Alberte Bové Rud i RÆSON KOMPAKT: Hele sit liv var Berlusconi en polariserende figur, men i et øjeblik samler han i dag Italien

12.06.2023

RÆSON KOMPAKT er en serie af korte, aktuelle analyser (en del af RÆSONs betalingshold).

Af Alberte Bové Rud

Silvio Berlusconi døde i morges (12. juni). I tiden op til havde der været ustandselige forlydender om nyindlæggelser – afløst af lettede udmeldinger om, at han var udskrevet og i bedring.

Nyhedsmedier, venner og kolleger har haft god tid til at vælge deres ord med omhu, når de i offentligheden nu kommenterer Berlusconis endeligt. Måske er det medvirkende til, at fleste mindeord er enslydende: Alle udtrykker forventeligt medfølelse med hans nærmeste. Både politiske allierede og rivaler indstiller arbejdet af respekt for Berlusconi og hans efterladte. Den tidligere neoliberale premierminister, Matteo Renzi, om hvem Berlusconi ikke havde meget tilfælles med udover en glæde ved rampelyset, er endda gået så langt som til at sige, at hele Italien græder med Berlusconis familie.

Hele sit liv var Berlusconi en polariserende figur hele sit liv, men i sin død formår han, at få politiske figurer til at enes. Uanset partifarve melder et enigt Italien, at Berlusconi var primær pennefører for et væsentligt og igangværende kapitel i italiensk politik.

Hans politiske karrieres hjørnesten står tilbage som rundpiller i italiensk politik. Særligt må man tilskrive Berlusconi populismens rygstød, mediernes tabloide drejning når det gælder dækningen af politikere og deres privatliv og ikke mindst: Indlemmelsen af den yderste højrefløj i det pæne selskab. Uden Berlusconi, ingen Meloni-regering.

Spørgsmålet er nu, om Meloni foruden at være arvtager af Berlusconis symbolske arv, også arver ham magtmæssigt. Berlusconis parti, Forza Italia, vil formentlig dø med ham. Hvis ikke formelt, så uformelt, når de faderløse skal skændes om, hvilken retning de skal gå og ikke mindst om, hvem der skal lede dem. En del parlamentarikere og senatorer vil lede efter en ny lederfigur. Nogle vil søge under Melonis vinger. Andre vil finde ly andre steder på højrefløjen, nogle vil måske sågar skifte ham og blive mere midtersøgende. Det vil ligne italiensk politik dårligt, hvis der ikke også er et nyt parti i støbeskeen.

Men: Lige meget hvad udfaldet bliver, vil ingen kunne fylde Berlusconis flamboyante og forføriske rolle, der i næsten tre årtier fortryllede en stor – omend stadig mindre – del af italienerne. Selvom han nu definitivt er fortid, vil han fortsætte med at spøge, og i hans ånd vil det afstedkomme en offentlig slåskamp, når boet efter ham skal gøres op. ■

 

I hans ånd vil det afstedkomme en offentlig slåskamp, når boet efter ham skal gøres op
_______

 

ILLUSTRATION: Berlusconi inden medvirken i et tv-program, 2008 [foto: Alberto Pizzoli/AFP/Ritzau Scanpix]

Apropos denne artikel:

På vej i april: Det nye trykte nummer. Tegn abonnement idag og få bladet med posten inden udgivelsen: Fortsat blot 250 kr./året, 200 for studerende+pensionister

Malthe Dahl: Kan Le Pens parti omsætte vreden til vælgere – eller har Trump givet højrestøtterne kolde fødder?

Geopol med Mikkel Vedby og Lars Struwe: Anti-trumpisme er vestlige politikeres nye trumfkort

Per Øhrgaard: Når dannelsen går tabt, bliver demokrati til populisme

Tidligere arrangementer i 2025

Svend Roed Nielsen: Vi er ikke forsvarsløse mod Trumps handelskrig. Tværtimod – EU har et stærkt kort på hånden