Anders Aaselund Høier i RÆSON KOMPAKT: Er det gået op for politikerne, hvad der venter den private sektor?

23.06.2023

Det er den private sektor i Europa og USA, der i kraft af at være den primære udvikler af nye teknologier, bliver drivkraften i den geopolitiske konkurrence med Kina. Men er det gået op for politikerne, myndighederne eller virksomhederne?

KOMPAKT af Anders Aaselund Høier

I foråret fik Danmark en ny udenrigs- og sikkerhedspolitisk strategi, ligesom strategier for forsyningssikkerhed og globalisering er på trapperne. I Tyskland har kansler Scholz for nylig præsenteret den første nationale sikkerhedsstrategi. USA fik en ny af slagsen i oktober 2022, der sammenflettes med en cybersikkerhedsstrategi og en strategi for standardisering af kritiske og nye teknologier fra henholdsvis marts og maj i år. Også Storbritannien reviderede i marts sin sikkerheds-, forsvars-, udviklings- og udenrigspolitik. I dag, d. 20. juni, præsenterede EU-Kommissionen så en ny strategi for økonomisk sikkerhed. Strategien centrerer omkring styrkelse af kritiske teknologier, og udstikker en række initiativer inden for bl.a. forskningssikkerhed, investeringsscreening, eksportkontrol, og forskning og udvikling af teknologier med dobbelt civil-militær anvendelse.

Det er blot nogle få eksempler ud af en lang liste, men det nye er, at det ser ud til, at der er sket et skifte i den måde, Europa og USA betragter, hvad der skal til for at kunne konkurrere geopolitisk med særligt Kina. Vesten er ved at erkende, at det kræver betydelig mere ensretning, dybere integration af adskillige områder og forening af nationale indsatser, og koordinering af samme med allierede og andre samarbejdspartnere.

Konsekvenserne ved ikke at adressere den geopolitiske konkurrence på en tværgående og sammenhængende måde har igennem længere tid kunne læses i en række rapporter og analyser, der placerer Europa og USA på nedadgående kurver ift. Kina. En af de seneste er Australian Strategic Policy Institutes (ASPI) Critical Technology Tracker. De overordnede konklusioner er, at Kinas globale forspring strækker sig til 37 ud af 44 teknologier, og dækker en række afgørende teknologiområder, der spænder over forsvar, rumfart, robotteknologi, energi, miljø, bioteknologi, kunstig intelligens, avancerede materialer og nøgleområder inden for kvanteteknologi. Men også at Kinas forspring er et produkt af bevidst design og langsigtet politisk planlægning, som gentagne gange skitseret af Xi Jinping og hans forgængere.

Beijing har netop haft fokus på omfattende og sammenhængende nationale planer og strategier. Silkevejene, Made In China 2025, China Standards 2035, Militær-Civil Fusion (MCF), Dual Circulation og Global Security Initiative (GSI) understøtter alle Kinas geopolitiske konkurrenceevne og dermed den nationale sikkerhed.

 

I modsætning til Kina har Vesten, så længe der ikke er tale om krigsøkonomi, begrænsede styringsmuligheder over for private virksomheder
_______

 

Virksomheder er det primære geopolitiske våben

Det er den private sektor i Europa og USA, der, i kraft af at være den primære udvikler af nye teknologier, i vid udstrækning bliver drivkraften i den geopolitiske konkurrence med Kina. Med en meget sparsom debat ser det dog ikke ud til at være gået helt op for danske virksomheder. Men det er det, de mange nye strategier indvarsler.

I modsætning til Kina har Vesten, så længe der ikke er tale om krigsøkonomi, begrænsede styringsmuligheder over for private virksomheder. Konsekvenserne af de mange nye strategier er dog, at erhvervslivet fra det politiske beslutningsniveau i højere grad bliver set i en tættere sammenhæng med andre områder, når det kommer til initiativer, der skal styrke den geopolitiske konkurrenceevne. Gensidige afhængigheder der bliver set igennem en prisme af national sikkerhed, som omfatter alt fra militær, teknologi, forsyningskæder, forskning, investering og klima til undervisning.

