19.10.2023

FOR eller IMOD er RÆSONs nye debatformat, hvor to politikere eller meningsdannere udveksler deres fem stærkeste argumenter for eller imod et af den aktuelle politiske debats varmeste emner.

Den 10. oktober valgte regeringen at pause udviklingsstøtten på 450 millioner kroner (mellem 2021 og 2025) til Palæstina som reaktion på Hamas’ angreb på Israel. RÆSON har bedt Venstres udenrigsordfører, Michael Aastrup Jensen, og De Radikales udenrigsordfører, Christian Friis Bach, om at give deres fem bedste argumenter henholdsvis for og imod at stoppe udviklingsstøtten til Palæstina på ubestemt tid.

Læs sidste uges debat om abortgrænsen her.

Michael Aastrup Jensen (V): Udviklingsstøtte skal ikke medfinansiere terror

1. Udviklingsstøtte skal ikke ende i de forkerte lommer
Hamas’ angreb på Israel og kidnapninger af israelske borgere er terrorhandlinger af værste skuffe. Det er desværre ikke første gang, vi ser Hamas angribe uskyldige israelske civile. Det er noget, som Danmark på det kraftigste skal tage afstand fra. Terror må ikke, og skal aldrig, retfærdiggøres. Danmark skal derfor, som en ansvarlig stat, være med til at sikre, at den støtte, vi sender til Palæstina, ikke falder i de forkerte hænder. Derfor er det vigtigt, at vi fra dansk side får klarlagt, om noget af støtten misbruges af Hamas. Indtil da skal udviklingsstøtten stoppes, så Danmark ikke ender med at støtte militante terrororganisationer. Alt andet ville være uansvarligt.

2. Udviklingsstøtten kan frigøre utilsigtede midler
Når vi gennem udviklingsstøtten medvirker til opførelsen af hospitaler, skoler og lignende, er det penge, som Palæstina i princippet sparer og derfor kan bruge andetsteds. Det betyder, at de penge, som vi i god tro bruger på at hjælpe civile palæstinensere, kan være med til at frigøre midler, som i stedet bruges på våben og ammunition.  Ved at tvinge Palæstina til selv at prioritere penge på at bygge skoler og hospitaler sørger vi dermed for, at pengene ikke bruges på at udføre angreb på Israel.

3. Vise Israel vores fulde støtte
Det langsigtede formål med Danmarks bilaterale program med Palæstina er en løsning, hvor israelere og palæstinensere kan leve i fred samtidig med, at vi forbedrer levevilkårene for de civile palæstinensere, som er fanget i konflikten. Men når et land angribes af en terrororganisation, der står på EU’s terrorliste, er vi nødt til at sige fra, tage afstand og vise Israel vores fulde støtte. Derfor mener vi, at det er nødvendigt, at Danmark fryser udviklingsstøtten til Palæstina midlertidigt som led i fordømmelsen og bekæmpelsen af Hamas’ terrorhandlinger.

4. Fokus på humanitær bistand og ikke politisk støtte
Det er vigtigt at slå fast, at regeringen har besluttet ikke at pause den humanitære bistand. Vi pauser udviklingsstøtten til en række organisationer, aktører m.v., der opererer i Palæstina. Det gør vi for at sikre, at Danmark på ingen måde støtter Hamas politisk samtidig med, at vi signalerer til alle indbyggere i Gaza og Vestbredden, at det er forkert at støtte Hamas’ terroroperationer. Vi står i en dybt ulykkelig situation med civile ofre på begge sider, men vi er nødt til at tage skrappere midler i brug for at stoppe Hamas. Vores klare budskab er derfor, at hvis Danmark skal sende penge til Palæstina, kræver det en klar afstandtagen fra Hamas fra det øvrige palæstinensiske samfund.

5. Svigtende samarbejdsvilje
I Danmark har vi interesse i fredelige løsninger bygget på diplomati og tillid. Derfor er det ærgerligt, at det Palæstinensiske Selvstyres manglende fordømmelse af angrebene er med til at ødelægge den tillid, som vi ellers har været i gang med at opbygge mellem vesten og Palæstina. Ved at sætte udviklingsstøtten på pause signalerer vi med al tydelighed, at Danmark kun støtter projekter, hvor vi kan se en klar positiv udvikling i den rigtige retning. Desværre vidner Hamas’ ødelæggelser og Mahmoud Abbas’ manglende fordømmelse desværre mere om tilbagegang end udvikling. Derfor bruger Danmark udviklingsstøtten som et diplomatisk værktøj til at signalere, at det er den forkerte vej at gå.

 

Michael Aastrup Jensen (V): “Ved at sætte udviklingsstøtten på pause signalerer vi med al tydelighed, at Danmark kun støtter projekter, hvor vi kan se en klar positiv udvikling i den rigtige retning”
_______

 

Christian Friis Bach (RV): Udviklingsstøtten skal være med til at understøtte fremtiden for et nyt Palæstina

1. Udviklingssamarbejdet har fokus på akutte behov
Der er meget store humanitære behov efter de voldsomme bombardementer og den interne fordrivelse, og netop her gør udviklingsbistanden en vigtig forskel. Den humanitære bistand og udviklingsbistanden supplerer hinanden. Udover at den humanitære bistand yder almindelig nødhjælp, som sikrer palæstinenseres basale behov, er der også brug for fortsat at støtte en række civile organisationer, genetablering af infrastruktur, skoler, uddannelse, landbrugsprojekter og lignende. Derfor skal Danmark fastholde udviklingssamarbejdet.

