Vlk og Würtz Kristiansen: Techgiganterne er lykkedes, når digitaliseringsministeren udviser total mangel på politisk fantasi
06.06.2023
RÆSONS KOMMENTARSERIE er udenfor betalingsmuren – den kan læses af alle. Det er muligt takket være vores abonnenter: RÆSON er totalt uafhængigt og modtager ingen støtte. Et årsabonnement koster blot 250 kr./200 for studerende og pensionister (inkl. 4 trykte magasiner sendt med posten, nye betalingsartikler hver uge, rabatter, fordele og fribilletter) – klik her
Ansvarsfralæggelse kan ikke være et acceptabelt svar på de udfordringer, techgiganterne præsenterer os for. Skal vi forstå ministerens adfærd som symptom på det overordnede faglige niveau i embedsværket? Eller er det udtryk for, at techgiganternes lobbyudgifter giver et særdeles overdådigt afkast?
Kommentar af Tomas Vlk og Nanna Würtz Kristiansen, medlemmer af Kritik Digital
Marie Bjerre (V) er ny i job. Det er ofte overvældende at starte på noget nyt, især hvis man skal sætte sig ind i et omfattende og komplekst område som digitalisering. Men efter omtrent et halvt år på posten som landets første digitaliseringsminister optræder Bjerre stadig med en nybegynders udstråling, hvilket giver anledning til en del undren. For selvom digitaliseringsministeriet er nyt, er debatten om digitaliseringen af vores liv og samfund det på ingen måde.
Alligevel virker det som om, at ministeren først er ved at opdage, at de håbefulde fortællinger om uendelig innovation og banebrydende digitalisering også har deres skyggesider.
Ministerens overfladiske forståelse af problemerne udfoldede sig pinagtigt i Deadline den 26. april, hvor hun foregav en harme over, at nogle firmaer angiveligt kunne finde på at udnytte deres platforme for profit på bekostning af brugernes velvære og rettigheder. Et årti af skandaler har vist os, at det er tilfældet – det bør ikke komme som nogen overraskelse, heller ikke for en ny minister.
For nylig vendte ministeren så hjem fra techgiganternes dal i Californien, og turen over Atlanten har ikke afhjulplet hendes bekymringer. Ministeren mener, at vi nu skal til at have en demokratisk debat om, hvad vi vil finde os i som samfund. At vi sammen skal finde ud af, hvor grænserne går – for som hun selv siger, er hun ikke selv helt skarp på, hvor de skal sættes.
Vi kan ikke andet end at gentage ministerens suk, som hun udbryder, hver gang hun stilles et nyt spørgsmål. For vi er mange, der allerede ved, at grænsen for længst er nået.
Vi kender til de personlige og demokratiske konsekvenser af at have reklamedrevne sociale medier. Hvor det hos os som brugere af sociale medier handler om at være forbundet med hinanden, handler det for udbyderne om at vide så meget om vores liv som muligt.
Vi kan ikke andet end at gentage ministerens suk, som hun udbryder, hver gang hun stilles et nyt spørgsmål. For vi er mange, der allerede ved, at grænsen for længst er nået
_______
Men ministerens overfladiske indsigt i hendes ressortområde og politiske nølen virker til at være udtryk for et bredere problem. Dels virker der til at være en større forvirring omkring, hvem der har ansvaret for digitaliseringen generelt. Kulturminister Jakob Engel-Schmidt udtaler sig jævnligt om digitale problematikker, og har senest udtrykt et ønske om at lave en smileyordning for sociale medier . Også børne- og undervisningsminister Mattias Tesfaye har gjort sig bemærket på området ved at nedsætte et udvalg om ChatGPT på uddannelser.
Udover denne splittelse – som antageligt kan forklares med henvisning til den brede partipolitiske sammensætning af regeringen – forekommer der os at være en mangel på politisk mod og fantasi til at komme med visioner for, hvordan vi kan leve mere retfærdige og digitalt balancerede liv.
Denne omstændighed kan næppe skyldes et underskud af idéer i det politiske landskab: der er de seneste år blevet nedsat otte (!) råd, kommissioner eller udvalg, der kommer med anbefalinger til regeringen. For eksempel foreslog Nordisk Tænketank for Tech og Demokrati i april at etablere et videnscenter med et formål om at understøtte håndhævelsen af europæisk regulering af tech-virksomheder.
Men når udvalgenes anbefalinger så efterfølgende bliver fejet af bordet, fremstår mængden af udvalgene i sig selv som et symptom på politisk fantasiløshed. Rækkevidden af de politiske visioner går tilsyneladende kun til at få nogle kloge mennesker til at snakke sammen og skrive en flot rapport. Kun SF har sammen med Alternativet udmærket sig som partier, der har omsat idéerne til reelle politiske holdninger.
Ansvarsfralæggelse kan ikke være et acceptabelt svar på de udfordringer, techgiganterne præsenterer os for. Skal vi forstå ministerens adfærd som symptom på det overordnede faglige niveau i embedsværket? Eller er det udtryk for, at techgiganternes lobbyudgifter giver et særdeles overdådigt afkast?
Techgiganternes projekt er lykkedes, når digitaliseringsministeren fumler med sine svar og viser total mangel på politisk fantasi. Men vi kan ikke give ansvaret videre, om det så er til Bruxelles eller til forældre, der selv skal håndtere techvirksomhedernes påvirkning af deres børn (en gruppe der i forvejen ikke har alverdens tid og overskud). På øverste politiske niveau skal vi have modet til at skabe alternativer til det bestående Silicon Valley-regime. ■
Techgiganternes projekt er lykkedes, når digitaliseringsministeren fumler med sine svar og viser total mangel på politisk fantasi
_______
Tomas Vlk, 1992, uddannet sociolog. Leder af Kritik Digital og lærer på Krogerup Højskole i faget Det Digitale Menneske.
Nanna Würtz Kristiansen, 1992, ph.d.-studerende i kritiske datastudier i Algoritmer, Data & Demokrati-projektet ved Roskilde Universitet, Institut for Kommunikation og Humanistisk Videnskab. Kernemedlem af Kritik Digital.
ILLUSTRATION: Marie Bjerre, digitaliseringsministester samt minister for ligestilling [FOTO: Søren Bidstrup/Ritzau Scanpix]
![Kampen om magten: “En meget berigende politisk bog […] Anbefales til indkøb”](https://d.raeson.dk/wp-content/uploads/2020/02/usa.trump_-300x274.jpg)
