Elise Bjerkrheim: Regeringen bør stilles til ansvar for krænkelse af menneskerettighederne
15.05.2023
RÆSONS KOMMENTARSERIE er udenfor betalingsmuren – den kan læses af alle. Det er muligt takket være vores abonnenter: RÆSON er totalt uafhængigt og modtager ingen støtte. Et årsabonnement koster blot 250 kr./200 for studerende og pensionister (inkl. 4 trykte magasiner sendt med posten, nye betalingsartikler hver uge, rabatter, fordele og fribilletter) – klik her
Det er konventionsstridigt at udvise mennesker, hvis de er i fare for tortur og andre menneskerettighedskrænkelser ved hjemkomst, hvilket både internationale organisationer og Udlændingestyrelsen selv har påvist foregår i Syrien. Alligevel fortsætter Danmark denne kritisable praksis, som det eneste land i Europa udover Viktor Orbáns Ungarn.
Kommentar af Elise Bjerkrheim, medlem af Frie Grønne
FN’s Flygtningehøjkommissariat, EU’s Asylagentur, Human Rights Watch, Amnesty International og Dansk Flygtningehjælp har alle udgivet rapporter, der entydigt konkluderer, at en tilbagevendt syrisk flygtning risikerer vilkårlig tilbageholdelse, herunder tortur, fængsling, henrettelse og voldtægt, også af små piger helt ned til fem år ved indrejse i Syrien ved mødet med myndighederne. I rapporten fra Amnesty International fra september 2021 viderebringes blandt andet et vidnesbyrd fra en kvinde, som blev arresteret, da hun og hendes datter forsøgte at krydse grænsen til Syrien. Hun erindrer, at betjenten sagde til hende: ”Hvorfor har du forladt Syrien? Fordi du ikke kan lide Bashar al-Assad og ikke kan lide Syrien? Du er en terrorist. Syrien er ikke et hotel, som du bare kan forlade og vende tilbage til, når det passer dig.” Betjenten voldtog efterfølgende både kvinden og hendes femårige datter.
Amnestys rapport fortæller også om flere syrere, der blev torteret og tilbageholdt i månedsvis, selv om de inden hjemrejsen havde kontaktet de syriske myndigheder og fået at vide, at de trygt kunne vende hjem. Hjemvendte syrere bliver rutinemæssigt indkaldt til møde med efterretningstjenesten enten ved grænsen den dag, de ankommer, eller kort herefter. Det er umuligt at forudse, om mødet vil bestå af en kop te og en snak om den hjemvendtes fortid og fremtid, eller om den ender som for ”Yasin”, der blev tilbageholdt i fire måneder på et kontor for efterretningstjenesten i Damaskus. Her blev han udsat for voldsom traumatiserende tortur. Han fik elektriske stød, blev hængt op i sine håndled og fik brækket flere af sine fingre i, hvad betjente kaldte for hans ’velkomstfest’; et udtryk, som går igen hos flere af de syrere, som er blevet udsat for tortur, og som vi i Amnesty efterfølgende har talt med.
I en rapport fra maj 2022, peger Udlændingestyrelsen selv på, at vilkårlige tilbageholdelser kan forekomme for hjemvendte flygtninge. Alligevel fortsætter Udlændingestyrelsen med at inddrage opholdstilladelser og at bibeholde denne kritisable og konventionsstridige praksis. Den 7. februar 2023, skrev FN’s ‘uafhængige undersøgelseskommission om Syrien’ i sin rapport: “Betingelserne er i øjeblikket ikke til stede for at garantere frivillige, sikre, værdige og varige hjemsendelser pga. de fortsatte krænkelser i landet”.
På trods af denne massive dokumentation fra international anerkendte organisationer, kigger Udlændingestyrelsen udelukkende på, om den generelle sikkerhedssituation er forbedret (jf. §7,3) dvs. om der er reduceret konfliktniveau og færre sikkerhedshændelser, hvilket er tilfældet i Damaskusregionen. Udlændingestyrelsen har siden marts 2023 også inkluderet Latakia og Tartous som sikre områder.
Selvom den overordnede sikkerhedssituation er forbedret, er en tilbagevendt flygtning stadig i fare for tortur og andre menneskerettighedskrænkelser ved indrejse i Syrien som dokumenteret af bl.a. FN, HRC og Amnesty. Derfor bør sagsbehandlingen i både Udlændingestyrelsen og i Flygtningenævnet netop tage højde for denne dokumentation. Når de udviste flygtninges sager, bliver anket og behandlet i Flygtningenævnet, vurderer nævnet imidlertid, om de pågældende flygtninge opfylder et individuelt asylgrundlag. Dvs. om de er berettiget til konventionsstatus, fordi de er personligt forfulgt. De forholder sig slet ikke til dokumentationen om menneskerettighedskrænkelser ved ankomst.
Hvordan kan de overhovedet vurdere, om den enkelte flygtning er i fare eller ej for tortur, voldtægt, fængsling og henrettelse ved hjemkomst, når overgrebene rammer de tilbagevendte vilkårligt?
