James Rogers: Vi er på vej ind i den tredje dronealder – og det vil forandre den globale sikkerhedsstruktur
16.02.2023
”Med dronerne er det første gang siden fødslen af air power i begyndelsen af 1900-tallet, at du vil have små og mellemstore magter med deres egen organiske air power-kapacitet. Det er en stor påstand, men jeg mener, at droner kan afgøre nationers skæbne. De kommer til at transformere krigens karakter.”
Interview med James Roger, lektor i krigshistorie ved SDU, af Frederik Christensen
RÆSON: Vil du til at starte med afklare, hvad droneteknologi er, og hvordan den bruges i moderne krigsførelse sammen med mere traditionel teknologi? Bliver det i stigende grad et hovedinstrument for krigsførelse?
Jeg tror bestemt, at det er ved at blive et af krigens hovedinstrumenter – jeg vil næsten kalde det en slags spydspids. Selve spyddet – som du kaster – var der for at distancere os fra den praksis, det er at dræbe, og droner er et slags naturligt teknologisk fremskridt af den teknologi, som går 300.000 år tilbage. Men i dag er droner et almindeligt træk ved krig til det punkt faktisk, at vi kalder den verden, vi lever i med hensyn til krigsførelse, drone-alderen. Drone-alderen opstod under Obama-administrationen fra omkring 2008-2009 og frem. De var blevet brugt under Bush-administrationen, men under Obama-årene begyndte de virkelig at tage fart, og det var, fordi Obama skulle opfylde sit løfte til det amerikanske folk, som var, at han ville tage dem ud af den dårlige krig, den illegale krig i Irak, og han ville vinde den gode krig i Afghanistan, mens han forsøgte at bringe tropper hjem og stadig opfylde de nationale sikkerhedsmål. Droner blev set som hans vidundermiddel for at gøre dette, og de blev anset for at være ret succesrige.
Det resulterede i, at Kina begyndte at lave versioner, Tyrkiet gjorde det samme, og masser af andre lande rundt om i verden begyndte enten at erhverve sig kommercielle systemer og omdanne dem til våbensystemer, eller at bygge deres egne. Det er sådan set status.
Der er nu 113 forskellige nationalstater, der har militære droneteknologier eller et militært droneprogram, og mindst 65 ikke-statslige aktører har adgang til bevæbnede droner.
Så hvor den første drone-alder primært havde et amerikansk fokus, var den anden drone-alder karakteriseret ved en spredning, hvor man er begyndt at tale om at bruge det til evakuering af tropper, og at bruge dem til logistik – fx til at flyve ting ind og ud af områder. Den tredje drone-alder, vil jeg hævde, i højere grad er karakteriseret ved en mere fuldspektret dronekrigsførelse, en slags drone-udrulning med flere domæner, hvor du har satellitdroner, droner i rummet dybest set. Du har droner i luften, undervandsdroner på overfladen, og droner på jorden, så det er sådan set alle niveauer af automatisering.
Jeg tror, at idealet for fx USA i fremtiden er, at de vil fortsætte med at føre krige med armslængde, og så vil de levere droner, så længe der er lokale styrker til at kæmpe for dem, som du ser i Ukraine
_______
Lad os vende os mod Ukrainekrigen. Mener du at den skaber forrang for dronekrigsførelse? Nogle iagttagere har nedtonet dronernes rolle i Ukraine og understreget, at det er en tilbagevenden til traditionel krigsførelse i stedet for mere moderne krigsførelse, men hvordan vurderer man dronernes rolle i Ukraine-krigen, og har det skabt fordele for nogen?
