Johan Moesgaard: Skal Produktionsdanmark bestå, bliver EU’s adgang til kritiske råstoffer afgørende

11.05.2023

EU blev oprindelig skabt som en kul- og stålunion. Det skete sådan set i erkendelse af, hvor vigtigt det er at samarbejde om råstoffer. Her 50 år efter Danmarks indtræden i EF, er det bestemt ikke blevet mindre vigtigt. Adgangen til råstoffer bliver afgørende – ikke mindst for industriens ansatte ude i Produktionsdanmark.

RÆSON Opinion af Johan Moesgaard Andersen

Hvad bør Europa have lært af de senere års megakriser?

Efter min mening er det afgørende at have produktion på egne hænder. For det første viste corona os, hvor vitalt det var selv at kunne producere mundbind, medicin, værnemidler og vacciner. For det andet viste den efterfølgende forsyningskrise os, at det ikke var uden konsekvenser, at vi europæere havde overladt en overvældende del af verdens produktion af mikrochips til Østasien. Og for det tredje viste krigen i Ukraine med al tænkelig tydelighed, at vi ikke ukritisk kunne stole på at få produceret og leveret ubegrænsede mængder af gas fra Rusland. Det er ikke for sent at lære af sin naivitet. Og nu står kampen et helt fjerde sted. Det næste slag gælder kampen om råstoffer.

I dag importerer Europa størstedelen af vores kritiske råstoffer fra lande uden for EU. Det udgør en stigende risiko for vores forsyningskæder i takt med, at efterspørgslen efter de kritiske råstoffer stiger markant på verdensplan. Derfor er det vigtigt, at Europa sikrer nogle mere bæredygtige og modstandsdygtige forsyningskæder. Foreløbig har Europa-Kommissionen fremsat et lovforslag om kritiske råstoffer. Det er en god start. I Dansk Metal repræsenterer vi tusindvis af medarbejdere ude på de grønne arbejdspladser i Produktionsdanmark. For os er det afgørende, at EU sætter fokus på særligt tre områder – udvinding og genanvendelse, ordentlige arbejdsvilkår og mere handel.

Kampen om råstofferne

Europas grønne industriproduktion, der skal facilitere den grønne omstilling, bliver nemlig bremset af mangel på kritiske råstoffer. Det gælder bl.a. sjældne jordarter, kobolt, litium og mange andre. Råstofferne er nødvendige for at producere alt fra vindmøller, solpaneler og batterier til elbiler til deres underleverandører i den grønne underskov af virksomheder i Produktionsdanmark, hvor dygtige faglærte går rundt hver dag. Derfor vil en sikker og stabil forsyning af kritiske råstoffer være med til at sikre og skabe gode danske arbejdspladser i industrien. Råstofsektoren skaber i dag omkring 350.000 jobs i EU, og der er mere end 30 millioner jobs længere oppe i værdikæden, som er vitalt afhængige af adgang til råstoffer.

 

Mere end 90 pct. af alle sjældne jordarter, vi bruger i Europa, kommer fra Kina

_______

 

Men i øjeblikket er Europas forsyning af de kritiske råstoffer i høj grad afhængig af lande som Kina, Congo og Chile. Mere end 90 pct. af alle sjældne jordarter, vi bruger i Europa, kommer fra Kina. Mere end 60 pct. af verdens koboltproduktion kommer fra Congo og bliver forarbejdet i Kina. Om mindre end 10 år vil Europa bruge en fjerdedel af verdens litium til bl.a. batterier. Men vi vil kun selv kunne producere sølle fire procent af vores efterspørgsel. Det kan blive problematisk på længere sigt. For hvad gør vi i fremtiden, hvis nogle af de lande, vi i dag handler med, pludselig ikke længere ønsker at give Europa adgang til kritiske råstoffer?

Den nuværende energikrise har vist, hvor risikabelt det er at være for afhængig af et enkelt land. Derfor er vi nødt til at kunne dække en større del af vores eget behov. Det betyder, at vi for det første skal udvinde flere råstoffer i Europa. Og muligheden er der bestemt. Flere steder i Europa er der betydelige forekomster af kritiske råstoffer. Det gælder bl.a. i vores naboland, Sverige, hvor det svenske mineselskab LKAB i begyndelsen af året gjorde nutidens største fund af sjældne jordarter i Europa. Desuden skal vi i Europa blive langt bedre til at genanvende de kritiske råstoffer. Det kræver store investeringer i forskning og udvikling, men også større incitamenter til forbrugere og virksomheder.

