Jonas Parello-Plesner: Fire scenarier for, hvordan Taiwan kan forsvare sig mod Kina
03.10.2023
”Ukraine i dag, Taiwan i morgen.” Sådan skrev mange taiwanere på de sociale medier, lige efter at Rusland invaderede Ukraine. Budskabet blev delt med en blanding af dyster forudsigelse og nervøsitet. Spørgsmålet er: Kan Taiwan forsvare sig mod Kina?
Af Jonas Parello-Plesner, direktør for demokratifonden Alliance of Democracies Foundation.
Artiklen er en redigeret version af et kapitel fra Parello-Plesners bog, ”Kampen om Taiwan”, der udkom på Gyldendal i august.
Siden Nancy Pelosis besøg i august 2022 og Kinas største militærøvelser i årtier, hvor Taiwan blev omringet af fly og flådefartøjer, og de kinesiske missiler fløj afsted, har det kinesiske militær med sine jetjagere forsøgt at etablere en ”new normal” med næsten konstante militære indflyvninger i taiwansk luftforsvarszone. Kinesiske og taiwanske jetjagere på vingerne er blevet en del af lydbilledet for den taiwanske befolkning – særligt i den sydlige del af øen. Antallet af kinesiske uønskede indflyvninger udgør en fordobling over det seneste år, oplyser de taiwanske myndigheder.
Jeg gennemgår i det følgende Kinas forskellige muligheder for at angribe Taiwan militært. Det kan ske som den store krig med invasion på Taiwans strande i stil med D-dag under Anden Verdenskrig, som et lammende missilangreb, som en ”snup-en ø”-manøvre eller varianter af en kinesisk blokade af Taiwan til søs.
Alle disse scenarier har jeg drøftet med taiwanske politikere og militærfolk samt med amerikanske militære og diplomatiske kilder fra mit netværk i Washington DC. Det afgørende er, hvorvidt Taiwan kan sikre sig ved militært at omdanne sig til et pindsvin – altså rulle sig sammen og møde enhver modstander med en uigennemtrængelig facade af hårde pigge. Pindsvineudtrykket bruges af amerikanske og i stigende grad også taiwanske militæreksperter for den afskrækkende effekt, som Taiwan burde have på Kina, hvis de er tilstrækkeligt forberedt på alle tænkelige angreb.
Kina-Taiwan: Det militære snapshot
I Taipei mødes jeg med den tidligere viceforsvarsminister, admiral og kommandant for den taiwanske flåde, Chen Yeong-kang. Admiral Chen er fortsat aktiv i debatten om forsvarspolitiske spørgsmål.
Vi mødes til frokost i det centrale Taipei i den tidligere residens for general Sun Li-jen, som i 1950’erne under Chiang Kai-shek faldt i unåde. I årtier var generalen i husarrest i denne bygning, som stammer fra den japanske kolonitid. Residensen har fine træfacader og en sirligt japansk indrettet have.
Under frokosten får jeg fremvist en PowerPoint-præsentation fyldt med detaljerede satellitfotos og kort, som admiral Chen har samlet for at vise forskelle og ligheder på Ukraine og Taiwans militære situation i forhold til deres store naboer. Admiral Chens analyse giver også perspektiver på de forskellige mulige krigsscenarier.
På papiret ser styrkeforholdet mellem Taiwan og Kina meget ulige ud. Kina har brugt sine økonomiske muskler til at opbygge verdens næststørste militær over de sidste to årtier. Luftvåbnet er ti gange så stort som Taiwans, og den kinesiske flåde er nu større end den amerikanske, selv om kvaliteten fortsat nok er en del lavere. Kinas missiler – i tusindvis – har spidserne pegende mod Taiwan.
Et grundelement i Kinas mangeårige militære oprustning er at træne sig op til at kunne indtage Taiwan. Kinas militær, som officielt hedder Folkets Befrielseshær (PLA), omtaler det som en ”historisk mission”, netop fordi man igennem historien og under Den Kolde Krig fejlede med militære forsøg på at indtage Taiwan i 1949 og 1958.
