Irina Doensig Bernstein: Med Ruslands ulovlige kopiering af Novo Nordisk-medicin åbner ny og uoverskuelig flanke i industrikrigen
30.11.2023
RÆSONS KOMMENTARSERIE er udenfor betalingsmuren – den kan læses af alle. Det er muligt takket være vores abonnenter: RÆSON er totalt uafhængigt og modtager ingen støtte. Et årsabonnement koster blot 250 kr./200 for studerende og pensionister (inkl. 4 trykte magasiner sendt med posten, nye betalingsartikler hver uge, rabatter, fordele og fribilletter) – klik her
Novo Nordisks diabetesmedicin, Ozempic, som er blevet en global salgssucces i over 100 lande, herunder Rusland, er nu blevet kopieret, og det ligner et åbenlyst tyveri, der ikke kun omhandler et innovativt lægemiddel med et større kommercielt potentiale inden for regulering af vægttab, men som samtidig rejser væsentlige spørgsmål om regulering af intellektuel ejendomsret og storpolitik i en globaliseret verden.
Kommentar af Irina Doensig Bernstein
I kølvandet på sagen om Carlsberg og tumulten i Rusland, hvor nationalisering af produktionen har kastet overskrifter af sig, udfolder der sig – næsten ubemærket – en anden og mindst lige så dramatisk sag inden for farmaindustrien.
De fleste multinationale selskaber har trukket sig ud af Rusland, efter landet indledte fuldskalakrigen mod Ukraine. Carlsberg forsøgte at sælge sine russiske bryggerier til en russisk virksomhed, men blev tvunget til at sælge dem til den russiske stat. Det er et eksempel på, hvordan Rusland strammer skruen på vestlige virksomheder, der har trukket sig ud. Novo Nordisk er en af de få virksomheder, der stadig har aktiviteter i Rusland.
I Rusland klassificeres Novos Ozempic som en livsvigtig medicin, og prisen er underlagt statslig prisregulering. Men i praksis er det sjældent tilgængeligt til disse officielle priser. Priserne på Ozempic afspejler, hvordan ”markedet” i praksis fungerer i Rusland. Ifølge reguleringen burde priserne for Ozempic ikke kunne overstige 5800 rubler (ca. 446 kr.) pr. dosis, men det sælges af apotekerne til en betydeligt højere pris under bordet. Priserne nåede for eksempel 35.000 rubler (ca. 4.800 kr.) pr. pakke i Moskva i løbet af det sidste år.
Novo Nordisk har varslet, at de stopper leveringen af Ozempic til Rusland i 2024. Dette har udløst en usædvanlig reaktion, da Rusland i stedet for at acceptere stoppet har valgt at kopiere medicinen. Rusland har godkendt en registrering af deres eget lægemiddel, Semavic, ved at anvende den kontroversielle metode ”tvangslicensering” til at kopiere medicin, og har endda tilladt produktion af lægemidlet.
Der er bemærkelsesværdig tavshed omkring denne sag. Novo Nordisks produktionsanlæg i Rusland producerer stadig ufortrødent, mens russerne parallelt har ”udviklet” deres egen kopiversion af lægemidlet og dermed omgået patentet. Kopiering og industrispionage er ikke nye fænomener, heller ikke på statsniveau. Men forløbet kaster allerede nu et tydeligt lys over, hvordan Rusland på statsligt niveau opererer på en måde, hvor tvangslicensering og patenttyveri tilsyneladende er blevet en helt acceptabel tilgang i ”håndteringen” af vestlige virksomheder. Denne gang under dække af, at det drejer sig om såkaldt livsvigtig medicin, der ellers ikke er omfattet af sanktionerne mod Rusland.