Jeg tror, det viser, at enhver fremtidig krig vil fortsætte med at involvere de grundlæggende elementer i den industrialiserede krigsførelse fra det 20. og 21. århundrede, som vi desværre har set så meget gennem årene. Artilleri vil fortsat spille en rolle, og du vil have forankrede kampe og træfninger. Det er krigens natur, at du vil have mennesker på jorden, selv når stater ikke vil. Jeg tror, at idealet for fx USA i fremtiden er, at de vil fortsætte med at føre krige med armslængde, og så vil de levere droner, så længe der er lokale styrker til at kæmpe for dem, som du ser i Ukraine. Det er en strategi, USA har perfektioneret. I Irak og Afghanistan, i Sahel og Niger. Du kan se rundt i verden, hvor USA har indsat styrker, og det er blevet gjort på en måde, som vi kalder ”remote warfare”, hvor det udføres af lokale styrker, måske en lille afdeling af specialoperationsstyrker som er blevet trænet til nøglemissioner, men hvor det udover dette er luftmagten der dominerer, men en primær involvering af droner.
Når det kommer til selve Ukraine, så var droner vitale tidligt i krigen. Bayraktat TB2’er var nøglen til at eliminere de russiske luftforsvarssystemer, da de var på vej med deres konvoj mod Kyiv. Ukraine har en speciel operationsenhed, der udelukkende er uddannet med droner, som de har opbygget siden 2014. Så det var noget, de var klar til. Når det kommer til byforsvar, var dronerne ekstremt nyttige, fordi alle dronehobbybutikker i Ukraine overgav hele sin beholdning af droneforsyninger til det ukrainske militær for at bidrage til forsvaret af byerne. De kan hjælpe med at se, hvor fjendens styrker kommer ind i byen. De kan selv indsætte ammunition, hvis du sætter dem op på den rigtige måde, og de kan hjælpe med at dirigere snigskytteild, mortérild (affyring af granater med et tungt skydevåben) og alt muligt andet. De hjælper dybest set med at forøge præcisionsangreb, så i den henseende har det været utrolig nyttigt for ukrainerne.
Russerne har så fundet en lykkepartner i iranerne, der har været nødt til selv at lave droner fra bunden siden 1980’erne. Så de har deres forsyningslinjer der, og de er meget velbevandrede i at levere disse til deres allierede, hvad enten det er statslige eller ikke-statslige aktører. Der er rapporter om, at iranerne har fabrikker i Tadsjikistan og i Venezuela. De bygger fabrikker i Rusland, og de har leveret disse til Houthi-terrorister i Yemen, der bruger iranske dronesystemer mod international skibsfart, mod nøglebyer i UAE.
Og russerne virker til at have lært en lektie eller to af dette, fordi det er præcis sådan, de har også har brugt dem– fx mod Kyiv, vi har set dem brugt mod vigtig energiinfrastruktur – eller hvor der i hvert fald – har været rapporter om velmistænkte russiske droner, selvom de ikke er identificeret.
Og så har Rusland selvfølgelig brugt disse droner til målrettede aktioner mod nøgleenergiinfrastrukturen, til at forsøge at fryse ukrainerne til underkastelse, at gøre det så svært som muligt, og vi forventer også, at de vil intimidere vigtige energiinfrastruktur hos Ukraines allierede. Der er blevet spottet uidentificerede droner på norske boreplatforme, og også på danske olieplatforme drevet af franske operatører, så der er masser af mistænkelig aktivitet i gang med droner, og en af de vigtigste ting ved dronen, er, at fordi den er fjernstyret – nogle gange over tusind kilometers afstand – så er der en indbygget benægtbarhed (deniability, red.). Du er aldrig helt sikker på, hvem der står bag, og hvad hensigten er. De sidste par dage er der et stort puslespil, der er foregået omkring Dublins lufthavn i Irland, fordi den er blevet lukket ned på grund af droner, og ingen ved, hvem der står bag dem, eller hvad de laver.
Du har skrevet om, at efterhånden som vi i stigende grad indtræder i de nyere og mere moderne dronealdre, falder ansvarligheden ligeledes, til dels fordi der sker en sløring af grænserne mellem dronebrug af statslige og ikke-statslige aktører, hvilket gør det sværere at identificere, hvem der står bag droneaktiviteten. Kan du uddybe den analyse?
