Jakob Tolstrup i RÆSON SØNDAG: Putins vigtige tale viste, at han har en hjemmefront at bekymre sig om
25.02.2023
Putins ’udramatiske’ tale er et udtryk for, at præsidenten er fuldt bevidst om, at han er under alvorligt pres. Til trods for den svulmende og uforsonlige retorik vendt mod Vesten, var det en russisk leder, som var i forsvarsposition i forhold til sit hjemmepublikum.
I serien RÆSON SØNDAG skriver et hold af iagttagere om de ting, der burde være på toppen af dagsordenen.
Jakob Tolstrup i RÆSON SØNDAG
PUTINS ÅRLIGE tale til nationen – hans såkaldte poslanie – var slået stort op. De russiske medier havde omtalt den i ugevis. Også vestlige medier og beslutningstagere havde øjnene stift rettet mod datoen for talen, som symbolsk var planlagt til årsdagen for Ruslands anerkendelse af de selverklærede folkerepublikker i Luhansk og Donetsk. Og ydermere blot tre dage før årsdagen for selve invasionen af Ukraine.
Der var således lagt i kakkelovnen til noget stort. Ville Putin annoncere endnu en mobilisering af tropper, som det skete i september 2022? Ville han erklære nye militære mål eller igen true med atomvåben? Eller ville han måske benytte lejligheden til at annoncere et endnu tættere samarbejde med nabostaten Belarus, måske endda en (delvis) annektering af landet, som Rusland har et stort antal tropper placeret i?
Maveplaskeren var en god nyhed
Men nej, målt på det parameter viste den to timer lange tale sig at være lidt af en maveplasker. Der blev ikke annonceret store nye konkrete initiativer udover Ruslands midlertidige suspendering af Ny Start-aftalen fra 2011, som Rusland dog allerede forinden synes indstillet på ikke at honorere. At der ikke blev leveret yderligere overraskelser kan jo sådan set siges at være godt nyt. Ej heller blev der ændret meget i fortællingen om krigen: det er Vesten og det nazistiske regime i Kyiv – ikke Rusland – der er aggressoren i konflikten; Rusland vil fred – USA og NATO vil krig. Det er stadig en forbløffende hård retorik, men det er en plade, som den russiske præsident har spillet konstant det seneste års tid. At dæmoniseringen og de verbale trusselsbilleder ikke blev løftet til nye højder, kan også kun siges at være godt nyt.
Så hvad ville Putin med talen? Hvad skulle de to timers tale signalere? Min læsning er, at den russiske leder gennem 23 år uddelte beroligende piller til to stærkt bekymrede publikummer: den brede befolkning og den russiske elite. Og det siger faktisk en hel del om, hvilke udfordringer Putins regime i dag står overfor.
At dæmoniseringen og de verbale trusselsbilleder ikke blev løftet til nye højder, kan også kun siges at være godt nyt
_______
Økonomien er ikke så skidt endda
Et af de dominerende budskaber i talen designet til den menige russer var, at den russiske økonomi er modstandsdygtig, stærk og stabil. Vestens sanktionsregime gav nok den russiske økonomi et knæk, men den genrejste sig langt hurtigere end forventet. ”I Vesten havde man estimeret et fald i BNP på 20-25 pct.”, men ”nedgangen i økonomien begrænsede sig til blot 2,1 pct.,” hoverede præsidenten.
Putins tal er dog i den lave ende, når vi sammenligner med de fleste økonomiske analyser. Her er tallet typisk 3-4 pct. Men det hører jo også med til historien, at forventningen inden krigen var, at Ruslands økonomi ville vokse med omkring 3 pct. Det nævnte Putin ikke noget om. Han nævnte heller ikke, at udsigterne baseret på tal fra januar måned tegner endnu mere dystre. Sammenligner vi januar 2023 med januar 2022, så er statens indtægter faldet med ca. 35 pct., mens udgifterne er vokset med 59 pct.
