Claudia L. Pedersen: Israel får store udfordringer med bykampe i Gaza – og med den legitimitet i Vesten, de er afhængige af

17.10.2023

I betragtning af erfaringerne fra de tidligere landoperationer i Gaza vil det israelske legitimitetsvindue i det internationale samfund med al sandsynlighed være lukket helt, inden det kommer til en reel mulighed for ’udslette’ Hamas.

Af Claudia Læssøe Pedersen

En israelsk landoffensiv ind i Gaza nærmer sig med stor sandsynlighed. Og en landoffensiv ind i det tætbefolkede Gaza vil betyde, at IDF kommer til at kæmpe i de tæt bebyggede områder, hvor Hamas befinder sig forberedt til kamp, og hvorfra de for øjeblikket angriber Israel med raketter. De helt store udfordringer for Israel vil derfor blive at imødegå Hamas kreative forberedelse af selve byen som kampplads; tunnelerne, der fungerer som Hamas’ by under jorden; og måske endnu vigtigere – at forsøge at bevare den relativt store legitimitet, som Israel for nærværende har i den vestlige verden efter Hamas’ angreb den 7. oktober.

Byen som kampplads

Historisk har byer – hvis overhovedet muligt – været forsøgt undgået som kampplads. De mange menneskeskabte strukturer, og, i særdeleshed, koncentrationen af civile gør byer til et komplekst terræn at kæmpe i. Det kræver store militære styrker at sikre selv små områder, og der er mange blinde vinkler, foruden at det oftest er vanskeligt at holde kontakt til egne styrker. Også risikoen for at ramme sine egne soldater er stor. Byer er tilmed oftest forsvarerens terræn, da denne har et indgående kendskab til området, og som regel har haft mulighed for og god tid til at forberede kamppladsen. De israelske styrker (IDF) vil derfor møde en lang række forskellige fælder, herunder vejsidebomber, luremineringer og forberedte finskyttepositioner. Hamas har haft rigtig god tid til at forberede sig, og deres velforberedte angreb ind i Israel antyder, at hjemmebanen højst sandsynligt også er meget velforberedt – og meget kreativt velforberedt.

Israelerne har tidligere kæmpet i de tætbebyggede områder i Gaza i landoperationerne i hhv. 2009 og 2014. De er således på ingen måde ubekendte med, hvad de vil komme til at stå overfor, og er helt givet klar over, at det bliver både vanskeligt og tabstungt. I 2008-09 mistede IDF ni soldater og 100 blev såret. I 2014-operationen var tabstallet for IDF 68 og 469 sårede. Efter operationen i 2008-09, var kritikken mod Israel massiv pga. de store ødelæggelser og civile tab, men efter operationen i 2014 blev kritikken endnu mere intens, og antallet af undersøgende rapporter steg markant. Det skal noteres, at der også internt i Israel lød en kritik af den israelske krigsførelse, særligt efter 2014-operationen.

Selvom der er gået nogle år siden sidste israelske operation ind i Gaza, er der utvivlsomt en lang række af de udfordringer IDF mødte i både 2009 og 2014, der vil være de samme. Lige så utvivlsomt er det nok også, at Hamas igen vil byde på en kreativ udvikling af tidligere taktikker, som igen kan lokke de israelske soldater i tabsgivende fælder. Det er i hvert fald tydeligt, at Hamas’ forberedelse af kamppladsen imellem 2008 og 2014 blev mere sofistikeret.

Mange af de aspekter, der har været i forbindelse med de to tidligere landoperationer i Gaza, vil vi også se i den foranstående operation. Der er dog nogle forhold, som denne gang anderledes. Det er Hamas’ brutalitet, det store antal dræbte israelske civile og ikke mindst de gidsler, som efter al sandsynlig sidder fanget i Gaza. En del af retorikken i Israel angiver meget klart, at man vil udslette Hamas, selvom det ikke er helt klart, hvor bredt Hamas er defineret. Men uanset dette, og hvis en udslettelse af Hamas er det erklærede mål, vil det medføre en langvarig landoperation med ualmindelig store ødelæggelser og meget store tabstal for civile palæstinensere, men også for israelske soldater. I betragtning af erfaringerne fra de tidligere landoperationer vil det israelske legitimitetsvindue i det internationale samfund med al sandsynlighed være lukket helt, inden det kommer til en reel mulighed for ’udslette Hamas’.

 

Da Israels operation i Gaza i 2014 begyndte, blev den opfattet som svar på Hamas’ aggression og dermed som legitim. Men efterhånden som operationen trak ud, udhuledes legitimiteten

_______

 

De omfattende ødelæggelser og talrige civile tab i bykampene i Gaza, særligt i 2014, knyttede sig i høj grad til tunnellerne, da de havde vist sig ikke kun at være en taktisk trussel, men også en strategisk trussel, idet de blandt andet blev brugt til bortførelse af IDF-soldater. Antallet, brugen og kompleksiteten af ​​Hamas-tunnelerne kom som en overraskelse for IDF. Det gør det næppe igen, men alt tyder på, at tunnellerne igen bliver en meget stor udfordring for de israelske styrker. Udover at fungere som en slags underjordisk by med våbenlagre, kommandocentraler og forsyninger, skjuler og beskytter de Hamas. Hertil kommer både den psykologiske udfordring for de israelske soldater, som aldrig kan vide sig sikre på, at et område faktisk er ryddet for fjender. Dertil kommer de konkrete fysiske udfordringer ved, at Hamas soldater kan skifte tyngden i deres kamp uset, og at israelerne konstant kan risikere at bliver kidnappet. Således har tunnellerne forværret kompleksiteten af den urbane kampplads, og udvidet den til en 360-graders kampplads.

