Bent Winther: Her og nu er regeringer-henover-midten kommet for at blive
10.08.2023
”Var der valg i dag, kunne man forsøge at danne en regering hen over midten en gang til, men måske med nogle andre partier. Mange ville være fristede af at gentage det – simpelthen fordi der er så stor en fællesmængde blandt partierne på midten”.
Hvad venter der i dansk politik, når ferien slutter? Interview af Carl Sørensen
Hvad venter der SVM-regeringen?
Man vil gennemføre de ting, der står i regeringsgrundlaget. Det er vigtigt for regeringen at sprede udspillene udover den 4-årige valgperiode. Der ligger mange ting i den nye sundhedsstruktur, foruden CO2-afgifter for landbruget og en skattereform. Snart vil vi se den her 2030-plan, som formentlig vil lægge nogle flere milliarders skattelettelser oveni de 5 mia. der står i grundlaget – så de kan nå at få en virkning inden næste valg. Det er sådan, et godt gammelt trick [latter]. Hovedbudskabet vil være, at det danske velfærdssamfund står over for nogle gigantiske udfordringer. Ikke kun fordi vi bliver ældre, og der er færre børn til at forsørge os, men også fordi forventningerne til det, vi skal have af samfundet, vokser og vokser og vokser. Og fordi vi alle sammen gerne vil holde mere fri. Samtidig er store dele af den offentlige sektor sandet til i bureaukrati – her lover regeringen det, de kalder ’den største frisættelse af den offentlige sektor’ i danmarkshistorien.
Christian Rabjerg-Madsens idé om en velfærdsopsparing er der delte meninger om indenfor S. Vil det være et brugbart udspil for partiet?
Inden for de sidste måneder har der både været Christian Rabjerg-Madsens udspil og Lars Løkke Rasmussens – om mere brugerbetaling for ældre – og i virkeligheden er det to sider af samme sag. Spørgsmålet, man bliver nødt til at besvare: Hvad skal vi den skattebetalte del af velfærdssamfundet stå for og hvad skal vi selv betale. I dag er det kun dem, som har råd til det, der kan købe sig privat fødselsforberedelse, lektiehjælp og hjemmesygeplejerske. Rabjergs forslag er, at det skal demokratiseres sådan, at alle, der har en arbejdsmarkedsfunktion, også kan få de muligheder fremover, alt efter hvor stor en præmie de er interesseret i at betale. De tanker er jo selvfølgelig meget kontroversielle – nogle svarer, at man skaber et A og et B-hold, andre svarer, at det ER sket: Over de sidste 20 år er den danske befolkning blevet spaltet i det her A-hold, der kører luksuslinien – og så dem, der må nøjes med den offentlige basisydelse. Den debat kommer vi til at høre rigtig meget mere til.
Jens Stoltenberg fortsætter som NATO-generalsekretær – efter rygterne om, at Mette Frederiksen ønskede jobbet. Hvordan har det forløb påvirket regeringen – og hendes fremtid som socialdemokratisk leder og regeringsleder?
Jeg tror at det kom som lidt af et chok for regeringen. Her havde man i december dannet en historisk regering med tre partier hen over midten – og så forlyder det at hende, der skal stå i spidsen for det, i virkeligheden er på vej ud af landet. Det tror jeg var et kæmpe chok for regeringen og ikke mindst for Venstre og for Lars Løkke Rasmussen og Moderaterne, hvor de begge endte med at ønske regeringsgrundlaget genbekræftet. I S kom det også som et lyn fra en klar himmel. Jeg tror, man havde en fornemmelse af at Mette Frederiksen ville blive siddende, om ikke til solen brænder ud, så i hvert fald i ti år endnu. Udsigterne til at hun i virkeligheden kunne smutte fra den ene dag til den anden, satte nogle chokbølger i gang om afløseren– er det Nikolai Wammen, er det Peter Hummelgård? Man begyndte at positionere sig internt og den øvelse tror jeg har sat nogen skår og noget splid i S, som nok er svær at rulle tilbage lige med det første.
Hvordan skulle den genbekræftelse af regeringsgrundlaget se ud?
