Anja C. Andersen og Stinus Lindgreen: Vi har også brug for de bløde fag

23.03.2023

Uddannelsesreformen bygger på en fattig og historieløs tilgang til akademiske uddannelser og til naturvidenskabernes ophav. De såkaldt hårde videnskaber bygger på de “bløde” fag, og felter som videnskabsteori og filosofi er definerende for måden, hvorpå vi alle sammen lærer om os selv og den verden, vi eksisterer i.

Kommentar af Stinus Lindgreen, Ph.D i bioinformatik, fhv. MF (RV) og Anja C. Andersen, professor i astrofysik

Regeringens forslag om at halvere en stor del af kandidatuddannelserne er blevet kritiseret massivt fra flere sider. Både fordi der mangler en klar problemformulering – hvad er det egentlig, de vil opnå? – og fordi der er en udbredt bekymring for, hvad det vil betyde for uddannelseskvaliteten, den internationale mobilitet og de faglige miljøer.

Det er også sigende, at selv de erhvervsorganisationer, der ytrer sig positivt om reformen, er bekymrede for de korte kandidater og understreger, at netop deres felter bør undtages, fordi de har behov for høj faglighed. Altså en erkendelse af, at det naturligvis vil have negative konsekvenser for kvaliteten.

Det har medført, at man nu agter at undtage de fleste STEM-fag – altså de tekniske og naturvidenskabelige uddannelser. Når man samtidig fastholder målet om at halvere op imod halvdelen af kandidatuddannelserne, er det klart, at det vil ramme humaniora og samfundsvidenskaberne uforholdsmæssigt hårdt. Burde vi så ikke være glade? Vores respektive forskningsfelter er jo blevet fredet, så vi og vores kolleger kommer ikke til at lide under regeringens hårdhændede tilgang til universitetsuddannelserne.

Nej. Det bygger på en fattig og historieløs tilgang til akademiske uddannelser og til naturvidenskabernes ophav. De såkaldt hårde videnskaber bygger på de “bløde” fag, og felter som videnskabsteori og filosofi er definerende for måden, hvorpå vi alle sammen lærer om os selv og den verden, vi eksisterer i.

 

Lige nu er det vigtigt med indsigt i Østeuropa, men hvad om 10, 20 eller 50 år?
_______

 

Regeringen ignorerer, at der igennem de seneste årtier er lavet store ændringer, der især har begrænset optaget på humaniora og deraf også investeringerne i området. Det har haft den positive effekt, at ledigheden er faldet, men det har også medført besparelser og færre midler til undervisning – et selvskabt problem man nu vil løse ved at forringe uddannelserne.

Derudover vil det have katastrofale følger for de faglige miljøer, hvis man skærer i uddannelserne på nogle af de små fag, der desværre ser ud til at blive ramt. De kan ikke oppebære at have flere forskellige typer af kandidater, og derfor vil de rigtige kandidatuddannelser forsvinde, hvilket effektivt vil dræbe de faglige miljøer og den nødvendige vej fra bachelor over kandidat til ph.d. og forsker. Når først de er væk, vil det tage årtier at genopbygge dem. Hvis det da overhovedet er muligt.

Denne merkantile tilgang til universiteterne vil ydermere få den konsekvens, at vi mister vigtig viden, fordi den desværre har en ringeagt for de ”bløde” fag. Naturligvis skal universiteterne uddanne kandidater, der er relevante for samfund og arbejdsmarked, hvilket tallene jo også viser er tilfældet, men det er en fattig tilgang til det akademiske, hvis man ikke også ser værdi i viden i sig selv. Derudover ved vi jo ikke, hvilke små nichefag, der pludselig bliver voldsomt relevante. Lige nu er det fx vigtigt med indsigt i Østeuropa, men hvad om 10, 20 eller 50 år?

Forslaget om at gøre enkelte kandidatuddannelser 3-årige virker også som et forsøg på at finde et figenblad, der kan tage fokus fra de langt mere massive afkortninger. Det er en lidt populistisk tilgang til videnskab, der mest af alt virker som om, man i regeringen har kigget på områder, der lyder svære, og som umiddelbart fylder i bevidstheden. Men hvorfor skulle lige kvantemekanik eller nanoteknologi være sværere end eksempelvis at forstå universets udvidelse, samspillet mellem genetik og miljø eller menneskets idehistorie? Hvorfor skulle det lige her være nødvendigt med 3-årige kandidater?

Pointen med en kandidatgrad er naturligvis at opbygge dyb viden men endnu vigtigere er evnen til at lære, den videnskabelige metode og selvstændig tænkning. Om man har læst i 2, 3 eller 10 år, betyder ikke, at man ved alt om et område uanset feltet. Derfor virker også dette forslag uigennemtænkt.

Der er gode elementer i reformen, men forslaget om massivt at reducere vores kandidatuddannelser er der intet godt at sige om. ■

 

Hvorfor skulle lige kvantemekanik eller nanoteknologi være sværere end eksempelvis at forstå universets udvidelse, samspillet mellem genetik og miljø eller menneskets idehistorie?
_______

 

Anja C. Andersen (f. 1965) er professor i astrofysik ved Niels Bohr Instituttet.

Stinus Lindgreen (f. 1980) er fhv. MF (Radikale Venstre) og ph.d. i bioinformatik.

Apropos denne artikel:

Hendricks & Møller-Sørensen i RÆSONs nye trykte nummer: Elon Musk har sigtet efter stjernerne. Nu er verdensherredømmet inden for rækkevidde

Mads Dalgaard Madsen i RÆSONs nye trykte nummer: Velkommen til Donald Trumps Washington

Geopol med Mikkel Vedby og Lars Struwe: Hvilke kriser venter i 2025?

Trine Pertou Mach (EL): Bør vi stadig være parate til at følge USA ud over kanten?

Asger Røjle i RÆSONs nye trykte nummer: Kim Jong-uns hidtil mest risikable beslutning

Alberte Bové Rud i RÆSONs nye trykte nummer: Skal Meloni samle Vesten?