Der er i praksis ingen beskyttelse i Rusland længere. For Novo Nordisk bliver det derfor reelt umuligt at beskytte deres intellektuelle ejendom fremover
_______
Ud over den juridiske tvist om patentrettigheder gælder det også statens medvirken til godkendelse af produktet og de påståede kliniske forsøg, som det russiske firma Geropharm, der står bag kopiproduktet Semavic, hævder at have gennemført. Ifølge Geropharm er der ingen forskel på de to lægemidler. Geropharm er selvfølgelig ikke det eneste russiske firma, der nu hævder at være i stand til at producere en erstatning for Ozempic. Flere andre virksomheder er også i gang med at udvikle lægemidler med semaglutid, for eksempel Promomed. De har netop registreret en generisk udgave af et andet Novo Nordisk lægemiddel, Liraglutid, der også bruges til vægttab. Promomed fortalte den russiske avis Kommersant, at de regner med at sælge deres semaglutid under navnet Kvincenta fra november.
Semavic har allerede skabt røre på det russiske marked, hvor forbrugerne åbenbart er mere end villige til at ty til alternative produkter, selvom de er skabt gennem tvivlsomme metoder.
For virksomheder rejser det spørgsmålet om, hvordan de skal håndtere denne situation. Den indebærer ikke kun risici for økonomiske tab på både kort og lang sigt, men udfordrer helt grundlæggende retsprincipper. Der er i praksis ingen beskyttelse i Rusland længere. For Novo Nordisk bliver det derfor reelt umuligt at beskytte deres intellektuelle ejendom fremover.
Historien om Ozempic peger også videre i en endnu mere bekymrende retning, hvis Ozempic i den russiske udgave også risikerer at finde vej til andre udenlandske markeder, hvor russerne vil kunne sælge det til en betydeligt lavere pris end Novo Nordisk, eller vil kunne videresælge patenter på anden vis.
Hvad skulle afholde Rusland fra at gøre det? Rusland er i forvejen omfattet af sanktioner og fører sin asymmetriske krig mod Vesten, med metoder der er designet til at skade Vesten økonomisk, politisk og militært, og som er vanskelige for Vesten at forsvare sig imod, såsom cyberangreb eller desinformation.
Tvangslicensering og kopiproduktion kan i den værktøjskasse være betydelige økonomiske våben for Rusland til at påføre virksomheder skader ud over Ruslands grænser. Potentialet er derfor langt mere dystert end de umiddelbare, direkte økonomiske skadevirkninger af sagen med Ozempic og af en nationalisering af for eksempel ølproduktion i Rusland. Det kan og vil få mere vidtrækkende konsekvenser, økonomisk og politisk.
Hvad Novo Nordisk kan gøre i denne situation, er et åbent spørgsmål. Men det er helt klart, at virksomheder såvel som beslutningstagere i Danmark og andre vestlige lande står over for en betydelig udfordring med Rusland, som de må tage meget alvorligt. Det kræver en fælles forståelse og handling på det højeste politiske niveau, hvis der skal findes resolutte modsvar på disse trusler og udvikles en bredere forståelse af nye internationale risici samt et beredskab, der rækker ud over den nuværende sanktionspolitik mod Rusland.
Der er ingen let løsning på problemet. Det står fast, at tvangslicensering af Ozempic udgør et brud på international lovgivning om intellektuelle ejendomsrettigheder. Ingen vestlige virksomheder kan forvente beskyttelse af deres intellektuelle ejendom i Rusland. ■
Tvangslicensering og kopiproduktion kan være betydelige økonomiske våben for Rusland til at påføre virksomheder skader ud over Ruslands grænser
_______
Irina Doensig Bernstein, født i 1979, er sociolog og politolog. Hun arbejder med analyse og udarbejdelse af arbejdsmarkedsstatistik for Dansk Arbejdsgiverforening og har desuden omfattende erfaring fra sit arbejde i Ukraine fra 2011 til 2016, hvor hun var Resident Twinning Adviser i EU Ukraine Twinning Project for Danmarks Statistik.
ILLUSTRATION: Novo Nordisks fabrik i Hillerød, 26. september 2023 [FOTO: Sergei Gapon/AFP/Ritzau Scanpix]