31.08.2022

Godmorgen og velkommen til onsdagens briefing med de vigtigste begivenheder og analyser fra krigen mellem Ukraine og Rusland.

I de seneste uger har vi skrevet meget om forventningerne til og forberedelser af et større ukrainsk modangreb i det sydlige Ukraine. Det er nu i gang. I løbet af mandagen kom de første meldinger om ukrainske angreb i området omkring Kherson, og siden kom meldingen, at de ukrainske tropper har brudt de russiske forsvarslinjer.

Nu er det store spørgsmål, om ukrainerne kan lykkes med at presse russerne tilbage og genindtage store dele af deres land – navnlig Kherson-området – for det kan være et helt afgørende vendepunkt i krigen, der ifølge iagttagere vil udgøre en betydelig ukrainsk sejr. Der er mange forskellige forlydender samt fortsat meget usikkerhed om, hvor langt ukrainerne er trængt frem, og hvor godt russerne forsvarer sig. I dagens briefing forsøger vi derfor, at give dig overblikket over, hvad vi foreløbig ved og kan konkludere med størst mulig sikkerhed. Vi lægger ud med at kigge på, hvad parterne selv siger.

RÆSONs Ukraine morgenbrief udkommer hver mandag, onsdag og fredag med et overblik over de vigtigste begivenheder fra krigen i Ukraine.

Zelenskyj: „Tag hjem eller overgiv jer, hvis I gerne vil overleve.‟ Den ukrainske præsident, Zelenskyj, opfordrer russiske soldater til at flygte for livet og tage hjem, hvis de gerne vil overleve. Han tilføjer, at Ukraine er i gang med at tilbageerobre sit land, men at han ikke vil afsløre deres kampplaner, og generelt er ukrainerne meget tilbageholdende med at fortælle, hvad der sker i disse timer. Dog siger en af hans rådgivere, Oleksiy Arestovych, at ukrainerne er brudt igennem de russiske linjer flere steder ved Kherson. Han maner dog samtidig til besindighed og nedtoner eventuelle forventninger om en hurtig sejr. Operationen er langsom, og har ifølge Arestovych det formål at kværne fjenden. Han forstår godt, at mange håber på en stor offensiv, der kan melde om hurtige erobringer, men det er ikke sådan, de ukrainske styrker opererer, da de ifølge rådgiveren har begrænsede midler.

Ifølge det russiske forsvarsministerium, er det korrekt, at ukrainerne har forsøgt sig med en modoffensiv, men de siger også, at den er slået fejl, og at den ukrainske hær har lidt store tab. Fra Kremls talsperson lyder det, at den russiske ‚militære specialoperation‛ forløber planmæssigt. En af lederne fra den russiske administration i den besatte by Kherson udtaler i en offentliggjort video, at alt er under kontrol i byen, men den melding kommer ironisk nok fra en lokation i Rusland, hvor han befinder sig i stedet for at være i den byen, han administrerer som leder. Han afviser dog, at det er på grund af sikkerhedssituationen, at han har forladt byen. Alt det kan du læse mere om her.

 

Ukrainerne har ikke selv har meldt om nogle erobringer, fordi de angiveligt ikke vil røbe operationelle hemmeligheder, og det gør det sværere at fastslå præcis, hvad der foregår
_______

 

Hvor langt er ukrainerne nået? Den amerikanske tænketank, Institute for the Study of War (ISW), forsøger i deres daglige opdatering at vurdere de konkrete ukrainske fremrykninger. Det skriver først og fremmest, at ukrainerne ikke selv har meldt om nogle erobringer, fordi de ikke vil røbe operationelle hemmeligheder, og det gør det sværere at fastslå præcis, hvad der foregår. Med de kilder, de har til rådighed, vurderer ISW dog, at ukrainerne har erobret byen, Arkhanhelske, der ligger nordøst for Kherson. Derudover melder russiske kilder om, at ukrainerne også har indtaget byerne Sukhyi Stakov i samme område og Blahodatne, der ligger nordvest for og tættere på Kherson. Vi vil klart anbefale, at du kigger på dagens kort over kampene i området, der giver dig et godt overblik over omfanget af erobringerne, og hvor byerne ligger. På kortet nedenfor ses situationen på slagmarken i Kherson-området.


Kilde: Insititute for the Study of War, 30. august 2022.

Udover de reelle fremrykninger med soldater, skriver ISW også, at ukrainerne fortsat angriber den russiske logistik i området og bl.a. ponton-færger, der fører over floden Dnipro, er afgørende for, at russerne kan forsyne de tropper, der skal forsvare sig mod de ukrainske angreb. ISW vurderer, at den ukrainske offensiv er en sammenhængende operation, der vil tage noget tid at udføre ordentligt, og de forventer, at Kreml vil udnytte tempoet og ukrainernes manglende meldinger om erobringer til at fremstille et narrativ om modoffensiven som en fiasko.