Det militære trusselsbillede ser overvældende ud – og har visse ligheder med Ukraines militære ulighed i forhold til Rusland. Derfra konkluderer nogle, at Taiwan ikke har en chance. Men det er for hurtig en konklusion. Selv med sine meget større styrker vil det ikke nødvendigvis være nemt for det kinesiske militær at invadere Taiwan. Omkostningerne både militært og økonomisk vil være ekstremt høje. Og i manges analyse, inklusive admiral Chens, er det kinesiske militær ikke klar til en invasion. Endnu.
D-dag i Taiwanstrædet
Et kinesisk invasionsangreb vil starte med missiler og luftangreb, der skal smadre Taiwans luftforsvar og flåde. I missilafstand er der kort afstand over Strædet. Det tager ikke meget længere tid end at brygge en baristakaffe at få et missil afsendt fra Kina til at ramme Taiwan. Først når Taiwans luftforsvar og flåde er tilintetgjort, kan en kinesisk invasionsflåde sendes over Taiwanstrædet.
Her er en stor militær forskel fra Ukraine. Admiral Chen peger på et af sine kort på PowerPointen. ”Kan du se forskellen?” spørger han retorisk. Det er den blå voldgrav rundt om Taiwan: havet. Det udgør også forskellen i forsyningslinjer. Ukraine har mange forsyningslinjer til lands. Taiwan har ingen.
Ukraine har landegrænser mod aggressorlandet Rusland, men Ukraine har også grænser med flere venligtsindede lande som Polen, Slovakiet og Rumænien. Det giver nogle andre fordele. Ukrainske krigsflygtninge kan flyttes over grænserne. De får beskyttelse andetsteds i Europa. Ukrainske soldater kan trænes i nabolandene. Væsentlige vestlige våbenforsyninger kan ubesværet flyde ind fra gode naboer vestpå. Det gjaldt det amerikanske raketsystem Himars, der gjorde en stor forskel i vinteren 2022. Og de europæiske tanks og fly, der bliver leveret i løbet af 2023, kan også uhindret komme ind.
Hurtigt vil der blive eskaleret til det 21. århundredes stormagtskonflikt, og for første gang vil to atommagter stå i direkte militær konflikt med uoverskuelige konsekvenser. For dem selv. Og for resten af verden
_______
Det ser anderledes ud for Taiwan. Som admiral Chen konstaterer: ”Der er ingen flygtningekorridor for Taiwan.” Taiwanske flygtninge har ingen steder at tage hen. Det taiwanske militær kan ikke trænes i nabolande for at blive genindsat i kamp, hvis Kina allerede har iværksat et angreb. Endelig kan det blive meget svært at få både våben og andre forsyninger ind til Taiwan, hvis Kina blokerer søforbindelserne omkring øen. Selv for USA’s flåde vil det være en stor opgave at hjælpe til med at forsvare landet.
Men havet er også til Taiwans fordel. Taiwanstrædet er lunefuldt med kraftig vind. Tyfonsæsonen begrænser, hvornår på året Kina kan angribe. Markant tidevand begrænser også, hvornår på dagen der kan sættes ind. Endelig er Taiwans kyst fuld af klipper med få flade strande, Kinas militær kan gøre landgang ved.
I kinesiske militærmanualer, som den amerikanske militæranalytiker Ian Easton har læst sig igennem og beskrevet i sine bøger, omtales omkring 14 strande på Taiwan, hvor et D-dags-lignende angreb kunne indsættes. De strande er Taiwans militære planlæggere lige så opmærksomme på. De kender minutiøst deres få sårbare strækninger. På resten af Taiwans kyster vil en invasionsstyrke blive mødt af bjerge og skråninger. Nogle strande er plastret til med kystværn – og nu også flere steder med danskbyggede havvindmøller, der gør det sværere at lande en så stor kinesisk styrke, som der kræves til en invasion.
