04.03.2023

Ukrainekrigen har tydeliggjort, hvordan Europas erhvervsliv har betragtet geopolitik som noget perifert, der er svært at sætte ind i en længere risikostyringsramme. Men europæerne er nødt til at erkende det samme som amerikanerne; at deres virksomheders evne til at navigere i en geopolitisk verden er et nationalt sikkerhedsparameter.



I serien RÆSON SØNDAG skriver et hold af iagttagere om de ting, der burde være på toppen af dagsordenen. I denne uge af Anders Aaselund Høier.

AFSTANDEN MELLEM geopolitik og den enkelte virksomhed har aldrig været kortere. Konsekvensen er, at virksomheder er nødt til at være på vagt over for, hvordan de geopolitiske strømninger påvirker det internationale forretningsmiljø. Risici skal afdækkes, men det er en udfordring, for hvor skal man som virksomhed starte? Det er åbenlyst, at magt- og teknologikapløbet – særligt mellem USA og Kina – skal følges, lige som det er tilfældet med krigen i Ukraine, hvor der nu er forlydender om, at Kina er på vej til at levere våben til Rusland. Hvad kan europæiske virksomheder forvente? Vurderingen er svær, for det, der skal vurderes, foregår i krydsfelter mellem teknologi, handel, politik, regulering, forsvar og sikkerhed. Det er krydsfelter, der falder mellem flere stole – også myndighedsmæssigt og forskningsmæssigt, hvor virksomheder ellers burde kunne finde input.

Siden den russiske invasion af Ukraine har det ikke skortet på frustrerede meldinger fra dansk erhvervsliv. Direktører fra selv store virksomheder, industri- og brancheorganisationer har kløet sig i håret og hovedrystende givet udtryk for massiv overraskelse over geopolitikkens meget direkte påvirkning på virksomhedsniveau.

Indvarslede krigen i Ukraine så en ny verden, hvor virksomheder skal til at agere anderledes, og hvor erhvervslivet, det politiske beslutningsniveau og myndigheder skal til at lære, at landets virksomheder er en nøgle til national sikkerhed? Slet ikke, men det blev tydeligt, at erhvervslivet har betragtet geopolitik som noget perifert, og at det har meget svært ved at konkretisere geopolitikken og sætte forholdene ind i en længere risikostyringsramme.

Denne artikel tager fat i en række forhold, der med disruptive teknologier som omdrejningspunkt vil agere pilekviste for de tendenser, det er så afgørende for virksomheder at kunne tyde.

 

EU har søgt at implementere sin åbne strategiske autonomi for ikke at være bundet til hverken USA eller Kina, men er indtil videre i vid udstrækning endt med at følge amerikanske prioriteter
_______

 

Europæiske virksomheder bør forholde sig til disse forhold

Virksomheder bør starte med at se på, hvad der påvirker national sikkerhed, og især hvad der påvirker, og som kan mitigere, amerikansk national sikkerhed. Begrebet har ikke rigtig vundet indpas i Europa, men i USA og Kina er det et nøgleparadigme for den politik, der bliver ført. I vekselvirkningerne mellem USA og Kina er USA’s ageren den største drivkraft for, hvordan globale erhvervsvilkår formes. EU har søgt at implementere sin åbne strategiske autonomi for ikke at være bundet til hverken USA eller Kina, men er indtil videre i vid udstrækning endt med at følge amerikanske prioriteter.

Konkret bør virksomheder gøre sig bekendt med Biden-administrationens nationale sikkerhedsstrategi, der blev præsenteret i 2022. Strategien peger Kina ud som den eneste konkurrent med hensigt til både de økonomiske, diplomatiske, militære og teknologiske muskler til at ændre den internationale orden. Følgelig lægger strategien afgørende vægt på at kunne styrke den techno-industrielle base og kontrollere nye teknologier og forsyningskæder gennem bl.a. CHIPS Act, eksportkontrol, investeringsscreening, standardisering af teknologier og samarbejde med europæiske allierede og de øvrige Indo-Pasific Quad-medlemmer (Australien, Indien og Japan).