I stedet hørte vi som et ekko fra sovjettidens planøkonomi om for eksempel rekordhøst i landbruget. Beskeden var dog klar: der er styr på økonomien – ja, det går faktisk ikke så skidt endda.
Staten hjælper jer
Derudover brugte Putin også en del tid på at annoncere, at man vil hæve overførslerne til både den ene og den anden gruppe i vælgerbefolkningen. Minimumslønnen vil stige med næsten 20 pct., børnefamilier blev lovet skatterabatter, subsidier til soldater og deres familier forøges, mere ferie til de indkaldte, osv. Samtidig annoncerede præsidenten, at man ville øge bevillingerne til vedligeholdelse af offentlige bygninger som skoler, daginstitutioner og lægehuse, og han satte endda præcise tal på, hvor store dele af de notorisk elendige veje i Rusland, der nu skulle udbedres.
Hvor pengene til alt dette skal komme fra, sagde han intet om. Det var valgflæsk for alle pengene. Men igen synes beskeden klar: Den menige russer skal ikke bekymre sig – staten, og dermed Putin, er godt kørende og i stand til at tage hånd om alle borgere og deres problemer.
Putin havde overordentlig god grund til at forsøge at berolige den bredere russiske befolkning
_______
Utilfredsheden og bekymringen fylder i befolkningen
Putin havde overordentlig god grund til at forsøge at berolige den bredere russiske befolkning. Selvom opbakningen til præsidenten og krigen i Ukraine stadig er tårnhøj i diverse meningsmålinger (70-80 pct.), så viser tal indsamlet i første halvår af 2022 ved hjælp af mere avancerede spørgeteknikker, såsom såkaldte listeeksperimenter, at opbakningen til krigen sandsynligvis snarere ligger på maksimalt 40-50 pct. Og det er vel at mærke inden den højst upopulære mobilisering af 300.000 mand i september og den efterfølgende voksende offentlige bevidsthed om alarmerende høje tabstal på slagmarken. Hvor stor opbakningen til den militære specialoperation i dag er, har vi desværre ikke pålidelige data på.
Ligeledes udtrykker næsten tre ud af fire russere i målinger fra Levada, at de forventer, at konflikten trækker i langdrag og fortsætter i op til et år eller mere. Og i en anden undersøgelse udtrykker hele 76 pct., at situationen for Rusland er betragteligt mere vanskelig sammenlignet med tidligere år. En så høj bekymringsscore har vi kun set tre gange før: i årene lige efter Sovjetunionens sammenbrud, omkring rubelkrakket i 1998, og i forbindelse med Corona-epidemien i 2020. Selv ikke omkring finanskrisen i 2008, hvor Rusland oplevede BNP-fald på omkring 9 pct., var bekymringsniveauet så højt.
Så der er tydeligvis røre og utryghed under overfladen, og Putin gjorde klogt i at forsøge at tage hånd om den bekymring. Skal han vinde krigen mod Ukraine og overleve det præsidentvalg, som finder sted i marts 2024, har han nemlig brug for, at befolkningen som minimum forholder sig passiv. Talen var tydeligvis et forsøg på at opnå netop denne passive accept af tingenes tilstand.
Talen til den politiske elite
Men store taler i diktaturstater som Putins Rusland henvender sig sjældent kun til befolkningen. De bruges ofte også til at sende vigtige signaler til den politiske elite, hvis opbakning diktatoren er dybt afhængig af. Putins tale i tirsdags var ingen undtagelse.
Præsidenten har som sådan ikke været direkte truet af modstand fra eliten siden invasionens påbegyndelse for et år siden. Han har ikke været udsat for attentat- eller kupforsøg – i hvert fald ikke hvad vi ved af. Og i det store og hele har den politiske elite opført sig loyalt. Man har kopieret præsidentens udlægninger af krigen, og der er sågar flere eksempler på, at eliterne i forsøget på at tækkes præsidenten og demonstrere deres ubetingede loyalitet forsøger at overgå hinanden i skingert patriotiske udmeldinger eller i opfindsomhed udi, hvordan man skal straffe de såkaldte forrædere, som har formastet sig til at flygte fra Rusland.