Taiwan har desuden den forsvarsmæssige fordel. En militær tommelfingerregel er, at en angriber skal have minimum tre gange så mange styrker som den forsvarende part. Taiwan har en stående hær på omkring 169.000, men kan hurtigt indkalde reserver. De taiwanske styrketal forstærkes også over de kommende år med den øgede værnepligt.
I interne kinesiske militærmanualer omtales derfor også muligheden for at indsætte en styrke på helt op til en million mand. Det er et scenario, som verden ikke har set siden D-dag i 1944 – og forventeligt vil en sådan invasion være lige så blodig og med lignende tab i menneskeliv. Det får krigen i Ukraine, så skrækkelig, som den er, til at blegne militært og tabsmæssigt.
En angrebskrig mod Taiwan vil forventeligt involvere USA i direkte militær konfrontation. Præsident Biden er klar i sine udtalelser om, at USA vil forsvare Taiwan, hvis Kina angriber. Dermed rykker en Kina-Taiwan-krig op i en anden liga end Ukraine-krigen, hvor USA udelukkende støtter fra sidelinjen med militært udstyr. Hurtigt vil der blive eskaleret til det 21. århundredes stormagtskonflikt, og for første gang vil to atommagter stå i direkte militær konflikt med uoverskuelige konsekvenser. For dem selv. Og for resten af verden.
Ud over USA kan særligt Japan forventes at blive inddraget i en sådan regional storkrig. Under de kinesiske militærøvelser i august 2022 gav det genlyd i Japan, at et kinesisk missil krydsede over Taiwan og landede, godt nok i havets dyb, men alt for tæt på Japan.
På japansk jord – mestendels på den sydlige ø Okinawa, tæt på Taiwan – befinder USA’s baser og flåde sig. Begge dele opgraderes kraftigt i disse år.
Efter krigen i Ukraine har Japans premierminister, Kishida, meldt ud, at landets forsvarsbudget vil stige til to procent. Da Japan fortsat er verdens tredjestørste økonomi, er det store summer. Som noget nyt udbygger Japan, der ellers har en pacifistisk forfatning, også en offensiv missilkapacitet. Det kan forsvare Japan, men også give modsvar til Kina, hvis Taiwan angribes.
Den amerikanske tænketank Center for Strategic and International Studies (CSIS) i Washington DC udgav i begyndelsen af 2023 et offentligt tilgængeligt krigssimulationsspil om en mulig krig over Taiwan. På sin vis er konklusionen en trøst. USA og Taiwan vil vinde i næsten alle scenarier. Men for både Taiwan og USA vil de militære omkostninger være enorme, såsom tab af to amerikanske hangarskibe og op til ti flådefartøjer og jagerfly i spandevis. Forudsætningerne i simulationen var, at Taiwans befolkning var villig til at kæmpe, og at USA tidligt i forløbet indgik militært i konflikten.
Admiral Chen, som jeg mødes med lige efter simulationsspillets udgivelse, stiller sig skeptisk over for dele af scenariet og dets forudsætninger. Han er ikke uenig i grundpræmissen om, at Taiwan og USA vil vinde. Men Chen er overbevist om, at tabstallene vil være meget højere.
Chen bemærker også, at scenariet ikke inddrager en vigtig variabel, som er evakueringen af amerikanske statsborgere både fra Taiwan og fra Kina. En sådan evakuering vil være ligesom kanariefuglen i kulminen: et pip-signal om, at amerikanerne nu endegyldigt, baseret på deres uovertrufne efterretninger, tror, at der bliver krig. På samme måde, som amerikanerne evakuerede deres statsborgere i Ukraine, inden den russiske invasion begyndte. En sådan evakuering – og signal om forestående krig – vil sætte gang i en negativ spiral på de globale aktiemarkeder. Et sådant forløb kunne måske få Kina til at revurdere deres planer, når økonomien allerede inden et angreb styrtdykker, forklarer Chen mig.
