FOR/IMOD: Atomkraft på dansk jord?
26.10.2023
FOR/IMOD er RÆSONs nye debatformat, hvor to politikere eller meningsdannere udveksler deres fem stærkeste argumenter for eller imod et af den aktuelle politiske debats varmeste emner.
Debatten om atomkraft i Danmark har raset siden 70’erne. Men en sommer med et dystopisk rekordvejr har skærpet det politiske fokus på at bygge en ny CO2-neutral energiproduktion. Er atomkraft den manglende brik i den grønne omstilling herhjemme? RÆSON har bedt Liberal Alliances klimaordfører, Steffen Frølund, og Socialdemokratiets klima- og energiordfører, Lea Wermelin, om at give os deres fem bedste argumenter henholdsvis for og imod atomkraft på dansk jord.
Steffen Frølund (LA): Hvorfor ikke tage verdens sikreste, mest stabile og grønne energikilde i brug?
1) Atomkraft er nødvendigt og kræver mindre plads
FN’s klimapanel, der formentlig er verdens største faglige autoritet på spørgsmålet om grøn omstilling, har for længst sat to streger under, at atomkraft skal være en væsentlig faktor i den grønne omstilling. Det samme har Det Internationale Energiagentur og EU, og blandt eksperter og forskere på området er der ligeledes massiv konsensus om, at vi kun kan lægge skinnerne til en grøn omstilling ved brug af atomkraft. Konsensus er, at vind- og solenergi – selv hvis man ruller det ud globalt – ikke vil være tilstrækkeligt, fordi det ikke leverer nok energi. Det betyder, at atomkraft, ifølge eksperterne, er nødvendigt globalt, hvis vi skal have en chance for at få en grøn omstilling. Udover, at det er nødvendigt, er det også grønt. Atomkraft har nemlig hverken skadelig udledning eller partikelforurening, og den grønne energikilde anvender meget få ressourcer og optager – i modsætning til eksempelvis vind- og solenergi – næsten intet landareal. Således er atomkraft langt bedre for naturen og biodiversiteten, og med atomkraft som hovedkomponent i den grønne omstilling vil kloden blive påvirket langt mindre end af andre energikilder.
FRØLUND: Atomkraft […] optager – i modsætning til eksempelvis vind- og solenergi – næsten intet landareal
_______
2) Atomkraft er en stabil energikilde
Læg dertil, at atomkraft er en stabil energikilde. Selvfølgelig vil både vind- og solenergi bidrage til, at der i fremtiden vil være bæredygtig strøm på danske breddegrader. Men sagen er, at disse energikilder alene er langt fra at være tilstrækkelige, da vi i sagens natur også har brug for energi på de tidspunkter, hvor solen ikke skinner, og vinden ikke blæser.
Ifølge både Klimarådet og Energinet har vores nuværende system store udfordringer med, at der op til otte dage om året er for lidt strøm – det gælder alle de energikilder vi har til rådighed. Ingen ved med sikkerhed, hvad de samfundsøkonomiske omkostninger ved dette er, men det er lige så sikkert som amen i kirken, at det er en enormt dyr forretning.
Det problem bliver løst med atomkraft, hvor man kan levere tæt på sin fulde kapacitet hele tiden – helt uafhængigt af udefrakommende omstændigheder. Således kan man garantere energi alle årets dage og samtidig fjerne de samfundsøkonomiske omkostninger, der opstår ved hullerne i strømleverancen.
3) Atomkraft er en sikker energikilde
Mange har baseret deres holdning til atomkraft på fiktive TV-serier eller utidssvarende historier om fortidens atomkraftværker i Fukushima eller Tjernobyl. Faktum er imidlertid, at nutidens atomkraftværker ikke har meget tilfælles med disse.
Kaster man et blik på opgørelserne over forskellige energikilders påvirkning på liv og helbred, er atomkraft en af de allermest sikre – selv hvis man inkluderer samtlige af de (i øvrigt forsvindende få) uheld, der har været med atomkraftværker. Alligevel har atomkraftmodstanderne det med at lade debatten om energikildens sikkerhed tage udgangspunkt i de atomkraftværker, der blev opført dengang, Jens Otto Krag var statsminister. Ville man lade en debat om bilers sikkerhed på de danske veje tage udgangspunkt i biler, der blev produceret for mere end et halvt århundrede år siden i Sovjetunionens faldefærdige, kommunistiske planøkonomi?
