23.05.2023

„Donald Trump brugte immigrationsproblemet meget effektivt i 2016, og det ser ud til at resonere i hele landet – selv i stater, der ligger langt væk fra grænsen til Mexico. Det er en stærk politisk fortælling, at regeringen er inkompetent, når den ikke engang kan sikre vores grænser.‟

Interview med Edward Alden, journalist, forfatter og Bernard L. Schwartz senior fellow ved Council on Foreign Relations, af William Springer

RÆSON: Kan du give et kort overblik over den nyere historie om situationen ved USA’s sydlige grænse? Hvordan har situationen ændret sig over de seneste årtier?

ALDEN: Den korte version er, at antallet af mennesker, der krydser grænsen ulovligt, er steget betydeligt i løbet af 80’erne og især i 1990’erne og 2000’erne. Strømmene bestod hovedsageligt af unge mexicanere, der forsøgte at komme til USA for at arbejde. I USA betaler jobs fire til fem gange så meget som i Mexico, og det har været ret konstant i de sidste årtier, så der er enorme økonomiske gevinster for dem, der kan krydse grænsen og finde job i USA. Fra midten af 1990’erne intensiverede USA så sine afskrækkelsesindsatser: Antallet af grænsepatruljeagenter blev tredoblet i løbet af årtiet, man begyndte at bygge mure, hegn og andre barrierer på de mest trafikerede ruter og begyndte at bruge droner og andre overvågningsværktøjer. Dette, kombineret med finanskrisen i 2008, som reducerede jobmulighederne i USA, satte en stopper for den mexicanske bølge af ulovlig indvandring.

Antallet forblev forholdsvis lavt i begyndelsen af 2010’erne og begyndte derefter at stige kraftigt igen. I de sidste seks, syv, otte år har migrantstrømmende bestået af flere forskellige befolkningsgrupper. Der er naturligvis stadig en del mexicanere, men mange kommer fra andre steder i Mellemamerika, især Honduras, Guatemala, Nicaragua, Haiti, Cuba, Venezuela, nogle fra andre lande i Latinamerika og endda andre dele af verden. Mens de mexicanske krydsere fra 1980’erne og 1990’erne forsøgte at undgå grænsepatruljen, anmoder disse om asyl. Så det er det store billede af, hvordan det har ændret sig.

 

Bidens-administrationens forslag er det mest ambitiøse forsøg, vi har set i de sidste 30 år, på at ændre incitamenterne for migranter
_______

 

Hvad er årsagerne til de intensiverede migrationsstrømme?

Primært interne forstyrrelser i disse lande. I Mellemamerika bliver mange af flygtningene drevet af vold. Vi har at gøre med lande, som har meget høje mordrater og meget vold relateret til narkotikahandel, som skal imødekomme den amerikanske efterspørgsel efter narkotika. Venezuelas økonomi har været tæt på sammenbrud i mange år nu på grund af regeringens dårlige håndtering. Haiti er blevet ramt af en kombination af regeringsustabilitet og naturkatastrofer som orkaner. Cuba har ikke stået over for den ekstreme fattigdom, som andre lande i regionen, men det er stadig ikke et velstående land på nogen måde. Så der er forskellige årsager, primært relateret til enten ustabilitet i landendes regeringer eller naturkatastrofer i regionen, hvilket selvfølgelig vil stige med klimaforandringerne, da der vil komme flere orkaner og tørkeperioder. Derfor vil antallet af disse mennesker sandsynligvis fortsætte med at stige.

I øjeblikket kommer det største antal fra Venezuela. Du ser flere venezuelanere ankomme til grænsen end fra nogen anden nation. Men det er stadig en strøm fra Mellemamerika. Der er betydelige antal fra Haiti, Cuba, Nicaragua og mindre grupper fra mange andre steder.

Hvordan forholder Biden-administrationen sig til udviklingen, og hvordan vil den håndtere den?