Kort sagt er der en række konkrete områder, virksomheder bør fokusere mere på end andre. Fælles for dem er, at ingen kan stå alene, men at de hver især er brikker, der, når de sættes sammen, vil pege geopolitiske tendenser ud for virksomheder. Jeg vil i det følgende gennemgå de vigtigste af dem. Første punkt er Det transatlantiske Teknologi- og Handelsråd mellem EU og USA (TTC) søger at opnå fælles forståelse, koordination og handlinger inden for en række væsentlige områder. Det gælder fx eksportkontrol af nye kritiske teknologier, screening af ind- og udgående investeringer, modstandsdygtighed over for (kinesisk) økonomisk tvang, sikre forsyningskæder, og principper vedr. AI governance. Med Kinas og Ruslands aggressive globale fremfærd er der meget, der taler for, at TTC vil få en mere central placering i udformningen af flere fælles europæisk-amerikanske holdninger og tiltag.

Vigtigt er også at holde øje med nye teknologier, der har både civile og militære anvendelsesmuligheder. Disse er altafgørende for USA, hvilket skyldes Kinas udtalte ambitioner at vinde magt- og teknologikapløbet. Som det fremgik af til Kommunistpartiets 20. partikongres i oktober 2022: „Guidet af Kinas strategiske behov, koncentrer indsatsen for at udføre original og banebrydende videnskabs- og teknologiforskning og resolut vinde kampen om nøgle- og kerneteknologier.‟” Men hvilke teknologier er mest væsentlige for national sikkerhed? Den nationale sikkerhedsstrategi fremhæver mikroelektronik, avanceret databehandling og kvanteteknologier, kunstig intelligens, bioteknologi og fremstilling af syntetiske bioprodukter, avanceret telekommunikation og ren energi teknologier. Feltet her er for snævert, og virksomheder bør i stedet tage udgangspunkt i en mere komplet liste over de 14 repræsentative kategorier af nye teknologier, der er opstillet af det amerikanske handelsministeriums myndighed for Industri og Sikkerhed (BIS).

Næste område er den amerikanske CHIPS Act fra 2022, der er en monumental lovgivning primært italesat som en forsknings-, udviklings- og produktionsbooster af amerikanske halvledere og andre teknologier. Grundstenen i og forudsætningen for nye teknologier er halvledere (eng. semiconducters). Uden avancerede halvledere, ingen nye disruptive teknologier. For amerikanerne er halvledere fundamentalt et spørgsmål om national sikkerhed. Ifølge den amerikanske handelsminister Gina Raimondo, handler halvleder-spørgsmålet om at opnå en teknologisk fordel – eksportkontrol handler om at bevare den. Eksport af halvledere og især halvledere beregnet til kunstig intelligens er udsat for nogle af de mest vidtgående restriktioner.

 

Konkret bør virksomheder gøre sig bekendt med Biden-administrationens nationale sikkerhedsstrategi, der blev præsenteret i 2022. Strategien peger Kina ud som den eneste konkurrent
_______

 

Det gør den i sig selv vigtig at holde øje med. Loven fik bl.a. de ledende koreanske halvlederproducenter Samsung og SK Hynix til at reevaluere deres Kina-engagement. Men den rummer mere end det, og det vil være for snævert alene at betragte CHIPS Act som industripolitik for halvledere. Den er et kig ind i, hvordan USA vil styrke forsyningskæder, konkurrence og adgangen generelt til teknologier, der vurderes kritiske ift. national sikkerhed. Og som sådan også hvad der kan forventes af støttende handels- og sanktionspolitiske tiltag.

Foranlediget af støtten til Ukraine er det i USA blevet et stadig større tema, at våben- og ammunitionslagre tømmes (for) hurtigt, og at der er udsigt til mangel på bl.a. metaller og sjældne jordarter, halvledere, højtemperaturmaterialer, mikroelektronik og en række andre højteknologiske produkter. Manglerne skærpes, når det også sættes ind i rammerne af en konflikt med Kina over Taiwan. Loven giver mulighed for at kontrollere private virksomheder med henblik på at sikre staten kritiske forsyninger, og derfor skal virksomheder også have blik for, hvordan og overfor hvem den amerikanske Defence Production Act bliver anvendt.

Et andet og sidste element er eksportkontrol og screening af ind- og udgående investeringer. Med en voksende og stadig mere finmasket amerikansk eksportkontrollovgivning, der håndhæves eksterritorialt, går tendenserne for europæiske virksomheder i retning af, at de skal orientere sig mere og mere mod amerikansk lovgivning. Virksomheder skal derfor også følge udviklingen i amerikansk handels- og sanktionspolitik, herunder hvilke (kinesiske) virksomheder, der blacklistes på BIS’ Entity List og hvorfor, og hvilke teknologier disse virksomheder er involveret i.

