Ukraine morgenbrief 8. juni: USA og EU beskylder Rusland for at bruge fødevarekrisen som våben

08.06.2022

Det er onsdag, og her er din briefing med de vigtigste begivenheder fra og omkring krigen i Ukraine. Vi skal selvfølgelig se på, hvordan det går med kampene, men vi starter med at se på et af de problemer, som krigen har skabt, der påvirker hele verden. 

RÆSONs Ukraine morgenbrief udkommer hver mandag, onsdag og fredag med et overblik over de vigtigste begivenheder det seneste døgn under invasionen af Ukraine.

Russerne udnytter kornmangel. Den amerikanske udenrigsminister, Antony Blinken, beskylder russerne for at stjæle ukrainsk korn for at sælge det og selv tjene penge på det, og han forklarer, at krigen i Ukraine har haft ødelæggende konsekvenser for hele verdens fødevaresikkerhed, da landet er et af verdens forrådskamre. USA kritiserer også Rusland for at blokere den ukrainske havneby Odesa og Ukraines vigtige eksport af korn, og for at bruge blokaden til at tvinge lande, der er afhængige af importen af korn, til at støtte Rusland i krigen. Ifølge Blinken er der omkring 20 millioner ton hvede indespærret omkring Odesa og på skibe i havnen, der ikke kan komme ud på verdensmarkedet. Det kan du læse mere om her. Manglen på ukrainsk hvede har været med til at få prisen på fødevarer til at stige, og det rammer hårdest i de lande, der i forvejen er presset. Det kan du læse mere om i et interview her på siden.  

Russisk ambassadør udvandrer fra møde i FN’s Sikkerhedsråd. Præsidenten for det Europæiske Råd, Charles Michel, beskylder samtidig Rusland for at bruge forsyningen af fødevarer som et “skjult missil mod udviklingslande”. Ifølge Michel angriber russerne afgørende infrastruktur og kornlagre i Ukraine, og deres kampvogne, bombeangreb og landminer forhindrer både høsten og beplantningen af næste års afgrøder. Dermed er Rusland ene ansvarlige for den truende fødevarekrise, verden oplever. Den kritik har fået den russiske ambassadør, Vassily Nebenzia, til at udvandre fra mødet i FN’s Sikkerhedsråd, hvor bemærkningerne faldt. Han fortalte senere, at han ikke kunne blive og høre på Charles Michels løgne. Rusland og Ukraine står tilsammen for en tredjedel af verdens hvedeproduktion, og Rusland er også en vigtig producent af gødning, der er afgørende for næste års høst. Læs mere her.

 

Præsidenten for det Europæiske Råd, Charles Michel, beskylder Rusland for at bruge forsyningen af fødevarer som et “skjult missil mod udviklingslande”
_______

 

Tyrkiet opfordrer EU til at udbygge jernbanenettet. Tyrkiet arbejder sammen med FN, Rusland og Ukraine på en aftale, der igen kan gøre det muligt for skibe med korn at forlade Ukraine og levere fødevarer til verdensmarkedet, der er hårdt ramt. Ifølge FN står Ukraine og Rusland for 40 pct. af den hvede, der forbruges i Afrika, hvor krisen har ført til prisstigninger på 23 pct. Den plan, der ligger på bordet, vil betyde, at Tyrkiske fartøjer skal eskortere skibene, men nu lyder det fra Ukraine, at det vil tage seks måneder at rydde området for miner, så de kan komme ud. De opfordrer EU til at udbygge jernbanenettet, så der hurtigere kan leveres fødevarer den vej. Det kan du læse mere om her.

Russerne genvinder kontrol i Severedonetsk. Vi vender os væk fra fødevarekrisen og tilbage mod de hårde kampe i det østlige Ukraine. I søndags skrev vi om de succesfulde ukrainske modangreb, der blandt andet havde resulteret i generobringer af dele af byen Severedonetsk. Nu vurderer Institute for The Study of War (ISW), at russerne igen har kontrol med størstedelen af byen, men de skriver også, at situationen i byen er meget flydende, og at de ikke kan bestemme, præcis hvor frontlinjen mellem russerne og ukrainerne går. Udover kampene i Severedonetsk har de russiske styrker forsøgt lokale angreb forskellige steder i det østlige Ukraine, men ISW har ikke kunnet bekræfte, at det har resulteret i nye erobringer af områder. Du kan læse mere om den fastlåste situation og se kort over den militære situation lige her.

Udsigt til udholdenhedskrig. Men hvorfor er kampene i det østlige Ukraine så hårde og fastlåste? Det giver Christopher Dougherty, der er sikkerhedsanalytiker, et bud på. Han skriver blandt andet, at hverken den Russiske eller Ukrainske hær er store nok til at foretage afgørende manøvrer. Dertil kommer at ukrainerne har særdeles gode efterretninger, der blandt andet kommer fra Vesten og brugen af droner, og de gør det fx meget svært for de angribende russiske soldater at krydse floder, som der er mange af i området. Han konkluderer derfor, at vi vil se områder og byer, hvor kontrollen skifter mellem de stridende parter, men at vi ikke skal forvente større gennembrud for hverken russerne eller ukrainerne. Vi skal derfor indstille os på en lang udholdenhedskrig. Du kan læse hele den analyse her.

Ukraine har brug for tid. Mick Ryan, som vi efterhånden har refereret til mange gange, har også nogle bud på, hvorfor krigen trækker ud, og hvorfor Vesten skal væbne sig med tålmodighed i sin støtte til Ukraine. For det første tager det tid at integrere de mange vestlige våbensystemer, der nu strømmer til Ukraine. De nye raketsystemer, de nu modtager, kræver fx træning, og nye våbensystemer kræver ny ammunition, der er afhængig af, at det logistiske setup tilpasses. For det andet er begge parter udkørte, og vi kan derfor forvente at krigen går ned i kadence i løbet af de kommende uger. Ukraine har ifølge Ryan brug for tid til at genopbygge, træne og implementere en ny strategi til krigens næste fase. Hele den analyse kan du læse her.

Vi er tilbage igen på fredag, hvor vi måske ved om Rusland har fået det afgørende overtag i Severedonetsk, og om det er muligt at finde en løsning, så Ukraines korn kan komme ud til resten af verden. ■

 

Vi vil se områder og byer, hvor kontrollen skifter mellem de stridende parter, men vi skal ikke skal forvente større gennembrud for hverken russerne eller ukrainerne
_______

Apropos denne artikel:

Geopol med Mikkel Vedby og Lars Struwe: Kan Europa overhovedet købe amerikanske våben længere?

Peter Lautrup-Larsen: Trump er fanget af sin egen retorik. Derfor er det op til Mette Frederiksen og landsstyrets nye formand at vise vejen frem for Grønland

Ulrik Pram Gad: Valget viser, at utilfredsheden i Grønland er skredet i to retninger

Alexander With: Selvstændighed, Rigsfællesskabet eller USA? Fremtiden byder på både muligheder og farer for Grønland

Jens Worning om våbenhvileaftalen med Ukraine: Kreml er tavs for nu, men spørgsmålet presser sig på: Hvem styrer USA’s udenrigspolitik?

Stephen Wertheim: Selvom europæerne tror, at USA har været Europas sikkerhedsgarant i otte årtier, er det ikke helt sandt