07.03.2023

Den 4. februar 2023 skød USA’s luftvåben en kinesisk ballon ned højt oppe i atmosfæren i det amerikanske luftrum. Siden er USA og Kinas forhold sunket til et historisk lavpunkt. Det er farligt, for der er i øjeblikket intet autoværn på den amerikansk-kinesiske landevej.

Af Carsten Boyer Thøgersen

FORUD FOR G20-MØDET mellem den amerikanske præsident Joe Biden og Kinas præsident Xi Jinping på Bali i Indonesien i midten af november sidste år, udtalte Biden, at formålet med mødet var, at USA og Kina begge klargjorde deres respektive ’røde linjer’ og at der blev etableret et autoværn, ’guardrails’, med klare regler for at undgå, at konkurrencen mellem de to lande udviklede sig til en konflikt. Baggrunden var blandt den spændte situation, som formanden for Repræsentanternes Hus, Nancy Pelosi’s besøg på Taiwan i august 2022, havde givet anledning til.

På Bali understregede Xi, at Kina ikke ønskede at ændre den eksisterende internationale orden, eller at udfordre eller erstatte USA eller blande sig i amerikanske, interne forhold. Man lagde også vægt på de ’fem forpligtelser’, som Biden havde givet i et tre timers langt virtuelt topmøde i november 2021 med præsident Xi Jinping. Det var samme forpligtelser, som Biden netop havde gentaget på FN’s generalforsamling i november 2022, og som grundlæggende går på at:

USA ville ikke søge 1) at ændre Kinas politiske system, 2) starte en kold krig med Kina, 3) opbygge alliancer vendt mod Kina, 4) støtte Taiwans uafhængighed ved at forfølge en to-Kina-politik, en ’et-Kina- og et-Taiwan-politik’ eller søge konflikt med Kina og 5) afbryde forbindelserne til, svække den økonomiske udvikling af eller inddæmme Kina.

Xi Jinping understregede på Bali, at det vigtigste autoværn var de tre officielle bilaterale kommunikéer udvekslet mellem USA og Kina i 1972, 1979 og 1982, hvor Taiwans status som en del af Kina blev fastslået.

Mødet begge af lande set som nyttigt og dæmpede da også den indtil da hårde retorik mellem USA og Kina. Man aftalte også, at USA’s udenrigsminister Antony Blinken efter det forestående kinesiske nytår, og som den første amerikanske udenrigsminister siden 2018, skulle besøge Kina for at udbygge dialogen.

Men en stor kinesisk ballon kom i vejen. Blinken aflyste sin rejse til Kina, og ballonen blev nogle dage senere skudt ned over USA’s territoriale farvand.

 

Var det en vejr- eller spionballon? Vi ved det ikke. Kina kunne have fremlagt tegninger af deres vejrballon for at underbygge deres påstand. USA kunne have fremlagt fotos og anden dokumentation for det, de kalder spionageudstyr
_______

 

Var det en vejr- eller spionballon? Vi ved det ikke. Kina kunne have fremlagt tegninger af deres vejrballon for at underbygge deres påstand. USA kunne have fremlagt fotos og anden dokumentation for det, de kalder spionageudstyr. Svaret afhænger nok af, hvorledes spionage defineres. Hvis alle efterretninger fra civile kilder ses som potentielt brugbare i spionage øjemed, har USA sikkert ret i, at det var en spionballon. Hvis spionage forudsætter tilstedeværelsen af traditionelt spionageudstyr, har Kina sikkert ret i, at det var en vejrballon. Men hverken Kina eller USA har fremlagt nogen specifik dokumentation.

Kina startede med en officiel undskyldning for en vejrballon, som ændrede vindforhold havde bragt ud af kurs. Da USA anklagede Kina for et omfattende spionageprogram og skød ballonen ned med et luft-til-luft missil fra et F-22-kampfly ud for South Carolinas kyst, svarede Kina tilbage, at nedskydningen var et eksempel på en unødig eskalering, hvor et civilt anliggende blev militariseret. Kina beklagede sammenbruddet af dialogen, og at Antony Blinken aflyste sit planlagte besøg.

Eskaleringen af retorikken mellem USA og Kina i løbet af februar måned har vist, at den platform for dialog og udveksling, som Biden og Xi talte om på Bali i november sidste år, ikke eksisterer. Det ’autoværn’, Biden ønskede at etablere, eksisterer ikke.

Det viser flere begivenheder i den seneste måned.

1. Kinesisk ballonspionprogram. Straks efter ballonaffæren informerede USA sine allierede om, at Kina havde et omfattede ballonspionprogram mange steder i verden.

