Frode Kirk i RÆSON SØNDAG: Vestens fejlslagne håndtering af militærkuppet i Niger blev den sidste pind i kisten for Frankrigs privilegerede position i Sahel

19.08.2023

Hvorfor stillede ingen sig selv spørgsmålene om den folkelige opbakning til militærets aktion: Var militærets utilfredshed et billede på befolkningens utilfredshed, og var det repræsentativt for befolkningen og derfor delvist legitimt i folkets øjne?



Af Frode Kirk, landechef i Dansk Røde Kors – Bamako, Mali

Niger var udsat for et militærkup den 26. juli. Siden da har præsidenten Mohamed Bazoum, hans familie og en stor del af hans ministre, inklusive den tidligere præsident Mahamadou Issouphou’s søn, som nu er minister for miner, siddet fanget i præsidentpaladset og dets kældre.

Internationalt har Vesten og de ledende økonomier i Vestafrika  fordømt kuppet og krævet, at generalerne genindsætter den legitimt valgte præsident Mohamed Bazoum. Han blev valgt  efter den første demokratiske overgang fra en afgående legitimt valgt præsident Issouphou, som tilbage i 2011 blev valgt efter et ”godt” militærkup i 2010. Præsident Issouphou modtog herefter den prestigefyldte Ibrahim Mo-pris for godt lederskab på linje med Liberias tidligere Præsident Ellen Johnson Sirleaf.

Niger er et strategisk vigtigt land for Vesten grundet dets rolle som den sidste ’demokratiske’ bastion i det indre Sahel under vestlig indflydelse, og fordi Niger ligger på migrationsruten ind i Libyen mod Europa med sin nordlige, engang berømte, regionale hovedstad, Agadez, hvortil der i gamle dage var direkte fly fra Paris.

Her plejede turister at deltage i fashionable modeshows og andre eksotiske begivenheder blandt de lokale farverige befolkninger, som er berømte for deres indigoblå klædedragter. Her blandes arabere, tuaregere, fulanier og mere sydlige, sorte befolkningsgrupper.

Niger er også vigtig, fordi både USA, Tyskland og Frankrig har større militærbaser i landet og militært samarbejde med den nu afsatte regering, især vedrørende brugen af droner til overvågning af terrorbevægelser og migrationsbevægelser samt opdæmning for den stigende militante islamisme i Sahel.

Niger blev så vigtig, at selv Danmark fik interesse for landet igen efter at have lukket og slukket for et kontor i hovedstaden Niamey i 2014.  Da samarbejdet med nabolandene Mali og Burkina Faso  blev lettere kompliceret efter de to nylige militærkup dér, satte Danmark pludselig stort ind i Niger med Dan Jørgensen og Kronprinsen på besøg i juni og nu en milliard kroner over de næste år til udvikling og humanitær bistand.

Niger var blevet skoleeksemplet på, at demokrati kan lade sig gøre, og støtten til Niger blev et modsvar på tilstandene i Mali og Burkina Faso, hvor de nye militærledere har gjort samarbejdet svært, da de ikke er ”demokratisk legitime”.

 

På trods af ECOWAS statutter og fastlagte procedurer er der ikke nogen entydig respons på statskup, hvilket er blevet tydeligt i forhold til de seneste fire kup i Mali, Burkina Faso, Guinea og nu Niger
_______

 

Vestafrikas usikre modsvar

Straks efter kuppet fulgte flere pro-kup demonstrationer blandt dele af den nigerske befolkning med viften med russiske flag, som nok er inspireret af visse ”russiske trolls”. Der har udviklet sig en vis folkelig dynamik i Sahel, hvor enhver opposition til vestlig indflydelse følges op med en hyldest til en mulig støtte fra Rusland. En respons, som har sin egen historiske rod i den kolde krigs logik fra før murens fald.