Ordentlige arbejdsvilkår

Det skal ikke være nogen hemmelighed, at der i mange lande er alvorlige problemer med dårlige arbejdsvilkår, som er forbundet med råstofudvinding og arbejdet i miner. Sidste år døde 10 mennesker i en tragisk  mineulykke i den polske Borynia-Zofiowka-mine tæt ved den tjekkiske grænse. Det var ovenikøbet anden mineulykke inden for kun en uge – alene i Polen. Derfor er det helt afgørende, at Europa går forrest og sikrer, at udvinding af råstoffer i Europa og globalt sker under ordentlige arbejdsforhold. Det kræver en indsats fra alle aktører i forsyningskæden – fra miner og producenter til virksomheder, der importerer og anvender råstofferne.

EU’s nuværende arbejdsmiljøstrategi skal genforhandles i Europa-Parlamentets næste valgperiode efter næste års EP-valg. Her bør EU-politikerne sætte særligt fokus på arbejdsmiljø i forbindelse med udvinding af råstoffer, og politikerne kan lige så godt lægge sporene allerede med den aktuelle råstofstrategi. Ligesom EU i forbindelse med de kommende handelsaftaler med lande i Asien, Afrika og Sydamerika bør sætte ambitionsniveauet højt for minedrift i tredjelande, så vi forpligter vores handelspartnere på ansvarlighed og ikke skal konkurrere med resten af verden på, hvem der har de laveste standarder for arbejdsmiljø.

Samtidig bør EU’s medlemslande investere massivt i uddannelse. Uddannelse er i dag national kompetence, men der er blandt andet penge at hente i EU’s grønne omstillingsfond, som kan være med til at sikre, at medarbejderne i råstofindustrien får den nødvendige opkvalificering til fremtidens bæredygtige råstofindvinding.

Mere handel

For det tredje er det vigtigt at huske på, at Europa næppe bliver selvforsynende, når det gælder kritiske råstoffer. Derfor skal vi som sagt øge handlen med tredjelande, men det skal ske uden at blive alt for afhængige af enkelte lande. Hvis ikke Europa og de vestlige lande svinger taktstokken i verdenshandlen, så står Kina klar til at tage over. Derfor er det rigtigt set af Europa-Kommissionens næstformand Margrethe Vestager, som tidligere i år besøgte Chile med det formål at arbejde for et strategisk partnerskab for kritiske råstoffer. Særligt Sydamerika bliver en afgørende strategisk partner for EU. Chile sidder for eksempel i dag på klodens største reserver af litium, som skal bruges til eksempelvis batterier. Argentina er også med i førerfeltet. Derfor bliver samarbejdet med Sydamerika afgørende.   

EU blev oprindelig skabt som en kul- og stålunion. Det skete sådan set i erkendelse af, hvor vigtigt det er at samarbejde om råstoffer. Her 50 år efter Danmarks indtræden i EF, er det bestemt ikke blevet mindre vigtigt. Adgangen til råstoffer bliver afgørende – ikke mindst for industriens ansatte ude i Produktionsdanmark. ■

 

Vi skal i Europa blive langt bedre til at genanvende de kritiske råstoffer. Det kræver store investeringer i forskning og udvikling, men også større incitamenter til forbrugere og virksomheder
_______

 

Johan Moesgaard Andersen (f. 1989) er EU-chef i Dansk Metal, medlem af Dansk Metals daglige ledelse og tidligere ekstern lektor i statskundskab ved Københavns Universitet. Han er forfatter og medforfatter til bøger som ”Stemmer fra Produktionsdanmark”, ”Fodbold A/S” og ”Til Guldbryllup med Europa: Fire veje for Danmark i fremtidens EU”.

ILLUSTRATION: Udsigt over saltlage-søer ved lithiumminen Soquimich i Atacamaørkenen i det nordlige Chile, 10. januar 2013 [FOTO: Ivan Alvarado/Reuters/Ritzau Scanpix]

Apropos denne artikel:

Lars Struwe: Vance lægger vægten på sikkerhed og frygten for Kina. Om vi kan lide det eller ej – og han har ret

Hvem er vi, hvis vi ikke er venner med amerikanerne? Mikkel Vedby med Jarl Cordua i Lille Land, Hvorhen

Can Dündar: Tyrkiet er på vej mod et fuldt diktatur. Erdoğan ved nemlig, at Europa er villig til at ofre dets værdier for sikkerhed

Grace Blakeley: Der er brug for en genopbygning af den massepolitik, der tillader almindelige mennesker at øve indflydelse på vores økonomiske og politiske institutioner 

Flemming Splidsboel i RÆSONs kommende trykte nummer: Hvad vi mister, hvis Ukraine taber

Øjvind Hesselager: Sådan mistede vi Grønland