Cheføkonom Palle Sørensen: Den danske økonomi er et synsbedrag
23.11.2023
På blot halvanden måned er den danske økonomi gået fra glansbillede til en teknisk recession. Og alligevel er det længe siden, at jeg har været så optimistisk omkring dansk økonomi, som jeg er lige nu.
Palle Sørensen, cheføkonom i Nykredit, i RÆSON KOMPAKT
I 2020 blev bunden slået ud af dansk økonomi. Coronapandemien satte i første omgang alt i stå. Aktiviteten, som ofte måles ved BNP, bragede ned under den første nedlukning. Nedturen blev dog hurtigt erstattet af solid genopretning med markant mindre aftryk af de efterfølgende nedlukninger. Og der gik da heller ikke længe, før hjælpepakker – både herhjemme og i udlandet – i kombination med brudte forsyningskæder sendte dansk økonomi mod overophedning. Inflationen begyndte at tage til, og eksploderede herhjemme efter Ruslands invasion af Ukraine. For bare et år siden så det sort ud. De danske husholdningers privatøkonomi tog et historisk stort stød. Det var nærliggende, at danskerne ville hive så hårdt i bremsen, at butikker og fabrikker ville være nødt til at lukke, og flere ville blive fyret. Det ville give danskerne endnu færre penge mellem hænderne, og resultatet ville blive endnu lavere forbrug, og dermed ville flere blive fyret osv. Det var opskriften på en recession, ikke mindst i lyset af at centralbanker var bundet på hænder og fødder af den tårnhøje inflation – så ingen hjælpende hånd fra lavere renter. Faktisk det modsatte.
Virkeligheden blev som bekendt en anden. For selvom danskerne over en bred kam rent faktisk skruede ned for forbruget, så fik vi en saltvandsindsprøjtning fra udlandet, da eksporten steg markant. Navnlig fra en enkelt industri: Medicinalindustrien. Væksten fortsatte med at være pæn. Manglen på kvalificeret arbejdskraft var så stor, at selvom aktiviteten faldt nogle steder, så blev man ved med at hyre nye folk. Så beskæftigelsen steg, og aktiviteten forblev høj – alt var fryd og gammen indtil for halvanden måned siden.
Recessionen er trådt ind
En (teknisk) recession er to sammenhængende kvartaler med negativ vækst. Hvilket nu er virkeligheden herhjemme. Det skyldes helt basalt, at Danmarks Statistik først (og helt uventet) opdaterede deres bedste bud på væksten i 2. kvartal i slutningen af september. I stedet for at økonomien voksede pænt, tror de nu, at økonomien skrumpede en smule. Tirsdag i sidste uge kom så et tidligt bud på 3. kvartal, og det blev endnu et kvartal med tilbagegang. Sidstnævnte var mindre overraskende: Industriproduktionen har ligget relativt lavt, og det samme gjorde detailsalget. Det peger i sig selv på faldende aktivitet.
Det er formentlig mere teknik end en reel recession. For det første skyldes nedjusteringen i 2. kvartal i stort omfang, at man opjusterede importen – og fordi højere import trækker ned i BNP, så pegede det lige pludselig i retning af tilbagegang. For det andet er aktivitetsvæksten meget usikker på den korte bane. Jeg vil slet ikke blive overrasket, hvis man til næste sommer opjusterer væksten igen, når der kommer bedre data. Og for det tredje bliver beskæftigelsen ved med at stige. Flere hænder betyder som regel, at vi kan producere mere. Beskæftigelsen kan godt falde med forsinkelse, fair nok, men det er sjældent tilfældet. Oftest følges de to pænt ad.
Tilbagegangen i tredje kvartal er formentlig reel. Men årsagen er nok noget midlertidigt. Tilbagegangen skyldes nemlig i høj grad nogle lidt sløje måneder i medicinalindustrien. Men vi ved, at produktionen af medicin svinger voldsomt fra måned til måned. Så det er formentlig bare støj. Man skal da heller ikke have set mange regnskabspræsentationer fra Novo Nordisk for at vide, at det går den rigtige vej for virksomheden. Så mon ikke de kommer til at producere mere fremadrettet. Det synes jeg er et godt bud.
