Ukraine morgenbrief 5. september: Ukrainerne hejser flaget i modangrebets første generobringer

05.09.2022

Godmorgen og velkommen til en ny uge, hvor vi fortsætter med at give dig de vigtigste begivenheder og bedste analyser fra krigen i Ukraine. I dag kigger vi selvfølgelig på, hvad der er sket i weekenden, og starter med den ukrainske modoffensiv, der viser resultater.

RÆSONs Ukraine morgenbrief udkommer hver mandag og torsdag med et overblik over de vigtigste begivenheder fra krigen i Ukraine.

Ukraines modangreb er en metodisk operation, der arbejder langsomt. Lørdag meddelte ukrainerne selv, at deres modangreb i det sydlige Ukraine er en metodisk operation, der har til hensigt at nedbryde de russiske tropper og den russiske logistik. Det er dermed ikke en operation, der hurtigt vil generobre store områder, der er besat af russerne, hvilket er helt i tråd med de små fremskridt, ukrainerne har gjort, siden offensiven startede for en uge siden. Det kan du læse hos tænketanken, Institute for the Study of War (ISW) her. På trods af denne strategi har der dog været fremgang for den ukrainske hær i løbet af weekenden, og søndag kom der billeder frem af ukrainske tropper, der hejser et flag på toppen af en bygning i byen, Vysokopillya, der ligger nordøst for Kherson. Denne erobring bekræftes også i den seneste vurdering fra ISW, der mandag skriver, at ukrainerne nu gør verificerbare fremskridt både i det sydlige Ukraine omkring Kherson og i den østlige del af landet omkring Donetsk. ISW’s kort nedenfor giver dig det bedste overblik over de seneste dages ukrainske fremrykninger ved Kherson mod syd. Det lyseblå område er der, hvor ukrainernes modangreb har resulteret i erobringer, og som gradvist har udvidet sig. Du kan læse mere om de ukrainske erobringer her.



Kilde: Institute for the Study of War, 4. september 2022 [se link for flere kort].

Ukrainsk fremgang i øst. Samtidig med, at den større offensiv i den sydlige del af landet kaster resultater af sig, er der som sagt også meldinger om ukrainsk fremgang i den østlige del af landet. Det er ellers et område, hvor russerne har været i offensiven, men søndag kom der meldinger om, at ukrainerne har krydset floden Siverskyi Donets og generobret byen Ozerne. ISW vurderer, at ukrainernes evne til at krydse floden uden at komme under russisk beskydning, indikerer at russerne har fået dårligere kontrol med området. Samtidig fortsætter de russiske angreb i samme område, men det er fortsat uden store gennembrud at berette om, og det kan du læse mere om her.

Professor i strategiske studier: Modangrebet i Kherson er en fælde for russerne. Phillips O’Brien, der er professor i strategiske studier, ser det ikke sådan, at ukrainerne er påbegyndt en ny offensiv for en uge siden, men mener i stedet, at de “bare” er gået ind i en ny fase af et modangreb, der allerede var i gang. Det nye er, at de presser hårdt på fronten ved Kherson og har intensiveret bombardementerne der. Det er ifølge O’Brien et led i en strategi, der har handlet om at lokke russerne til området for at ødelægge dem. Som tidligere beskrevet har ukrainerne arbejdet på at smadre den russiske logistik i området, og det bliver de ved med. Hvis russerne ikke får tilstrækkelige forsyninger og forstærkninger til området, forudser O’Brien, at de vil kollapse på et tidspunkt, og han mener derfor, man ikke må panikke over, at ukrainerne ikke hurtigt har generobret territorie. Det er en del af en gennemtænkt plan, der også handler om ikke at tage for mange chancer og lide for store tab. I stedet lægger de hårdt pres på russerne og leder efter svage punkter hos dem, som de kan udnytte. Det er et scenarie, som O’Brien forventer vil fortsætte nogle uger endnu, hvor vi kun ser begrænsede ukrainske erobringer. Det kan du læse om her.

Nord Stream 1 lukkes, og Putins pres på Europa øges. Samtidig med, at ukrainerne tilsyneladende lægger pres på russerne på slagmarken, øger Putin presset på Europa. Rusland har nemlig lukket for gasledningen Nord Stream 1, der er en helt afgørende del af Europas gasforsyning. Det russiske firma, Gazprom, forklarer at de har fundet et læk, og det er derfor ikke til at sige, hvornår der vil blive åbnet for gassen igen. Ifølge BBC’s analyse er der dog ikke mange der tror på, at der er noget læk. Det bliver bare brugt som begrundelse for at presse Europa, der i forvejen er ramt af høje priser på energi, der både rammer almindelige forbrugere og industrien. Landene i EU forsøge, at finde energi fra andre lande end Rusland, men det er svært at gøre hurtigt, og det kan du læse mere om her. Du kan også læse et interview om emnet her på siden, hvor råvareanalytiker, Giovanni Staunovo, vurderer, at den kommende vinter kan blive kold for os europæere. Det er forventningen, at russernes lukning af Nord Stream 1 vil føre nye rekordhøjre gaspriser i løbet af i dag, og det kan du læse mere om her. 

Vi er tilbage igen senere på ugen, hvor vi helt sikker kan fortælle mere om både den ukrainske offensiv på slagmarken og den russiske offensiv på gasmarkedet. ■

 

Hvis russerne ikke får tilstrækkelige forsyninger og forstærkninger til området, forudser O’Brien at de vil kollapse på et tidspunkt
_______

Apropos denne artikel:

Lars Struwe: Vance lægger vægten på sikkerhed og frygten for Kina. Om vi kan lide det eller ej – og han har ret

Hvem er vi, hvis vi ikke er venner med amerikanerne? Mikkel Vedby med Jarl Cordua i Lille Land, Hvorhen

Can Dündar: Tyrkiet er på vej mod et fuldt diktatur. Erdoğan ved nemlig, at Europa er villig til at ofre dets værdier for sikkerhed

Grace Blakeley: Der er brug for en genopbygning af den massepolitik, der tillader almindelige mennesker at øve indflydelse på vores økonomiske og politiske institutioner 

Flemming Splidsboel i RÆSONs kommende trykte nummer: Hvad vi mister, hvis Ukraine taber

Øjvind Hesselager: Sådan mistede vi Grønland