Det lammende lynangreb: ”One strike, and you are out”
Der eksisterer en undervariant af det store krigsscenarie, hvor Kina kan sejre udelukkende ved brug af målrettede missilangreb og derfor ikke behøver fuldt ud at invadere Taiwan. Det minder om det scenarie, som Putin først forestillede sig i Ukraine i februar 2022 med et overraskelsesangreb og en hurtig eliminering af præsident Volodymyr Zelenskyj og hans politiske lederskab. Det lykkedes som bekendt ikke.
”Et præcisionsrettet kinesisk missil, der rammer det rette sted i Taipei, kan lamme os,” siger en højtstående aktiv militærmand, som jeg mødes med. Der er ingen tvivl om, at han tænker på et kinesisk missilangreb på præsidentens bygning og på Taiwans politiske ledelse i regeringskvarteret i det central Taipei.
En anden højtstående medarbejder i det nationale sikkerhedsapparat uddyber over for mig, at ”Xi Jinpings lære fra Ukraine er, at Kina skal vinde hurtigt over Taiwan, for ellers kommer de demokratiske landes sanktioner anført af USA og de enorme økonomiske tab.”
Men i en nærmere analyse af mulighederne for at gennemføre et sådant paralyserende missilangreb fra Kinas side fremstår det som mere ønsketænkning end militær mulighed.
Scenariet udvikler sig hurtigt til, at Kina må følge op med en klassisk invasion, hvis Taiwan skal underlægges Kina. Der er meget ringe sandsynlighed for, at det, selv hvis det skulle lykkes at ramme den taiwanske politiske top i et overraskelsesangreb, ville føre til en hastig overgivelse.
Et – også succesfuldt – missilangreb på Taiwans ledelse kan forventes at samle det taiwanske folk i modstand. Ingen taiwanere ville i den situation tro på, at man kan forhandle sig til nogen form for løsning med Kina. Og så står Kina over for et samlet, kampklart og trodsigt Taiwan.
En ”snup en ø”-manøvre ville trykteste, om både Taiwan og USA ville være villige til at gå i krig for et par kvadratkilometer ø, som ligger langt væk fra Taiwans hovedø
_______
”Snup en ø”: Krim-scenariet
En grå dag i januar 2023 står jeg på øgruppen Kinmen. Jeg er stadig i Taiwan, men jeg kan se over på Xiamens højhuse – en kinesisk kystby i Fujian-provinsen, hvor Xi Jinping var provinsguvernør fra 1999 til 2002. Her er der nemlig kun et par kilometers afstand mellem Kina og Taiwan.
Kommentatoren Nicholas Kristof fra New York Times og militæranalytikere fremhæver muligheden for, at Kina kunne indtage Kinmen eller en af de andre øer som Matsu, der begge ligger tæt op ad Kinas kyst.
Det scenaries sandsynlighed blev forstærket af, at Kina i efteråret 2022 sendte droner ind over Kinmen, der optog de taiwanske soldater fra luften. De optagelser blev brugt på kinesiske sociale medier til at lave sjov med Taiwans forsvar af Kinmen, særligt en optagelse af taiwanske soldater, som lidt hjælpeløst råbte og kastede sten efter dronen. Droneoverflyvningerne fik dog en ende, da det lykkedes taiwansk militær at skyde en drone ned.
Hvis Kina indtager Kinmen eller Matsu vil det være at sammenligne med, da Putin indtog Krim i 2014. En sådan ”snup en ø”-manøvre ville trykteste, om både Taiwan og USA ville være villige til at gå i krig for et par kvadratkilometer ø, som ligger langt væk fra Taiwans hovedø.
Ligeledes ville det på den økonomiske front afsløre, om der var villighed i USA og andre demokratiske lande som Danmark til at gennemføre sanktioner mod Kina som modsvar.
En overtagelse af særligt Kinmen ville også have historisk symbolik for Kina. I 1949 tabte Maos kommunisthær stort mod nationalisthæren på Kinmen. I 1958 angreb Kina igen Kinmen med massiv artilleribeskydning. Men øen holdt stand begge gange.