Nye disruptive teknologier er så potente i sig selv og i kombination med andre teknologier – fx kunstig intelligens, autonome systemer og robotteknologi og evt. kombineret med våbensystemer – at det ikke længere er tilstrækkeligt at beskytte egne industrier og teknologier. Screening af udgående investeringer og kapital er nyeste skud på stammen i handels- og sanktionspolitiske redskaber. Redskabets oprindelige lovforslag fra senatorerne Bob Casey (D) og John Cornyn (R) blev dog ikke vedtaget i sin oprindelige form, men tankerne og en begrænset version fandt vej til den amerikanske CHIPS Act, ligesom Biden-administrationen har anerkendt behovet for en udgående investeringsscreeningsmekanisme, der kan lukke af for kapital til kinesiske virksomheder inden for kritiske teknologier. Der er meget, der taler for, at redskabet vil blive mere udbredt og rettet mod de virksomheder, der udvikler konkrete teknologier og produkter, der er særligt betydende for national sikkerhed. EU er naturligvis nødt til at følge trop og have tilsvarende defensive/offensive instrumenter. Kommissionen vil da også ifølge dets arbejdsprogram se nærmere på udgående investeringsscreening i løbet af 2023.

I beskyttelsen af teknologier gennem eksportkontrol ligger også forskningssamarbejder. Herhjemme har Uddannelses- og Forskningsministeriet være ude med en ikke helt uvæsentlig rapport. Rapporten fik lov at flyve under radaren op til afstemningen om forsvarsforbeholdet, men den kaster lys på, at teknologi ikke alene krydser grænser i form af fysiske produkter. Konklusionen var en sammenkobling af forskning, national sikkerhed og konkurrenceevne – og en løftet pegefinger til universiteterne (selvom pointen åbenlyst også er gældende for private virksomheders forskningssamarbejder) om, at der skal ske et paradigmeskifte i den danske tilgang til international forskning og innovation. Universiteterne (og virksomheder) skal være langt mere kritiske, når de samarbejder med partnere i andre lande som fx Kina. Den danske rapport lægger sig desuden i samme spor som EU Kommissionens „Tackling R&I Foreign Interference‟ og den amerikanske „Guidance for Implementing National Security Presidential Memorandum 33 on National Security Strategy for United States Government Supported R&D‟.

Problemstillingen, der bunder i Kinas ønske om at styre forskning og teknologisk udvikling i retning af strategiske interesser, indrammes af et citat fra Xi Jinping i forbindelse med en tale til en gruppe forskere i september 2020: ”Forskning har ingen grænser, men forskere har moderlande.” Det sætter i den grad streg under, at danske og europæiske virksomheder skal være opmærksomme på, at deres kinesiske samarbejdspartnere er under et stadig stigende pres for at levere på statens ambitioner.

 

Danske og europæiske virksomheder skal være opmærksomme på, at deres kinesiske samarbejdspartnere er under et stadig stigende pres for at levere på statens ambitioner
_______

 

Flere sammenstød med Kina venter

Her er det vigtigt for europæiske virksomheder at holde øje med de nationale strategiske planer fra Beijing, der får indflydelse på amerikansk national sikkerhed. Kina anlægger meget langsigtede perspektiver på sine geopolitiske og geoøkonomiske udfordringer (i modsætning til Vesten, der er farvet af det virksomhedskapitalistiske fokus på næste kvartals bundlinje), hvilket faktisk giver virksomheder en mulighed for at se tendenser og handle i tide.

Kina søger aktivt at omgå sin teknologiske og handelsmæssige afhængighed af Vesten og styrke sin økonomiske modstandsdygtighed gennem den nationale plan, „Dual Circulation‟, der sigter mod at udvide det enorme kinesiske hjemmemarked og samtidig styrke den udenlandske efterspørgsel – bl.a. ved hjælp af de nye Silkeveje og „China Standards 2035‟, der kan muliggøre, at Kina kan skabe sin egen teknologiske blok ved at eksportere sine teknologiske standarder. Strategien ”Militær-Civil Fusion” (MCF) er imidlertid det, der får det til at løbe koldt ned ad ryggen i Washington. MCF sigter mod at styrke Kinas evne til at blive en økonomisk, teknologisk og militær supermagt ved at fusionere landets militære og civile ressourcer inden for industri, forskning og teknologi. Strategien er dermed også den primære driver for den amerikanske afkoblingspolitik, når det kommer til at begrænse Kinas adgang til disrupterende teknologier.