Den kognitive kampplads, krigens love og legitimitet

En grundlæggende præmis i krigens love er, at et militært mål kan isoleres fra et civilt mål. På den asymmetriske kamppladser er dette imidlertid ofte vanskeligt eller umuligt. I konflikten i 2014 havde Hamas tydeligvis erkendt fordelene ved byen som kampplads, hvor civile og civile bygninger som skoler og hospitaler kunne udnyttes til at skærme dem selv og deres aktiviteter. Det gjorde de givet i håb om, at den civile tilstedeværelse ville afholde israelerne fra at angribe eller, hvis israelerne angreb alligevel, at de kunne beskylde israelerne for krigsforbrydelser.

Som det har udfoldet sig i de to sidste landoffensiver, er de to overordnede narrativer, at Hamas på den side beskylder israelerne for krigsforbrydelser mod civile, og omvendt beskylder israelerne Hamas for at gemme sig bag civile og derved udnytte disse. Hvad der er rigtigt og forkert i hver enkelt situation, vil udefra være meget vanskeligt at vurdere. Men det er sikkert, at kampene vil koste mange civile liv. Derfor er narrativernes kamp helt central i at overbevise omverden om, for Israels vedkommende, at de fører en legitim kamp, og for Hamas vedkommende, at israelerne fører en illegitim kamp. Betydningen af både øget fokus på krigens love og det meget vanskelige i at vurdere det legitime eller illegitime i alle situationer under kampene, er tydeligt udtrykt i blot det store antal af undersøgende rapporter efter operationen i 2014 fra både FN, en række NGO’er, men også Israel.

I de seneste årtier har et øget internationalt fokus på og udvidelse af krigens love også bevirket, at ikke-statslige aktører i stigende grad kan udføre såkaldt ’lawfare’. Det vil som regel sige, at en part udnytter det faktum, at demokratiske statslige aktør er forpligtet til at overholde krigens love. Idet taktikken har vist sig vellykket, må det antages, at sådanne bestræbelser vil blive forfinet og anvendt igen. For som argumenteret af Clausewitz: Hvis det virker, vil det blive gentaget.

Da Israels operation i Gaza i 2014 begyndte, blev den opfattet som svar på Hamas’ aggression og dermed som legitim. Men efterhånden som operationen trak ud, udhuledes legitimiteten. Især billeder af store ødelæggelser af byområder og civile tab særligt fra Shuja’iyya og Rafah, hvor tunnelerne blev brugt strategisk til bortførelser, slog stærkt igennem i medier og sociale medier. Det var ikke blot hændelserne på den kinetiske – altså fysiske – kampplads, der udfordrede IDF, men de samme hændelser blev til nye udfordringer på den meget væsentlige kognitive kampplads, hvor det er parternes og omverdenens holdninger og følelser, der er i spil. Især i små krige er det taktiske og strategiske-politiske niveau tæt forbundet, og det medførte negative strategiske konsekvenser for især Israel.

I 2014 var det internationale fokus på krigens love endnu større end tidligere, og det fokus er ikke blevet mindre i dag. Det må derfor forventes, at Hamas vil udnytte Israels forpligtelse til at overholde krigens love, ved konkret at gemme sig bag civile og i civile bygninger. Det vil være meget vanskeligt på den korte bane at afgøre, hvilke beskyldninger der er rigtige eller forkerte, men bevisbyrden vil ligge på israelske skuldre. Derfor er det væsentligt, at israelerne formår at indgå med overbevisning i den kamp, Hamas vil føre for at delegitimere Israel.

I det omfang, det er muligt, kan det naturligvis befordres gennem handling, som når Israel fx opfordrer til evakuering af civile. Men det vil være særdeles væsentligt for israelerne at kommunikere og forklare kompleksiteten omkring bykamppladsen og i øvrigt ikke give anledning til, at det internationale samfund allerede på forhånd vil antage, at israelerne ikke vil overholde krigens love. Dén erfaring gjorde israelerne sig på dørtæskelen til de tidligere Gaza-krige, da flere højtstående officerer udtrykte, at man ville kæmpe disproportionalt, og det fik konsekvenser på den kognitive kampplads. Ellers risikerer Israel meget let at tabe den strategiske sejr, til trods for en stærkt sandsynlig taktisk sejr over Hamas.

 

Det vil være meget vanskeligt på den korte bane at afgøre, hvilke beskyldninger der er rigtige eller forkerte, men bevisbyrden vil ligge på israelske skuldre
_______

 

Claudia Læssøe Petersen (f. 1970) er major, militærhistoriker og chef for Sektion for Militærhistorie og Krigsstudier ved Forsvarsakademiet. Hun er uddannet ph.d. i det militærhistoriske og skrev afhandling om de israelske udfordringer og erfaringer i asymmetrisk bykamp fra 1984-2014.

ILLUSTRATION: Gaza, 18. august 2014: Hamas‛ krigere i en undergrundstunnel – den såkaldte ‚Gaza Metro‛ – under krigen i 2014 [FOTO: Mohamed Salem/Reuters/Ritzau Scanpix]