørgsmålet er dog: Hvilken betydning får den kommende muddersæson for krigens gang?

 

Hvilken betydning får den kommende muddersæson for krigens gang?
_______

 

Muddersæsonen har historisk bragt Rusland sejre

På russisk hedder muddersæsonen rasputitsa og på ukrainsk bezdorizhzhia. Begrebet dækker over en sæson uden veje. Der er faktisk to sæsoner med bezdorizhzhia. Den første starter oftest i slutningen af oktober eller starten af november, hvor vejret bliver meget regnfyldt. Vejret er ikke koldt nok til, at regnen kan fryse til is, men i stedet siver den ned i jorden, og forplanter sig til tykt og leret mudder, som gør det meget vanskeligt for militære køretøjer at manøvrere, endsige bevæge sig. Køretøjerne sidder fast i mudder. Også vejene bliver også fyldt med tykt mudder, så asfalterede veje hjælper ikke.

I russisk krigshistorie har muddersæsonen været en gave sendt fra himlen. Den svenske konge Karl XII’s felttog i Den store nordiske krig (1700-1721) endte med et eklatant nederlag, selvom hans hær faktisk slog den russiske tsar Peter den Stores hær i slaget om Narva i 1700. Men i efteråret 1708 startede raspitutitsa, der blev efterfulgt af den bidende kolde russiske vinter, og så var Karl II så godt som besejret. Det er en historie, som Vladimir Putin ynder at fortælle, som han fx gjorde det d. 9. juni 2022 i anledning af 150-året for Peter den Stores fødsel. I samme anledning sammenlignede Putin i øvrigt sig selv med den store russiske tsar.

I 1812 blev det Napoleon tur. Også den franske hær blev besejret af raspitutitsa og den efterfølgende russiske vinter. Den katastrofale invasion af Rusland blev begyndelsen på Napoleons endeligt, og skæbnen blev, som bekendt, besejlet i slaget om Waterloo i 1815. I 1941/42 blev Hitlers og Nazitysklands invasion af Sovjetunionen også bremset af raspitutitsa og den efterfølgende russiske vinter. Det skete i slutningen af oktober 1941, hvilket forhindrede tyskernes indtog i Moskva. Et væsentligt element i slaget om Stalingrad, der blev afgjort i januar 1943 efter endnu en raspitutitsa, var også russernes taktik med bevidst at trække fjenden dybere og dybere ind i Rusland, mens de undervejs førte den brændte jords taktik. Dette afskar fjendens forsyningslinjer.

Men her stopper sammenligningerne også. Krigen i Ukraine kan ret beset ikke sammenlignes med Karl XII’s, Napoleons og Hitlers felttog. I den russisk-ukrainske krig er Rusland aggressoren. Rusland har i øvrigt aldrig vundet en storkrig, når det har angrebet et andet land eller område: Rusland tabte Krimkrigen i 1853-1856 og den russo-japanske krig i 1905 (selvom man kan hævde, at det var Japan, som startede den krig).

I den igangværende russisk-ukrainske krig er russerne ikke på hjemmebane, men på udebane. Foruden at de er oppe imod et folk, der kæmper for deres eksistens som nation, så begunstiger muddersæsonen ikke russerne. De kan heller ikke anvende deres gamle og førnævnte taktik med at trække fjenden dybere og dybere ind i sit spindelvæv, som en edderkop gør med sit bytte. De kan ikke, og har ikke, været i stand til at afskære den ukrainske hærs forsyningslinjer.

 

Når bezdorizhzhia er overstået, sætter den kolde og barske ukrainske vinter ind. Men det kan faktisk blive en fordel for de ukrainske kampvogne og -køretøjer, når mudderet fryser, og jorden bliver stenhård
_______

 

Skruer vi tiden tilbage til marts 2022, var den ukrainske muddersæson i foråret en katastrofe for Rusland, der bidrog til ukrainernes afgørende sejr i slaget om Kyiv.

Afgørende er det også, at russerne heller ikke møder raspitutitsa, men den ukrainske bezdorizhzhia. Forskellen er blot symbolsk, men det er væsentligt, at den russiske hær tidligere har mødt bezdorizhzhia og led et afgørende nederlag. Muddersæsonen forbindes altså nu med nederlag for russerne, som da Bezdorizhzhia mødte de russiske styrker blot uger efter invasionen d. 22. februar 2022. Kreml sendte en kolonne med pansrede køretøjer og mandskabsvogne mod Kyiv for at erobre den ukrainske hovedstad og vælte Zelenskyj. Kolonnen var hele 64 km lang, men den kom aldrig i nærheden af Kyiv. Den kørte fast i mudder. Denne eklatante fiasko blev starten på en ukrainsk modoffensiv, og slaget om Kyiv endte med en storsejr den 2. april 2022, hvor russerne måtte foretage en taktisk tilbagetrækning helt tilbage. Dermed mistede de det meste af, hvad de havde erobret. Russerne måtte starte forfra og begrænse deres mål, så det nu kun var at erobre Donbas.

