Ukraine morgenbrief 8. juli: Hvad betyder Johnsons exit for Ukraine?

08.07.2022

Godmorgen og velkommen til ugens sidste briefing med de vigtigste begivenheder og analyser fra krigen i Ukraine og alt det, der sker omkring den. I dag starter vi et andet sted end Ukraine: Storbritannien.

RÆSONs Ukraine morgenbrief udkommer hver mandag, onsdag og fredag med et overblik over de vigtigste begivenheder det seneste døgn under invasionen af Ukraine.

Boris Johnson er trådt tilbage som leder af det konservative parti i Storbritannien, og det betyder, at der snart kommer en ny britisk premierminister. Det kan komme til at få betydning for Ukrainekrigen, idet Johnson har advokeret kraftigt for at støtte Ukraine. Talspersonen for det russiske udenrigsministerium siger, at Johnsons exit viser, at man ikke skal forsøge at ødelægge Rusland, for så bliver man selv ødelagt. Zelenskyj har omvendt reageret ved at udtrykke, at Johnson har været en sand ven af Ukraine, og sige, at han er sikker på, at den store britiske støtte til Ukraine ikke vil ændre sig foreløbig. Zelenskyj har ofte fremhævet Johnson i forhold til andre statsledere og ikke lagt skjul på, at han har sat stor pris på den nu afgående britiske premierminister. Det kan du læse mere om her.

 

Endelig har Johnson hele vejen igennem været meget klar i sin retorik og understreget, at Putin skal besejres, mens andre vestlige ledere har talt mere om behovet for at indgå kompromis
_______

 

Det er ikke kun den politiske ledelse i Ukraine, der er vild med den skandaleramte britiske leder. En måling i befolkningen viser, at 90 pct. har et positivt syn på ham, og det gør Johnson til den mest populære udenlandske leder i Ukraine med en popularitet, der er dobbelt så stor som både Macrons og Scholz’. Storbritannien er det land, der har givet næstmest militær hjælp til Ukraine – efter USA – og så var det et af de lande, der begyndte at levere våben allerede i januar, hvor krigen ikke var brudt ud endnu, men hvor meget tydede på, at Rusland forberedte en invasion. Dengang holdt mange andre vestlige lande igen. Endelig har Johnson hele vejen igennem været meget klar i sin retorik og understreget, at Putin skal besejres, mens andre vestlige ledere har talt mere om behovet for at indgå kompromis, ligesom især Macron har fremhævet behovet for ikke at ydmyge den russiske præsident. Det forklarer Atlantic Council i artiklen her.

Men er der grund til at frygte, at den britiske opbakning til Ukraine bliver mindre, når Boris Johnson går af? Ja, siger Con Coughlin, forsvarsredaktør på den engelske avis The Telegraph. Han understreger Johnsons klare og tidlige støtte til Ukraine samt evnen til at få andre statsledere til danne fælles front på topmøderne i G7 og NATO. Coughlin tror fortsat, at Storbritannien vil spille en fremtrædende rolle i krigen mellem Ukraine og Rusland, når Johnson er væk. Men uanset hvem der bliver den næste premierminister, er han ikke sikker på, at det bliver med den samme appetit for at løbe risici, som Johnson har haft. Det kan du læse her.  

Sam Greene, professor på Kings College i London, argumenterer omvendt for, at Johnsons afgang kan komme til at styrke det britiske bidrag. Han anerkender, at Johnson har ført en meget aktiv politik over for Ukraine og Rusland, men påpeger, at der er stor opbakning til den linje i den britiske befolkning, og er derfor ikke bange for, at den ændres. I stedet ser han tre årsager til, at den britiske opbakning til Ukraine kan blive endnu større nu. Først og fremmest mener Greene, at Johnson har været mere showmand end statsmand, og derfor åbner hans afgang for en mere kompetent styring, der bedre kan føre den ønskede politik ud i livet. For det andet vil det nu blive lettere at gøre noget ved illegale penges indflydelse på britisk politik, og dermed kan Kremls indflydelse reduceres. Endelig mener Greene, at der bliver mere international sammenhæng, når Johnson er væk. Han har skabt afstand til sine europæiske allierede gennem Brexit, hvilket også har frustreret USA. En ny regering vil formodnetlig være mere konsistent og forudsigelig og dermed skabe mindre friktion i det internationale samarbejdet. Du kan læse hans analyse på Twitter her.

Vi slutter med at se på kamphandlingerne i Ukraine, men der er ikke meget nyt at fortælle siden onsdag. Ifølge Institute for the Study of War (ISW) er den store russiske offensiv sat på pause, mens tropperne hviler sig og genvinder kræfterne. Der er stadig mindre kamphandlinger vest for Lysytjansk samt ved Slovjansk og Bakhmut, og ISW vurderer, at de mindre operationer handler om, at russerne er i gang med at gøre klar til en større offensiv, der skal forsøge at erobre hele området Donetsk. Den lavere intensitet i kamphandlingerne kommer efter, at russerne tidligere har fået kontrol med hele området Luhansk. Du kan læse mere om det og se på kort over slagmarken her.

Vi er tilbage igen på mandag, hvor vi vil se på, om russernes store offensiv er blevet indledt. ■
 

De mindre operationer handler om, at russerne er i gang med at gøre klar til en større offensiv, der skal forsøge at erobre hele området Donetsk
_______

Apropos denne artikel:

På vej i april: Det nye trykte nummer. Tegn abonnement idag og få bladet med posten inden udgivelsen: Fortsat blot 250 kr./året, 200 for studerende+pensionister

Malthe Dahl: Kan Le Pens parti omsætte vreden til vælgere – eller har Trump givet højrestøtterne kolde fødder?

Geopol med Mikkel Vedby og Lars Struwe: Anti-trumpisme er vestlige politikeres nye trumfkort

Per Øhrgaard: Når dannelsen går tabt, bliver demokrati til populisme

Tidligere arrangementer i 2025

Svend Roed Nielsen: Vi er ikke forsvarsløse mod Trumps handelskrig. Tværtimod – EU har et stærkt kort på hånden