Jakob Matthiesen: Kan Ukraines demokrati overleve krigen – og ikke mindst freden?
27.10.2023
Der skulle have været valg i Ukraine denne måned, men landets demokrati er sat på pause. Alligevel er den ukrainske befolknings syn på demokratiet gået fra skuffelse til håb, efter Rusland angreb landet. Spørgsmålet er, om demokratiet kan overleve krigens intense pres. Og ikke mindst om det kan overleve en fredstid, hvor landet skal genopbygges for udenlandske midler. Uden at pengene havner i de forkerte lommer.
Af Jakob Matthiesen
Under normale omstændigheder ville de ukrainske medier lige nu være fyldt med politikere, der som følge af den ukrainske tradition for brutal politisk debat ville angribe hinanden med beskyldninger om uduelighed, dovenskab og tvivlsom moral. I stedet for at have ideologisk tilhørsforhold som rettesnor ville debatten være personbåret, men også handle om, hvem der var bedst egnet til at reparere Ukraines økonomi, bremse landets ”brain-drain” og bekæmpe korruption. Og sandsynligvis ville præsident Volodymyr Zelenskyj og hans parti, Folkets tjener, være i færd med at kæmpe for deres politiske overlevelse.
Sådan ville det være, hvis Rusland ikke havde angrebet Ukraine. For ifølge den ukrainske forfatning skal der senest denne måned afholdes valg til parlamentet, der i Ukraine hedder Verkhovna Rada (det øverste råd). Og senest i marts 2024 skal der afholdes præsidentvalg.
Men at gennemføre valg i Ukraine er tæt på umuligt under de nuværende forhold. For det første er der militær undtagelsestilstand, og den skal ifølge gældende lov ophæves, før der må udskrives valg. Det er logistisk vanskeligt og bekosteligt at gennemføre valg i kampzonerne. Desuden vil det kræve store ressourcer at etablere valgfaciliteter for de cirka seks millioner internt fordrevne ukrainere og især for de cirka otte millioner, der befinder sig uden for landets grænser som flygtninge.
Ingen i Ukraine er interesseret i afholde valg lige nu. Hverken præsident Zelenskyj, hans politiske modstandere i parlamentet eller befolkningen. Ifølge en meningsmåling fra maj måned svarer 89 pct. af ukrainerne, at de ikke ønsker at gennemføre valg, så længe der er krig. Og den 18. september offentliggjorde over 100 ukrainske NGO’er en samlet erklæring om, at de er modstandere af at afholde valg i krigstid.
Men udskydelsen af valget på ubestemt tid har ført til panderynken hos politikere uden for Ukraine. Blandt andet lød det fra den Republikanske senator Lindsey O. Graham på en pressekonference i Kyiv umiddelbart før et møde med ukrainske politikere i august 2023: ”Jeg ønsker at dette land afholder frie og retfærdige valg, selv når det er under angreb”.
Også fra europæisk side er der udtrykt bekymring over, at Ukraine, der kandiderer til medlemskab til EU, ikke er i stand til at gennemføre et af demokratiets vigtigste handlinger. Blandt andet har formanden for Europarådets Parlamentariske Forsamling, den hollandske politiker Tiny Kox, udtalt i maj måned, at det ukrainske parlament og regering eventuelt „kan gøre en undtagelse i forhold til den militære undtagelsestilstand, der lige nu forhindrer afholdelse af valg”, og at det ikke bør ”være op til den russiske aggression at bestemme, hvornår Ukraine skal have valg”.
Ingen i Ukraine er interesseret i afholde valg lige nu. Hverken præsident Zelenskyj, hans politiske modstandere i parlamentet eller befolkningen
_______
På trods af, at Ukraine ikke var plaget af valgsvindel ved det sidst afholdte valg, og på trods af Ukraines befolkning både ved Den Orange Revolution og Maidanrevolution har demonstreret, at de ikke finder sig i, at deres politikere agerer mod deres ønsker, er Zelenskyj nødt til at give udtryk for, at han tager de udenlandske politikeres bekymring for Ukraines demokrati alvorligt.
Både Ukraines vej ind i EU og overlevelse som nation afhænger af Vestens fortsatte militære og økonomiske støtte og velvilje. Selvom Zelenskyj har svaret afvisende hver gang, han er blevet præsenteret for ideen om at afholde valg i den nuværende situation, har det været med diplomatisk høflighed. Ved et internationalt møde den 8. september opsummerede han ifølge Le Monde problematikken sådan: ”Det er ikke et spørgsmål om demokrati. Det er et spørgsmål om sikkerhed.”
