09.06.2023

Sydafrika har for nylig annonceret, at Putin ikke vil blive udleveret til Den Internationale Straffedomstol (ICC), hvis han deltager i BRICS-topmødet til august. Med så grundlæggende tvivl om fortolkningen af både de folkeretlige og de nationale sydafrikanske regler bliver det meget spændende at se, om Putin tør tage chancen til august.

RÆSON KOMPAKT af Astrid Kjeldgaard-Pedersen, prodekan for forskning og professor i folkeret, Det Juridiske Fakultet ved Københavns Universitet

Det var historisk, da ICC fredag den 17. marts 2023 udstedte en arrestordre mod Ruslands præsident Vladimir Putin. For første gang er et siddende statsoverhoved for en atommagt, der samtidig er permanent medlem af FN’s Sikkerhedsråd, blevet anklaget for krigsforbrydelser af en international straffedomstol og har dermed fået indskrænket sin bevægelsesfrihed i store dele af verden. Den internationale arrestordre indebærer en retlig forpligtelse for alle 123 ICC-medlemslande til at udlevere Putin til ICC, hvis han indfinder sig på deres territorium.

Umiddelbart er der således tale om et stort tilbageslag for Putin. Men Ukraines støtter og tilhængere af ICC skal nok desværre passe på med at glæde sig for tidligt, for der er en risiko for, at Putin kan udnytte arrestordren til sin fordel. Hvis flere ICC-medlemslande byder Putin velkommen til trods for arrestordren, vil ICC uvægerligt fremstå som en svag domstol, der har særdeles vanskeligt ved at udfylde sin rolle og sikre retsforfølgning af internationale forbrydelser.

 

Hvis flere ICC-medlemslande byder Putin velkommen til trods for arrestordren, vil ICC uvægerligt fremstå som en svag domstol
_______

 

Den aktuelle situation minder om noget, vi har set før. I 2009 og 2010 udstedte ICC-arrestordrer mod den daværende præsident i Sudan, Omar al-Bashir, med anklager om forbrydelser mod menneskeheden og folkedrab. Alligevel besøgte al-Bashir i årene efter adskillige ICC-medlemslande og udstillede dermed ICC som en uformående domstol, der er dybt afhængig af – men ikke kan regne med – medlemsstaternes vilje til at samarbejde. Da al-Bashir i juni 2015 deltog i et topmøde i Den Afrikanske Union i Johannesburg, nægtede den sydafrikanske regering at arrestere ham. Det førte til én blandt flere sager ved ICC, hvor de medlemsstater, al-Bashir havde besøgt, påberåbte sig de sædvaneretlige regler om statsoverhoveders immunitet.

Argumentet var kort sagt, at ICC’s arrestordre var i strid med immunitetsreglerne, som skal sikre, at de øverste statsledere uhindret kan varetage deres embede, herunder kunne deltage i internationalt samarbejde. ICC fastholdt i en række afgørelser, at medlemsstaterne havde krænket deres forpligtelser efter ICC-Statutten. Det er et åbent spørgsmål, om ICC’s juridiske analyse holder vand, hvis Rusland på et tidspunkt udfordrer den ved FN’s øverste dømmende myndigheden, Den Internationale Domstol (ICJ).

På kort sigt er det imidlertid mere interessant, at det netop er Sydafrika, der nu har annonceret, at Putin nyder immunitet efter sydafrikansk ret (nærmere bestemt den såkaldte Diplomatic Immunity and Privileges Act), hvis han dukker på til det planlagte BRICS-topmøde til august. Den sydafrikanske regering fastholder efter alt at dømme den tilgang, der blev lagt for dagen i forhold til al-Bashir. Dette til trods for, at en lokal domstol tilbage i 2015 – få timer efter, al-Bashir forlod Johannesburg – nåede frem til, at de sydafrikanske myndigheder burde have arresteret ham. Sidstnævnte resultat er siden blevet bekræftet af en enstemmig sydafrikansk højesteret, som i 2016 erklærede, at Sydafrika er forpligtet til at udlevere selv siddende statsoverhoveder til ICC. Med så grundlæggende tvivl om fortolkningen af både de folkeretlige og de nationale sydafrikanske regler bliver det meget spændende at se, om Putin tør tage chancen til august. ■

 

Med så grundlæggende tvivl om fortolkningen af både de folkeretlige og de nationale sydafrikanske regler bliver det meget spændende at se, om Putin tør tage chancen til august
_______

 

Astrid Kjeldgaard-Pedersen er prodekan for forskning og professor i folkeret ved Det Juridiske Fakultet, Københavns Universitet.

ILLUSTRATION: Johannesburg: Putin til åbningsmøde på det 10. BRIKS-møde, 26. juli 2018 [FOTO: Gulshan Khan/AFP/Ritzau Scanpix]

Apropos denne artikel:

Lars Struwe: Vance lægger vægten på sikkerhed og frygten for Kina. Om vi kan lide det eller ej – og han har ret

Hvem er vi, hvis vi ikke er venner med amerikanerne? Mikkel Vedby med Jarl Cordua i Lille Land, Hvorhen

Can Dündar: Tyrkiet er på vej mod et fuldt diktatur. Erdoğan ved nemlig, at Europa er villig til at ofre dets værdier for sikkerhed

Grace Blakeley: Der er brug for en genopbygning af den massepolitik, der tillader almindelige mennesker at øve indflydelse på vores økonomiske og politiske institutioner 

Flemming Splidsboel i RÆSONs kommende trykte nummer: Hvad vi mister, hvis Ukraine taber

Øjvind Hesselager: Sådan mistede vi Grønland