Den vestafrikanske samarbejdsorganisation ECOWAS (Economic Community of West African States) holdt krisemøde og udsendte et ultimatum om militær indgriben, hvis ikke lov og orden blev genindført. Formanden, Nigerias nyvalgte Præsident, som styrer et land, der til dags dato repræsenterer 50 pct. af voldsepisoderne forbundet med terrorisme/islamisme i Vestafrika, fik støtte fra sine partnere og især Senegal, Côte d’Ivoire og Benin lovede, at de nok skulle sende militær støtte til en mission ind i landet for at genindsætte Præsident Bazoum.

Der blev først givet et ultimatum til den 6. august og så  frem til 10. august, og nu da disse frister er udløbet, lægger ECOWAS ekstra pres på forhandlingsvilligheden ved at forberede sin interventionsstyrke.

Den Afrikanske Union gav samtidig – lidt ukoordineret – et 14 dages ultimatum. Frankrig og USA støttede denne beslutning, og Frankrig startede få dage efter kuppet en evakuering af over 1000 europæiske statsborgere, selvom der ikke var noget umiddelbart indtryk af, at de var truede af folkelig opstand eller andre repressalier. ECOWAS lukkede luftrummet et par dage; men blev dog klar over, at det ikke var holdbart og åbnede igen. Siden har Frankrig så midlertidigt lukket sine Air France fly til både Niger, Burkina Faso og Mali.

Dan Jørgensen meddelte allerede den 4. august, at al støtte til Niger suspenderes i solidaritet med den afsatte præsident.

ECOWAS bad den tchadiske præsident Mahamat Idriss Deby om at mægle. Han er selv kupgeneral; men da Tchad ikke er med i ECOWAS, så skulle det nok ikke betyde noget. Hans mægling havde intet resultat. Siden har Tchad meddelt, at de ikke ønsker at deltage i nogen intervention.

Den nigerianske præsident har tilsyneladende også været lidt for hurtig på aftrækkeren, da både Senatet og hans egne generaler ikke ville give ham fuld støtte til en intervention. Han sendte i stedet de religiøse ledere fra det nordlige Nigeria, hvor der bestemt ikke er fred, for at de, som repræsentanter for den samme befolkningsgruppe i Niger, haussaerne, skulle skabe lidt samling; men heller ikke det nyttede.

Nigeria har fortsat støtte til en militær indgriben fra Senegal og Côte d’Ivoire, selvom det langsomt smuldrer. For som den senegalesiske udenrigsminister sagde, var det én gang for meget med det kup, og nu var man altså nødt til at stoppe denne udvikling. Vi skal dog her huske på, at der helt frem til for en måned siden var optøjer i Senegal, fordi præsidenten hér ikke havde nogen klar udmelding om, hvorvidt han ville opstille til et tredje mandat (et konstitutionelt kup) – det samme kneb, som han i sin tid væltede sin forgænger på at forsøge sig med. Optøjerne stoppede først, da han definitivt trak sit kandidatur.

Hertil kommer, at præsidenten i Côte d’Ivoire faktisk sidder på et tredje mandat, som heller ikke var efter bogen; men som han fandt nødvendigt for at sikre udviklingen af sit land. I sin tale til nationaldagen den 7. august fandt han det heller ikke passende at udtrykke andet end støtte til genindsættelsen af den afsatte præsident i Niger. Men ikke mere snak om en militær indgriben.

Frankrig støtter også ECOWAS, lige såvel som Danmark, der i mange år har været bidragsyder til organisationens udvikling. ECOWAS sendte delegationer til både Algeriet og Libyen, og nu har Algeriet så  været ude med en klar melding: Landet ønsker ikke nogen militær intervention i Niger. Algeriet støtter at lov og orden genoprettes, men ikke at der gøres militære indgreb. Algeriet, som Afrikas største land med et meget betændt forhold til Frankrig, kan ingen sidde overhørig, og denne udmelding har vidtrækkende følger.

