Ukrainsk journalist: Jeg tror, russernes moral vil falde over vinteren
09.12.2022
”Nu leges der på gaden, selv i Poljanka – en by, der bogstaveligt talt blev jævnet med jorden af russiske bomber. Folk bor der nu. De kan gå frit, de kan tale med folk, de kan bære ukrainske flag. Det er det, vi har ventet på så længe. Men nu er der en frygt for at gå ind i vinteren og ikke vide, om vi vil overleve de kolde måneder forude.”
Interview med Asami Terajima, journalist ved The Kyiv Independent, af Michael Ellegaard
RÆSON: Hvordan vil du beskrive den nuværende humanitære situation i Ukraine?
TERAJIMA: Det afhænger virkelig af befolkningen og det område, vi taler om. Der er mennesker i Ukraine, der bor i distrikter, der hverken har stabil elektricitet, vand eller varme, men det er kun en del af befolkningen. For de fleste mennesker, især dem, der bor i landets østlige og sydlige del, har det været rigtig svært.
Problemet er, at folk har svært ved at forlade deres hjem. Først og fremmest fordi det er deres hjem, men også fordi de ikke økonomisk har mulighed for at gøre det. Og selvom dem over 30 siger, at de vil yde økonomisk støtte, er der mange mennesker, der er flygtet til en anden by i Ukraine, som derefter er blevet nødt til at vende tilbage, fordi det er svært at finde en lejlighed, hvor ens familie kan bo, ligesom det er svært at finde mad. Og den månedlige støtte, som disse mennesker får som internt fordrevne i Ukraine, er omkring 2000 Hryvnia (ca. 385 kr., red.), hvilket dybest set er ingenting.
Så for disse mennesker er problemet, at det er virkelig svært at finde job, fordi de nu er i en ny by, og mange af dem ikke har den rette uddannelse. De skal starte fra nul. Og de har også et følelsesmæssigt traume fra krigen, og mange af dem har også mistet deres slægtninge eller folk, de kender. Så at forvente, at de bare begynder at arbejde i en ny by, så de kan opfostre deres familie, er virkelig svært.
Mange mennesker opholder sig faktisk i områder, hvor krigshandlinger foregår. For selvom beskydningen er intens, folk dør hver eneste dag, og bygninger bliver ødelagt, så har disse mennesker ikke midlerne til at flygte.
I syd er mange mennesker forblevet under russisk besættelse – også på grund af lignende årsager, og fordi de først og fremmest ikke ønskede at opgive deres by, bare fordi russerne kom. Men også fordi de forstod, at deres økonomiske situation ville blive meget svær. Så de besluttede at blive, indtil de ukrainske styrker ville komme og befri byen.
Jeg var lige i syden, hvor livet stadig er meget svært, tre uger efter ukrainske styrker har befriet byen. Det meste af Kherson er bedre nu, fordi der er flere husstande, der har fået elektricitet, men i forstæderne omkring Kherson er der stadig hverken elektricitet, vand, gas eller varme. Jeg tilbragte en uge i den sydlige del af de befriede områder i Kherson-regionen, og jeg kunne ikke lade være med at tænke på, hvor hurtigt byen og forstæderne kom sig, især Kherson. Ukrainere hjælper alle til, og modstandskraften har været så fænomenal. Det er det samme i Kyiv-regionen, hvor russerne var i udkanten af byen, og ligene lå på gaden. De lokale myndigheder har sørget for hurtigst muligt at etablere elektricitet og forsyninger, så folk kan vende tilbage til deres normale liv.
Nu leges der på gaden, selv i Poljanka – en by, der bogstaveligt talt blev jævnet med jorden af russiske bomber. Folk bor der nu. Selvfølgelig kan de ikke bo i lejligheder, der er ødelagt. Og selvfølgelig er det svært at komme sig på et følelsesmæssigt plan. Men vi kan se, hvor hurtigt de er i stand til at genopbygge, så de kan fortsætte med at leve deres liv på trods af vanskelighederne. Det er en styrke, ukrainerne har, som jeg ikke har set nævnt ret meget, og det vil hjælpe os gennem hele krigen.