Enhver nation har en militærkultur. Og vi ved, at enhver nations militærkultur betyder, at de anvender styrke forskelligt, og at deres militær prioriterer forskellige ting. Når det kommer til Iran, er en af de måder, de har forsøgt at spille deres hånd på – og den svaghed, de fandt hos Vesten og Vestens allierede – at de kan fremstille disse dronesystemer relativt billigt, så kan de sende dem til ikke-statslige proxy-aktører, som handler på den iranske regerings vegne. Men når markedet først bliver oversvømmet med disse droner, resulterer det i, at du aldrig kan være helt sikker på, hvilken af disse grupper der udfører angrebet.
Jeg mener, at droner kan afgøre nationers skæbne
_______
Du nævnte nødvendigheden af traditionel krigsførelse. Mener du, at det stadig er relevant at bruge den clausewitzianske måde at se på krig på, eller er der en direkte forbindelse mellem mere moderne måder at føre krig på og måske negationen af det clausewitzianske krigsbegreb? Er krig en fortsættelse af politik?
Jeg tror, at det er vigtigt for os alle at have den clausewitzianske forståelse af krig i tankerne. Krig er en fortsættelse af politik med andre midler, og krig er en arm af politik, idet beslutningen om at gå i krig er truffet af politikere, og i det mindste i vores lande, er vi så heldige at kunne stemme på de pågældende politikere.
En ting, der bekymrer mig vedrørende brugen af droner, er på den ene side, at når man betjener disse systemer med en vis armslængde og med lav risiko for vores bedste, klogeste og yngste soldater, så er der mindre chance for at blive sendt i krig, fordi det at sende soldater i krig, øger chancen for at nogle af dem vil komme hjem i ligposer, hvilket øger det politiske pres. Og omvendt når krig føres med armslængde – fx med droner – så er det ude af syne og ude af sind, og så risikerer vi, at den føres med et mindre demokratisk tilsyn. Frygten er selvfølgelig, at vi kender ikke de krige, der udkæmpes i vores navne, fordi de udkæmpes med fjernstyring. Så én ting, der bekymrer mig, er, at dronerne reducerer den demokratiske ansvarlighed, gennemsigtigheden og tilsynet med militære missioner, som meget nemt kan komme ud af kontrol og udløse meget større konflikter.
En anden ting er, at vi har en meget, meget alvorlig og fuldstændig konflikt i gang i Ukraine. Og hvis du glemmer, at krig er en fortsættelse af politik med andre midler, så glemmer du det faktum, at dette er en nation, der mobiliserer hele sin mandlige befolkning. Det er politiske beslutninger. Det er mennesker, der kæmper for deres demokrati og deres frihed på samme tid og så i begge forståelser, uanset om du er fuldstændig klar over sammenhængen mellem politik og krig, eller forbindelserne bliver lidt anstrengt og strakt og rykket ved, så er det stadig vigtigt at bevare det centrale greb om den clausewitzianske forståelse af krig.
Ser du dronekrig som værende i stand til at ændre geopolitik drastisk? Og er vi midt i disse ændringer, eller ser du disse ændringer komme i fremtiden. Hvad er dine tanker om det og om det generelle geopolitiske aspekt?
Der er bestemt forskere, der vil være uenige med mig, men jeg mener, at droner kan afgøre nationers skæbne, og det er en stor påstand. Jeg mener, at de transformerer karakteren af krig i visse regioner af verden. Se bare på den nylige konflikt i Tigraj-regionen i Etiopien. Tigraj-oprørerne marcherede mod Etiopiens hovedstad, og der var umiddelbart intet til at stoppe dem. Regeringsstyrkerne var svagere, og hvis det ikke var for Bayraktar TB2’erne, der var blevet leveret til den etiopiske regering, hvilket forsynede dem med luftkommando af en luftmagtskapacitet, så ville Tigraj-oprørerne have taget hovedstaden, og du ville have et meget anderledes regime i Etiopien lige nu. Kommandanten for oprørerne vendte sine styrker om på grund af dronerne. Så droner afgør bogstaveligt talt regimers skæbne og nationers skæbne.
