Ukraine morgenbrief 29. juni: 300.000 NATO-tropper i højt beredskab skal afskrække Putin
29.06.2022
Godmorgen og velkommen til onsdagens briefing om krigen i Ukraine. Vi skal selvfølgelig følge udviklingerne på slagmarken, men først skal vi omkring en nyhed fra verdenspolitikken, som også relaterer sig til krigen.
RÆSONs Ukraine morgenbrief udkommer hver mandag, onsdag og fredag med et overblik over de vigtigste begivenheder det seneste døgn under invasionen af Ukraine.
Tyrkiet accepterer nu, at Sverige og Finland kan blive medlemmer af NATO, efter at der er indgået en aftale mellem de tre lande tirsdag aften ved starten af topmødet i forsvarsalliancen, der varer indtil torsdag. Tyrkiet har ellers truet med at blokere for de to nordiske landes medlemskab af NATO, lige siden de tog deres historiske beslutninger om at søge optagelse med baggrund i Ruslands invasion af Ukraine. Den tyrkiske præsident, Erdogan, har krævet garantier for, at Sverige og Finland vil adressere det, som Tyrkiet anser som støtte til Kurdiske terrororganisationer, og nu er der altså landet en aftale, der gør dem tilfredse. Aftalen handler ifølge NATO’s generalsekretær, Jens Stoltenberg, om bekæmpelse af terrorisme og våbeneksport.
Den svenske statsminister, Magdalena Andersson, siger, at hun har vist Erdogan de ændringer i den svenske terrorlovgivning, der træder i kraft den 1. juli, og at Sverige selvfølgelig vil fortsætte kampen mod terrorisme, og som medlem af NATO vil gøre det i et tættere samarbejde med Tyrkiet. Både Sverige og Finland har bekræftet, at PKK er en forbudt terrororganisation og lover ikke at støtte de kurdiske grupper PYD/YPG. Derudover har de bekræftet, at der ikke er nogen våbenembargo rettet mod Tyrkiet. Endelig har de lovet, at de vil arbejde sammen om udleveringer. Sverige huser 100.000 kurdiske flygtninge, og blandt dem er der nogen, som Tyrkiet vil have udleveret med den begrundelse, at de har forbindelser til PKK eller YPG. Alt det kan du læse mere om her.
Amerikansk pres på Erdogan op til forhandlingerne. Ifølge New York Times begyndte tirsdagen med, at Biden ringede til Erdogan og opfordrede ham til at “gribe øjeblikket”. så andre vigtige emner kunne blive diskuteret på NATO-topmødet. Derefter talte Biden med de svenske og finske ledere og fortalte dem om samtalen med den tyrkiske præsident, hvorefter der fulgte timelange forhandlinger mellem de tre lande. Det kan du læse mere om her. Berlingskes sikkerhedskorrespondent, Simon Kruse, har delt hele aftalen, der fylder to sider, og den kan du læse lige her. Han fremhæver, at Sverige og Finland lover at stoppe støtten til den kurdiske gruppe YPG og at bekæmpe PKK’s aktiviteter, og derudover at de to lande vil facilitere våbeneksport og adressere Tyrkiets krav om udleveringer.
Der har været russiske påstande om, at indkøbscenteret ikke var i funktion, at det var ild fra et våbenlager, der spredte sig til centeret, og endelig at angrebet er en iscenesat provokation, som ukrainerne selv har stået for
_______
Markant NATO-oprustning på vej. Udover at vejen nu er banet for, at Sverige og Finland kan indtræde i NATO, er det også forventningen, at NATO på topmødet vil vedtage den største forandring i lang tid, med over 300.000 tropper i højt beredskab placeres i de baltiske lande og fem andre lande ved østflanken. NATO’s nuværende “Responce Force” er på blot 40.000 mand, og der er dermed ifølge Stoltenberg tale om den største forandring siden Den Kolde Krig. Det kan du læse mere om her.
Flere russiske angreb på civile i vente. Vi vender os nu fra NATO-topmødet mod begivenhederne i Ukraine. Her ramte russerne mandag et Ukrainsk indkøbscenter i byen Kremenchuk med et missil og dræbte mindst 18 og sårede 51 mennesker. Det er desværre tal, der forventes at stige. BBC har talt med nogle af de civile sårede i denne reportage. Der har imidlertid været russiske påstande om, at indkøbscenteret ikke var i funktion, at det var ild fra et våbenlager der spredte sig til centeret, og endelig at angrebet er en iscenesat provokation, som ukrainerne selv har stået for. Men ingen af disse påstande har hold i virkeligheden, ifølge et faktatjek, BBC har lavet, som du kan læse her. Institute for the Study of War (ISW) skriver, at angrebet kommer i forlængelse af flere russiske missilangreb på infrastruktur og civile i de seneste dage. De vurderer, at der er risiko for flere af den slags angreb med civile tab, efterhånden som russerne bruger alle deres våben med højere præcision. Det kan du læse mere om her.
På slagmarken er udviklingen fortsat, at russerne trænger længere frem i området omkring og i byen Lysychansk, der nu udgør den sidste ukrainske bastion i hele området, Luhansk, som er et af russernes erklærede mål. ISW vurderer, at det er sandsynligt, at Ukraine er i gang med at trække sig tilbage fra Lysychansk og dermed også Luhansk. Tilbagetrækningen vil ske, mens de kæmper videre, og målet er at styrke forsvaret ved byerne Siversk, Kramatorsk og Slovyansk, der ligger vest for de nuværende kampe. Samtidig er der fortsat fremgang for den ukrainske modoffensiv i det sydlige Ukraine ved Kherson, og dermed fortsætter den tendens, vi har set i de seneste uger. Du kan som altid læse mere og se kort over området lige her.
Vi er tilbage igen på fredag, hvor vi vil berette om de videre udviklinger ved topmødet i NATO, og hvor vi ved mere om den formodede ukrainske tilbagetrækning i det østlige Ukraine. ■
Samtidig er der fortsat fremgang for den ukrainske modoffensiv i det sydlige Ukraine ved Kherson, og dermed fortsætter den tendens, vi har set i de seneste uger
_______
ILLUSTRATION: Polske soldater under NATO-øvelsen Ramstein Legacy 22, der blev afholdt i Baltikum og Polen fra 6. til 10. juni 2022 [FOTO: NATO]
![Kampen om magten: „En meget berigende politisk bog […] Anbefales til indkøb‟](https://d.raeson.dk/wp-content/uploads/2020/02/usa.trump_-300x274.jpg)