Under mit besøg kommer jeg forbi flere militære mindesmærker på Kinmen, hvor de faldne soldater og deres heroiske indsats hyldes.
Indtil Den Kolde Krigs ophør blev Kinmen administreret af Taiwans militær. Der befandt sig over 100.000 taiwanske tropper – ofte nedgravet i enorme tunnelsystemer. Jeg besøger et sådant tunnelsystem, der nu fungerer som museum, især for kinesiske turister, som kommer på besøg fra fastlandet.
I dag tæller Taiwans soldater på øen blot nogle tusinde. Den mest aktive indsats, som jeg observerer, er en gruppe soldater – det ligner værnepligtige – som om morgenen fejer en gade.
Men også i et ”snup en ø”-scenario er det et åbent spørgsmål, om det ikke vil føre til en bredere militær konflikt mellem Kina, Taiwan og USA. Også amerikanske beslutningstagere husker Krim-invasionen i 2014 og kan i bakspejlet se, at den begrænsede reaktion gav Putin blod på tanden. Derfor kan reaktionen fra USA også være hård, selv i et mindre scenarie. USA vil kunne se parallellerne til, hvordan Kina – som Rusland – tester grænserne og kampviljen. Der er således en stor risiko for Kina og måske begrænset at vinde ved kun at forsøge at indtage en ø.
Derudover er den kinesiske økonomiske tilstedeværelse særligt på Kinmen stille og roligt ved at øge den økonomiske afhængighed af Kina. Hvorfor løsne et skud, hvis du kan vinde over modparten uden kamp?
Blokadescenariet og det sultne pindsvin
”En blokade er klart det mest sandsynlige. Og der hvor Taiwan er mest sårbar,” pointerer admiral Chen over for mig. Han peger igen på Taiwans isolerede placering i havet. Hvis Kina blokerer adgangen til Taiwan til søs, er øen ilde stedt.
Alt handler derfor om, hvorvidt USA’s flåde er klar til at modsvare Kinas og holde søruterne åbne. Ellers kan Taiwan hurtigt komme til at mangle energi, madvarer og medicinske produkter. Særligt på energi er Taiwan afhængig af forsyninger fra omverdenen. Taiwan har ikke andre veje end søvejen. Der produceres fortsat for lidt energi på øen til, at øen kan forsyne sig selv.
I den mest aggressive variant af en kinesisk fuld militær blokade af Taiwan vurderer militæranalytikere i både Taiwan og USA, at et amerikansk militært modsvar er forventeligt. En fuld blokade vil blive betragtet som et krigsscenarie, ikke mindst på grund af de økonomiske omkostninger. Gennemsejling i Taiwanstrædet er en shippingmæssig livsåre for verdenshandlen. Og Taiwans centrale rolle i computerchipindustrien gør, at en fuld blokade ville sætte de globale teknologiforsyningskæder i stå.
Men mindre blokader kan også gøre det. En sådan kunne være målrettet Taiwans energiforsyning eller andre livsnødvendige produkter. Kina behøver heller ikke nødvendigvis at bruge militære midler med deres flåde i spidsen, men kunne bruge kystvagtskibe eller private fiskerskibe som del af blokaden. Sådanne civile indsatser fra Kina er tidligere brugt til at presse sine krav igennem i det Sydkinesiske Hav over for nabolandene.
Det ville gøre det sværere for Taiwan og omverdenen at klassificere en sådan indsats som en militær aktion. Og så ville et militært modsvar fra Taiwan og USA’s side fremstå som eskalerende. Brugen af civile midler omtales som ”hybride” eller ”gråzonetaktikker”. Det er en effektiv måde at rykke tærsklen i Kinas favør. Sådanne metoder kan være med til langsomt at nedslide modstandskraften i Taiwan.
