Vinther og Vlk: Den digitale verden skal politiseres

25.11.2022

RÆSONS KOMMENTARSERIE er gratis – takket være vores abonnenter: Magasinet er totalt uafhængigt og modtager ingen støtte. Klik her for at tegne abonnement: 12 måneder koster blot 250 kr./200 for studerende og pensionister

Tilmeld dig RÆSONs gratis nyhedsbrev her (udsendes kun, når vi bringer nye artikler)

”Det er ikke et bredt vi, der har skabt den digitale udvikling her til lands. Den er tværtimod blevet trukket ned over hovedet på os af små bobler af professionelle bag lukkede døre i styrelser, ministerier og private selskaber. MitID, Digital Post og Sundhedsportalen er alle tiltag, der er besluttet i Digitaliseringsstyrelsen, der bor i Finansministeriet, helt uden for offentlighedens opmærksomhed. Dét er beslutninger, der burde være politiske.”

Kommentar af Mikkel Vinther og Tomas Vlk, Kritik Digital

I slutningen af oktober skrev Mikkel Flyverbom tech-klummen “Valgkampen ignorerer et af vor tids vigtigste emner” i Politiken. Her problematiseres den digitale verdens fravær som tema i valgkampen. I indlægget forsøger Flyverbom at parkere diskussionen om “for” eller “imod” mere digitalisering, og efterspørger i stedet mere politisk debat på området. Desværre bevarer indlægget en passiv tone af, at “nogen burde gøre noget”. At nogen burde få den digitale verdens problemstillinger til at fylde i valgkampen, i den politiske debat og i den brede befolkning.

Den tone er påfaldende for os. Vi er frivillige, politiske aktivister i den digitale verden i ungdomsbevægelsen Kritik Digital, der går kritisk til den digitale verdens magthavere. Vi kender godt til den følelse af magtesløshed. Flyverbom derimod er udover at være professor på CBS medlem af eller formand for de tre mest magtfulde statslige råd og ekspertgrupper i den digitale verden: Digitaliseringsrådet, Dataetisk Råd samt regeringens ekspertgruppe om techgiganter..

Hvordan skal vi opildne vores frivillige medlemmer til at engagere sig i den digitale verdens politiske debat med nuancer, uenigheder og kompromiser, når selv Flyverbom opleves som magtesløs? Og hvis Flyverbom er magtesløs, hvem har så magten?

Den digitale verden er afpolitiseret

Flyverbom skriver, at teknologi er menneskers ansvar ligesom så meget andet, vi har skabt. Der er bare et problem: Det er ikke et bredt vi, der har skabt den digitale udvikling her til lands. Den er tværtimod blevet trukket ned over hovedet på os af små bobler af professionelle bag lukkede døre i styrelser, ministerier og private selskaber.

På den ene side har vi staten, der med automatiserede selvbetjeningsløsninger har effektiviseret store dele af den offentlige sektor med digitalisering, der fungerer rigtig godt, hvis du har eller kender en person med gode digitale kompetencer. Har du ikke den slags kompetencer, er du tabt. Her forestiller vi os, at staten har haft en betragtelig besparelse – det er vel derfor, man effektiviserer – og således har staten som institution altså gevinst ved digitaliseringen. Beslutningen herom er bare ikke truffet af befolkningen. Folketinget har ikke initieret, behandlet og vedtaget MitID, Digital Post-løsninger og Sundhedsportalen. Det er besluttet i Digitaliseringsstyrelsen, der bor i Finansministeriet, helt uden for offentlighedens opmærksomhed. Digitaliseringsstyrelsen er altså en sådan boble af professionelle, der træffer beslutninger om millioner af danskeres hverdag. Den slags beslutninger vil vi definere som politiske.

 

Over de sidste mange år er giganternes indtjening kun steget, blandt andet fordi hele statssystemer som det danske omfavner den ’gratis’ eller billige og effektive teknologi
_______

 

På den anden side har vi tech-platformene. Over de sidste mange år er giganternes indtjening kun steget, blandt andet fordi hele statssystemer som det danske omfavner den ’gratis’ eller billige og effektive teknologi. Derfor har man i kommuner kunnet lave Chromebook-aftaler med giganten Google, som har sat sine service-priser under markedsprisen, fordi de ved, at de kan tjene flere penge i det lange løb ved at blive skolebørnenes mest velkendte platform – alt imens børnenes data høstes til selskabets gevinst. På den måde sparer kommunen penge, sætter flueben ved effektivisering, og tech-platformene øger profitten. Den slags beslutninger vil vi også definere som politiske.