Men folk gennemlever virkelig alvorlige situationer, selv efter befrielserne. Det er godt, at de kan gå frit, de kan tale med folk, de kan bære ukrainske flag. Det er det, vi har ventet på så længe, men nu er der en frygt for at gå ind i vinteren og ikke vide, om de vil overleve de kolde måneder forude.
Hvordan tolker du Ruslands strategi om at målrette angreb mod civil infrastruktur?
Russernes angreb har siden 2014 været målrettet den civile infrastruktur. Men det er rigtigt, at vi siden den 10. oktober har set flere målrettede angreb på energiinfrastruktur. Det er godt planlagt. Rusland har viden om det indre af Ukraine og ved, hvordan energisystemet fungerer. Så det er angreb, som er godt koordineret med energieksperter. For første gang nogensinde har vi set strømafbrydelser og vandafbrydelser i Kyiv og andre storbyer.
Men disse angreb skræmmer ikke ukrainerne. Det er mere, som om de gør os vrede. Vi prøver bare at leve og hele tiden finde løsninger. Men det er selvfølgelig meget svært, fordi ødelæggelserne skaber problemer, der ikke kan løses af én person.
Desværre leverer de vestlige allierede ikke med den hastighed, Ukraine har brug for – særligt på grund af frygten for at eskalere og blive involveret
_______
Mangler Ukraine militært udstyr til beskyttelse af civil infrastruktur?
Det, Ukraine virkelig fokuserer på nu, er luftforsvar. Tyskland har tilbudt det til Polen, og Polen har sagt, at det skulle gå til Ukraine, men NATO er bekymret for at give det til Ukraine, fordi de er bange for, at det vil eskalere krigen.
Vi ved ikke, om Ukraine vil modtage det Patriot-system, som er det mest avancerede luftforsvarssystem, som NATO har. Men der er stærkt brug for det, for vi kan ikke tåle mange flere angreb, uden at det bliver umuligt at håndtere situationen.
Føler du, at Vesten og NATO har været for tøvende i forhold til at levere det nødvendige udstyr?
I løbet af den seneste måned har vi set forbedringer, fordi vi har modtaget militære midler, der virkelig har ændret krigens tidevand, og vi har modtaget luftforsvarssystemer – fx Aspide (italienske luft-til-luft og jord-til-luft-missiler, red.) – der er virkelig effektive.
Det er selvfølgelig fantastisk, men vi har brug for betydeligt mere. Og desværre leverer de vestlige allierede ikke med den hastighed, vi har brug for – særligt på grund af frygten for at eskalere og blive involveret.
I lyset af den forestående vinter, hvordan ser du så det langsigtede perspektiv – både civilt og militært – for den nuværende russiske strategi med at målrette angreb på civil infrastruktur?
De ukrainske styrker er bedre rustet til vinteren. De russiske styrker har ikke det nødvendige vinterudstyr. Russiske soldater skal normalt finde deres eget udstyr. Og mange af de russiske soldater kommer fra fattige regioner, hvor de ikke har pengene til vinterudstyret. Det vil blive sværere [for russerne, red.], når den kolde vintersæson rammer – først og fremmest at se ukrainske planter blomstre i foråret, men også at være i denne kolde situation uden fremskridt. Jeg tror, at moralen vil falde for russerne over vinteren.
For Ukraine vil det stadig være svært, men jeg tror, at vi har en chance. Jeg tror ikke, at der vil ske et lignende gennembrud, som det vi så i Kherson. Men jeg tror, at de ukrainske styrker har chancen for måske at gøre nogle fremskridt ved frontlinjen ved at bruge den fordel, de har af vintersituationen, den frysende jord og deres udstyr.
Hvad angår de civile forventer vi flere, og desværre mere alvorlige og dødelige, missilangreb på hele nationen. Rusland vil fortsætte med målrettede angreb mod ukrainsk energiinfrastruktur. Så Ukraine gør sit bedste for at forbedre sit luftforsvar på egen hånd, samtidig med, at det rækker hånden ud til sine vestlige partnere, for den bedste måde at forhindre endnu et angreb på energiinfrastruktur på er ved at øge luftforsvarskapaciteten.
Vi kan ikke tåle mange flere angreb, uden at det bliver umuligt at håndtere situationen
_______
Hvordan påvirker denne situation, hvor russerne retter sig mod civil infrastruktur, den offentlige moral i Ukraine?