Hybride tiltag ville passe godt med Kinas generelle anakondastrategi, hvor man langsomt, men sikkert, forsøger at strangulere Taiwans forbindelser til omverdenen. Som admiral Chen siger til mig, er et meget sultent pindsvin ikke meget værd i kamp. Her tænker han på en situation, hvor Taiwans militær og befolkning mangler forsyninger af alt fra mad til energi. Eller som vi ville sige med et dansk mundheld: ”Uden mad og drikke duer helten ikke.”
Faktisk mener admiral Chen, at Taiwans største svaghed ikke ligger på det militære område, men på det økonomiske. Størstedelen af Taiwans samhandel sker med fastlandet. Den samhandel er der ikke nogen hurtig erstatning for i Taiwans økonomi. Kina har hele tiden muligheden for at bruge taiwansk markedsadgang som et afpresningsmiddel.
Taiwanerne har lært fra Ukraine, at ingen kan kæmpe for deres demokrati, som de selv kan
_______
Kan Taiwan blive til et uspiseligt pindsvin?
”Ingen ønsker en krig,” siger Taiwans præsident, Tsai Ing-wen, i en tale til det taiwanske folk, men ”for at forhindre en krig må man forberede sig på en”. På det militære område er Taiwan i fuld gang med at opruste for at afskrække Kina.
En vigtig lære fra Ukraines heltemodige forsvar mod Rusland er, at befolkningens villighed til at forsvare sig er det nødvendige fundament. ”Den menneskelige kampvilje er den største ubekendte faktor i enhver krig,” konstaterer Matthew Pottinger, tidligere amerikansk assisterende national sikkerhedsrådgiver under Trump-administrationen, under en offentlig præsentation i Taiwan i januar 2023.
Som flere taiwanere understreger over for mig, har den ældre generation kæmpet internt for deres frihed mod det tidligere autoritære styre under Chiang Kai-shek. De vil ikke opgive den frihed igen uden kamp.
Taiwanerne ved også, at amerikansk militærstøtte afhænger af, at de selv vil kæmpe og holde stand. Det er forskellen fra Afghanistan til Ukraine. Hvis Ukraines regering var faldet, eller Zelenskyj var flygtet i begyndelsen af krigen, ville den vestlige militærstøtte aldrig være blevet til noget. Tsai Ing-wens talskvinde Kolas Yotaka udtaler i marts 2022, at taiwanerne har lært fra Ukraine, at ingen kan kæmpe for deres demokrati, som de selv kan.
Tsai-Ing wen går på talerstolen lige op til nytår 2023 og annoncerer en forlængelse af værnepligten fra 4 til 12 måneder. Med den udmelding sender hun et signal til både Kina og USA om Taiwans øgede forsvarsvilje. Men som hun understreger, er det en svær beslutning at træffe.
Værnepligten har i årevis været upopulær blandt de taiwanske unge – og mange af dem stemmer på hendes parti, Det Demokratiske Progressive Parti. Hvis ikke Ukraine-krigen var opstået, havde det været politisk utænkeligt at gennemføre en forlængelse af værnepligten blot et år før et afgørende præsidentvalg i 2024.
Men Ukraine-krigen gør sit til at vende stemningen. Indholdet af værnepligtsreformen kommer imidlertid til at være afgørende. Jeg hører fra flere unge taiwanere, at de under værnepligten er blevet sat til nyttesløse aktiviteter som at feje. Derfor går præsidenten ned i detaljerne i sin tale om den annoncerede reform. Hun understreger, at værnepligten kommer til at bestå af 12 måneder med brugbart indhold. Der skal ikke længere trænes med bajonet, men med droner eller Stinger-missiler; altså moderne krigsførelse, der kan bruges til noget. Og det skal være en militærtræning, der understøtter en asymmetrisk måde at holde stand over for et kinesisk angreb på.
Som den tidligere admiral Lee Hsi-min forklarer det, kan Taiwan aldrig opruste nok til at matche Kinas soldater, fly og flådefartøjer. Derfor handler det om at fokusere på asymmetriske modsvar altså en David mod Goliat-tænkegang. Det gælder om at bruge stenslyngen mod en større modstander. Det kan være ligesom, at Ukraines militær succesfuldt har brugt droner og andre ubemandede systemer mod de russiske angribere.
