Ukraine morgenbrief 6. maj: Det virker mere og mere usandsynligt, at russerne kan omringe ukrainerne i Østukraine

06.05.2022

RÆSONs Ukraine morgenbrief udkommer hver anden morgen i hverdagene med et overblik over de vigtigste begivenheder det seneste døgn i forbindelse med invasionen af Ukraine.

Det er fredag, og det er tid til ugens sidste briefing fra krigen i Ukraine. Vi starter som så mange gange før, i det store drama der fortsætter ved stålværket Azovstal i havnebyen Mariupol. 

I løbet af de seneste dage har der været meldinger om fortsatte russiske angreb i Mariupol, og der spekuleres i om Rusland forsøger at erobre den sidste del af havnebyen inden den 9. maj. Datoen markerer Ruslands sejr over Nazi-Tyskland, hvilket fejres årligt med en stor militærparade. I så fald har de efterhånden travlt med at bekæmpe de sidste ukrainske tropper, men ifølge Institute for the Study of War (ISW) lykkedes det for første gang russiske tropper at trænge ind på stålværkets område 4. maj. De vurderer også, at der er stor sandsynlighed for, at russerne indtager hele stålværket i de kommende dage. Det kan du læse mere om her. Hvis du vil vide mere om, hvorfor den 9. maj er så vigtig for Putin og russerne, kan du læse med her.

Putin skulle i en telefonsamtale med den israelske premierminister, Naftali Bennet, havde opfordret ukrainerne i stålværket til at overgive sig. Rusland afviser samtidig, at de forsøger at indtage stålværket og siger i stedet, at de har åbnet en humanitær korridor, så flere civile kan komme ud. Torsdag aften meldte FN, at der er endnu en konvoj på vej til Mariupol for at evakuere flere af de formodede 200 civile, herunder 20 børn, der stadig befinder sig inde i Azovstal. Det er forhåbningen, at det vil lykkes i løbet af fredag. Det kan du læse om her.

Udover de intense angreb i Mariupol er resten af den russiske offensiv mere eller mindre gået i stå. Sådan lyder vurderingen fra ISW, der skriver at det ukrainske forsvar har været i stand til at modstå angrebene, og at det virker mere og mere usandsynligt, at de russiske styrker får held med at omringe ukrainerne i den østlige del af landet. Til gengæld er det lykkes for ukrainerne at skubbe russerne tilbage med en modoffensiv ved byen Kharkiv. ISW vurderer, at det vil tvinge russerne til enten at forstærke deres styrker i området eller opgive at være tæt nok på byen til at ramme den med artilleri. Det giver også Ukraine en mulighed for at true de russiske kommunikationslinjer og evt. iværksætte flere modangreb i området. Du kan læse mere om det og se kort over situationen her.

 

Det virker mere og mere usandsynligt, at de russiske styrker får held med at omringe ukrainerne i den østlige del af landet

_______

 

Vi har tidligere beskrevet, hvordan USA åbent har erklæret, at det er et mål for dem at svække det russiske militær, så det ikke er i stand til at gennemføre et angreb, som det på Ukraine eller andre steder. Onsdag kunne New York Times så fortælle, at amerikanske efterretninger har spillet en vigtig rolle i den ukrainske hærs succes med at dræbe russiske generaler. Ifølge ukrainerne selv er det ca. 12 generaler, de har fået ram på, og det er bemærkelsesværdigt mange. De amerikanske efterretninger bruges dog ikke kun til at dræbe højtstående russiske militærfolk, men er en generel hjælp for ukrainerne i de kampe, der foregår nu, hvor de også modtagere et stigende antal tunge våben fra USA og andre vestlige lande. Du kan læse hele den historie hos New York Times her, og natten til fredag kom det frem, at amerikanske efterretninger også var medvirkende til, at Ukraine sænkede det russiske flagskib Moskva. Det kan du læse her.

I onsdags beskrev vi, hvordan Israel er blevet rasende på Rusland efter at landets udenrigsminister, Lavrov, har udtalt at Hitler havde jødisk blod i årerne. Nu meddeler israelerne, at Putin har sagt undskyld for sin udenrigsministers udtalelser i samtale med den israelske premierminister. Rusland siger ikke selv, at de har undskyldt, men fortæller at samtalen i stedet kredsede om holocausten. Israels premierminister, Bennet, har accepteret undskyldningen, efter at der i de seneste dage har været meldinger om, at Israel overvejer at skrue op for både den militære og civile støtte til Ukraine. Tiden må vise om undskyldningen kan ændre på det. Du kan læse historien her.

Der har som sagt været spekuleret i at Putin har udset sig 9. maj som dagen, hvor han vil erklære en eller anden form for sejr. Men kan han det med de militære resultater, som Rusland har opnået indtil videre? Det mener Anton Barbashin, der er forsker og redaktør på mediet Riddle Russie, ikke. På Twitter skriver han, at Rusland mangler et reelt stort militært resultat, og selv hvis Putin og resten af Kreml kunne stille sig tilfredse med de nuværende erobringer, så vil Ukraine næppe holde op med at kæmpe. Dermed kan den russiske præsident ikke bare erklære sejr og krigen for overstået. Kampene vil fortsætte, og det vil de vestlige sanktioner også, selvom han udråber Rusland som vindere. Du kan læse mere fra analysen her.

Vi er tilbage igen på mandag, og i weekenden holder vi øje med, om de sidste civile bliver evakueret fra Azovstal, og om russerne samtidig indtager den sidste ukrainske bastion i havnebyen Mariupol og dermed afslutter de intense kampe, der har stået på i byen i mere end to måneder. ■

 

Dermed kan den russiske præsident ikke bare erklære sejr og krigen for overstået. Kampene vil fortsætte, og det vil de vestlige sanktioner også, selvom han udråber Rusland som vindere

_______

Apropos denne artikel:

Vil Silicon Valley redde eller smadre Vesten? Mikkel Vedby med Anders Theis Bolman i Lille Land, Hvorhen

Pâkzâd og Lindstad: Trump indleder en global toldkrig – Norden viser en bedre vej

Interview med Helen Thompson: Her er rationalet bag Trumps tariffer

Tao Bjørn & T. N. Sørensen i RÆSON SØNDAG: Trump tager fejl, hvis han tror, at Kina ikke kan gengælde handelskrigen. Beijing er klar og forberedt til tænderne

Ukrainebrief 4. april: Er Kreml pludselig åbne for sikkerhedsgarantier til Ukraine?

Sten Rynning: Det ser skidt ud for Trumps plan om at stoppe krigen hurtigt