De forsøger at ændre incitamenterne. Enten flygter folk fra vold, trusler eller fra alvorlige økonomiske situationer og lignende. Du vil ikke begive dig ud på rejsen, og bestemt ikke krydse Darien Gap i Colombia og Panama, som er en af de farligste ruter i verden, medmindre du er desperat. Så vi skal starte med præmissen om, at disse er desperate mennesker. Og så er spørgsmålet: Hvordan kan de komme ind i USA? Der er stort set ingen måder – indtil administrationens nuværende indsats – at gøre det på lovlig vis. Der var ingen veje under Title 42 (lovpakke indført under Trump-administrationen, som gav mulighed for at blokere for indrejse under pandemien red.), og grænseovergangene var stort set lukkede for folk, der ankom og sagde: „Jeg flygter fra en desperat situation, og jeg har brug for asyl.‟ Den eneste måde, de kunne komme ind i USA på, var ved at krydse grænsen ulovligt.

Ifølge amerikansk flygtninge- og asyllov, der stammer tilbage fra slutningen af Anden Verdenskrig, men hvor den vigtigste lovgivning blev vedtaget i 1980, er USA forpligtet til at overveje deres anmodninger. Dette er i overensstemmelse med international lov, og det gælder også i Europa og mange andre steder. Lande overholder ikke altid deres forpligtelser, men de er forpligtede til at tage disse anmodninger alvorligt. Det betød, at hvis du flygtede fra desperate situationer og ønskede at komme ind i USA, var den eneste måde at gøre det på ved at krydse grænsen ulovligt. Det er derfor, vi har set disse cyklusser med et stort antal mennesker, der ankommer ved grænsen i løbet af de sidste syv eller otte år.

Så hvad gør man ved det? Republikanernes tilgang er udelukkende afskrækkende. Man forsøger at gøre indrejseforholdene så vanskelige og straffene så hårde, at det vil afskrække folk. Det var derfor, vi så børn blive revet ud af deres mødres arme under Trump-administrationen, og forældrene blev fængslet, mens børnene blev sendt i pleje i USA. Grusomheden i det var ubeskrivelig. Formålet med det var at sende en besked til afsenderlandene om ikke at bringe deres børn til USA.

Biden-administrationen har en todelt tilgang. På den ene side opretholder den og på visse måder forbedrer den nogle af afskrækkelsesforanstaltningerne fra Trump-administrationen. Efter ophævelsen af Title 42 vil enhver, der krydser grænsen fra Mexico uden tilladelse, stå over for en formodning om, at deres asylansøgning vil blive afvist. Der er måder at omgå det på, hvis du krydser grænsen ulovligt, for så vil den amerikanske regering sige, at du ikke kan indgive en asylansøgning her i USA.

 

Kongressen fokuserer på grænsekontrol; at patruljere, at bygge mure og hegn og andre barrierer samt at investere i droner og overvågningsteknologi. Udgifterne er gået til afskrækkelse, mens infrastrukturen til håndtering af migranter er skammeligt underfinansieret
_______

 

Men Biden-administrationen har også tilbudt en betydelig gulerod : USA vil nemlig tage op til 30.000 mennesker om måneden fra Venezuela, Haiti, Nicaragua og Cuba, som er de lande, der sender det største antal migranter. De kommer til USA, forudsat at de har en sponsor i USA, der er villig til at tage sig af dem. De fleste af dem har familie her, så det har ikke været en stor hindring. De får midlertidigt asyl, og mens de er her, kan de forfølge deres asylansøgning.

For det andet har administrationen ved grænsen øget behandlingen af asylansøgere ved de lovlige indrejsehavne. De bliver nu nødt til at tilmelde sig via denne telefonapp kaldet CBP1-appen, hvor der har været nogle problemer, men der er nu tusinder af mennesker, der er blevet behandlet gennem de lovlige indrejsehavne, hvor deres asylansøgninger bliver vurderet, og de fleste af dem får adgang til USA, efterhånden som disse migrantlejre, vi har set dukke op langs grænsen i Mexico, bliver tømt.

For det tredje har administrationen annonceret, at de opretter regionale behandlingscentre. Her taler de om et dusin af forskellige steder i Latinamerika, hvor folk vil kunne ansøge direkte om asylbeskyttelse i USA. Bliver det godkendt, får de tilladelse til at flyve direkte til USA. Nogle kritikere mener sagt, at det favoriserer velhavende mennesker, fordi kun velhavende mennesker har råd til at flyve til USA, men jeg synes, det er en latterlig påstand. I dag betales smuglere tusindvis af dollars for at få dem gennem Mellemamerika og Mexico til den amerikanske grænse. Så det, administrationen forsøger at gøre, er at vende incitamenterne, for at afskrække folk fra at krydse grænsen ulovligt, hvilket bidrager til denne opfattelse af kaos, og dermed tilbyde mange nye veje for folk at komme til USA lovligt.