Det taiwanske pindsvin stikker
Efter mine samtaler om den militære situation i Taiwan står et par ting klart for mig.
Den ene er opløftende. Det er nemt for Kina at true Taiwan militært, men faktisk vanskeligt at gennemføre en invasion af øen, også selv om Kina er Taiwan militært overlegen. Samtidig er Ukraines forsvar mod en overlegen modstander også opmuntrende for Taiwan.
Derudover styrker Taiwan sin militære modstandskraft. Måske har pindsvinet ikke rejst alle pigge endnu. Men det kan stikke. Og befolkningen står i stort omfang bag et større og stærkere forsvar. Begge de to ledende politiske partier var tilhængere af at forlænge værnepligten.
Den anden opdagelse, jeg har gjort, er deprimerende. Hvis en konflikt udløses, kan den medføre enorme tab af menneskeliv, meget større, end hvad vi ser i krigen mellem Rusland og Ukraine. Og konflikten mellem Kina og Taiwan vil sprede sig regionalt og inddrage USA. I stor skala vil det potentielt være en tredje verdenskrig. Økonomisk meget mere ødelæggende, også i den danske økonomi, fordi Taiwan har en meget vigtigere rolle i verdensøkonomien end Ukraine.
Personligt er jeg mest bekymret for en eller anden form for blokadescenarie. Det kunne ske allerede i forbindelse med Taiwans og USA’s præsidentvalg i 2024.
En større kinesisk militærøvelse kunne også gøres længere varig og dermed glide over i en egentlig blokade. En militærforsker, jeg taler med, fremhæver nemlig, at Kinas militære øvelser efter Pelosis besøg de facto kortvarigt blokerede Taiwan.
Fremover kunne en kinesisk øvelse forlænges. Til sidst kunne en langvarig militær ”øvelse” glide over i en ægte krig. Det er at sammenligne med Putins mange militærøvelser op ad Ukraine. I det lys skal Kinas militærøvelser som reaktion på Tsai Ing-wens møde med Kevin McCarthy i april 2023 også ses. Som en advarsel og en træningsrunde. Vi vænner os til det – indtil en dag, hvor det pludselig er alvor.
Der er desuden en fare for et hændeligt uheld, der starter en konflikt. Taiwanstrædet bliver i stigende grad fyldt af militære fly, skibe og ubåde. En militær konflikt kan antændes af et uheld eller et ikke-planlagt sammenstød mellem kinesiske og taiwanske eller amerikanske fly, skibe eller ubåde.
Da USA i februar 2023 nedskød en formodet kinesisk spionballon, blev det tydeligt, hvor kort lunten er – også i Washington. ■
Det er nemt for Kina at true Taiwan militært, men faktisk vanskeligt at gennemføre en invasion af øen, også selv om Kina er Taiwan militært overlegen
_______
Jonas Parello-Plesner (f. 1973) er direktør for Alliance of Democracies Foundation. Han har en baggrund som dansk diplomat med fokus på Kina og var senest afdelingschef for udenrigspolitik på den danske ambassade i Washington 2013-2017. Han har også arbejdet som Kina-specialist for internationale tænketanke i Washington, Bruxelles og London. Han skriver for danske og internationale medier herunder RÆSON. I 2015 udgav han bogen China’s Strong Arm – Protecting Citizens and Assets Abroad (Routledge).
ILLUSTRATION: Taiwanske soldater forsvarer hovedbanegården i hovedstaden Taipei under den årlige militærøvelse, 26. juli 2023 [FOTO: Ann Wang/Reuters/Ritzau Scanpix]
![Kampen om magten: „En meget berigende politisk bog […] Anbefales til indkøb‟](https://d.raeson.dk/wp-content/uploads/2020/02/usa.trump_-300x274.jpg)