_______
Men Danmark er faktisk forpligtet til at tage alle de relevante omstændigheder i betragtning, herunder om der er dokumenteret et ”mønster af alvorlige, åbenbare eller massive krænkelser af menneskerettighederne i forbindelse med ankomst for hjemvendte flygtninge i den pågældende stat.” jf. princippet om ”non-refoulement”. Dette princip er et helt afgørende princip, som går igen i bl.a. FN’s Torturkonvention, Artikel 3, hvori der står:
– Ingen deltagende stat må udvise, tilbagelevere (”refoulere”) eller udlevere en person til en anden stat, hvor der er vægtige grunde til at antage, at han vil være i fare for at blive underkastet tortur.
– Med henblik på at vurdere, om der foreligger sådanne grunde, skal de kompetente myndigheder tage alle de relevante omstændigheder i betragtning, herunder om der er dokumenteret et ”mønster af alvorlige, åbenbare eller massive krænkelser af menneskerettighederne i forbindelse med ankomst for hjemvendte flygtninge i den pågældende stat.”
Dette princip henviser til generel hjemsendelse af mennesker, herunder flygtninge i krigszoner og andre katastrofeområder. Derfor er sagsbehandlingen forkert, fordi princippet om non-refoulement står i modsætning til politisk asyl, som gives, når der kan påvises en veldefineret frygt for individuel forfølgelse. Princippet om non-refoulement går netop ud på at undersøge, om der er dokumenteret et ”mønster af alvorlige, åbenbare eller massive krænkelser af menneskerettighederne i forbindelse med ankomst for hjemvendte flygtninge i den pågældende stat”. Det viser al dokumentation, at der er, også selvom krænkelserne sker vilkårligt.
Man står derfor tilbage med en række spørgsmål, når Udlændingestyrelsen og Flygtningenævnet behandler sagerne. For hvordan kan de overhovedet vurdere, om den enkelte flygtning er i fare eller ej for tortur, voldtægt, fængsling og henrettelse ved hjemkomst, når overgrebene rammer de tilbagevendte vilkårligt? Det giver i hvert fald ingen mening at vurdere, om en person er personligt forfulgt eller ej.
Udlændingestyrelsen og Flygtningenævnet baserer primært sagsbehandlingen af syriske flygtninge på en fire år gammel undersøgelsesrapport fra Udlændingestyrelsen og Dansk Flygtningehjælp. Rapporten, som blev publiceret i februar 2019, er baseret på interviews i Beirut og Damaskus i perioden fra d. 16. til d. 27. november 2018, hvor de flygtninge, det handlede om, kun lige var vendt hjem, og hvor krigen stadig rasede i Syrien, og styret derfor ikke havde ressourcer til at fokusere meget på hjemvendte flygtninge. Imidlertid, undsiger 11 ud af 12 af kilderne til rapporten sig hovedkonklusionerne, der må siges at udgøre en stor del af grundlaget for udsendelserne. På trods af, at man har viden om denne meget markante undsigelse, bliver rapporten stadig brugt og refereret til i forbindelse med udsendelserne.
Eftersom Danmark ikke anerkender Assad og derfor heller ikke samarbejder med Assad-regimet, prøver Udlændingestyrelsen at presse folk til at udrejse ”frivilligt”, fordi Danmark netop ikke kan tvangsudsende personer til Syrien. Kan flygtningene ikke presses ud, bliver de tvunget på et udrejsecenter på ubestemt tid, hvor de i stedet for at leve et værdigt liv og bidrage til samfundet, vil komme til at føre en utryg og uværdig tilværelse, der på sigt nedbryder dem både fysisk og psykisk og kan give varige men. Dette er på ingen måder acceptabel adfærd for et demokrati og en retsstat.
En artikel fra Berlingske viser desuden, at 71 pct. af syrere med inddraget ophold får omgjort deres sag i Flygtningenævnet. Man kan imidlertid ikke lægge sag an mod staten, medmindre man er direkte involveret. Derfor må flygtningeadvokater klage over staten til FN eller den Europæiske Menneskerettighedskonvention, hver eneste gang, at en syrisk flygtning ikke får medhold i Flygtningenævnet. Regeringen med udlændinge- og integrationsminister Kaare Dybvad Bek burde blive draget til ansvar for denne ulovlige og konventionsstridige praksis, som er en skamplet på Danmarks internationale ry og omdømme. ■
Kan flygtningene ikke presses ud, bliver de tvunget på et udrejsecenter på ubestemt tid, hvor de i stedet for at leve et værdigt liv og bidrage til samfundet, vil komme til at føre en utryg og uværdig tilværelse, der på sigt nedbryder dem både fysisk og psykisk
_______
Elise Bjerkrheim (f.1974) er medlem af Frie Grønne. Hun er Cand. Mag i Fransk og Kunsthistorie fra Københavns Universitet og Universitetet i Toulouse i 2004. Elise Bjerkrheim har arbejdet 13 år i Røde Kors, hvor hun bl.a. har tilset krigsfanger i fængsler i Afrika, undervist i Genevekonventionen og arbejdet med flygtninge.
ILLUSTRATION: Syriske civile flygter til fods fra byen Atareb i den vestlige del af Syriens Aleppo-provins under et bombardement af regeringsstyrkerne, 11. oktober 2020 [FOTO: Aaref Watad/AFP/Ritzau Scanpix]
![Kampen om magten: “En meget berigende politisk bog […] Anbefales til indkøb”](https://d.raeson.dk/wp-content/uploads/2020/02/usa.trump_-300x274.jpg)