Et af de helt store spørgsmål er derfor at prøve at definere politisk legitimitet i sin kontekst og tage sine beslutninger baseret på dette. ECOWAS kaldes i de fransktalende lande i Vestafrika for ”Syndicat des chefs d’état”, altså en fagforening for statsledere. Den tidligere udenrigsminister i Mali, Kamissa Camara, var i Danmark i maj, hvor hun fortalte om sit Ph.D. projekt, som hun skriver på i Oxford, og som omhandler kup i Vestafrika. Hun fortalte, hvordan ECOWAS’ beslutninger tages, alt efter hvem der nu er præsident i de forskellige lande, og hvordan deres magtposition er lige nu og her.

På trods af ECOWAS statutter og fastlagte procedurer  er der ikke nogen entydig respons på statskup, hvilket er blevet tydeligt i forhold til de seneste fire kup i Mali, Burkina Faso, Guinea og nu Niger. Jo, kup er forbudt og fordømmes spontant af ECOWAS; men responsen relativeres alt efter præsidenternes behov i syndikatet.

Frankrig og Danmarks fejltagelser i Vestafrika

Det samme gælder for Frankrig, hvor Præsident Macron for et år siden meldte ud, at Frankrig ingen strategi havde i Afrika. Dette er fuldstændig rigtigt, og alt besluttes efter, hvad der tjener de franske interesser bedst. En kupgeneral i Tchad er god for Frankrig, men ikke i Niger, Burkina Faso eller Mali.

Demokrati, legitimitet og folkets stemme er argumenter, som oftest fejllæses: Den tidligere franske præsident Jacques Chirac kom engang til at sige, at ”la democratie est un luxe pour l’Afrique”, altså at demokrati i Afrika er en luksus” og dermed endnu ikke helt realistisk i Afrika. Men det måtte han ikke sige, for det var diskriminerende, selvom det jo ofte er nok så rigtigt.

Danmark, som ellers bruger mange penge på at udvikle landeprogrammer for Sahel, synes også at være blevet hurtig til at skifte fra den ene hest til den anden og ikke tage sig tid til refleksion i processen. Mali blev sat på standby efter kuppet dér, og i juni var Niger så det helt rigtige land at samarbejde med – indtil den 26. juli.

Da Mali havde sit første af to militærkup på ni måneder for to år siden, var den franske udenrigsminister, Jean Yves le Drian ude og sige, at Frankrig gerne ville være i Mali, men ikke for enhver pris!

 

Danmark, som ellers bruger mange penge på at udvikle landeprogrammer for Sahel, synes også at være blevet hurtig til at skifte fra den ene hest til den anden og ikke tage sig tid til refleksion i processen

_______

 

Danmark fulgte med og brugte meget de samme formuleringer i forhold til Mali i sin tid; at man ikke ville samarbejde ”for enhver pris med de kupgeneraler”. Alle husker Trine Bramsens hårde udtalelser sammen med daværende udenrigsminister Kofoed, da det hele startede i Mali, og nu er det så Dan Jørgensens udmeldinger til Niger, som kun kan have den samme effekt.

Den hårde og ureflekterede retorik mellem Nigers nye militære ledere og ECOWAS samt den vestlige verden i de første dage efter kuppet fulgtes op af sociale medier og instrumentalisering af den nye russisk-afrikanske forbindelse med hejste russiske flag og nej til fransk indblanding.

Vesten var hurtig til at evakuere alle, der måtte ønske det, og den afsatte præsident fik fra sine kældre smuglet et særligt opråb ud, som blev publiceret i Washington Post. Nigeria lukkede for strømmen, og det ’én-gang-for-meget-kup’ blev meget mærkbart for en stor del af den mest fattige befolkning i verden.

Det internationale samfund havde så håbet på, at det totale kaos, som fulgte, ville få befolkningen til at blive så desperat, at noget ville ske. Imidlertid er de eneste vindere i dette spil den internationale jihadisme, som nu har Sahel som frirum. Og befolkningen vil spørge: Hvorfor tog I afsted?