Bidens-administrationens forslag er det mest ambitiøse forsøg, vi har set i de sidste 30 år, på at ændre incitamenterne for migranter. Der bliver tilbudt stærke incitamenter for at komme lovligt og hårdere straffe, hvis de vælger at komme ulovligt.

Biden-administrationen har fået kritik for ikke at have opbygget den nødvendige infrastruktur til at håndtere situationen. De begrænsede modtagecentre er kun blevet etableret i Central- og Sydamerika for at afskrække migranter fra at bevæge sig mod Mexico. Ifølge kritikere svarer kapaciteten til at modtage nye til USA ikke til forventede antal daglige migranter og asylansøgere. I hvilken grad mener du, at denne kritik er berettiget?

Jeg mener, at den er helt berettiget, men det er ikke kun Biden-administrationen, der skal kritiseres. Disse problemer er resultatet af kongresbeslutninger gennem mange år. Kongressen har kontrol over finansieringen. At opbygge den lovlige og diplomatiske infrastruktur til at håndtere store tilstrømninger er en dyr opgave.

Kongressen fokuserer på grænsekontrol; at patruljere, at bygge mure og hegn og andre barrierer samt at investere i droner og overvågningsteknologi. Udgifterne er gået til afskrækkelse, mens infrastrukturen til håndtering af migranter er skammeligt underfinansieret. Biden-administrationen har anmodet om midler for at begynde at rette op på dette, men Kongressen har stort set ikke bevilget dem. Det er en af de løsninger, der er nødvendige for at begynde at investere i den lovlige infrastruktur på samme måde, som USA har investeret i afskrækkelsesinfrastrukturen, og det er ikke sket.

Givet begrænsningerne mener jeg, at administrationen har gjort et rimeligt godt stykke arbejde med at forberede sig på ophævelsen af Title 42, men det er absolut en berettiget kritik, at kapaciteten er skandaløst utilstrækkelig i lyset af migrantstrømmene.

Hvordan er Joe Bidens position blevet påvirket efter implementeringen af den nye politik, ”Title 8”, inden for Det Demokratiske Parti?

Mange af fortalerne for asylansøgerne i Kongressen er Demokrater, og de har sagt, at denne måde at føre politik på er præcis som Trump-administrationens. De påpeger, hvilket jeg mener er korrekt, at amerikansk lov er ret klar på dette område: Hvis nogen sætter en fod i USA, har de ret til at søge asyl. De argumenterer for, at det, administrationen gør her, i bund og grund er en overtrædelse af de amerikanske juridiske forpligtelser ved at antage, at asylbeskyttelse vil blive afvist for personer, der ankommer ulovligt.

Når det er sagt, så er alle kritikere klar over, at en fremtidig republikansk administration, om det så er en præsident Trump, en præsident DeSantis eller en helt tredje præsident fra Det Republikanske Parti, ville være langt værre for migranternes interesser.

Hvad har reaktionen været hos Det Republikanske Parti?

Fra Republikanernes side er der en slags todelt strategi. Den offentlige strategi er at fortsætte med at fodre narrativet om kaos ved grænsen. Da der var en kortvarig stigning, inden Title 42 blev ophævet, udsendte Republikanerne dagligt pressemeddelelser, der sagde, at dette er Bidens grænsekrise. Vi har også set, at Florida har vedtaget anti-indvandringslovgivning. Dette vil være måske den største sag for en republikansk præsidentkandidat i 2024. Republikanerne vil gøre alt, hvad de kan, for at nære opfattelsen af, at grænsen var og stadig er ude af kontrol under Biden-administrationen. Om det virker som en politisk strategi, afhænger i høj grad af, hvor mange mennesker, vi vil se ved grænsen i det næste stykke tid. Hvis tallene fortsætter med at falde, vil Biden være i en stærkere position. Hvis de igen stiger, vil de Republikanske kritikpunkter være mere tilbøjelige til at slå igennem.