Jamen, det er også lidt uklart [latter]. Vi ved jo, at der i forsommeren kom en melding fra Finansministeriet om at der er 16 milliarder mere i det økonomiske råderum – så genbekræftelsen kunne meget vel bl.a. indebære at man siger, ”vi mener stadig det, der står i regeringsgrundlaget, men vi godt kan bruge nogle flere penge end vi troede dengang vi dannede en regering”.
I S kom det også som et lyn fra en klar himmel. Jeg tror, man havde en fornemmelse af at Mette Frederiksen ville blive siddende, om ikke til solen brænder ud, så i hvert fald i ti år endnu – om Mette Frederiksen og NATO
_______
Mange mener, at Lars Løkke søger efter en international karriere. Hvordan vil Moderaterne stå, hvis han fx søger til EU?
Så tror jeg ikke der er noget Moderaterne tilbage. Moderaterne ER i høj grad Lars Løkke Rasmussen, det er hans projekt, som han har stået for siden 2019, hvor han skrev den her bog om ’Befrielsens Øjeblik’. Det er også derfor jeg ikke tror på, at han rejser nogen steder – jeg tror han lægger meget prestige i at få Moderaterne op at køre og få gjort det til et stort bæredygtigt ansvarligt parti som konkurrerer benhårdt med Venstre og også Liberal Alliance om at ligge på midten i Danmark og være det store borgerlige parti. Så jeg kan slet ikke se at han skulle sidde nede i Bruxelles på en eller anden kommissærpost – med mit kendskab så tror jeg ikke det ligger til ham. Jeg tror han har det bedst i dansk politik, men jeg kan selvfølgelig tage fejl.
Og du tænker ikke at Mette Frederiksens situation har kunnet påvirke den beslutning – altså mht. posten som NATO-generalsekretær?
Det er klart at hvis det projekt, som han har stået for siden 2019 og som er hele Moderaternes raison d’etre – nemlig en flertalsregering hen over midten, hvor rød og blå arbejder sammen om de vigtige reformer – hvis hele det projekt er ved at smuldre og falde fra hinanden, fordi Mette Frederiksen ikke længere vil være med og Jakob Ellemann-Jensen måske også er lidt tvivlende, fordi hans bagland har det svært og så videre, og det hele smuldrer i løbet af et år eller to, så tror jeg da også at Lars Løkke Rasmussen synes at det er lidt trist det hele.
Moderaterne ER i høj grad Lars Løkke Rasmussen. et er også derfor jeg ikke tror på, at han rejser nogen steder – jeg tror han lægger meget prestige i at få Moderaterne op at køre og få gjort det til et stort bæredygtigt ansvarligt parti som konkurrerer benhårdt med Venstre og også Liberal Alliance om at ligge på midten i Danmark og være det store borgerlige parti
_______
Nu nævner du selv Jakob Ellemann-Jensen. Efter at han i februar gik ned med stress, overtog Troels Lund Poulsen og Stephanie Lose og stabiliserede målingerne. Hvordan har deres periode påvirket partiet, nu hvor han er tilbage?
De to har en stærk position i partiet – Ellemann kan ikke rigtig, gøre noget uden at de to er med. På den måde er de en del af ledelsen og står internt meget stærkt. Dertil har man set, at der jo også er et alternativ til Jakob Ellemann-Jensen – hvor det jo hele tiden har været diskussionen: ”Okay, sidder Ellemann kun, fordi der ikke rigtig er andre, der kan og vil tage over?” Hvis meningsmålingerne falder yderligere, hans stress blusser op igen eller han har svært ved at klare jobbet, så vil man have, i partiet, en forvisning om at der trods alt er andre, der godt kan tage over.
Hvem skulle umiddelbart tage over?
I partiet har der været store forhåbninger til Stephanie Lose som har fået nogen kanonstore valg i region Syddanmark og er super populær. Hun har et godt tag i de jyske vælgere – det er ikke dårligt, også når man konkurrerer med Inger Støjberg og Danmarksdemokraterne. Det siger Lose jo, det vil hun ikke, men vi ved jo ikke, hvordan det ser ud om to-tre år. Jeg kan sagtens se hende som en mulig formand for Venstre den dag, det måtte blive aktuelt.
Korankrisen: Er SVM’s håndtering overraskende og hvordan skal det egentlige indgreb se ud?