Fra skuffelse til håb
De opinionsundersøgelser, der er gennemført siden invasionen, tegner et billede af, hvad valgresultatet ville blive, hvis der alligevel blev afholdt valg. De viser, at befolkningens generelle tiltro til deres politikere og myndigheder har ændret sig markant det sidste halvandet år.
Mest iøjnefaldende er udviklingen i ukrainernes bedømmelse af deres egen præsident. I lidt over tusind telefoninterviews i maj 2023 spurgte det anerkendte Kyiv international institute of Sociology ukrainerne, om præsident Zelenskyj klarer jobbet ”godt”. Det svarede 80 pct. af befolkningen ja til, og 48 pct. af disse mente endda, at han klarer det ”meget godt”.
Sammenlignet med opfattelsen af Zelenskyj før Ruslands angreb, er det et markant skifte i popularitet. I slutningen af 2021 mente nemlig kun 22 pct. af befolkningen, at deres præsident gjorde det godt. Befolkningen var dengang utilfredse med præsidentens manglende resultater i forhold til hans to valgløfter: at skabe fred i Donbass og bekæmpe korruption. Ukrainerne var bekymrede over hans tiltagende magtfuldkommenhed, der kun blev hjulpet på vej af, at hans parti havde absolut flertal i parlamentet.
Men befolkningen var først og fremmest skuffede over Zelenskyj selv, der ellers havde formået at indgyde håb om forandring ved at overføre de bundhæderlige egenskaber fra sin fiktionskarakter i den tv-serie, som gjorde ham kendt, til sin egen virkelige person. Især gjorde det ondt, at Pandora Papers i efteråret 2021 afslørede, at han gennem sit produktionsselskab havde placeret penge i skattely. Dermed var Zelenskyj i slutningen af 21’ på vej til at sætte den store opbakning over styr, som han havde skaffet sig, da han som politisk novice styrtede ind i præsidentembedet med en overvældende valgsejr i 2019.
Zelenskyj var ved at skrive sig ind i historien som endnu en ukrainsk præsident, der skuffer over tid, men så angreb Rusland, og alt ændrede sig
_______
Zelenskyj var ved at skrive sig ind i historien som endnu en ukrainsk præsident, der skuffer over tid, men så angreb Rusland, og alt ændrede sig. Siden har Zelenskyj sikret sig selv og sit parti en solid opbakning gennem sin indsats som krigspræsident. Det gælder både i USA og Europa, men også hos de ukrainske vælgere, der ellers, og ofte med god grund, er notorisk politikerskeptiske.
Opinionsundersøgelserne peger dog også på, at tilliden til landets institutioner generelt er øget efter Ruslands angreb. Samtidig er troen på regeringens evne til at bekæmpe korruption steget markant. Hvor det før invasionen kun var 25 pct., der havde tillid til, at myndighederne kunne bekæmpe korruptionen, er dette tal steget til 50 pct. efter invasionen. Dog viser en undersøgelse fra 2023 offentliggjort af USAID, at ukrainerne fortsat mener, at korruption er Ukraines største udfordring – hvis man ikke tæller den aktuelle krig med naturligvis. Og det er især præsidenten og regeringen, der holdes ansvarlig for at reagere på det problem.
Så samtidig med, at ukrainerne mener, at kampen mod korruption langt fra er slut, har de fået større tillid til de institutioner, der skal bekæmpe den.
Rally ’round the flag
Den markante stigning i tilliden til staten og dens myndigheder er et eksempel på fænomenet ”rally ’round the flag”, forklarer sociologen Anton Grushetskyj, der er administrerende direktør for Kyiv international institute of Sociology til RÆSON. Begrebet blev introduceret i 1970 af den amerikanske sociolog John Mueller, og det beskriver, hvordan en befolknings opbakning til dets leder stiger kortvarigt, når nationen møder ydre fjender.
”Ukrainerne står sammen om at bekæmpe den ydre fjende og bakker lige nu op om alle myndigheder og politiske lag i samfundet. Men den form for opbakning varer kun så længe, der er krig, og det betyder ikke, at de vil vende det blinde øje til magtmisbrug og inkompetence i regeringen og parlamentet,” fortæller Grushetskyj.
Noget tyder da også på, at rally-’round-the-flag-effekten først og fremmest kan forklare den store opbakning til præsident Zelenskyj, der som person er blevet en fysisk manifestation af Ukraines modstandsevne. For et andet billede viser sig, når man spørger om befolkningens generelle syn på det parlament, der i denne måned skulle have været valg til. Her mener 24 pct. af ukrainerne, at parlamentet klarer sig godt, og kun 4 pct. at parlamentets medlemmer klarer sig ”meget godt”.
