Ukraine morgenbrief 6. juli: Russerne fortsætter offensiven efter vigtige erobringer

06.07.2022

Det er onsdag, og her er din briefing med det vigtigste fra krigen i Ukraine, der nu har varet i 133 dage. I mandags fortalte vi om den ukrainske tilbagetrækning fra byen Lysytjansk og dermed hele området Luhansk, og det er dér, vi starter i dag.

RÆSONs Ukraine morgenbrief udkommer hver mandag, onsdag og fredag med et overblik over de vigtigste begivenheder det seneste døgn under invasionen af Ukraine.

Putin har officielt erklæret sejr i hele området Luhansk. Det var et vigtigt delmål for russerne i deres overordnede ambition om at erobre hele den østlige region Donbas. Putin opfordrer nu sine tropper til at hvile sig og forøge deres styrke. Det kan du læse mere om her. Men hvad skal vi forvente, at der sker herfra? I første omgang, at russerne vil gå videre ind i området Donetsk, der sammen med Luhansk udgør Donbas. Det vil i formentlig udmønte sig i angreb mod byerne Slovjansk og Kramatorsk, der allerede nu er udsat for bombardementer. Hvis det lykkes russerne at indtage hele Donbas, bliver spørgsmålet, om de vil prøve at erobre endnu mere af Ukraine, fx hele den sydlige region, eller satse på at få en våbenhvile i stand, hvor de beholder deres nyvundne områder i Donbas. Dermed kan de opnå en frossen konflikt, der vil være til stor skade for Ukraine. Den analyse kan du læse mere af hos BCC lige her.

 

Institute for the Study of War (ISW) vurderer, at russerne allerede nu vil fortsætte deres offensiv ind i Donetsk med angreb omkring byerne Slovjansk og Bakhmut
_______

 

Det britiske forsvarsministerium vurderer, at russerne har erobret Lysytjansk rimelig hurtigt, og at de er blevet bedre til at koordinere indsatsen mellem de forskellige enheder i krigen. Samtidig siger det, at ukrainerne vil få nemmere ved at holde russerne tilbage efter tilbagetrækningen, fordi de nu står på defensive positioner, der er lettere at forsvare end dem, de havde i og ved Sjevjerodonetsk og Lysytjansk. Briterne forventer, at de kommende kampe i Donetsk vil fortsætte i samme stil: langsom russisk fremgang baseret på massiv beskydning med artilleri, der jævner byer med jorden. Læs videre her.

Institute for the Study of War (ISW) vurderer, at russerne allerede nu vil fortsætte deres offensiv ind i Donetsk med angreb omkring byerne Slovjansk og Bakhmut, der er deres næste mål. Samtidig forsøger de at bevæge sig vestpå fra Lysytjansk og mod byen Siversk. ISW skriver også, at de er i gang med at rydde området ved Sjevjerodonetsk og Lysytjansk for miner, så de kan etablere deres positioner der, og bruge dem som udgangspunkt for fremtidige angreb. I den sydlige del af landet ved Kherson presser den ukrainske modoffensiv stadig de russiske linjer, og de generobrer fortsat tabt terræn. ISW vurderer også, at russerne vil forstærke deres forsvar i syd med flere tropper. Du kan som altid læse mere om udviklingen og se på kort over positionerne på slagmarken her. Den ukrainske guvernør i Donetsk har opfordret 350.000 civile til at forlade området for at redde menneskeliv og for at give de ukrainske tropper det bedste udgangspunkt for at forsvare området.

I fredags beskrev vi, hvordan ukrainerne har tvunget de russiske styrker væk fra Snake Island, der ligger i Sortehavet, og nu har de også plantet det ukrainske flag på øen. Det betyder dog ikke, at der er ukrainske tropper på øen endnu, for flaget er blevet placeret med en helikopter. Dermed er det stadig uvist om ukrainerne vil sende troppe til øen, der er meget udsat for beskydning, eller om de vil stille sig tilfredse med at have fjernet russerne fra den. Kontrollen med øen er meget vigtig for den militære situation i Sortehavet og dermed for den russiske blokade af havnebyen Odesa, der bevirker, at vigtig ukrainsk korn ikke kan komme ud på verdensmarkedet. Det er med til at presse prisen på fødevarer i vejret. Det kan du læse mere om her.

Krigen og sanktionerne rammer ikke bare den russiske økonomi, men også den europæiske. Tyskland, der er en afgørende drivkraft for hele Europa, melder nu om et underskud på betalingsbalancen for første gang siden 1991, og ledende, tyske skikkelser advarer om, at landet er på vej ind i den største økonomiske krise i årtier. Det er på den ene side de høje energipriser, der øger Tysklands import markant, og samtidig er der mindre efterspørgsel på tyske varer, der mindsker strømmen af penge ind i landet. Det skyldes blandt andet sanktionerne mod Rusland, men også den kinesiske økonomi, der er ramt af coronanedlukning. Det kan du læse mere om her. Robin Brooks, cheføkonom ved Institute of International Finance, skriver på Twitter, at den tyske eksportmaskine er baseret på, at de kan købe billig russisk energi, men at det nu er slut med den model. Det vil få store konsekvenser for Europa, der står over for en recession. Det kan du læse om her. 

Vi er tilbage igen på fredag med mere nyt om den fortsatte russiske offensiv og om de dystre udsigter for europæisk økonomi. ■
 

Tyskland, der er en afgørende drivkraft for hele Europa, melder nu om et underskud på betalingsbalancen for første gang siden 1991
_______

Apropos denne artikel:

Lars Struwe: Vance lægger vægten på sikkerhed og frygten for Kina. Om vi kan lide det eller ej – og han har ret

Hvem er vi, hvis vi ikke er venner med amerikanerne? Mikkel Vedby med Jarl Cordua i Lille Land, Hvorhen

Can Dündar: Tyrkiet er på vej mod et fuldt diktatur. Erdoğan ved nemlig, at Europa er villig til at ofre dets værdier for sikkerhed

Grace Blakeley: Der er brug for en genopbygning af den massepolitik, der tillader almindelige mennesker at øve indflydelse på vores økonomiske og politiske institutioner 

Flemming Splidsboel i RÆSONs kommende trykte nummer: Hvad vi mister, hvis Ukraine taber

Øjvind Hesselager: Sådan mistede vi Grønland