29.07.2022

Godmorgen og velkommen til ugens sidste brief med det vigtigste, du skal vide om krigen i Ukraine. Det er 156 dage siden, Rusland indledte invasionen, og dette er morgenbrief nummer 60. I dag skal vi omkring den ukrainske modoffensiv igen, men vi starter på et område, hvor det er Rusland, der er i offensiven.

RÆSONs Ukraine morgenbrief udkommer hver mandag, onsdag og fredag med et overblik over de vigtigste begivenheder det seneste døgn under invasionen af Ukraine.

Som forventet har det russiske selskab Gazprom reduceret forsyningerne af gas yderligere fra onsdag i denne uge. Den vigtige gasrørledning Nord Stream 1 kører nu på 20 pct. af sin maksimale kapacitet, og det presser Tyskland, hvor både almindelige husholdninger og industrien er meget afhængige af den russiske gas. Derfor indfører de nu konkrete initiativer for at spare på gassen, så de kan være klar til vinteren. Det er i tråd med den aftale, der netop er blevet vedtaget i EU, om at reducere forbruget med 15 pct. i år, så der er nok gas på lager til at klare de kolde måneder, yderligere reduktioner i leverancerne eller et totalt stop. Det kan du læse mere om i seneste brief. De tyske initiativer handler blandt andet om at slukke lyset på store monumenter, slukke for springvand og indføre kolde brusebade i offentlige svømmehaller og sportsfaciliteter. Blandt de bygninger, der nu henligger i mørke om natten, er Sejrssøjlen og det jødiske museum i Berlin. Endelig er det forventningen, at de tyske forbrugere snart kommer til at betale meget mere for deres gas, end de er vant til. Det kan du læse mere om her.

 

Den russiske hær i området er meget sårbar, og Kherson er reelt afskåret fra de andre russisk besatte områder
_______

 

Mens russerne presser tyskerne på økonomi, varme og gasregning, er det ukrainerne, der presser russerne på slagmarken. Det skriver det britiske forsvarsministerium, der vurderer, at modangrebene i den sydlige del af landet ved Kherson har stigende momentum. De ukrainske styrker har med høj sandsynlighed etableret et vigtigt brohoved lige syd for den flod, der ellers markerer den nordlige grænse af russernes område. Derudover skriver briterne, at det er lykkedes ukrainerne at skade tre afgørende broer, som russerne er afhængige af til forsyninger. Briterne konkluderer, at den russiske hær i området er meget sårbar, og at Kherson reelt er afskåret fra de andre russisk besatte områder. Hvis de taber byen, vil det være et alvorligt tilbageslag for dem. Læs mere her.

Samtidig siger ukrainerne nu, at russerne er i færd med at flytte mange tropper til det sydlige Ukraine. Udtalelserne kommer fra en af præsident Zelenskyjs rådgivere. Han uddyber, at russerne nu er ved at skifte fra en offensiv til en defensiv strategi, der vil gøre det umuligt for ukrainerne at tilbageerobre alle deres tabte landområder. I stedet må der ifølge rådgiveren forhandlinger til. Samtidig anerkender ukrainerne, at russerne har gjort fremskridt i det østlige Ukraine, hvor de har indtaget Ukraines næststørste kraftværk.  Det kan du læse mere om her.

Ukrainerne udnytter, at russerne rykker deres tropper sydpå ved at angribe dem i det østlige Ukraine. Det skriver Mike Martin fra instituttet War Studies på Kings College i London på Twitter. Han forudser, at ukrainerne vil fortsætte med at skifte fokus mellem syd og øst for at tvinge russerne til at flytte deres tropper frem og tilbage. Ukrainerne skal nemlig rykke deres egne tropper over kortere afstande end russerne for at nå frem til de samme fronter. Det kan du se et kort over og læse mere om her.

I det seneste døgn har russerne fortsat oplevet mindre fremgang i det østlige Ukraine omkring byen Bakhmut, hvor de blandt andet har erobret føromtalte kraftværk. Nu forsøger de at fortsætte angrebene. Det vurderer tænketanken Institute for the Study of War (ISW), der samtidig skriver, at russerne til gengæld ikke trænger frem andre steder. Ukrainerne trænger fortsat frem i deres modoffensiv ved Kherson, hvor de også stadig bomber russiske militær infrastruktur. Du kan som altid læse mere og se opdaterede kort over slagmarken her.

Det er ikke kun i form af den aktuelle ukrainske modoffensiv, at russerne er pressede af krigen. Ifølge amerikanske efterretninger er 75.000 russiske soldater enten blevet dræbt eller såret i løbet af invasionen af Ukraine. Det er halvdelen af alle de tropper, som Putin har sendt ind i Ukraine, og antallet svarer til næsten hele den britiske hær. Det betyder, at krigen i Ukraine er meget blodig og omkostningsfuld for russerne. Til sammenligning var det 70.000 soldater fra den røde hær, der enten døde eller blev såret, da Sovjetunionen var i krig i Afghanistan fra 1979 til 1989, altså over ti år. Det kan du læse mere om her.

Vi er tilbage igen efter weekenden, hvor vi først og fremmest har nyt om de vigtige kampe, der lige nu foregår i det sydlige og det østlige Ukraine. ■
 

75.000 russiske soldater er enten blevet dræbt eller såret i løbet af invasionen af Ukraine. Det er halvdelen af alle de tropper, som Putin har sendt ind i Ukraine, og antallet svarer til næsten hele den britiske hær
_______

Apropos denne artikel:

På vej i april: Det nye trykte nummer. Tegn abonnement idag og få bladet med posten inden udgivelsen: Fortsat blot 250 kr./året, 200 for studerende+pensionister

Malthe Dahl: Kan Le Pens parti omsætte vreden til vælgere – eller har Trump givet højrestøtterne kolde fødder?

Geopol med Mikkel Vedby og Lars Struwe: Anti-trumpisme er vestlige politikeres nye trumfkort

Per Øhrgaard: Når dannelsen går tabt, bliver demokrati til populisme

Tidligere arrangementer i 2025

Svend Roed Nielsen: Vi er ikke forsvarsløse mod Trumps handelskrig. Tværtimod – EU har et stærkt kort på hånden