Ukrainerne har nu initiativet. Uanset hvor langt den ukrainske offensiv faktisk har skubbet russerne tilbage, så bliver de presset af angrebene. Det skriver svenske Anders Östlund, der er forsker ved CEPA (Center for European Policy Analysis). De ukrainske angreb øger nedslidningen på den russiske hær, og den tvinger dem til at bruge mere ammunition hurtigere samt afsløre deres lagre, fordi de får travlt med at bringe forsyninger til fronten. Samtidig tager ukrainerne initiativet, og kan nu bestemme, hvor kampene skal foregå og hvilke russiske styrker, der skal involveres. Det giver dem mulighed for at gå efter dem, der er hårdest ramt af dårlig logistik. De pointer kan du læse her.

Et langsomt og kvælende angreb? Forventningen om en ukrainsk offensiv, der langsomt nedslider russerne, bliver bakket op af flere eksperter hos BBC. De peger bl.a. på, at ukrainerne ikke vil fare frem som et kavaleri, fordi de ikke er interesserede i gadekampe i byen Kherson, der kan komme til at koste mange menneskeliv. I stedet vil de lægge mere og mere pres på russerne, afskære deres forsyningslinjer, forsøge at knække deres moral og presse dem ud af området. I artiklen, som du kan læse her, pointeres det også, at ukrainerne kun kan forsøge at generobre det tabte frem til midten af oktober, hvorefter der kommer så meget mudder og sjap på markvejene, at det bliver umuligt at trænge frem. Den samme analyse kan findes hos professor for strategiske studier, Philips O’Brien, der vurderer, at ukrainernes strategi med modangrebet er at accelerere nedslidningskrigen på bekostning af de russiske tropper, og den manøvre fordrer et langsomt og kvælende angreb, der kan forbedre vilkårene for mere ambitiøse landvindinger senere. Det kan du læse her.

Militæranalytiker: De politiske aspekter er lige så vigtige som de militære. Vi slutter hos den australske militæranalytiker, Mick Ryan, der giver sit bud på, hvad der bliver afgørende for slaget om Kherson. Han skriver indledningsvist, at de politiske aspekter af angrebet er lige så afgørende som de militære. For Zelenskyj er det afgørende, da det sydlige Ukraine – navnligt Kherson og Dnipro-flodens udmunding i Sortehavet – er et område, der er økonomisk afgørende. For Putin vil det være et hårdt slag at tabe slaget – efter tilbagetrækningen fra både Kyiv og Kharkiv – men ikke fatalt for hans regime, vurderer Ryan.

Derudover bliver det afgørende, om ukrainernes mål med angrebet primært er at indtage tabt land, eller om det i højere grad drejer sig om at ødelægge eller fange en stor del af den russiske hær. Det vil i så fald medføre en anderledes taktik og risici. Endelig er det selvfølgelig helt afgørende for ukrainerne, hvordan deres logistik fungerer, og hvor meget udstyr og ammunition, de har samlet til operationen. For russerne bliver det bl.a. afgørende, hvor stærke deres reserver er og hvor meget de kan støtte deres forsvar fra luften, med bombardementer og med deres generelle logistik. Ryan forventer, at de ukrainske angreb mod broer og kommandoposter i de seneste uger vil få betydning for bæredytigheden af det russiske forsvar, deres taktiske formåen og deres moral. Du kan læse hele den analyse her.

Vi er tilbage igen på fredag, hvor vi selvfølgelig følger op på slaget om Kherson og andre nyheder fra krigen i Ukraine.

 

Philips O’Brien vurderer, at ukrainernes strategi med modangrebet er at accelerere nedslidningskrigen på bekostning af de russiske tropper, og den manøvre fordrer et langsomt og kvælende angreb, der kan forbedre vilkårene for mere ambitiøse landvindinger senere
_______

Apropos denne artikel:

Lars Struwe: Vance lægger vægten på sikkerhed og frygten for Kina. Om vi kan lide det eller ej – og han har ret

Hvem er vi, hvis vi ikke er venner med amerikanerne? Mikkel Vedby med Jarl Cordua i Lille Land, Hvorhen

Can Dündar: Tyrkiet er på vej mod et fuldt diktatur. Erdoğan ved nemlig, at Europa er villig til at ofre dets værdier for sikkerhed

Grace Blakeley: Der er brug for en genopbygning af den massepolitik, der tillader almindelige mennesker at øve indflydelse på vores økonomiske og politiske institutioner 

Flemming Splidsboel i RÆSONs kommende trykte nummer: Hvad vi mister, hvis Ukraine taber

Øjvind Hesselager: Sådan mistede vi Grønland