Den anden del af Republikanernes strategi er at forsøge at underminere administrationens redskaber til at bringe alle disse mennesker ind på en lovlig måde. Republikanerne har som sagt udfordret brugen af humanitær opholdstilladelse (humanitarian parole) i retten. Domstolene er i dag langt mere konservative end for bare få år siden, og hvis de har succes med det, kan det virkelig lamme Biden-administrationen. Hvis muligheden for humanitær opholdstilladelse forsvinder, tror jeg, at incitamenterne ændrer sig, og mange venezuelanere, haitianere og andre, der kommer ind lovligt, vil være fristet til at vende tilbage til grænsen og prøve lykken med ulovlig indrejse, fordi muligheden for at vende hjem er alt for dyster at overveje.

Hvor indflydelsesrigt bliver migrationsspørgsmålet for det kommende præsidentvalg i 2024?

Det bliver ret vigtigt. Det er en stærk politisk fortælling, og det er derfor, Republikanerne har grebet fat i det. Donald Trump brugte immigrationsproblemet meget effektivt i 2016, og det ser ud til at resonere i hele landet – selv i stater, der ligger langt væk fra grænsen til Mexico. Det er en stærk politisk fortælling, hvis man kan sige, at regeringen er inkompetent, når den ikke engang kan sikre vores grænser. Hvorfor genvælge en præsident, der ikke kan varetage den grundlæggende opgave at sikre USA’s grænser? Jeg vil ikke gå så langt som at sige, at valget i 2024 bliver afgjort af, hvad der sker ved den sydlige grænse, men i det omfang situationen forbliver kaotisk, er det en politisk sårbarhed for Joe Biden. Hvis det forbedres, vil han være i en stærkere position i 2024.

Jeg tror ikke, der er Demokrater, der vil stemme imod Joe Biden, fordi han krænker asylansøgeres rettigheder. Det drejer sig først og fremmest om de uafhængige svingvælgere, som begge partier behøver for at vinde valget.

I Europa har der været diskussioner om en slags „Marshall-plan‟, hvor man vil forbedre levestandarden og stabilisere de fattigere eller ustabile regioner, hvorfra migranter udvandrer. Er der lignende diskussioner i den amerikanske offentlige debat?

Ja, det har der været. Kan økonomisk bistand eller hjælp til at reformere retsvæsenet i disse afsenderlande gøre en forskel? Erfaringerne med det er desværre meget skuffende. At skabe social og økonomisk forandring i den skala er flygtigt. Det afhænger i høj grad af interne forhold, der er modstandsdygtige over for forandring, uanset hvor generøse de ydre kræfter ønsker at være.

Hvorfor er Europas migrantkrise stort set under kontrol lige nu? Det er den, fordi I har holdt alle migranterne tilbage i Tyrkiet. I betaler milliarder af euro til Tyrkiet hvert år for at forhindre migranter i at nå Europas grænser, som de gjorde i 2015. Europæerne bruger præcis de samme afskrækkelsesstrategier, som USA har brugt. Migrationsspørgsmålet er ikke kun et amerikansk dilemma, men et globalt dilemma. Jeg er enig i ideen om bistand til disse lande for at forsøge at sætte deres befolkninger på en bedre kurs. Men i bedste fald er det en ekstremt langsom og langsigtet løsning på problemet. En mere realistisk forudsigelse er, at antallet af mennesker, der forlader deres hjemlande for at søge tilflugt i Europa, USA, Canada og andre steder, vil stige på grund af en forværret global politisk situation og udfordringer forårsaget af klimaændringer. Det er ikke et problem, der forsvinder.

 

En mere realistisk forudsigelse er, at antallet af mennesker, der forlader deres hjemlande for at søge tilflugt i Europa, USA, Canada og andre steder, vil stige på grund af en forværret global politisk situation og udfordringer forårsaget af klimaændringer. Det er ikke et problem, der forsvinder

_______

 

Edward Alden er journalist, forfatter og Bernard L. Schwartz senior fellow ved Council on Foreign Relations.

ILLUSTRATION: El Paso i Texas, 8. januar 2023: Joe Biden besøger den amerikansk-mexikanske grnse for første gang i sin præsidentperiode [FOTO: The White House/Shutterstock/Ritzau Scanpix]