4) Tiøren er faldet hos vores nabolande
Løfter man blikket fra den danske andedam, er mange af de lande, som vi normalt sammenligner os selv med, allerede ved at tage atomkraft i brug. Fx er både Sverige og Polen er godt i gang med at opføre atomkraftværker, der vil stå klar fra starten af 2030’erne. Også i England er man begyndt at investere massivt i atomkraft, og Norge poster massevis af penge i at blive klogere på, hvordan man kan drage fordel af den grønne energikilde. Tysklands store centrum-højre parti, CDU, fortryder deres beslutning om at trække stikket til deres atomkraftreaktorer, og i Finland har man netop i år tændt et stort atomkraftværk med succes.
FRØLUND: Hvis man virkelig går op i at få en grøn omstilling, kan man næppe være modstander af at lade førende eksperter give os mere viden
_______
Et ordsprog siger, at hvis alle andre biler på vejen synes at være spøgelsesbilister, så er det måske dig, der kører i den forkerte vejside. Med tanke på, at så mange andre lande allerede har valgt at lytte til de førende eksperter på området, virker det hovedløst vi i Danmark insisterer på ikke at tage atomkraft i brug.
5) Hvorfor føre klimapolitik med bind for øjnene?
Myten om, at Danmark skulle være et foregangsland for den grønne omstilling, lever stadig i bedste velgående. Imidlertid forholder det sig sådan, at vi meget vel kan blive efterladt på den energipolitiske perron, mens resten af verden med kører mod den grønne omstilling. For selvom den videnskabelige konsensus på området er tydelig, har et politisk flertal anført af Socialdemokratiet valgt at lade Danmarks klimapolitik været baseret på fortidens skræmmekampagner.
I Liberal Alliance foreslog vi så sent som før sommerferien at nedsætte en Niels Bohr-kommission bestående af danske og udenlandske eksperter, som skulle gøre os klogere på, om – og i givet fald hvordan – Danmark kunne drage fordel af atomkraft. Men forudsigeligt nok valgte SVM-regeringen og venstrefløjen at blokere for forslaget. Siden 1985 har Danmark haft et dumstædigt forbrug mod at lade atomkraft indgå i den danske energiplanlægning, hvilket – i kombination med venstrefløjen og regeringens blokade for vores forslag om at få mere viden om energikilden – i praksis betyder, at vi fører klimapolitik med bind for øjnene. Hvis man virkelig går op i at få en grøn omstilling, kan man næppe være modstander af at lade førende eksperter give os mere viden om brugen af atomkraft, så vi sikrer os, at vi kan føre klimapolitik på et så oplyst grundlag som muligt?
_______
Lea Wermelin (S): Atomkraft er dyrt og langsomt. Og hvor skal det stå?
1) Atomkraft er for dyrt
Vi skal investere i de energikilder, som både giver bedst økonomisk mening for Danmark og som giver tempo i den grønne omstilling. Det er ikke atomkraft.
Faktisk er den strøm, der i dag kommer fra nye atomkraftanlæg i Europa ca. dobbelt så dyr som den strøm, danske solcelleanlæg og vindmølleparker leverer. Og når solen ikke skinner, og vinden ikke blæser, kan vi klare os med andre og billigere løsninger end atomkraft som f.eks. ellagring. Det er i øvrigt bakket op af Klimarådet, som er Danmarks uafhængige ekspertorgan. De siger klart, at der ikke brug for atomkraft i det danske energisystem. Det er både for dyrt og for langsomt.
Og i skarp kontrast til den dyre atomkraft har vi for første gang nogensinde ikke alene fået havvind i Danmark, som er støttefrit, vi får også milliarder i statskassen fra udbuddet af havvindmølleparken Thor og i fremtiden statsligt medejerskab af havvinden. Havvind er billigere.
WERMELIN: Den strøm, der i dag kommer fra nye atomkraftanlæg i Europa, er ca. dobbelt så dyr som den strøm, danske solcelleanlæg og vindmølleparker leverer
_______
2) Atomkraft går for langsomt
Men det er langt fra kun pris, som betyder noget i vores overvejelser. Tempo, tempo, tempo er afgørende i klimakampen – for at kunne bidrage med CO2-reduktioner til vores klimamål i 2025 og 2030.