Tilbagegangen i tredje kvartal er formentlig reel. Men årsagen er nok noget midlertidigt
_______
God grund til at være optimistisk
En af de grundlæggende udfordringer i øjeblikket er de stigende renter. De har formentlig nået toppen, men det rammer økonomien med forsinkelse. Både fordi investeringsbeslutninger træffes før de realiseres, men også fordi det tager tid, før de stigende renter gnaver sig ind budgettet for boligejerne. Men den udfordring blegner i forhold til de ting, der trækker i den rigtige retning.
For almindelige danskeres privatøkonomi er stormende modvind erstattet af medvind. Måske ikke stormende, men så hård kuling. I oktober måned landede inflationen på 0,1 pct. – generelt er priserne ikke steget det seneste år. Og samtidig stiger lønningerne i et meget højt tempo. I tredje kvartal steg lønningerne med 4,8 pct. på det private arbejdsmarked. Det bør give anledning til, at vi bruger lidt flere penge, hvilket understøtter væksten.
Og når vi skruer op for forbruget, så bliver der også færre, der mister jobbet de kommende år. Det taler alt andet lige for, at vi ikke kommer til at se mange flere ledige.
Sidst men ikke mindst er der udlandet. I en lille åben økonomi er vi dybt afhængige af, at udlandet efterspørger vores varer og tjenester. Kigger vi ud over vores vigtigste eksportmarkeder, så er udfordringerne mest udtalte i Tyskland og Sverige. Men vigtigheden af disse markeder er dalende, i takt med at USA fylder mere og mere i vores eksport. Så heller ikke fra den kant ventes modvinden at blive overvældende.
Krisen kan komme fra uventet kant
Selvom udgangspunktet er godt, så er det svært at spå om fremtiden. Måske rammer høje renter hårdere end ventet? Måske står vi over for en recession i store dele af den vestlige verden? Og så klarer vi ikke frisag.
Men dybe recessioner kræver som hovedregel ubalancer. Det er nemlig ubalancerne, der gør kriserne dybe og langvarige, fordi det kan tage mange år at få genoprettet. Lige nu er det bare svært at få øje på ubalancer i dansk økonomi. Jovist er arbejdsmarkedet overophedet, men dansk konkurrenceevne er så god, at nogle år med høj lønvækst nærmest er at foretrække. Ikke mindst i lyset af, at sandsynligheden for en skadelig lønprisspiral er blevet meget mindre efter inflationen og altså er kommet mere eller mindre under kontrol. Vi ser heller ikke, at forbruget er ude af balance, som vi så op til finanskrisen. Danskerne sparer faktisk mere op end normalt. De fundamentale ting i økonomien ser fornuftige ud.
Men der kan være ubalancer, vi ikke ser. Vi skal ikke længere tilbage end foråret for at finde et godt eksempel. Lige pludselig begyndte en række amerikanske banker at krakke, som konsekvens af de stigende renter. Snart efter fulgte den globale schweiziske storbank Credit Suisse. Mindelserne til finanskrisen spøgede kortvarigt. Det stod dog relativt hurtigt klart, at problemerne var isoleret til et fåtal af dårligt regulerede og dårligt drevne banker med elendig risikostyring. Men det illustrerer meget godt, at krisen kan komme fra uventet kant. Lige nu er det bare meget svært at få øje på, hvad der skulle være årsagen til en dyb krise. Tværtimod ser det ud som om, at vi kommer til at lande blødt efter nogle hæsblæsende år med et væld af store udfordringer. Og mærkværdigt nok er det længe siden, at jeg har været så optimistisk på dansk økonomis vegne, som jeg er lige nu. ■
Dybe recessioner kræver som hovedregel ubalancer. Det er nemlig ubalancerne, der gør kriserne dybe og langvarige, fordi det kan tage mange år at få genoprettet. Lige nu er det bare svært at få øje på ubalancer i dansk økonomi
_______
Palle Sørensen (født 1986) er cheføkonom i Nykredit, hvor han analyserer de store linjer i dansk økonomi og er en aktiv stemme i samfundsdebatten.
ILLUSTRATION: Palle Sørensen, cheføkonom i Nykredit. Pressefoto
![Kampen om magten: „En meget berigende politisk bog […] Anbefales til indkøb‟](https://d.raeson.dk/wp-content/uploads/2020/02/usa.trump_-300x274.jpg)