Islamisk stat har nu sin hovedbase i trekanten mellem Mali, Burkina Faso og Niger. Den har bidt sig godt fast og drager i den grad fordel af, at de forskellige lande er i så stor konflikt med sig selv, at der er grobund for at skabe alliancer med lokalbefolkningen, som er glemt og fuldstændig overset af de politiske eliter.

Lektionerne fra dette kup

Nigers kup i 2010 var et eksempel på et ”godt” kup, hvor en militær leder tager magten og efter et år overfører den via en demokratisk proces med valg. Det blev eksemplet, der bekræfter reglen; nemlig at ikke alle kup kan skæres over en kam. Hvad vil kuppet i 2023 mon nu lære os?

Først og fremmest at man ikke må tage hovedkulds beslutninger i disse komplekse situationer, medmindre man er sikker på at have det fulde overblik. De hurtige beslutninger om evakuering af europæiske borgere og igangsættelsen af sanktioner samt den internationale diskurs blev for Nigers befolkning beviset på, at vi ikke er der for at støtte dem, men primært er bekymret for vores eget ve og vel.

Mange af de internationale aktører havde regnet med, at Niger var så svagt, at det nemt kunne bankes på plads, og ECOWAS udstillede sin egen amatørisme, som må føre til, at organisationen gentænker hele sit fundament. Måske kunne dansk støtte kobles til en sådan proces.

Da ECOWAS sendte delegationer til Algeriet og Libyen, troede de, at de kunne ”få tilladelse” af Algeriet til at gå ind i Niger. Hvordan kunne det gå til? ECOWAS’ reaktion sammen med Frankrig blev lige det, der skulle til for, at bægeret flød over. Nu har Frankrig endegyldigt fået føjet den sidste pind til kisten for tabet af sin privilegerede stilling i Niger og diskrediteret sig selv overfor den lokale befolkning ved sit ureflekterede svar og sine bastante udmeldinger. Danmark må også lære af dette. 

Hvorfor stillede ingen sig selv spørgsmålene om den folkelige opbakning til militærets aktion: Var militærets utilfredshed et billede på befolkningens utilfredshed, og var det repræsentativt for befolkningen og derfor delvist legitimt i folkets øjne?

Der tales utroligt meget om suverænitet i Sahel; både i Mali, Burkina Faso, Guinea og Niger. Hvis man bevæger sig i regionen, vil man vide, at mere end at være et reelt praktisk problem, drejer det sig om følelser. Og de kan jo være ret så stærke.

Nu venter vi på de næste tiltag. ECOWAS‛ forsvarschefer truer fortsat med militært indgreb efter to dages møde i Accra den 17-18. august for at lægge ultimativt pres på kupgeneralerne ­– dog modererer den Afrikanske Union med en mere tilbageholdende position og et ønske om en fredelig løsning. Samtidig øger Vesten og EU presset med yderligere sanktioner og fremhæver juntaens absolutte ansvar for den fængslede præsident og hans fysiske integritet. Der er stadig ingen fly fra Paris til Sahellandene med Air France. Hvor længe det kommer til at vare er svært at sige; der er endnu meget at tabe for et af verdens fattigste lande. ■

 

Der tales utroligt meget om suverænitet i Sahel; både i Mali, Burkina Faso, Guinea og Niger. Hvis man bevæger sig i regionen, vil man vide, at mere end at være et reelt praktisk problem, drejer det sig om følelser. Og de kan jo være ret så stærke
_______

 

Frode Kirk (født 1956) er Cand. Hort. Han har tidligere arbejdet som landbrugsrådgiver for FAO og danske NGO’er og har gennem de sidste 15 år arbejdet for Dansk Røde Kors i hovedsageligt Vestafrika.

ILLUSTRATION: Niamey i Niger, 6. august 2023: En rally med støttere af kuppet på et stadion i Niger [FOTO: Stringer/Reuters/Ritzau Scanpix]