I takt med at magten i luften – drone-air-power – spreder sig, vil det også sprede sig hurtigt over afrikanske nationer. Især med TB2. Traditionelt er det dyrt at have en luftmagt med et luftvåben. Det tager lang tid at uddanne piloter; du skal have en stor ingeniørbase og evnen til at vedligeholde disse systemer, og det er svært og udfordrende. Og i tider med krig er det så piloterne, der normalt tager deres fly og flyver væk. Hvis de ikke vil være der, forlader de området, og de er oftest mere højtuddannede, og de er blevet trænet oftest med vestlige styrker i fortiden. Med dronerne er det første gang siden air power blev født i begyndelsen af 1900-tallet, at du vil have mellemstore og mindre magter med deres egen organiske air power-kapacitet. Tiden vil vise, hvordan det kommer til at ændre geopolitikken i Afrika.
Ja, så det leder os videre til de overordnede konsekvenser af droner, hvad angår det militære, industrielle kompleks og den udenrigspolitiske sikkerhedspolitik. Hvem ser du som frontløberne i at udvikle en militær, industriel base, specifikt ift. droneteknologi?
Kina mestrer området på mange måder. Hold øje med udviklingen af Wing Loong 2 og Wing Loong 3. Det bliver de første interkontinentale droner med en rækkevidde på 10.000 kilometer. Det, Kina gør, er, at de tilbyder disse droner til nationer som en slags lokkemad for at slutte sig til deres Belt and Road Initiative (BRI). Så hvis du slutter dig til BRI, kan du få adgang til disse dronesystemer, og steder som UAE og Saudi-Arabien, som traditionelt ikke har været i stand til at få fat i amerikanske dronesystemer, da det er blevet blokeret af kongressen, har derfor vendt sig mod de kinesiske systemer.
Og hvis du kigger på Europa, er der mange, der kalder Serbien en trojansk hest, fordi Serbien har underskrevet en aftale med Kina om at modtage kinesiske armerede droner og være en del af Kinas BRI. Og Serbien er altså EU-kandidat, hvilket betyder at du vil have kinesiske droner, der flyver rundt i det europæiske luftrum eller i det mindste rundt om Serbiens grænser, og hvor ender de efterretninger henne?
Det vil være kinesere, der træner serbisk militær i, hvordan disse skal bruges. Det samme var tilfældet, da Irak købte kinesiske droner. Du havde kineserne på samme base som amerikanere, der opererede med amerikanske droner, mens kineserne trænede irakerne i, hvordan man brugte kinesiske droner. Så du har et mærkeligt politisk rum, hvor spionage selvfølgelig vil foregå, men for Kina bliver det i særdeleshed set som en lukrativ måde at skubbe deres indflydelse på, gennem det, man måske kan kalde krigens økonomisk diplomati. ■
Det, Kina gør, er, at de tilbyder disse droner til nationer som en slags lokkemad for at slutte sig til deres Belt and Road Initiative (BRI)
_______
James Rogers er krigshistoriker, lektor i krigsstudier ved Syddansk Universitet og seniorforsker ved Cornell University og London School of Economics.
ILLUSTRATION: En amerikansk drone af modellen MQ-9 Reaper parkeret i Creech Air Force Base i Nevada, 19. juni, 2008 [FOTO: Lance Cheung/Det amerikanske luftvåben]
![Kampen om magten: „En meget berigende politisk bog […] Anbefales til indkøb‟](https://d.raeson.dk/wp-content/uploads/2020/02/usa.trump_-300x274.jpg)