Men også blandt eliterne synes der at være stigende utilfredshed og generel utryghed ved situationen. Enkelte medlemmer af eliten som Wagner-lederen Prigosjin har været ude af flere omgange med åbenmundet kritik af håndteringen af krigen, og der er sågar forlydender om, at han har forsøgt at danne en alliance med Tjetjenien-lederen, Ramsan Kadyrov, som også råder over sin egen private milits (de såkaldte Kadyrovtsy).
Selv om vi ikke har solide data at læne os op ad her, hører vi også jævnligt om oligarker eller personer i præsidentadministrationen, ministerierne og FSB, som under anonymitet udtaler sig om tingenes tilstand bag den sminkede facade. Det gennemgående budskab er, at store dele af den politiske elite er overordentligt bekymret. Ikke blot er deres muligheder for at tjene penge som følge af sanktionerne og nedgangen i økonomien blevet kraftigt forværret, men der er opstået usikkerhed i forhold til, om Putin-regimet overhovedet kan overleve denne krig.
Usikkerheden forstærkes i valgår
Denne usikkerhed bliver ikke mindre af, at vi nu som nævnt går ind i et valgår – en periode, hvor der til trods for de lidet demokratiske tilstande i Rusland naturligt vil blive sat spørgsmålstegn ved Putins evne til at kontrollere valget. For hvem ved, hvor landet står om bare et halvt år, når valgkampen for alvor vil sætte i gang. Økonomien kan blive sat yderligere under pres, situationen på slagmarken forværres, hvis Ukraine lykkes med en modoffensiv, og befolkningens utilfredshed kan vokse sig endnu større. Og dertil kan man så lægge en yderligere usikkerhedsfaktor – Putins relativt høje alder og problematiske helbred. Præsidenten lider sandsynligvis (ifølge vedvarende rygter ganske vist) af bugspytkirtelkræft, om end vi ikke ved, hvor fremskreden sygdommen er. Denne cocktail af usikkerhedsmomenter gør det ikke lettere for Putin at overbevise eliterne om, at de skal stå last og brast med ham igennem svære tider. Så præsidenten havde brug for at mane usikkerheden i jorden og give nogle lunser til det politiske establishment.
Denne usikkerhed bliver ikke mindre af, at vi nu som nævnt går ind i et valgår – en periode, hvor der til trods for de lidet demokratiske tilstande i Rusland naturligt vil blive sat spørgsmålstegn ved Putins evne til at kontrollere valget
_______
Bare rolig – der er ingen sprækker i sammenholdet
I dagene op til talen forsøgte Putin da også at signalere, at han stadig har styr på eliterne, og at de gør, hvad der bliver sagt. Han havde således under stor mediebevågenhed inviteret lederne af ’oppositionspartierne’ i Dumaen til samtaler i Kreml. En efter en kom de ind til Putin. Først lederen af Kommunistpartiet – et parti som de seneste år til Kremls store ærgrelse har vundet bred sympati i befolkningen, så lederen af det hyper-nationalistiske LDPR, osv. Samtalerne, som blev flittigt gengivet i diverse statskontrollerede medier, var venskabelige og samtlige oppositionsledere gav udtryk for opbakning til Putins linje og ikke mindst krigen i Ukraine og tilsluttede sig hans ønske om sammenhold på tværs af partiskel.
Også koreografien omkring talen til nationen skulle tydeligvis signalere sammenhold og underkastelse på tværs af de politiske elitegrupper. Under den timelange tale, var der flere passager med stående applaus fra det sammenrend af politiske, militære, religiøse og økonomiske eliter, der var inviteret med som tilhørere. Første gang – efter Putin takkede borgerne i de fire ukrainske regioner for at ”stemme for” at vende tilbage til Moder Rusland – kom tilhørerne kun langsomt på benene, og langt fra alle så begejstrede ud. Men de følgende gange rettede alle ind, og sprang hurtigt op, når der skulle ekstra fynd bag præsidentens ord. I sådan en situation skal man jo nødigt sidde alene tilbage. Lemmingeeffekten er stærk blandt opportunistiske eliter i diktaturstater. Så Putin lykkedes umiddelbart med at vise, at han fortsat kan få alle de stærke til at rette ind efter hans mindste vink.
