Destinée og Christensen om valget i Argentina: Populismens bølger har ramt Buenos Aires
14.11.2023
De argentinske vælgere står over for en svær beslutning. Ønsker de at tage chancen med den uerfarne populist Javiar Milei i et økonomisk eksperiment? Eller vil de fortsætte med det nuværende system, der har ført til, at det tidligere velstående land er blevet en af verdens mest gældsramte nationer?
Af Isabella Destinée og Thomas Christensen
Argentinske vælgere står over for en afgørende beslutning, når de i midten af november skal vælge den næste præsident for deres land. Valget repræsenterer en klar kontrast mellem to markante kandidater og politiske retninger.
På den ene side er der Sergio Massa, den fungerende økonomiminister og kandidat fra peronist-partiet, der repræsenterer en fortsættelse af den eksisterende politiske kurs. Han har allerede haft en betydelig indflydelse på landets økonomi, og valget af ham vil umiddelbart være en beslutning om mere af det samme.
Argentinerne kan alternativt tage springet ud i det uvisse og give populisten Javiar Milei en chance for at afværge den økonomiske krise, der allerede længe har kastet lange skygger over landet. Argentina befinder sig i en vedvarende økonomisk krise, der har sat dybe spor i landet. Et af de centrale problemer er den langvarige ustabilitet og inflation, som har plaget landet i årtier. Dette har gjort det svært for den argentinske regering at opretholde en stabil økonomi og skabe tillid blandt investorer og internationale kreditorer.
Javier Milei er en ny figur på den politiske scene i Argentina, som har gjort sig bemærket for sine usædvanlige udtalelser og en stærkt polariserende stil. Han blev valgt ind i kongressen for første gang så sent som i 2021 og adskiller sig markant fra den traditionelle politiske elite med sin karismatiske udstråling, der mest af alt minder om en rockstjerne fra en svunden tid.
På vælgermøderne op til valget har Milei fremturet med provokerende udtalelser og har udfordret det politiske ”establishment” i Latinamerikas næststørste økonomi. Milei har skabt opmærksomhed ved at kritisere landets udbredte gældsætning og har proklameret, at staten fører Argentina i den forkerte retning.
Med udsagn som „Staten er fjenden‟ og beskyldninger om, at staten er ”en kriminel organisation‟, har han stærkt markeret sig som en konfronterende figur i den politiske debat. Han er erklæret libertarianer og „anarkokapitalist‟ og søger at minimere statens indflydelse i borgernes dagligliv og tilskynder til privat ejerskab og kontrol over produktionsmidlerne.
Det er afgørende at forstå den kontekst, hvori dette valg finder sted. I øjeblikket lever omkring 40 pct. af Argentinas befolkning under fattigdomsgrænsen, og for mange af dem er statsstøttede suppekøkkener den eneste måde at sikre et dagligt måltid.
De desillusionerede vælgere ønsker derfor forandring og ser Milei som den kandidat, der kan bringe dem en ny start. For flere vælgere er det således en underliggende følelse af vrede eller desperation, der driver deres valg. Men de risikerer at save den gren over, som de sidder på, ved at indskrænke statens rolle i fremtiden. For udover de før omtalte suppekøkkener, giver staten også store subsidier til basale fornødenheder som eksempelvis elektricitet. Hvis statens indgriben reduceres, risikerer de fattigste vælgere at miste deres afgørende sikkerhedsnet, som sørger for deres mest grundlæggende behov.
De høje inflationsrater tvinger befolkningen til at være kreative, og mange sparer derfor op i dollars. Og ikke overraskende er det dyrt at købe dollars på det sorte marked, hvor prisen hurtigt kan løbe op i det dobbelte af den officielle pris
_______
Argentinas svar på Bolsonaro
Milei har forpligtet sig til at gennemføre en markant reduktion på 15 pct. af de offentlige udgifter. Han er en udpræget modstander af abort og ønsker at tilbagerulle den regulering, som for få år siden gav kvinder udvidede beføjelser på det område. Han har desuden erklæret sin hensigt om at afskaffe omkring ti af de eksisterende ministerier i den nuværende statsadministration.
Milei tror heller ikke på den udbredte opfattelse af, at menneskeligheden bærer et ansvar for klimaforandringerne. I en anden opsigtsvækkende tilkendegivelse har Milei stillet forslag om at legalisere salget af organer, hvilket har skabt opmærksomhed og diskussion i den offentlige debat. Den uortodokse facon sammenlignes af politiske kommentatorer med Brasiliens tidligere præsident Jair Bolsonaro og USA’s tidligere præsident Donald Trump.
En anden af Mileis politiske kæpheste er ønsket om, at den argentinske peso skal erstattes med den amerikanske dollar. En sådan ”Dollarisering” kan ifølge ham bidrage til at dæmme op for et andet af landets store problemer, nemlig den massive inflation, som i skrivende stund ligger tæt på 140 pct. Det er kun Venezuela og Libanon, som kan bryste sig af højere inflationstal.
Forretningsdrivende fortæller uafhængigt af hinanden om, hvordan de dagligt må opjustere priserne på forskellige dagligvarer for at kunne bevare en rentabel forretning. Den anspændte økonomiske situation betyder, at store dele af befolkningen ikke kan få enderne til at mødes.
Situationen har skabt et sortbørsmarked af hidtil ukendte dimensioner, fordi det kun er tilladt at købe for 200 dollars om måneden via de officielle kanaler. De høje inflationsrater tvinger befolkningen til at være kreative, og mange sparer derfor op i dollars. Og ikke overraskende er det dyrt at købe dollars på det sorte marked, hvor prisen hurtigt kan løbe op i det dobbelte af den officielle pris.
