Jørgen Ørstrøm Møller: Kan Kina og USA genfinde melodien?

03.02.2023

Kina skifter kurs. Spørgsmålet er, om der er vestlig – og navnlig amerikansk – vilje til at søge et bedre forhold til Kina. Et positivt svar fra USA’s udenrigsminister Blinken, der i næste uge besøger Beijing, vil have store geopolitiske gevinster for verden.

RÆSON KOMPAKT er en nye serie af korte analyser for RÆSONs abonnenter.

Jørgen Ørstrøm Møller i RÆSON KOMPAKT

I GLOBAL POLITIK sender stater signaler til hinanden. Det er nu tilfældet for Kinas vedkommende. Efter et stykke tid med uklarhed om dets økonomiske politik og forholdet til Rusland glimter det fra signallampen, at Kina skifter kurs.

Fra gammel tid har magt i Kina været forankret i tankegangen om magthaveren som himlens søn. Gik tingene skævt, var det, fordi himlen havde trukket sin velsignelse af den siddende magthaver tilbage; reaktionen blev oprør. Det er den symbolske udlægning.

Realpolitisk legitimerer høj økonomisk vækst det kommunistiske partis magtmonopol og er betingelsen for den kinesiske befolknings støtte; men det kan ikke opnås med et tvetydigt forhold til økonomisk globalisering og tilnærmelse til et mere og mere trængt Rusland. Partiets magtmonopol kommer i fare. I Kina overskygger det alt andet.

For godt et år siden mødtes præsident Putin og præsident Xi Jinping under Vinter-OL. De fortalte verden, at samarbejdet mellem de to lande var uden grænser. Siden er den sætning blevet gentaget. Men realiteterne viser noget andet. Kina har siden det russiske angreb til stadighed udtalt, at hvad der sker i Ukraine, er ikke, hvad Kina ønsker. På møder mellem de to landes ledere er Rusland citeret for ytringer om dets syn på Ukraine. Kina har ikke responderet herpå, men blot gentaget generelle vendinger om en fredelig løsning. Ikke et ord om forståelse eller støtte til Rusland. Ikke engang det absolut minimale ’tage til efterretning’ har fundet vej til erklæringerne. Kina har ikke tilsluttet sig økonomiske sanktioner, men ej heller opgradueret sit økonomiske forhold til Rusland. Kina køber olie og gas; men der er også andre udbydere. Derimod er Rusland ikke noget marked for kinesiske produkter med skabelse af arbejdspladser i Kina. Den samlede handel mellem Kina og Rusland udgør 3 pct. af Kinas samlede handel.

En række skift i ledelsen af udenrigspolitikken viser, at personer, der stod for den pro-russiske linje, er fjernet. Det gælder vice udenrigsminister Le Yucheng, der varetog forholdet til Rusland og Zhao Lijian, der som talsmand blev kendt for en meget hård linje over for Vesten – det såkaldte ’ulvediplomati’. Den kinesiske ambassadør i Washington blev kaldt hjem for at være udenrigsminister. På tilsvarende vis fremkommer erklæringer om forholdet til EU blandt andet fra den kinesiske ambassadør.

Nu er det op til USA – og EU – at tage stilling. Spørgsmålet er, om der er vilje til at søge et bedre forhold til Kina, der oftest fremstilles som en fjende – i hvert fald set fra USA. Et positivt svar vil have store geopolitiske gevinster for verden.

I 1972 åbnede præsident Nixon for Kinas tilnærmelse til Vesten og afstandtagen fra Sovjetunionen. Uden denne statsmandskunst ville Kina næppe have skiftet fra kommunistisk økonomi til markedsøkonomi. Gevinsten for verden ved denne realpolitik blev enorme. Historien gentager sig sjældent; men man kan lære af den!

Umiddelbart forestår et besøg i Beijing af USA’s udenrigsminister Blinken. Der forudses et møde med præsident Xi. I så fald vil det være første gang i seks år, at en amerikansk udenrigsminister møder Kinas præsident. Bruger Blinken besøget til at gentage velkendte amerikanske synspunkter om Kina, som et land der bryder internationale regler og fokuserer på menneskerettigheder, vil de store konflikter og modsætninger uddybes. I så fald kan den amerikanske firestjernede general, Mike Minihan, få ret, da han for nogle dage siden forudså krig mellem USA og Kina i år 2025 og befalede sine tropper at gennemføre månedlige forbedringer af deres beredskab. ■

 

Bruger Blinken besøget til at gentage velkendte amerikanske synspunkter om Kina, som et land der bryder internationale regler og fokuserer på menneskerettigheder, vil de store konflikter og modsætninger uddybes

_______

 

Jørgen Ørstrøm Møller er fhv. Departementschef i Udenrigsministeriet og forfatter til ‘Asia’s Transformation: From Economic Globalization to Regionalization’ ISEAS, Singapore 2019 and ‘The Veil of Circumstance: Technology, Values, Dehumanization and the Future of Economics and Politics, ISEAS, Singapore, 2016’.  

Apropos denne artikel:

Malthe Dahl: Kan Le Pens parti omsætte vreden til vælgere – eller har Trump givet højrestøtterne kolde fødder?

Geopol med Mikkel Vedby og Lars Struwe: Anti-trumpisme er vestlige politikeres nye trumfkort

Per Øhrgaard: Når dannelsen går tabt, bliver demokrati til populisme

Tidligere arrangementer i 2025

Svend Roed Nielsen: Vi er ikke forsvarsløse mod Trumps handelskrig. Tværtimod – EU har et stærkt kort på hånden

Rasmus Brun Pedersen i RÆSONs nye trykte nummer: Her er USA's plan for Grønland