Ukraine morgenbrief 9. maj: Putin til sejrsparaden i Moskva: „NATO planlagde invasion‟

09.05.2022

RÆSONs Ukraine morgenbrief udkommer hver anden morgen i hverdagene med et overblik over de vigtigste begivenheder det seneste døgn i forbindelse med invasionen af Ukraine.

Det er mandag den 9. maj, og ugens første briefing fra krigen Ukraine, der bl.a kommer til at handle om Putins tale ved fejringen af den årlige militærparade d. 9 maj, der markerer Sovjetunionens sejr over Nazityskland.

Vi starter dog med at se på, hvordan det går på slagmarken. I fredags kunne vi fortælle, at den russiske offensiv mere eller mindre er gået i stå, og at det i stedet er Ukraine, der lykkes med modangreb. Det er stadig det samme billede, der gør sig gældende efter weekenden. Institute for the Study of War skriver, at de ukrainske modangreb ved den østlige by Kharkiv har resulteret i markante resultater og har skubbet russerne tilbage. ISW vurderer, at Ukraine måske kan have held med at skubbe de russiske tropper helt tilbage til den russiske grænse i det område og skriver også, at de succesfulde ukrainske angreb tvinger russerne til at forstærke området med tropper, der skulle have været brugt andre steder. Du kan kigge på kort og læse mere om den udvikling her. Rusland fortsætter samtidig sine bombardementer flere steder i Ukraine, og søndag blev en skole ramt i en landsby i den østlige del af landet. Ifølge ukrainerne havde 90 mennesker søgt ly for bomberne på skolen, men 60 af dem er nu døde. Det kan du læse mere om her.

I Mariupol skulle alle civile nu været blevet evakueret fra stålværket Azovstal. Sådan lyder det fra repræsentanter fra den ukrainske Azov-battalion, der søndag talte med medierne via en stream inde fra deres bastion. De to repræsentanter fremstod blege og magre og bad om hjælp til at blive evakueret fra stålværket. Overgivelse er ikke en mulighed, da de ikke stoler på, at russerne vil skåne dem, og de bad om, at en tredjepart kunne hjælpe med at forhandle en evakuering på plads. De kritiserede også den ukrainske regering for at fejre evakueringen af de civile fra Azovstal, men samtidig at have svigtet landet ved ikke at forberede det ordentligt på den russiske invasion. Der skulle være 2.000 ukrainske soldater tilbage på stålværket, hvoraf 700 er sårede. Du kan læse mere om det her. Samtidig fortsætter russerne sine angreb på stålværket, og det kan du læse mere om her.

 

Putins tale markerede hverken en eskalering eller deeskalering, men gav NATO skylden for en uundgåelig konflikt i Ukraine, hvis navn ikke blev nævnt en eneste gang

_______

 

Med ingen udsigt til umiddelbare store militære sejre har det store spørgsmålet som sagt været, hvad Putin vil gøre og sige i dag. 9. maj er dagen, hvor Rusland fejrer sejren over Nazityskland, og det sker bl.a. med en stor militærparade i Moskva og en tale af den russiske præsident. Der har på den ene side været spekuleret i, at han ville bruge dagen til at optrappe konflikten ved officielt at erklære Ukraine krig og samtidig starte en stor mobilisering, der ville give adgang til langt flere russiske tropper. Samtidig blev der spekuleret i, at han ville deeskalere krigen ved at erklære en sejr og forklare den russiske befolkning, at målene er nået. Talen, der blev holdt i morges, markerede dog hverken nogle af delene, men gav NATO skylden for konflikten i Ukraine, hvis navn ikke blev nævnt en eneste gang. Samtidig forklarede Putin, at NATO planlagde en hemmelig invasion af Ruslands „historiske landområder‟ – herunder den annekterede Krimhalvø. Læs mere fra sejrsparaden og Putins tale her.

Vi har tidligere fortalt om klip fra russisk stats-TV, hvor der bliver talt om om NATO og Ukraine i heftige og fjendtlige vendinger. Men der er også eksempler på intern kritik. I klippet her sendt for nyligt ser man en russisk militær ekspert, der problematiserer ideen om en stor mobilisering af nye russiske soldater. Han siger bl.a., at det vil tage ret lang tid, og at de ældre russiske våben får det svært mod de moderne NATO-våben, som ukrainerne nu modtager. Du kan se hele klippet med undertekster her.

G7-landene, der er nogle af verdens stærkeste økonomier, sagde søndag i et virtuelt møde med Zelenskyj, at de vil udfase importen af russisk olie, for at lægge yderligere pres på den russiske økonomi. Der er foreløbig ingen detaljer om, hvornår det vil ske, men det fremgår, at det skal ske på en måde, der giver tid til at finde alternative forsyninger. G7, der består af USA, Canada, Storbritannien, Japan, Frankrig, Tyskland og Italien, lovede også at fortsætte den militære støtte til Ukraine. Det vil ske med økonomisk hjælp, våbenleverancer og deling af efterretninger. Du kan læse mere her.

I EU arbejdes der også på en ny sanktionspakke, der indeholder et stop for import af russisk olie, men landene er endnu ikke blevet enige. Søndag stoppede forhandlingerne uden resultat, og den store knast er, at nogle lande, især Ungarn og Bulgarien, er meget afhængige af russisk olie. Forhandlingerne handler bl.a. om, hvor lang tid EU-landene kan få til at gøre sig fri af den russiske olie, og det forventes, at de bliver genoptaget tirsdag. Det var dog forventningen, at der ville forelægge en aftale nu, og du kan læse meget mere om det her.

Vi er tilbage igen på onsdag, og indtil da skal du holde øje med sejrsparaden og reaktionerne på Putins tale, når Rusland markerer landets storhed og historie med en militærparade. ■

 

De to repræsentanter for Azov-battalionen fremstod blege og magre og bad om hjælp til at blive evakueret fra stålværket. Overgivelse er ikke en mulighed, da de ikke stoler på, at russerne vil skåne dem, og de bad om, at en tredjepart kunne hjælpe med at forhandle en evakuering på plads

_______

 

Artiklen er opdateret med flere detaljer efter Putins tale d. 9. maj, 11:52.

Apropos denne artikel:

Lars Struwe: Vance lægger vægten på sikkerhed og frygten for Kina. Om vi kan lide det eller ej – og han har ret

Hvem er vi, hvis vi ikke er venner med amerikanerne? Mikkel Vedby med Jarl Cordua i Lille Land, Hvorhen

Can Dündar: Tyrkiet er på vej mod et fuldt diktatur. Erdoğan ved nemlig, at Europa er villig til at ofre dets værdier for sikkerhed

Grace Blakeley: Der er brug for en genopbygning af den massepolitik, der tillader almindelige mennesker at øve indflydelse på vores økonomiske og politiske institutioner 

Flemming Splidsboel i RÆSONs kommende trykte nummer: Hvad vi mister, hvis Ukraine taber

Øjvind Hesselager: Sådan mistede vi Grønland