2. Våbenhjælp til Moskva. USA hævdede, at Kina forberedte en omfattende våbenhjælp til Rusland. Det var endnu ikke sket, hed det fra amerikansk side, men våbenhjælpen var under forberedelse. Ifølge anonyme militære kilder i USA planlagde den kinesiske producent af droner, Bingo, angiveligt at levere kamikazedroner til Rusland. Kina afviste, at man havde ydet eller påtænkte at yde Rusland våbenhjælp.

3. COVID-19 undfanget i biologisk laboritarium. Den amerikanske regerings energiministerium støttet af FBI relancerede tesen om, at udbruddet af COVID-19 stammede fra et udslip fra et biologisk laboratorium i Wuhan. Det var en tese, som den naturvidenskabelige verden allerede havde tilbagevist som højest usandsynlig, og som heller ikke denne gang blev støttet af andre amerikanske agenturer. Fra WHO hed det, at man inviterede alle til at fremsende deres analyser og vurderinger om oprindelsen af COVID-19 til WHO. Fra USA havde WHO endnu ikke modtaget noget materiale.

4. Vestlig påbud af TikTok. For en uge siden påbød Det Hvide Hus i Washington D.C. alle føderale kontorer om at fjerne det sociale medie TikTok fra deres mobiltelefoner. EU.Kommissionen fulgte op med samme påbud. Den 1. marts hed det fra Center for Cybersikkerhed i Danmark: ”TikTok er ejet af virksomheden ByteDance. Som kinesisk virksomhed er ByteDance underlagt kinesisk sikkerhedslovgivning, som giver myndighederne i landet beføjelser til at indsamle oplysninger fra kinesiske selskaber.” Det er en lovgivning, de fleste lande har med henblik på i givet fald at kunne forebygge terrorhandlinger. Et næste skridt henimod økonomisk afkobling fra Kina er måske forbud mod import af biler fra Kina, hed det i en kommentar på kinesiske sociale medier. ”Måske har kinesiske biler indretninger, der kan fjernstyre bilerne”, lød ræsonnementet.

 

Spørgsmålet om Taiwan handler ikke om styreform, men om en nations suverænitet. Akkurat som vi i Europa i 2017 så det, da et forslag om Cataloniens uafhængighed fik flertal ved en folkeafstemning, og den nationale spanske regering i Madrid greb ind
_______

 

5. Taiwan: Den rødeste linje. Den firestjernede general i det amerikanske luftvåben Mike Minihan meddelte, at han forudså en kinesisk invasion af Taiwan i 2025. ”Jeg håber, jeg tager fejl. Men min mavefornemmelse fortæller mig, at vi vil være i krig med Kina i 2025”. Desuden citerede flere amerikanske medier for nyligt unavngivne kilder fra det amerikanske forsvar, der oplyste, at USA ville fortsætte med at udvide sit militære engagement i Taiwan. Konkret planlagde man at firedoble antallet af amerikanske tropper fra cirka 50 til omkring 200. Derudover ville nationalgarden i Michigan træne en bataljon på 500 taiwanesiske soldater i USA, ligesom et uddannelsesprogram for taiwanesiske embedsmænd blev planlagt.

Spørgsmålet om Taiwans status er den kraftigste røde linje, som Kina har over for USA. Set fra Kina har USA, siden Donald Trump blev præsident, skridt for skridt ændret sin politik over for Taiwan.

Historisk er spørgsmålet om Taiwan et resultat af den kinesiske borgerkrig mellem Republikken Kina og Kinas kommunistiske parti fra 1946 til 1949. Borgerkrigen har endnu ikke fået en formel afslutning, men allerede i 1945 fastslog de allierede stormagter, at Taiwan – siden 1895 besat af Japan – var en kinesisk provins. Samme år overtog Republikken Kina formelt suveræniteten over Taiwan. Siden 1949 har både Folkerepublikken Kina og Republikken Kina, hvis regering i 1949 gjorde Taipei til sin regeringsby, fastholdt, at Taiwan er en del af Kina. Det fremgår stadig af Republikken Kinas (Taiwans) nuværende forfatning vedtaget i 1947 i Nanjing.

Lige siden 1972 har USA anerkendt den opfattelse, at man på begge sider af Taiwanstrædet mener, at der kun findes et Kina, og at Taiwan er en del af Kina. Folkeretsligt er sagen ligeledes klar.

