Ukraine morgenbrief 27. juni: Russerne tager små og dyre stik i et langt spil

27.06.2022

Velkommen til ugens første briefing med det vigtigste fra krigen i Ukraine. I fredags skrev vi, at de ukrainske tropper var i færd med at trække sig tilbage fra byen Severedonetsk, der har været genstand for hårde kampe gennem længere tid, og der starter vi i dag.

RÆSONs Ukraine morgenbrief udkommer hver mandag, onsdag og fredag med et overblik over de vigtigste begivenheder det seneste døgn under invasionen af Ukraine.

Severedonetsk på russiske hænder. Lørdag bekræftede Ukraine at, russerne nu har fuld kontrol over byen, der er helt afgørende for deres ambition om at erobre hele området Luhansk. Samtidig med at de har indtaget byen, er de også rykket frem i området omkring den, og er ved at angribe den anden vigtige by, Lysychansk, hvor der ifølge Institute for The Study of War (ISW) kæmpes i udkanten af byen. Det kan du se og læse mere om her. Og så skal du se dette billede af en ukrainsk soldat, der er taget under tilbagetrækningen. Det siger meget om, hvad det er for nogle kampe der er foregået. ISW skriver også, at russerne nu intensiverer beskydningerne med artilleri i det sydlige Ukraine ved Kherson. Det gør de i et forsøg på at modstå de Ukrainske modangreb i området, og netop den intense brug af artilleri har været afgørende for den russiske sejr ved Severedonetsk.  

Med den totale erobring af Severedonetsk er et af krigens store slag forbi, og det er russerne der har vundet det. Men hvordan skal vi tolke det, og hvad kommer det til at betyde for krigen? Det kigger vi på nogle forskellige analyser af.

 

Ukrainerne vil begynde at få overtaget, og balancen vil tippe til deres fordel. Det skyldes blandt andet de nye våbensystemer, de får nu
_______

 

De russiske sejre er små stik i et stort spil. Vi starter hos den australske militæranalytiker, Mick Ryan, som vi efterhånden har været forbi et par gange. På Twitter deler han et kort, der ifølge ham understreger, at russernes erobringer de seneste to uger kun udgør små skridt, og at ukrainernes forsvar har været stærkt. Det kan du se her. Han minder om, at Severedonetsk og omegn er det område, som russerne har prioriteret absolut højest i de seneste uger, med en stor koncentration af deres soldater, artilleri og luftstyrke. Men på trods af det, har de kun formået at bevæge sig fremad med under 10 kilometer pr. uge. Ryan erkender dog, at det har været en barsk uge for ukrainerne, men han understreger, at det er meget normalt at opgive områder i en krig, som en del af den større taktik. Ukraine har i mellemtiden udviklet deres logistiske systemer, så de passer bedre med NATO’s, og så har de fået nye våben, der kan skyde meget længere, og vil gøre en forskel i de slag der venter forude. Samtidig sætter Ryan spørgsmålstegn ved, om russerne har nok reserver og logistisk support til at fortsætte det momentum de har nu, og han bemærker i den sammenhæng, at det bliver en udfordring for dem, at ukrainerne nu har en kortere front de skal forsvare. 

Og det er dyre stik. En anden kending her i briefen er professor Phillips P. O’Brien fra St Andrews Universitet i Skotland. Han pointerer først og fremmest, at krigens omfang og dermed de samlede tabstal er faldet over de seneste tre uger. Det skyldes, at russerne nu kun angriber i et meget lille område, i modsætning til krigens første fase. Det hænger ifølge O’Brien sammen med, at russerne har været tvunget til at sænke ambitionerne mærkbart, og selvom erobringen af Severedonetsk er en sejr, så er den ikke et gennembrud i forhold til deres mål at erobre hele Donbas-regionen i det østlige Ukraine. Med hensyn til den kommende tid, forventer O’Brien, at ukrainerne vil begynde at få overtaget, og at balancen vil tippe til deres fordel. Det skyldes blandt andet de nye våbensystemer, de får nu (f.eks. raketsystemet HIMARS, der kan skyde længere). Og så skyldes det de systemer, de har fået tidligere, og som de nu er blevet bedre til at bruge. Endelig ser O’Brien ikke erobringen af Severedonetsk som en strategisk sejr for russerne, men i stedet som et svaghedstegn, fordi de ikke var i stand til at omringe byen, men måtte indtage den med kostbare bykampe. Alt det og mere til kan du læse her. 

Fortsat vestlig opbakning. Samtidig er Kyiv blevet ramt af russiske missiler for første gang siden 5. juni. Der er også andre byer i Ukraine, der er blevet ramt af russerne, og det sker samtidig med at Vestlige ledere har startet et tre dage langt møde i G7. Herfra var hovedpointerne, at støtten til Ukraine må og skal fortsætte. Den britiske premierminister, Boris Johnson, anerkendte, at prisen for krigen er høj, men at prisen for at overgive sig til Rusland er endnu højere. Det kan du læse mere om her. På mødet skal de blandt andet diskutere et forslag om at lave et prisloft på russisk gas og olie, ved simpelthen at nægte at betale en pris, der er højere end det. Den idé støttes af både Italien og Frankrig, mens Tyskland er imod. Det kan du læse mere om her.  

Vi er tilbage igen onsdag med mere nyt fra G7, og så ved vi måske også, om den russiske fremgang bevarer sit momentum, eller om den går i stå.■
 

Den britiske premierminister, Boris Johnson, anerkendte, at prisen for krigen er høj, men at prisen for at overgive sig til Rusland er endnu højere
_______

Apropos denne artikel:

Helen Thompson: Vi kan ikke udelukke, at Donald Trump aktivt forsøger at skabe en recession

Tao Bjørn & T. N. Sørensen i RÆSON SØNDAG: Trump tager fejl, hvis han tror, at Kina ikke kan gengælde handelskrigen. Beijing er klar og forberedt til tænderne

Ukrainebrief 4. april: Er Kreml pludselig åbne for sikkerhedsgarantier til Ukraine?

Sten Rynning: Det ser skidt ud for Trumps plan om at stoppe krigen hurtigt

Kirsten Biering: Kan Marine Le Pens martyrium holde til næste præsidentvalg?

Svend Roed Nielsen: Trumps toldhammer er det største tilbageslag for verdensøkonomien siden starten af 30’erne