Rusland har altid angrebet civil infrastruktur. Jeg tror, det var en viceembedsmand fra indenrigsministeren, der for et par dage siden sagde, at ud af alle russiske angreb mod Ukraine har kun tre pct. af dem ramt militære mål. For Rusland er det virkelig svært at gøre fremskridt på slagmarken, så de forsøger at skræmme civile ved at angribe dem. Og civile er meget nemmere at ramme.
Og jo, vi er bange for disse angreb, men de fleste mennesker i Ukraine fyldes snarere af vrede end frygt. Vrede mod russerne, hver eneste gang de sender et missil mod Ukraine. Jeg kan ikke se, at moralen falder.
Hvordan vil du vurdere russernes kapaciteter ift. fortsatte missilangreb hen over vinteren?
Rusland spilder de fleste af missilerne. Men den ukrainske efterretningstjeneste sagde d. 30. november, at de stadig har nok reserver til at fortsætte med at bombardere. Selvfølgelig er deres lagerbeholdning faldende, men de har stadig nok til at fortsætte bombardementet i den nærmeste fremtid.
Ifølge den ukrainske efterretningstjeneste ser det desuden ud til, at Rusland forhandler med andre lande, inklusive Iran, om våbenforsendelser. Og selvom Ukraines efterretningstjeneste ikke har observeret våbenoverførsel af missiler mellem Iran og Rusland endnu – kun af våbendroner – tror jeg, at det kan ske i den nærmeste fremtid. Rusland har sin egen måde at få våben på. Jeg tror ikke, at de løber tør for missiler. Bombardementet vil fortsætte.
Hvordan tror du, krigen vil udvikle sig hen over vinteren – både fra et humanitært såvel som et militært synspunkt?
Fra et militært synspunkt tror jeg ikke, at hverken Ukraine eller Rusland vil få et væsentligt gennembrud. Frontlinjen vil ikke rigtig bevæge sig. Jeg tror, at Rusland stadig vil fortsætte med at forsøge at erobre Bakhmut, som er den østlige by, de har forsøgt at erobre i næsten fem måneder, og som indtil videre er mislykkedes, og så tror jeg, at Donetsk oblast vil forblive ligesom det også. Russerne vil fortsat lide store tab, fordi de smider flere værnepligtige ind – mennesker der ikke aner, hvordan det er at kæmpe ved frontlinjen. Ukraine vil også lide tab, men ikke så store som de russiske.
Vi har over efteråret i både Danmark og Vesteuropa set høje stigninger i energipriserne. Frygter du, at vinteren i Europa vil underminere støtten til Ukraine?
Det har været vores vedvarende frygt i de seneste måneder. Jeg kan ikke se, at støtten falder endnu. Og jeg tror ikke, det kommer til at ske. Jeg tror, at Europa forstår, hvad Ukraine går igennem. Ja, der vil være folk, især i Tyskland, som er imod at støtte Ukraine for meget, fordi tyskerne i disse måneder har problemer med energipriserne. Men jeg tror ikke, at støtten vil falde markant på det officielle niveau i den tyske regering. De forstår, at de skal fortsætte med at støtte Ukraine, for hvis Ukraine taber, så ved du ikke, hvad russerne kan gøre. Og Rusland kan finde på alt. ■
Jo, vi er bange for angrebene, men de fleste mennesker i Ukraine fyldes snarere af vrede end frygt. Vrede mod russerne, hver eneste gang de sender et missil mod Ukraine
_______
Asami Terajima (f. 2000) er reporter ved The Kyiv Independent. Hun har tidligere arbejdet som erhvervsreporter for Kyiv Post, hvor hun havde fokus på international handel, infrastruktur, investeringer og energi.
ILLUSTRATION: Donetsk i Østukraine, 7. december 2014: En mand og sit barn går forbi krigsmindesmærket fra ‚Den store fædrelandskrig‛ (Anden Verdenskrig i Rusland) [FOTO: Maxim Shemetov/Reuters/Ritzau Scanpix]
![Kampen om magten: „En meget berigende politisk bog […] Anbefales til indkøb‟](https://d.raeson.dk/wp-content/uploads/2020/02/usa.trump_-300x274.jpg)