Da Taiwans nuværende præsident Tsai Ing-wen blev valgt i 2016, skete det efter otte år med det tætteste samarbejde siden 1949 med Kina. Borgerkrigen var endnu formelt uafsluttet, og ingen af parterne anerkendte modparten som Kinas lovlige regering. I 1984 formulerede Deng Xiaoping på Folkerepublikken Kinas vegne begrebet om ’Ét Kina, to systemer’ baseret på den gamle kinesiske tænker Konfutses læresætning ”Harmoni er summen af forskellighed”. Han tilføjede, at hvis en genforening ikke fandt sted inden for de følgende 100 år, ville det ske inden for de næste 1000 år. En fredelig genforening var den eneste løsning, sagde Deng. Men Kina frasagde sig ikke formelt retten til at bruge væbnet magt inden for sit eget nationale område. Den ret er der ingen national regering, der frasiger sig.

Deng udtalelser fra 1984 er i dag stadig Kinas politik over for Taiwan. Men den bliver nu udfordret. Hvis Taiwan, støttet af USA, forlader 74 års status quo og erklærer sin uafhængighed, har man overskredet Kinas rødeste linje af alle. Den tidligere amerikanske ambassadør og Kinakender, Chas Freeman, udtalte for nogle uger siden, at ”den politik, der gennem 50 år har sikret freden over Taiwanstrædet, eksisterer ikke længere. Det er tydeligt, at vi er på vej ind i en krig. USA synes at være på vej frem mod et voldsomt opgør med kinesisk nationalisme. Jeg synes ikke, det er klogt. Vi taler om at udfordre en atommagts territorium. Er der nogen, der tænker over det?”

Spørgsmålet om Taiwan handler ikke om styreform, men om en nations suverænitet. Akkurat som vi i Europa i 2017 så det, da et forslag om Cataloniens uafhængighed fik flertal ved en folkeafstemning, og den nationale spanske regering i Madrid greb ind. Man må håbe på forhandlinger mellem Beijing og Taipei. Beijings forslag om ”Ét land, to systemer” bliver nødvendigvis ikke slutresultatet. Forhandlinger kan føre vidt – til en forbundsstat, union eller noget tredje. Men tredjelandes indblanding vil ikke blive accepteret fra Beijing.

6. Bidens ’State of the Union’-tale. I sin årlige tale i den amerikanske kongres den 7. februar i år sagde Biden, at før han tiltrådte som præsident var det opfattelsen, at Kina øgede sin magt og at USA svigtede verden. Sådan er det ikke længere. USA ønsker konkurrence med Kina, ikke konflikt. Men Biden ville ikke undskylde at opruste for at gøre USA stærkere.

Ifølge Biden investerer amerikanerne i innovation og industrier for at hindre en fremtid, hvor Kina har til hensigt at dominere. Amerikanerne opbygger alliancer og samarbejde med deres allierede for at beskytte sig mod, at avancerede teknologier bliver brugt mod USA og dets allierede. USA moderniserer sit militær for at sikre stabilitet og for at afskrække. I dag står USA i sin stærkeste position i flere årtier, sagde Biden fra talerstolen, og er klar til at konkurrere med Kina.

 

Den kinesiske fredsplan blev straks afvist af USA, EU og amerikanske allierede. Det var en skam. Man kunne i stedet have fastholdt Kina på dets ønske om opretholdelse af landes suverænitet
_______

 

Biden sagde videre, at USA vil fremme amerikanske interesser. Hvis Kina truer USA’s suverænitet, vil USA svare igen – som nedskydningen af den kinesiske ballon viste. At vinde konkurrencen med Kina ville forene alle amerikanere. Biden sluttede med at sige: ”Nævn mig en verdensleder, der ville skifte plads med Xi Jinping. Nævn mig en. Nævn mig en.”

Talskvinden for det kinesiske udenrigsministerium fandt præsident Bidens tale konfrontatorisk. Fra kinesisk side har man tidligere sagt, at konkurrence mellem nationer er udmærket og fair, når fælles aftalte internationale regler følges. Konkurrence, hvor kun egne regler følges, er ikke konkurrence. Det er konflikt. Flere lande har indbragt sager om kinesiske handelsforhold over for WTO. Men omfanget af amerikanske handelssanktioner i de sidste ti år – ikke kun over for Kina – er i en liga helt for sig selv.

7. Den kinesiske fredsplan. Kina offentliggjorde den 24. februar et papir på 12 punkter. Opfordringen var enkel: Stop krigen. Krig er meningsløs og har store omkostninger i tab af menneskeliv, ødelæggelse af Ukraine og trussel om mangel på fødevarer. Indgå dernæst aftale om en våbenhvile og start forhandlinger. Kina fremlagde ingen konkrete forslag til løsning af krigen, for de skal komme fra de involverede partere, som Kina ikke er en del af.

