17.03.2023

RÆSONS KOMMENTARSERIE er gratis – takket være vores abonnenter: Magasinet er totalt uafhængigt og modtager ingen støtte. Klik her for at tegne abonnement: 12 måneder koster blot 250 kr./200 for studerende og pensionister

Tilmeld dig RÆSONs gratis nyhedsbrev her (udsendes kun, når vi bringer nye artikler)

Overordnet håber og tror jeg, at de nuværende bekymringer vil blive gjort til skamme, når man i samarbejdet mellem regeringen, rektorerne, de studerende og erhvervslivet får tilrettelagt de nye uddannelser. Den overordnede plan er nemlig at skabe uddannelser, der matcher samfundets nye behov – for absolut ingen er interesseret i at forringe uddannelserne i Danmark. Forandringer er nødvendige – men det skal gøres klogt.

Kommentar af Karin Liltorp, uddannelses- og forskningsordfører for Moderaterne

Det første udkast til uddannelsesreformen, der kommer til at have stor betydning for fremtidens universitetsuddannelser, er blevet mødt med forskellige grader af ”begejstring”. Den mest dominerende reaktion har været bekymring: Vi har jo allerede fine universitetsuddannelser, så hvorfor nu pille ved dem?

Baggrunden er måske alligevel nem at forstå for de fleste: I dag får 25 pct. af en ungdomsårgang en lang videregående uddannelse mod 10 pct. for 30 år siden. Derfor er den type jobs, de skal ud at besætte, også en meget bredere palette end tidligere. Universitetsstuderende er, som følge at det store optag, også en meget mere mangfoldig gruppe end tidligere. Derfor er det klart, at vi ikke kan operere med one-size-fits-all-modellen, som vi har gjort i mange år.

Der kommer til at ske store forandringer. Da vi mennesker af natur måske ikke er super forandringsparate, er det naturligt, at reformen bliver mødt med skepsis, for vi ved, hvad vi har, og vi ved ikke, hvad der kommer. Og universiteterne har været udsat for rigtig mange reformer de seneste 20 år, så ikke noget at sige til, at de bliver helt trætte fra start!

Jeg tror dog på, at de også godt kan forstå behovet for, at vi kigger systemet igennem igen, og prøver at tilrette universiteterne til det nye samfund. Fokus i kritikken har været på det, som er omtalt som en ”halvering af kandidatuddannelsen”, hvilket er blevet opfattet som, at man, uden yderligere tiltag, skærer et år af den eksisterende uddannelse – for ja, det ville være en forringelse.

 

Generelt skal der være meget bedre muligheder for livslang uddannelse, så man ikke er fastlåst af, hvad man valgte som 19-årig
_______

 

Men det er ikke planen: Vi skal gentænke, hvad indholdet i uddannelserne skal være, og nogle af dem skal være mere erhvervsrettede. Og selvfølgelig kan man få en god, solid universitetsuddannelse på 4 år. Nogle universiteter har også budt positivt ind. Bl.a. Education Esbjerg, der netop mener at kunne tilbyde gode 4-årige uddannelser indenfor diverse fagområder, inklusiv de tekniske områder, og som ser det som en mulighed for at tiltrække studerende til de mange arbejdspladser, der er i området.

Men kommer vi ikke til at være dårligere uddannede end tidligere? Det tror jeg bestemt ikke. Der skal være fokus på mere undervisning og mindre selvstudie: I dag er der under 8 undervisningstimer på en tredjedel af uddannelserne. Sammenhængen mellem studiet og det efterfølgende arbejdsliv skal styrkes – en sammenhæng som 40 pct. af de studerende ser som en udfordring i dag.

Derudover får alle med en 4-årig uddannelse mulighed for at komme tilbage efter et par år på arbejdsmarkedet, og denne del ser jeg som en stor styrke: Efter et par år ude at arbejde ved man netop, hvor der kunne være brug for videreuddannelse. Ville man fx kunne udfylde et hul på ens arbejdsplads, hvis man tog et års efteruddannelse i IT eller psykologi? Jeg er ganske sikker på, at denne tilgang vil skabe nogle engagerede studerende, der ved nøjagtig, hvad de mangler, for at udfylde deres rolle. 

Generelt skal der være meget bedre muligheder for livslang uddannelse, så man ikke er fastlåst af, hvad man valgte som 19-årig. Netop denne mulighed for at fortsætte uddannelsen gennem livet, tror jeg, at mange unge kommer til at se som en stor fordel, da de ikke behøver at være bange for at have valgt forkert.

Selvfølgelig bliver de lange uddannelser bevaret, selvom en del uddannelser vil blive forandret. Man får derfor stadig mulighed for at fordybe sig i specialområder indenfor alle grene, og forskningen vil på ingen måde blive nedprioriteret. Det er endda planlagt at udvide nogle af uddannelserne med op til et år i forhold til nu, netop fordi vi ved, at nogle faggrene kræver en enorm teknisk indsigt.

Overordnet håber og tror jeg, at de nuværende bekymringer vil blive gjort til skamme, når man i samarbejdet mellem regeringen, rektorerne, de studerende og erhvervslivet får tilrettelagt de nye uddannelser. Den overordnede plan er nemlig at skabe uddannelser, der matcher samfundets nye behov – for absolut ingen er interesseret i at forringe uddannelserne i Danmark. Forandringer er nødvendige – men det skal gøres klogt. ■

 

Men kommer vi ikke til at være dårligere uddannede end tidligere? Det tror jeg bestemt ikke
_______

 

Karin Liltorp (f. 1972) er medlem af Folketinget og uddannelses- og forskningsordfører for Moderaterne.

Apropos denne artikel:

Hendricks & Møller-Sørensen i RÆSONs nye trykte nummer: Elon Musk har sigtet efter stjernerne. Nu er verdensherredømmet inden for rækkevidde

Mads Dalgaard Madsen i RÆSONs nye trykte nummer: Velkommen til Donald Trumps Washington

Geopol med Mikkel Vedby og Lars Struwe: Hvilke kriser venter i 2025?

Trine Pertou Mach (EL): Bør vi stadig være parate til at følge USA ud over kanten?

Asger Røjle i RÆSONs nye trykte nummer: Kim Jong-uns hidtil mest risikable beslutning

Alberte Bové Rud i RÆSONs nye trykte nummer: Skal Meloni samle Vesten?