Virksomheder bør derfor bide mærke i, at Vestens indbyrdes koordinering og implementering af stadig flere nationale strategier vil medføre større statslig indblanding og fokus på, også fra allierede, hvordan industrier, brancher og virksomheder agerer, når det kommer til forhold, der ud fra en statslig strategisk analyse har geopolitisk betydning. Det kunne fx være, hvordan virksomheder vælger at omlægge deres kinesiske forsyningskæder, hvordan teknologiinvesteringer foretages eller den amerikanske regerings udpegning af hollandske ASML (producent af fotolitografisystemer til brug for fremstilling af mikrochips), der endte med en bilateral aftale om skrappere eksportkontrolregler. Netop koordinering af forsyningskæder, udvikling af nye teknologier og eksportkontrol er hovedområder for det europæisk-amerikanske Handels- og Teknologiråd. Ved etableringen af Rådet i juni 2021 blev det bl.a. pga. de problematiske transatlantiske handelsforhold ikke spået mange chancer. Men både EU og USA har siden udvist en vedholdenhed, hvilket givetvis skyldes bevidstheden om, at både EU og USA er geopolitisk presset til at stå nogenlunde samlet, når det kommer til nøgleforhold inden for global handel, økonomi og teknologi.

Rustes virksomhederne til den geopolitiske samfundsopgave?

Det er de politiske beslutningstagere, der beslutter, hvilke forhold der udgør så store geopolitiske sikkerhedsrisici, at erhvervslivet skal handle på dem. Med de mange nye danske, europæiske og amerikanske strategier er det imidlertid ikke blevet lettere. Selvom den nye danske udenrigspolitiske strategi har ambitioner om, at den geopolitiske virksomhedsrådgivning skal styrkes, skal danske virksomheder selv kunne begå sig. De skal selv kunne analysere og se de gensidige geopolitiske afhængigheder til andre områder.

Myndighederne vil nemlig have en klar grænse for, hvor meget de vil oplyse og involveres – og den grænse ligger med overvejende sandsynlighed noget lavere end det, der er lagt op til. Danske myndigheder vil oplyse om vedtaget politik, regler og lovgivning, og hvordan disse skal forstås. Muligvis bliver det også udstrakt til at omfatte udenlandsk lovgivning, som fx eksportkontrol- og investeringsscreeningsregler. Men det er ikke tilstrækkeligt. Det, virksomhederne har brug for fra myndighedernes virksomhedsrådgivning i den hastigt skiftende geopolitiske verden, er information, der gør virksomhederne i stand til så vidt muligt at handle på forkant. Det er udpegning af industri-, branche- og sektorrelevante geopolitiske forhold og analyser, der optegner tendenser.

Måske har de politiske beslutningstagere og myndigheder heller ikke selv helt forstået den opgave, der venter den private sektor i den geopolitiske konkurrence? ■

 

Det, virksomhederne har brug for fra myndighedernes virksomhedsrådgivning i den hastigt skiftende geopolitiske verden, er information, der gør virksomhederne i stand til så vidt muligt at handle på forkant
_______

 

Anders Aaselund Høier (f. 1976) er uddannet cand.jur. og arbejder som chefjurist. Han er tidligere embedsmand i staten, befalingsmand i Hæren og veteran.

ILLUSTRATION: Shanghai, 7. november 2022: VR-eksperiment hos Meta ved sidste års China International Import Expo [FOTO: Tang Ke/AP/Ritzau Scanpix]

Apropos denne artikel:

Vil Silicon Valley redde eller smadre Vesten? Mikkel Vedby med Anders Theis Bolman i Lille Land, Hvorhen

Pâkzâd og Lindstad: Trump indleder en global toldkrig – Norden viser en bedre vej

Interview med Helen Thompson: Her er rationalet bag Trumps tariffer

Tao Bjørn & T. N. Sørensen i RÆSON SØNDAG: Trump tager fejl, hvis han tror, at Kina ikke kan gengælde handelskrigen. Beijing er klar og forberedt til tænderne

Ukrainebrief 4. april: Er Kreml pludselig åbne for sikkerhedsgarantier til Ukraine?

Sten Rynning: Det ser skidt ud for Trumps plan om at stoppe krigen hurtigt