Allervigtigst fastslog positionspapiret, at alle landes suverænitet, uafhængighed og territoriale integritet er ukrænkelig. En påmindelse til Rusland. Dernæst: Lige og ensartet overholdelse af international lov gælder for alle. Dobbelte holdninger skal afvise. Det var en påmindelse til USA og deres krigshistorik. Den kinesiske fredsplan advarede også stærk mod brugen af atomvåben.

Den kinesiske fredsplan blev straks afvist af USA, EU og amerikanske allierede. Det var en skam. Man kunne i stedet have fastholdt Kina på dets ønske om opretholdelse af landes suverænitet. Kravet fra vestlige lande var en klar kinesisk afvisning af Ruslands invasion, men Kinas holdning er den, at der er tale om en konflikt, der har to sider, hvor Kina er neutral og opfordrer til våbenhvile og forhandling. Flere store udviklingslande har samme neutrale holdning, for eksempel Indien, der økonomisk har draget stor fordel af import af russisk olie og historisk er stor importør af russiske våben.

Ukraine har været et centralt område for Kinas store infrastrukturprojekt, Den nye silkevej, the Belt and Road Initiative, og frem til 2014 foretog Kina store investeringer i Ukraine. I 2011 var Kinas præsident Hu Jintao på officielt statsbesøg i Kyiv, efter Ukraines premierminister nogle måneder før havde været på besøg i Kina. Med andre ord har krigen i Ukraine været en streg i regningen for Kina.

En skillevej

Efter Nancy Pelosis besøg på Taiwan i august sidste år cuttede Kina i protest flere kommunikationsplatforme med USA. Pelosi var den tredjehøjst placerede i USA’s føderale politiske struktur. G20 mødet mellem Biden og Xi var et skridt mod forbedring af forholdet. Under ballonaffæren forsøgte den amerikanske forsvarsminister at kontakte den kinesiske forsvarsminister, men blev afvist. En civil vejrballon er ikke den kinesiske forsvarsministers resort, svarede kineserne. Dialogen mellem USA og Kina er i dag fraværende og verden er et sted, hvor vi ikke før har været. Selv under de største konfrontationer under Den Kolde Krig mellem Vesten og Sovjetunionen havde man platforme, hvor udvekslinger fandt sted. 

De sidste to måneder jeg har besøgt fem kinesiske byer og talt med diplomater, forskere og forretningsfolk. Både kinesere og udlændinge. Ville Kina svare igen på de omfattende amerikanske handelssanktioner over for Kina? Vil Vestens adgang til for eksempel kinesisk producerede solpaneler, batterier og sjældne jordarter blive sanktioneret? Næppe var svaret. Det ville svække Kinas egen økonomiske udvikling og den fordel, Kina har af en globaliseret økonomi. Det ville naturligvis også svække Vestens økonomi i et omfang, som vi endnu ikke har gennemtænkt, men det var mindre vigtigt for Kina.

I slutningen af november 2022 vendte Kina sin COVID-19-politik 180 grader, åbnede op og er nu i fuld gang med at genetablere udenlandske kontakter inden for handel, forskning, uddannelse og kultur. Fra 2019 til 2022 voksede Kinas økonomi med et beløb, der svarer til Tysklands samlede økonomi og Kinas mål er stadig en fortsat og markant økonomisk udvikling.

Blandt kineserne hørte jeg også en usikkerhed om USA’s Kinapolitik. Hvad var USA’s end game over for Kina? Forestillede USA sig virkelig, at man kunne inddæmme verdens andenstørste økonomi med en befolkning på 1,4 milliarder? ■

 

Blandt kineserne hørte jeg også en usikkerhed om USA’s Kinapolitik. Hvad var USA’s end game over for Kina? Forestillede USA sig virkelig, at man kunne inddæmme verdens andenstørste økonomi med en befolkning på 1,4 milliarder?
_______

 

Carsten Boyer Thøgersen (f. 1948) er tidligere kontorchef i Udenrigsministeriet og generalkonsul i Shanghai og Guangzhou og cand.mag. i statskundskab og kinesisk sprog og kultur

Apropos denne artikel:

På vej i april: Det nye trykte nummer. Tegn abonnement idag og få bladet med posten inden udgivelsen: Fortsat blot 250 kr./året, 200 for studerende+pensionister

Malthe Dahl: Kan Le Pens parti omsætte vreden til vælgere – eller har Trump givet højrestøtterne kolde fødder?

Geopol med Mikkel Vedby og Lars Struwe: Anti-trumpisme er vestlige politikeres nye trumfkort

Per Øhrgaard: Når dannelsen går tabt, bliver demokrati til populisme

Tidligere arrangementer i 2025

Svend Roed Nielsen: Vi er ikke forsvarsløse mod Trumps handelskrig. Tværtimod – EU har et stærkt kort på hånden