Det sidste er svært at svare på – fordi det er jo sådan noget juristerier, hvordan kan man isolere det til kun koranafbrændinger foran ambassader? Der er to veje at gå – at tilføje hellige skrifter til den paragraf, der handler om flag. Det andet er lade det handle om lov og orden, hvor politiet kan gribe ind, hvis noget skønnes at skabe offentlig uro – det gør man fx i Frankrig, men hvor det ender, det ved jeg simpelthen ikke. […] Hvis det falder lidt til ro i Mellemøsten, så kunne jeg godt forestille mig at man ville tage sig lidt bedre tid til at få det formuleret – men hvis det hele blusser op, kan man haste det lidt hurtigt igennem. Under alle omstændigheder så tror jeg man er interesseret i at lave en løsning som er så minimalistisk som muligt fordi, kritikken af begrænsning af ytringsfriheden har været så voldsom, især fra de borgerlige partier.
Nogle siger, at man hermed efterkommer OIC. Hvilke konsekvenser kan der opstå ved det?
Jeg har stor forståelse for dem, der er bekymret for ytringsfriheden. Men jeg hører nok til dem, der mener, at man godt kan lave et forbud her, uden at det det behøver at betyde at vi kommer ud på en eller anden glidebane, der gør at vi så også efterkommer det næste gang. Jeg synes at det at afbrænde en koran, eller en hellig skrift er noget andet end vi så under Mohammedkrisen, hvor det handlede om satiretegninger og en gammel tradition i den vestlige verden om at lave satire. Det her er en mere destruktiv handling som også minder om nazisternes afbrændinger af bøger. Det er også dét, nogle meningsmålinger viser – forståelse for, at det bryder man sig simpelthen ikke om.
Jeg tror ikke det vender tilbage til den tid i 2015-16-17, hvor det fyldte rigtig meget efter den store flygtningebølge fra Syrien og Afghanistan – om indvandring og integration
_______
Hvis korankrisen ikke eskalerer: Er spørgsmål om indvandring og integration på vej tilbage til dansk politik?
Det ligger jo hele tiden sådan lidt under overfladen og blusser op engang i mellem. Jeg tror ikke det vender tilbage til den tid i 2015-16-17, hvor det fyldte rigtig meget efter den store flygtningebølge fra Syrien og Afghanistan. I målinger af vælgernes dagsorden er det droppet ret langt ned, men det hurtigt kan komme op igen hvis der finder nogen begivenheder sted, som gør det aktuelt.
Hvad tror du er det mest realistiske udfald, hvis der skulle være valg nu?
Jeg hører nok til dem, som mener, at de her regeringer henover midten – som vi jo også har set i Tyskland og Holland – er kommet for at blive for en tid. Fordi man på midten – i Danmark mellem V, S; R, K, LA og SF – har mange ting til fælles fx omkring velfærdssamfundet og andre store politiske spørgsmål. Så hvis vi fik valg i dag og det endte nogenlunde som meningsmålingerne spår – altså med en tilbagegang for V, S og måske også i mindre grad til M – så kunne jeg godt forestille mig at man vil forsøge at danne en regering hen over midten en gang til, men måske med nogle andre partier. S hed det måske S-M-LA eller S-M-SF-LA. Men hvis der kom et meget tydeligt blåt flertal, så ville der også være en fristelse til at lave en blå regering – så ville det være en Lars Løkke Rasmussen som statsminister. Og tilsvarende – med rødt flertal kan det også godt være at man ville få en ny socialdemokratisk mindretalsregering med Mette Frederiksen. Men lige nu så tror jeg faktisk at mange ville være fristede af at gentage det at lave en et rød-blå regering, fordi at der er så stor en fællesmængde blandt de partier på midten. ■
Hvis vi fik valg i dag og det endte nogenlunde som meningsmålingerne spår – så kunne jeg godt forestille mig at man vil forsøge at danne en regering hen over midten en gang til, men måske med nogle andre partier
_______
Carl Sørensen (f.2000) har skrevet tekster, anmeldelser og digte siden 2015, bl..a som anmelder han diverse teaterforestillinger for magasinet Scenekanten. ILLUSTRATION: Downing Street går: Premierministeren efter at nåede til enighed med EU [foto: Pippa Fowles/Zuma/Ritzau Scanpix]
![Kampen om magten: „En meget berigende politisk bog […] Anbefales til indkøb‟](https://d.raeson.dk/wp-content/uploads/2020/02/usa.trump_-300x274.jpg)