Der er penge at tjene!
Og endelig gjorde Putin det klart i talen, at de oligarker og højtstående embedsmænd, som i årevis har gemt deres formuer i Vesten, men som nu er presset af det omfattende sanktionsregime, med sindsro kan komme hjem til Rusland og investere deres penge. Mellem linjerne antydede han også, at den russiske stat (læs: Putin) vil være villig til at bistå, hvor det er nødvendigt, og hjælpe de trængte eliter med at tjene gode penge indenfor landes grænser. Hvorvidt Putin vitterligt kan levere et konkurrencedygtigt afkast, er måske tvivlsomt – men præsidenten gjorde i hvert et forsøg på at signalere, at man gennem forskellige lovændringer og tilskudsordninger ville skabe særdeles fordelagtige rammer for nye businessaktiviteter i Rusland.
Allerede et par dage forinden havde Putin sendt et lignende signal. Med henvisning til krigen i Ukraine (sic!) underskrev han en ændring af offentlighedsreglerne, så de delegerede i Dumaen ikke længere skal fremlægge oplysninger vedrørende deres indkomstkilder.
Begge budskaber kan ses som et vink med en vognstang til eliten, om at de mod fortsat loyalitet kan få endnu videre rammer for at forfølge de lyssky økonomiske aktiviteter, som langt de fleste, som er noget i russisk politik, i forvejen er dybt involveret i.
En strategisk defensiv tale
På den måde synes talens indhold og begivenhederne i dagene op til den at være nøje gennemtænkt. Putin ville sandsynligvis allerhelst have kunnet sole sig i en militær sejr eller som minimum et gennembrud på slagmarken. Men da han ikke fik det, var der brug for at dulme nerverne hos de mange bekymrede tilhørere.
Putins ’udramatiske’ tale er et udtryk for, at præsidenten er fuldt bevidst om, at han er under alvorligt pres. Til trods for den svulmende og uforsonlige retorik vendt mod Vesten, var det en russisk leder, som var i forsvarsposition i forhold til sit hjemmepublikum.
Men blot nogle timer efter præsidentens tale var den så gal igen, idet både de indflydelsesrige militærbloggere samt Wagner-gruppens leder Prigosjin igen sendte bredsider afsted mod både forsvarsministeriets og generalstabens top og sågar klandrede præsidenten for ikke at skrue yderligere op for og tage ordentligt hånd om krigsmaskinen. Den slags ville have været utænkeligt inden invasionen sidste år. Putins autoritet er tydeligvis ikke, hvad den har været… ■
Putins ’udramatiske’ tale er et udtryk for, at præsidenten er fuldt bevidst om, at han er under alvorligt pres
_______
Jakob Tolstrup (1980) er ph.d. og lektor i statskundskab på Aarhus Universitet. Han er ekspert i indenrigs- og udenrigspolitiske forhold i Rusland og de øvrige tidligere sovjetrepublikker og i politik i diktaturer mere generelt. Han har blandt andet skrevet Tænkepausen ’Diktatur’.
ILLUSTRATION: Moskva, 22. februar 2023: På dagen efter sin årlige tale deltager Vladimir Putin i en støtte koncert for krigen på Luzhniki-stadion i den russiske hovedstad (bemærk: artiklens omtalte tale er ikke fra denne begivenhed) [FOTO: Maksim Blinov/AFP/Ritzau Scanpix]
![Kampen om magten: „En meget berigende politisk bog […] Anbefales til indkøb‟](https://d.raeson.dk/wp-content/uploads/2020/02/usa.trump_-300x274.jpg)