I efterårets 20. partikongres i Beijing var fokus således også på national sikkerhed, og det stod klart, at vi vil se øget centralisering, institutionalisering og generel større statslig indblanding i Kina. Som i USA er national sikkerhed i Kina blevet til governance. Mercator Institute for China Studies (MERICS) beskriver, hvordan ”Xi har gjort national sikkerhed til en kernekomponent i partiideologien – til en statsdoktrin, der gennemsyrer alle aspekter af Kinas regeringsførelse. I dag er det nationale sikkerhedsarbejde i Kina ikke kun beregnet til at afværge trusler, men at proaktivt identificere potentielle nye trusler – indenlandske og internationale. Det vil ramme udenlandske virksomheder i Kina, der pga. det kinesiske markeds størrelse bliver viklet mere ind i den kinesiske økonomi og innovationsmæssige økosystem.

Vi kan med andre ord forvente flere politiske sammenstød mellem Kina, USA og Europa, og når summen hedder ”I Kina, for Kina” vil virksomheder, der på den ene eller anden måde er til stede i det kinesiske marked, blive trukket ind i krydspresset mellem egne regeringer og Kina. Derfor er det nødvendigt, at virksomheder følger kinesiske policy og regulatoriske udspil og løbende revurderer og tilpasser deres risikoprofiler.

National sikkerhed er samfundsansvar

Hos danske og europæiske myndigheder og regeringer, mangler der en erkendelse af, at virksomhederne og deres konkurrenceevne vil blive betragtet som væsentlig del af national sikkerhed, men også at samme myndigheder og regeringer derfor bliver nødt til at gøre mere for at vejlede virksomhederne i at navigere i den geopolitiske virkelighed.

Her er den amerikanske handelsminister Gina Raimondo anderledes klar i spyttet: „Jeg hører ofte fra amerikanske virksomhedsledere om de udfordringer, som dette hastigt skiftende politiske miljø stiller til deres evne til at træffe smarte, langsigtede investeringsbeslutninger. Og selvom jeg bestemt forstår denne udfordring, kan vores politikker ikke være statiske. De skal løbende tilpasse sig det dynamiske samspil mellem teknologiske forandringer og national sikkerhed. Men i et så komplekst miljø er det op til os i regeringen at give den klare og konsekvente vejledning, som erhvervslivet behøver for at få succes; at være så rådgivende og gennemsigtig som muligt for at minimere forstyrrende forandringer og at vedtage foranstaltninger multilateralt. Vi er forpligtet til et stærkt og levende partnerskab med vores private sektor.‟ Biden-administrationen lægger heller ikke skjul på, at virksomheder kommer til at skulle bidrage til national sikkerhed, og Raimondo fortsætter: „Samtidig er det op til den private sektor at erkende, at vi opererer i et fundamentalt anderledes strategisk miljø end for ti år siden, og at arbejde sammen med os for at realisere vores økonomiske og nationale sikkerhedsmål.‟

Hvis ikke også Kina skal udvikle sig til en ”sort svane”, som tilfældet har været med Ukraine – at Ruslands angreb, at afhængigheden af russisk olie og gas og at de følgende konsekvenser for erhvervslivet på ingen måde kunne forudses – er der flere aktører, der skal op på en noget større klinge, og det i et betydeligt tættere samarbejde mellem erhvervslivet, eksperter, forskere, myndigheder og politiske beslutningstagere for at gøre geopolitik til en anvendelig størrelse for virksomhederne.

 

Hvis ikke også Kina skal udvikle sig til en ”sort svane”, som tilfældet har været med Ukraine, er der flere aktører, der skal op på en noget større klinge
_______

 

Anders Aaselund Høier (f. 1976) er uddannet cand.jur. og arbejder som chefjurist. Han er tidligere embedsmand i staten, befalingsmand i Hæren og veteran.

ILLUSTRATION: Beijing, 24. februar 2023: En kinesisk soldat holder vagt efter en pressekonference med EU på årsdagen for Ruslands invasion af Ukraine [FOTO: Mark R. Cristino/EPA/Ritzau Scanpix]