2. Udviklingssamarbejdet skaber et politisk alternativ til Hamas
Hvis vi svækker udviklingssamarbejdet, vil det ramme vores tilstedeværelse gennem danske og internationale organisationer herunder FN’s UNRWA-program (The United Nations Relief and Works Agency for Palestine Refugees in the Near East red.). Det vil svække de mange konkrete sociale ydelser, som de organisationer står for. Opbakningen til Hamas hos dele af den palæstinensiske civilbefolkning skyldes ikke mindst det sociale arbejde, Hamas har udført. Hvis vi stopper vores bidrag til udviklingssamarbejde, vil det betyde, at den palæstinensiske civilbefolkning vil føle sig endnu mere svigtet og isoleret fra den ene side, hvilket kan drive endnu flere mod Hamas som et alternativ.

3. Udviklingssamarbejdet er med til at sikre menneskerettighederne
En stor del af udviklingsbistanden går til folkelige organisationer, der arbejder for menneskerettigheder og ligestilling i Gaza og på Vestbredden. Udover at yde humanitær nødhjælp sikrer udviklingsbistanden også dokumentation af krænkelser af menneskerettigheder og international lov fra alle parter, herunder Hamas. Stopper vi for udviklingssamarbejdet, begrænser vi derfor vores muligheder for at dokumentere brud på menneskerettigheder og international lov. Det arbejde er kun blevet vigtigere efter krigens udbrud, da der i høj grad er behov for neutral dækning af situationen for at undgå misinformation til resten af verden og yderligere polarisering.

4. Udviklingssamarbejdet bidrager til at skabe arbejdspladser
Det giver stor frustration hos den unge palæstinensiske befolkning, at de ikke kan finde arbejde og tjene penge. Udviklingsbistanden fokuserer især på netop skabelsen af jobs og virksomheder, hvilket der er hårdt brug for i et område som Gaza. Omkring 80 pct. af befolkningen lever ifølge UNRWA under den nationale fattigdomsgrænse, og arbejdsløshedsprocenten i 2021 var på 47 pct. Den massive fattigdom udfordrer både palæstinensernes levevilkår og deres fremtidsudsigter. Der lever mennesker, der stort set kun kender til krig og kaos. Muligheden for at skabe arbejde og udvikling knytter palæstinenserne sammen med resten af verden og skaber håb for en bedre fremtid.

5. Udviklingssamarbejdet fremmer mulighederne for en fredsaftale
Udviklingsbistanden kan bidrage til at skabe fundamentet for en fredsaftale – både ved at engagere palæstinensiske organisationer og selvstyret i et samarbejde og sende et signal om en bedre fremtid. Det langsigtede formål med Danmarks bilaterale program med Palæstina er netop at bidrage til en fredelig løsning samt at fremme stabilitet. Derfor skal vi kunne skelne mellem Hamas og Det palæstinensiske selvstyre samt civilbefolkningen. Det er fornuftigt at sætte lup på udviklingssamarbejdet i lyset af det uacceptable terrorangreb, så vi er helt sikre på, at ingen dele af bistanden indirekte støtter terrorhandlinger. Men vi får brug for et stabilt, langsigtet og stærkt engagement, hvis vi skal styrke de kræfter og organisationer, herunder det palæstinensiske selvstyre, der vil arbejde for fred og forhandling. Derfor har vi brug for at udviklingssamarbejdet hurtigt genoptages og styrkes.

 

Christian Friis Bach (RV): “Udviklingsbistanden kan bidrage til at skabe fundamentet for en fredsaftale – både ved at engagere palæstinensiske organisationer og selvstyret i et samarbejde og sende et signal om en bedre fremtid”
_______

 

Michael Aastrup Jensen (f. 1976) er udenrigsordfører for Venstre og medlem af Folketinget siden 2005. Han er næstformand for Udenrigspolitisk Nævn og blev i 2001 den yngste danske borgmester nogensinde i hjembyen Randers. Christian Friis Bach (f. 1966) er udenrigsordfører og folketingsmedlem for Radikale Venstre. Han er tidligere direktør i virksomheden warfair.org, tidligere udviklingsminister, undergeneralsekretær i FN, lektor i international økonomi og generalsekretær i Dansk Flygtningehjælp. Han er opstillet til Folketinget for Radikale Venstre i Hjørring-kredsen.

ILLUSTRATION: Gazastriben, 19. oktober 2023: En ung palæstinensisk mand sidder i ruinerne i den sydlige del af Ghazastriben i byen Khan Younis under Isarels igangværende operationer [FOTO: Mohammed Salem/Reuters/Ritzau Scanpix]

Apropos denne artikel:

Hendricks & Møller-Sørensen i RÆSONs nye trykte nummer: Elon Musk har sigtet efter stjernerne. Nu er verdensherredømmet inden for rækkevidde

Mads Dalgaard Madsen i RÆSONs nye trykte nummer: Velkommen til Donald Trumps Washington

Geopol med Mikkel Vedby og Lars Struwe: Hvilke kriser venter i 2025?

Trine Pertou Mach (EL): Bør vi stadig være parate til at følge USA ud over kanten?

Asger Røjle i RÆSONs nye trykte nummer: Kim Jong-uns hidtil mest risikable beslutning

Alberte Bové Rud i RÆSONs nye trykte nummer: Skal Meloni samle Vesten?