Mere af det samme?
Mileis modkandidat, Sergio Massa, repræsenterer den centrumvenstre-orienterede Peronist-koalition, der har siddet på magten i Argentina i årtier. Koalitionen går ind for fortsat statslig indblanding og velfærdsprogrammer. Den 51-årige økonomiminister har opbygget et ry som pragmatiker, og han har da også lagt op til en bred samlingsregering.
Massa har forgæves forsøgt at vende den økonomiske udvikling og har bl.a. andet stået bag populære skattenedskæringer. Kritikere vil imidlertid mene, at Peronismen ikke har formået at udvikle sig i takt med globaliseringen. De subsidier og handelsrestriktioner, som er opstået under Peronismen, har ført til faldende eksport år efter år. Sojabønner hører fx til en af de største eksportkilder, men en eksportskat på 33 pct. har gjort erhvervet mindre attraktivt.
Mere end en tredjedel af arbejdsstyrken er i dag ansat af regeringen, hvilket bl.a. betyder, at store dele af statens forbrug går til løn og pensioner i stedet for udvikling og fx investeringer i infrastrukturen.
Omfanget af den økonomiske krise står mejslet i sten, når Argentina for 13. år i træk kører med underskud. Staten har lånt mange penge, og særligt Den Internationale Valutafond (IMF) har været villige bidragsydere. Netop Argentina har den største samlede gæld til IMF, som lyder på mere end 44 milliarder dollars, og er mere end dobbelt så mange penge som nummer to på listen – Egypten.
Massa har forgæves forsøgt at vende den økonomiske udvikling og har bl.a. andet stået bag populære skattenedskæringer. Kritikere vil imidlertid mene, at Peronismen ikke har formået at udvikle sig i takt med globaliseringen
_______
Massa skal forsøge at overbevise en allerede udsultet og afkræftet befolkning om, at en stram økonomisk kurs på længere sigt vil bidrage til fornyet velstand. ”Som midtsøgende peronist vil Massa jo nok prøve at finde en balance mellem den kirchneristiske fløj og dens vægt på fattigdomslempende subsidier og en mere neoliberalt orienteret økonomi” forklarer lektor ved Københavns Universitet Jan Gustafsson og fortsætter: ”En strategi som historisk set ikke har fungeret for Argentina”.
En tilpasning af den udenrigspolitiske strategi kan blive en ”gamechanger” for Argentinas økonomiske morads. Massa har på det seneste flirtet åbenlyst med Kina og til RÆSON uddyber Georg Wink, Ph.D., dr. phil. Habil ved København Universitet at: ”Kina synes at være Massa’s wild card, om end konsekvenserne kan synes noget uforudsigelige”.
Hvordan ender valget?
Hvem, der får nøglerne til ”Casa Rosada” i Buenos Aires efter det afgørende valg d. 19. november, er så godt som umuligt at forudsige på nuværende tidspunkt.
En afgørende faktor i den endelige valgrunde kan blive støtten fra de kandidater, som blev valgt fra i første runde. En af forhåndsfavoritterne, Patricia Bullrich, tidligere sikkerhedsminister under præsident Mauricio Macri fra 2015 til 2019, klarede overraskende ikke skærene, da hun måtte nøjes med en opbakning på 24 pct. Hun har efterfølgende været ude og give sin opbakning til Milei, hvilket ikke er velset i store dele af ”Republican Proposal”-bevægelsen, som hun har stået i spidsen for siden Macris afgang i 2019.
Endelig er der også risikoen for, at en taber ikke vil godkende et nederlag. Allerede i forbindelse med primærvalgene, som blev afholdt i august, hævdede Milei, at han var blevet frataget næsten 5 pct. af stemmerne. En påstand, som dog aldrig blev bakket op af yderligere dokumentation.
”Som historiker har jeg det altid svært med at formulere prognoser. Men i dette tilfælde er det næsten sikkert, at Milei vil beskylde myndighederne og oppositionen for valgsnyd – selv hvis han vinder,” forklarer Klaas Dykmann, Lektor ved Institut for Samfundsvidenskab og Erhverv på Roskilde Universitet.
Det forstående valg og dets kandidater afspejler tydeligt den dybtgående frustration og ønsket om forandring blandt argentinske vælgere. Valget af en kandidat som Milei, der repræsenterer en mere liberal tilgang, viser en stigende utilfredshed med den eksisterende politiske orden og ønsket om at udfordre status quo. Dette valg er en indikation af, at Argentina står ved en skillevej, hvor mange vælgere søger en ny kurs. ■
Det forstående valg og dets kandidater afspejler tydeligt den dybtgående frustration og ønsket om forandring blandt argentinske vælgere
_______
Isabella Destinée (f. 2001) er journaliststuderende ved Roskilde Universitet.
Thomas Christensen (f. 1972) er Kriminolog og cand.mag. i Historie og samfundsfag ved KU
ILLUSTRATION: Præsidentkandidat Javier Milei i Buenos Aires under sin kampagne forud for primærvalgene, 7. august 2023 [FOTO: Agustin Marcarian/Reuters/Ritzau Scanpix]
![Kampen om magten: „En meget berigende politisk bog […] Anbefales til indkøb‟](https://d.raeson.dk/wp-content/uploads/2020/02/usa.trump_-300x274.jpg)