Hvor befolkningens begejstring for præsidenten er glødende, er den lunken for parlamentet
_______
Der er således en stor forskel på, hvordan ukrainerne bedømmer Ukraines to politiske systemer, det præsidentielle og det parlamentariske. Hvor befolkningens begejstring for præsidenten er glødende, er den lunken for parlamentet.
Magtbalancen ville sandsynligvis ikke ændre sig markant i Verkhovna Rada, hvis der var valg nu. Zelenskyjs parti, Folkets Tjener, eller i hvert fald den blok af partier, der bakker op om dette parti, ville fortsat dominere. Ikke så meget på grund af befolkningens begejstring for partiet, der ligesom resten af parlamentet nyder begrænset opbakning, men fordi dets leder hedder Zelenskyj.
”Historisk har ukrainerne haft lavt tiltro til det parlamentariske system. I perioder har de opfattet Radaen som udtryk for ’kollektiv uansvarlighed’. Ukrainerne har en grundlæggende mistillid til politikere i parlamentet og har måske også sværere ved at se resultaterne af det parlamentariske arbejde – i modsætning til en handlekraftig præsidents resultater. Befolkningen bakker op om præsidenten, men har samtidig et ønske om at udskifte regeringen og parlamentet. Men først efter, at Ukraine har vundet krigen,” fortæller Anton Grushevskyj.
Ukrainernes stigende opbakning til deres myndigheder og præsident er, selvom den skal ses i krigens skygge, et historisk nybrud for de ellers antiautoritære ukrainere – som dog stadig holder fast i deres forbehold for de parlamentariske politikeres indsats. Men måske er kombination af skepsis over for landets politikere kombineret med opbakning til disse, når omstændighederne kræver det, et sundhedstegn, ja endda en revitalisering af det ukrainske demokrati, der formodentlig venter på den anden side af krigen.
Meget afhænger af, hvad der sker inden for det næste år. Regeringen og domstolene skal i den kommende tid bevise over for sine udenlandske allierede og også over for sin befolkning, at de er i stand til at bekæmpe korruptionen i landet. Der vil være opmærksomhed på, om arrestationen af den bedragerianklagede Ihor Kolomojskyj, som Zelenskyj tidligere har været allieret med, reelt fører til en domfældelse. Eller om sagen trækker ud i evigheder og derved giver anledning til tvivl om, hvorvidt præsidenten overhovedet er i stand til at gennemføre sin anti-korruptionsdagsorden.
Ud over de iøjnefaldende og mediedækkede anslag mod Ukraines håndfuld af monstrøst rige og magtfulde oligarker, som ovennævnte Kolomojskyj er en del af, så forestår en endnu større opgave med at reformere retsvæsnet i sin helhed. Flere uafhængige organisationer i Ukraine har kritiseret det ukrainske retsvæsen for at være påvirket af politisk pres og for at bestikkelse er udbredt. Det sidste især ved at dommere, som også kritiseres for at dække over hinanden, bevidst udsætter behandlingen af sager om åbenlys kriminalitet, indtil sagerne falder for tidsfristen og derfor aldrig fører til dom.
Spørgsmålet er således både, om ukrainernes nyvundne tiltro til deres myndigheder kan holde til en endnu mere langvarig krig, men også om tilliden kan holde til freden. For når der ikke længere er en fælles fjende til at samle landet, og landet skal genopbygges, formodentlig ved hjælp af milliarder af dollars og Euro fra USA og EU, og disse midler ikke skal falde i de forkerte lommer, men fordeles på sektorer og regioner, begynder en ny intern kamp i Ukraine, som kan vække de gamle spøgelser til live igen. ■
Når der ikke længere er en fælles fjende til at samle landet, og landet skal genopbygges, formodentlig ved hjælp af milliarder af dollars og Euro fra USA og EU, og disse midler ikke skal falde i de forkerte lommer, men fordeles på sektorer og regioner, begynder en ny intern kamp i Ukraine, som kan vække de gamle spøgelser til live ige
_______
Jakob Matthiesen (f. 1966) Cand.mag. og lektor på Københavns Professionshøjskole
ILLUSTRATION: Kyiv, 17. januar 2020: En ukrainsk soldat træder ud af stemmeboksen under valget i 2020, der bragte den siddende præsident, Volodymyr Zelenskyj, til magten [FOTO: Vladimir Sindeyev/AFP/Ritzau Scanpix]
![Kampen om magten: „En meget berigende politisk bog […] Anbefales til indkøb‟](https://d.raeson.dk/wp-content/uploads/2020/02/usa.trump_-300x274.jpg)