Staten og tech-platformene har altså indtil nu haft gevinst ved ikke at politisere den digitale verdens udfordringer og løsninger. Konsekvenserne rammer borgerne.

Træk digitaliseringen ind i Folketinget

Over de seneste år har forskere, ministre og statslige råd stået i kø for at råbe, at techgiganterne ødelægger demokratiet. Men diagnosen er i sig selv kun udgangspunktet for den politiske debat om emnet.

Hvis vi skal videre fra apatien og de simple diagnosers tid, må den politiske debat påbegyndes for alvor, fodres og føres helt ind i Folketinget. Det kan ikke overlades til en snæver kreds af professionelle. Det er selvfølgelig ikke Flyverboms skyld, at politikerne ikke har taget den digitale verdens dagsordner til sig i valgkampen, men Flyverbom er en af magthaverne i den digitale verden. Så hvor skal den politiske udvikling komme fra? Ansvaret for at facilitere og udvikle en politisk debat om den digitale verden påhviler dem, der tjener deres daglige hyre på dette komplekse politiske felt, og som sidder i de magtfulde statslige råd.

Vi har tre overordnede anbefalinger til politiske tiltag, der er oplagte at tage fat i lige nu.

1. Træk digitaliseringen ind i Folketinget. Både den offentlige digitalisering og den kommercielle, digitale verdens uønskede konsekvenser på vores samfund kan vi diskutere politisk på højeste niveau. Det kræver blot viljen til faktisk at politisere området. Ville MitID-hastværket være blevet pålagt så mange “digitalt udsatte” så hurtigt, hvis hele Folketinget havde haft mulighed for indsigelser inden vedtagelse? Vi tror det ikke. Derfor må der oprettes et fast digitaliseringsudvalg i Folketinget, som også Dansk IT har ønsket.

2. Etablér et Digitaliseringsministerium. I øjeblikket er offentlig digitalisering og forsøg på kontrol af techgiganterne splittet op mellem Finansministeriet, Erhvervsministeriet og Kulturministeriet. Desuden agerer en ‘tech-ambassadør’ Danmarks ansigt udadtil på området internationalt, hvilket i vores vurdering er den ultimative embedsliggørelse af området. Lad os få en minister på området, som kan lægge arm med erhvervslivet, beskytte borgernes interesser og sikre en demokratisk og skånsom yderligere digitalisering i Danmark. Vores ønske er på linje med flere IT-ordførere i Folketinget.

3. Aktivér civilsamfundet i den digitale debat. Statslige organer som Digitaliseringsrådet og Dataetisk Råd må skabe rammerne for folkelig politikudvikling og aktivere civilsamfundets stærke aktører. Politiske ideer kommer i høj grad fra NGO’er og borgergrupper, så hvis vi ønsker gennemtænkt og innovativ samfundsopbygning i den digitale verden, må statsinstitutionerne pleje idéernes vækstlag. ■

 

Ville MitID-hastværket være blevet pålagt så mange “digitalt udsatte” så hurtigt, hvis hele Folketinget havde haft mulighed for indsigelser inden vedtagelse?
_______

 

Mikkel Vinther (f. 1993) er leder af Kritik Digital og Tomas Vlk (f. 1992) er ledelsesmedlem i Kritik Digital.

Apropos denne artikel:

Vestenskov & Streubel-Kristensen i RÆSON SØNDAG: Eufori og et væltet diktatur fører oftere til borgerkrig end politisk stabilitet

Hendricks & Møller-Sørensen i RÆSONs nye trykte nummer: Elon Musk har sigtet efter stjernerne. Nu er verdensherredømmet inden for rækkevidde

Mads Dalgaard Madsen i RÆSONs nye trykte nummer: Velkommen til Donald Trumps Washington

Geopol med Mikkel Vedby og Lars Struwe: Hvilke kriser venter i 2025?

Trine Pertou Mach (EL): Bør vi stadig være parate til at følge USA ud over kanten?

Asger Røjle i RÆSONs nye trykte nummer: Kim Jong-uns hidtil mest risikable beslutning