Den tidsplan vil atomkraft ikke nå. Det er en energiform, der er alt for langsom at etablere. Det tager i gennemsnit ca. 15 år at opstille et atomkraftværk i Europa – og det er i et optimistisk scenarie. Til sammenligning tager det i gennemsnit to til tre år at opstille nye solcelleanlæg og vindmøller på land i Danmark. Og selv hvis vi kigger mod havvind, som tager ca. dobbelt så lang tid at opstille sammenlignet med vindmøller på land, så kan vi inden for de næste 10 år levere grøn strøm fra nye havvindmølleparker til mere end 14 mio. danske og europæiske husstande. Derfor skal vi fortsat investere i de løsninger, som er hurtigst at sætte op, og som giver bedst mening i Danmark. Og også her har Klimarådet samme pointe.
3) Vi er verdensmestre på vind
Vi har ingen øvelse eller erfaring med hverken planlægning eller konstruktion af store danske atomkraftværker. Det står modsat til med sol-og vindenergi. For udover at sol- og vindenergi som nævnt både er billigere og hurtigere at sætte op, er vi i Danmark også virkelig gode til det. Endda så gode at Danmark er verdensmestre på vindenergi. Uanset hvor man ser en vindmølle i dag – om det er i Australien, Californien eller ved Anholt – så er den enkelte vindmølle udviklet efter et dansk forbillede.
Danmark skal fortsat være udstillingsvindue for havmøller I fremtiden. Og det bliver vi kun, hvis vi forsætter med at skabe rammerne for, at vindmølleindustrien kan blomstre i Danmark. Vi skal derfor fortsat prioritere vindenergi og ikke atomkraft.
4) Der er stadig problemet med atomaffald og sikkerhed
Vi står midt i en galopperende klimakrise, så det er helt naturligt, at mange er fascinerede af en energiform, der ikke udleder CO2. Men det er forkert at tro, at det er løsningen for Danmark.
De gamle kendinge af problemer ifm. atomkraft med afhængighed af uran, radioaktivt affald og sikkerhed er fortsat til stede. Det samme er spørgsmålet om, hvor et atomkraftanlæg skulle placeres i Danmark? Vi kan ikke engang finde en ny løsning for det radioaktive affald, vi allerede har fra Risø.
Og selvom der eksperimenteres med nye generationer af atomkraft-anlæg, er løsningerne ikke færdige endnu, og anlæggene ikke kommercielt i drift. De kan til gengæld være relevante i andre lande, og der er ikke forhindringer for, at danske virksomheder kan udvikle de nye teknologier i Danmark. Det gør de sådan set allerede i dag.
5) Alle kræfter ind på det rigtige
De reduktioner vi laver i dag, er bedre for klimaet, end de reduktioner vi laver i morgen. Derfor er tempo så afgørende i forbindelse med både at reducere CO2 udledning og i den grønne omstilling af vores energiforsyning. Vi har sat et af verdens mest ambitiøse klimamål med 70 pct. i 2030, og i stedet for at bruge vores sparsomme kræfter på atomkraft, der er både langsommere og dyrere end vedvarende energi, så skal vi gøre alt, hvad vi kan, for at levere på vores klimamål. Vinduet globalt og herhjemme for klimahandling lukker hurtigere og hurtigere i. Så tiden er ikke kommet til at genoverveje atomkraft i Danmark. Tværtimod. Løsningen er vedvarende energi, som vi vil firdoble på land frem mod 2030, og hvor vi lige har lavet danmarkshistoriens største udbud af havvind. Det er sund fornuft, og vi skal være glade for de fremsynede politikere fra 80’erne som på spørgsmålet; Hvad skal ind? Svarede: Sol og vind! ■
WERMELIN: Vi kan ikke engang finde en ny løsning for det radioaktive affald, vi allerede har fra Risø
_______
ILLUSTRATION: Mochovce-atomkraftværket i Slovakiet under konstruktion, 2. juli 2019 [FOTO: Vladimir Simicek/AFP/Ritzau Scanpix]
![Kampen om magten: “En meget berigende politisk bog […] Anbefales til indkøb”](https://d.raeson.dk/wp-content/uploads/2020/02/usa.trump_-300x274.jpg)
