Ukraine morgenbrief 5. august: Amnesty International kritiserer Ukraine for at bringe civile liv i fare

05.08.2022

Godmorgen og velkommen til ugens sidste briefing med de vigtigste begivenheder og analyser fra krigen mellem Ukraine og Rusland. Vi skal selvfølgelig omkring det seneste fra slagmarken, men starter med en international kritik, der for en gang skyld ikke primært rammer Rusland.

RÆSONs Ukraine morgenbrief udkommer hver mandag, onsdag og fredag med et overblik over de vigtigste begivenheder det seneste døgn under invasionen af Ukraine.

Amnesty International: Ukraines krigsførelse strider mod international lov. Den internationale NGO, Amnesty International, skriver nemlig, at den ukrainske hær bringer civile liv i fare ved at kæmpe som de gør. Amnesty peger specifik på, at ukrainerne etablerer militære baser i beboelsesområder, skoler og hospitaler, og at de generelt bruger befolkede områder som udgangspunkt for angreb mod russerne. Dermed omdanner de civile områder til militære mål, og det har ført til russiske angreb, der har dræbt civile og ødelagt civil infrastruktur. Ifølge Amnestys internationale generalsekretær, Agnès Callamard, strider det mod international lov, og den er man ikke undtaget fra at overholde, fordi man forsvarer sig selv mod et angreb. Amnesty siger dog samtidig, at den ukrainske taktik på ingen måde retfærdiggør de vilkårlige angreb mod civile, som russerne har gjort sig skyldige i og som har dræbt og såret utallige. De opfordrer ukrainerne til omgående at flytte deres tropper væk fra beboede områder og til at evakuere civile fra de områder, hvor der foregår kampe. Det kan du læse mere om hos Amnesty International lige her.

 

Ifølge Amnestys internationale generalsekretær, Agnès Callamard, strider det mod international lov, og den er man ikke undtaget fra at overholde, fordi man forsvarer sig selv mod et angreb
_______

 

Kritikken afvises i Ukraine. Den ukrainske regering afviser kritikken i rapporten, og siger at Amnesty ikke forstår virkeligheden på jorden, hvor ukrainske tropper er i befolkede byer, fordi de skal forsvare dem mod de russiske angreb. Samtidig tager den ukrainske afdeling af Amnesty afstand fra pointerne og udtaler, at de er blevet udeladt fra processen op til rapportens udgivelse, efter de kritiserede den for ufuldstændige beviser. Den engelske avis, The Guardian, er bekendt med syv tilfælde, i tre forskellige regioner, hvor ukrainerne har brugt skoler og børnehaver som baser, hvorefter de er blevet angrebet af russerne. Angreb, der også har ført til ødelæggelser af omkringliggende bygninger. The Guardian har i den forbindelse talt med en militær leder fra den ukrainske hær, der fortæller, at skoler bliver brugt som baser, fordi de har alle de fornødne faciliteter som bade, spisesale, kældre og værelser. Det britiske medie har også talt med en juridisk ekspert, der fortæller, at brugen af skoler som baser ikke nødvendigvis udgør et brud på humanitær lov, fordi situationen i Ukraine er så usædvanlig. Han anerkender samtidig pointen om, at alle militære ledere har et ansvar for at vælge bygninger, der ikke udgør en trussel for civile ved at blive omdannet til et militært mål. Det kan du læse mere om her.

Amnestys rapport vækker harme hos analytikere og iagttagere af krigen. NGO’en møder hård kritik på Twitter, hvor flere eksperter kritiserer deres konklusioner. Philips O’Brien, der er professor i strategiske studier, skriver ironisk, at Amnesty i deres næste rapport vil beskylde jøderne for at bringe hele den europæiske befolkning i fare, ved ikke at flygte inden Anden Verdenskrig brød ud. Han skriver også, at Amnesty grundlæggende kritiserer ukrainerne for at kæmpe imod det russiske angreb og forsøge at vinde krigen. For det har, ifølge O’Brien, været helt afgørende for det ukrainske forsvar, at de har forsvaret deres byer og tvunget russerne til at kæmpe hårdt i deres forsøg på at indtage dem. Han mener også, at rapporten fokuserer alt for lidt på de russiske krigsforbrydelser og kalder det moralsk bankerot at kritisere Ukraine for at forsvare sig mod et folkemord. Det kan du læse her.