Vinteren er på vej

Når muddersæsonen kommer – for det gør den – kan den også blive hård for de ukrainske styrker. Den vil sænke manøvrehastigheden yderligere, men den vil ikke stoppe den ukrainske modoffensiv. Ukraine har klaret sig fint igennem de to tidligere muddersæsoner, i henholdsvis det sene efterår 2022 og det tidlige forår 2023, men de mangler stadig ammunition. For at lægge mere tryk på russerne har USA leveret den kontroversielle klyngeammunition til Ukraine for at destruere de russiske minefelter, artilleri og mandskab. Og, formentlig for at sætte den ukrainske offensiv op i hastighed, har USA også besluttet at sende forarmet uranammunition til Ukraine. Den type ammunition har til formål at skære sig igennem tykt panser på de russiske kampvogne – som om panseret var blødt smør.

Når bezdorizhzhia er overstået, sætter den kolde og barske ukrainske vinter ind. Men det kan faktisk blive en fordel for de ukrainske kampvogne og -køretøjer, når mudderet fryser, og jorden bliver stenhård. Det gør netop manøvrekrig meget lettere, og måske er det derfor, at USA sender forarmet urangranater til Ukraine. Vinteren har dog også sine risici, da de armerede køretøjer kræver mere vedligeholdelse, reservedele og olie. Og landskabet bliver bart, hvilket gør det sværere at gemme sig. Vinterbeklædning er naturligvis også nødvendig, og den havde de russiske styrker, ikke de ukrainske, store problemer ved at anskaffe og modtage sidste vinter. Man må formode, at russerne er bedre rustet i den kommende vinter, men det må tiden vise.

Der kan ikke drages nogle håndfaste konklusioner over den kommende muddersæson, og hvad der følger efter. Heller ikke hvilken side muddersæsonen og den efterfølgende vinter vil favorisere. De ukrainske styrker skal stadig gennembryde de russiske forsvarsværker og nå knudepunktet Melitopol og Azov-havet. Men den ukrainske hær er langt bedre stillet og formentligt bedre forberedt på de kommende sæsoner. Det man kan konkludere er: Krigen vil trække ud i en uoverskuelig fremtid – også længere end den kommende muddersæson – og her er tiden på Ruslands side.

Kreml håber stadig på, at Vestens sammenhold på et tidspunkt vil krakelere. Det kan den meget vel gøre efter det amerikanske præsidentvalg i 2024. Og som situationen ser ud lige nu, er Donald Trump favorit til at vinde valget. Skulle han blive præsident igen, venter der Ukraine en farlig og usikker fremtid. Vinder Trump, vil han givetvis forsøge at skabe en fredsaftale. Den er dømt til at mislykkes. Der bliver aldrig fred mellem Rusland og Ukraine, for der eksisterer ikke en samhørighed mellem det ukrainske og russiske folk. Det vidner de mange historiske russiske overgreb på ukrainerne på. George F. Kennan, den amerikanske diplomat og Ruslandskender, spåede allerede i 1947 for snart 80 år siden, at Rusland aldrig ville acceptere Ukraines uafhængighed. Altså er det en mulighed, at Ukraine står til at vinde den korte vinter – men Rusland måske den lange. ■

 

Det man kan konkludere er: Krigen vil trække ud i en uoverskuelig fremtid – også længere end den kommende muddersæson – og her er tiden på Ruslands side
_______

 

ILLUSTRATION: Kyiv, 2. maj 2022: En ødelagt og efterladt russisk kampvogn står parkeret i mudderet efter den ukrainske modoffensiv, der skubbede russerne ud af hovedstadens forstæder [FOTO: Wolfgnag Schwan/Abaca/Ritzau Scanpix]

Karsten Skjalm (f. 1962) er cand.scient.pol og ph.d. Han er tidligere seniorforsker ved The Royal Institute of International Affairs (Chatham House og Dansk Udenrigspolitisk Institut).

Apropos denne artikel:

Rasmus Emborg: Vi må se i øjnene, at Ruslands gamle imperiedrømme er ved at blive til virkelighed

Jens Ladefoged Mortensen: Trumps toldkrig viser, at tyngdepunktet har flyttet sig væk fra Vesten – hvis det overhovedet findes længere

Vil Silicon Valley redde eller smadre Vesten? Mikkel Vedby med Anders Theis Bolman i Lille Land, Hvorhen

Pâkzâd og Lindstad: Trump indleder en global toldkrig – Norden viser en bedre vej

Interview med Helen Thompson: Her er rationalet bag Trumps tariffer

Tao Bjørn & T. N. Sørensen i RÆSON SØNDAG: Trump tager fejl, hvis han tror, at Kina ikke kan gengælde handelskrigen. Beijing er klar og forberedt til tænderne