Arrangement på vej: Mød Historien (premiere) lørdag 20. januar 2024 på Vartov 10.00-18.00

Arrangement på vej: Mød Historien (premiere) lørdag 20. januar 2024 på Vartov 10.00-18.00

01.11.2023

.

I 2021 lancerede vi historiemagasinet ÆRA, der nu står bag sit første store arrangement: Mød Historien. Premiereudgaven finder sted lørdag 20. januar på Vartov fra 10.00-18.00 og har undertitlen: Krigene og freden. Her samler vi en række forskellige foredragsholdere, med god tid til spørgsmål og svar fra salen.

Til premieren medvirker bl.a. lektor Peter Viggo Jakobsen (om konsekvenserne af Ukrainekrigen og lektierne af de første to år), direktør i tænketanken Europa Lykke Friis (forfatter til bl.a. “Tårernes Europa”), professor Mikkel Vedby Rasmussen (aktuel med RÆSON-bogen “Tilbage til krigen – Danmark i den nye verdensorden”), historiker, ph.d. Lars Bangert Struwe (formand for Atlantforbundet og – sammen med Vedby – vært på RÆSON-podcasten Krisecast) og manden bag det roste storværk om Store Nordiske Krig: Dan Henry Andersen.

Har du – eller tegner du nu – abonnement på ÆRA får du billetten til halv pris: 245 kr. (og du kan købe to billetter til rabatpris).

Billet til hele dagen: 495 kr.
Pris for ÆRAs abonnenter kun: 245 kr. (for op til to billetter)

Et årsabonnement på ÆRA (to numre i megaformat) koster kun 300 kr./250 for studerende+pensionister