>Nogenlunde samme pointe kan man finde hos Jacob Kaarsbo, der er tidligere chefanalytiker i Forsvarets Efterretningstjeneste, og som skriver om udenrigs- og sikkerhedspolitisk og nu er analytiker i Tænketanken Europa. Han påpeger, at det er en fejl at sidestille de to kæmpende parter, fordi Ukraine er i gang med en overlevelseskamp mod en overlegen aggressor. Amnestys kritik ville ifølge Kaarsbo svarer til at kritisere et voldsoffer for at have udøvet selvforsvar. Det kan du læse her.

Ukraine går til modangreb i Donbas. Tænketanken, Institute for the Study of War (ISW), skriver i deres daglige opdatering om situationen på slagmarken, at Ukraine i det seneste er gået til modangreb i det østlige Ukraine. Der har været meget fokus på den ukrainske modoffensiv i den sydlige del af landet samt ved Kherson i den nordlige akse, og den har resulteret i at russerne har flyttet flere tropper dertil, på bekostning af fronten i Donbas. Det har ukrainerne nu udnyttet til, at tilbageerobre begrænsede områder ved byerne Izyum og Slovjansk, der ellers ligger ved den front, hvor russerne er i offensiven. Samtidig er russerne rykket frem ved byen Avdiivka, der ligger længere mod syd på den østlige front, hvor de blandt andet har indtaget en kulmine, der var vigtig for det ukrainske forsvar. Det kan du læse mere om og se på kort der giver overblik her.

Claus Mathiesen: Fronterne er fastlåste.Claus Mathiesen fra forsvarsakademiet skriver, at situationen ser noget fastlåst ud, hvis hverken den russiske offensiv i øst, eller den ukrainske i syd, fører til noget. Det gør han med henvisning til et kort, der viser at russerne nu kontrollerer 19.4 pct. af Úkraine, og at det er stort set det samme areal som i starten af juli. I hele den måned har russerne kun øget deres erobringer ganske lidt, og det kan du se på kortet her.

Vi er tilbage igen på mandag, og der kan vi fortælle mere om den genoptaget ukrainske korneksport. I dag har yderligere tre skibe fået grønt lys til at forlade ukrainske havne, for at aflevere korn i henholdsvis Tyrkiet, Irland og Storbritannien. Det sker efter, at det første skib der forlod Ukraine, siden starten af den russiske blokade, er blevet inspiceret i Tyrkiet, og nu er på vej mod Libanon. Skibet forlod Odesa i mandags, og det kan du læse mere om her. ■

 

Philips O’Brien, der er professor i strategiske studier, skriver ironisk, at Amnesty i deres næste rapport vil beskylde jøderne for at bringe hele den europæiske befolkning i fare, ved ikke at flygte inden Anden Verdenskrig brød udFFOR
_______

Apropos denne artikel:

På vej i april: Det nye trykte nummer. Tegn abonnement idag og få bladet med posten inden udgivelsen: Fortsat blot 250 kr./året, 200 for studerende+pensionister

Malthe Dahl: Kan Le Pens parti omsætte vreden til vælgere – eller har Trump givet højrestøtterne kolde fødder?

Geopol med Mikkel Vedby og Lars Struwe: Anti-trumpisme er vestlige politikeres nye trumfkort

Per Øhrgaard: Når dannelsen går tabt, bliver demokrati til populisme

Tidligere arrangementer i 2025

Svend Roed Nielsen: Vi er ikke forsvarsløse mod Trumps handelskrig. Tværtimod – EU har et stærkt kort på hånden