Ukraine morgenbrief 27. juli: Ukrainerne bomber vigtig bro ved Kherson

27.07.2022

Det er blevet onsdag, og her er din briefing fra krigen mellem Rusland og Ukraine med de vigtigste nyheder og analyser. I dag kigger vi nærmere på, hvordan det går med den russiske økonomi, og på den begyndende ukrainske modoffensiv, som vi også skrev om i mandagens briefing.

RÆSONs Ukraine morgenbrief udkommer hver mandag, onsdag og fredag med et overblik over de vigtigste begivenheder det seneste døgn under invasionen af Ukraine.

Her til morgen er der kommet meldinger om, at ukrainerne har bombet Antonivskij-broen ved Kherson, der er vigtig for russernes transport af tropper og udstyr ind og ud af byen. Angrebet sker formentlig i et forsøg på at isolere de russiske styrker i byen. Det er en del af et forsøg på at indtage Kherson, hvilket ville kunne ændre krigens gang. Det er endnu uvist, hvornår Ukraine vil forsøge at gå ind i byen. Du kan følge begivenhederne på The Guardians liveblog.

 

Ryan vurderer, at ukrainerne med fortsat støtte fra vesten, klog planlægning, øvelse, effektiv udførelse og godt lederskab vil være i stand til at tilbageerobre den sydlige del af landet, som de tidligere har tabt til russerne
_______

 

Imens fortsætter de russiske angreb i det østlige Ukraine, og de har i løbet af det seneste døgn ført til mindre erobringer ved byen Bakhmut. Her til morgen ramte et russisk missil storbyen Kharkiv i Nordøstukraine. Samtidig fortsætter russerne med missilangreb i det sydlige Ukraine ved havnebyerne Odesa og Mykolajiv. Det kan du læse mere om her.

Ukrainerne har gode chancer for at tilbageerobre det sydlige Ukraine, mener Mick Ryan, en militæranalytiker, som vi ofte citerer her. Først og fremmest bemærker han, at Ukraine indtil nu har overrasket med deres evne til hurtigt at tilpasse sig forholdene på slagmarken og lære at bruge nye våben. Den tendens forventer Ryan, vil fortsætte, og derfor tror han, at ukrainerne med fortsat støtte fra vesten, klog planlægning, øvelse, effektiv udførelse og godt lederskab vil være i stand til at tilbageerobre den sydlige del af landet, som de tidligere har tabt til russerne. Men hvad sker der, hvis det lykkes dem? Først og fremmest peger Ryan på, at det vil være et stort nederlag for Putin, der vil ydmyge ham og hans allierede. Omvendt vil det styrke moralen hos Ukraine og dem, der støtter deres kamp, og det kan måske få flere lande til at bakke op, der ellers har været mere tøvende i deres støtte med militært isenkram. Dernæst vil det ødelægge den russiske strategi, der har handlet om langsomt at kvæle Ukraine økonomisk ved at besætte den sydlige del af landet og dermed også de vigtige havne, der ligger dér. Endelig vil en Ukrainsk tilbageerobring af syden betyde, at de kan true halvøen Krim, der har været i russisk besiddelse siden 2014, og det kan presse russerne til at opgive den. På den baggrund konkluderer Ryan, at de ukrainske modangreb bliver helt afgørende for krigens udfald. Du kan læse hele analysen her.

Forskere fra Yale Universitet har lavet en analyse af, hvordan det går med den russiske økonomi, og hvor hårdt den er ramt af sanktionerne. Det korte svar er, at den russiske økonomi er meget hårdt ramt og lammet på en række områder. Først og fremmest er Ruslands eksport uigenkaldeligt forringet, fordi landet har mistet sine vigtigste markeder. Samtidig er deres import i det store hele kollapset, og det har ført til afgørende mangel på vigtige produkter og teknologi. Ruslands egen produktion er derfor også bremset op, og man har ikke været i stand til at erstatte tabte virksomheder, produkter og talenter. Det har ført til stigende priser og frygt blandt forbrugerne. Putin forsøger at kompensere for den alvorlige situation med drastiske økonomiske tiltag, der dræner statskassen trods de høje energipriser, og forskerne konkluderer, at statens økonomi er meget værre, end mange tror. Læs mere om det her – eller læs selve artiklen fra Yale her.

Den Internationale valutafond (IMF) siger samtidig, at den russiske økonomi klarer sig bedre end forventet, men forventer stadig en russiske recession i år, hvor den russiske økonomi vil skrumpe med hele seks procent. Den afgørende årsag til, at det går bedre end forventet, er de store russiske indtjeninger på energi, og at det er lykkedes at undgå panik og finansiel nedsmeltning, da sanktionerne blev indført. Det kan du læse mere om her.

Under det store pres fra vestlige sanktioner søger Rusland mod markeder i andre dele af verden. Det har vi set eksempler på siden februar, hvor Putin og den russiske udenrigsminister Sergej Lavrov har mødtes med ledere fra bl.a. Tyrkiet, Iran, Algeriet, Oman, Bahrain og Saudi Arabien. Senest har Lavrov besøgt Egypten. Hanna Notte, der er ph.d. fra Oxford Universitet, kommer på Twitter med sit bud på, hvad Rusland opnår med sådanne møder. Egypten har brug for russernes korn, våben og turister, og derfor har de accepteret at bruge rubler i handlen med Moskva og aftalt, at Rusland skal bygge et atomkraftværk i Egypten. Mødet viser ifølge Notte, at Egypten og andre lande stadig har en interesse i at pleje forholdet til Rusland, selvom de hårde sanktioner gør det mindre attraktivt. Du kan læse hele den analyse her.

Mens Vesten presser Rusland økonomisk med sanktioner, presser Rusland omvendt Europa ved at reducere forsyningen af gas, hvilket især rammer den tyske økonomi. Senest har det russiske selskab Gazprom annonceret en drastisk reduktion i leverancerne, der starter i dag onsdag. Derfor har EU-landene nu vedtaget en plan for at spare på gassen. Ved at reducere forbruget med 15 pct. fra august 2022 til marts 2023, er det forhåbningen, at EU kan have store lagre, når vinteren rammer, og undgå dramatiske konsekvenser. Det kan du læse mere om her.

Vi er tilbage igen på fredag, hvor vi blandt andet kan fortælle mere om angrebet på Kherson og de afgørende kampe, der foregår flere steder i Ukraine nu. ■
 

Mødet viser ifølge Notte, at Egypten og andre lande stadig har en interesse i at pleje forholdet til Rusland, selvom de hårde sanktioner gør det mindre attraktivt
_______

Apropos denne artikel:

På vej i april: Det nye trykte nummer. Tegn abonnement idag og få bladet med posten inden udgivelsen: Fortsat blot 250 kr./året, 200 for studerende+pensionister

Malthe Dahl: Kan Le Pens parti omsætte vreden til vælgere – eller har Trump givet højrestøtterne kolde fødder?

Geopol med Mikkel Vedby og Lars Struwe: Anti-trumpisme er vestlige politikeres nye trumfkort

Per Øhrgaard: Når dannelsen går tabt, bliver demokrati til populisme

Tidligere arrangementer i 2025

Svend Roed Nielsen: Vi er ikke forsvarsløse mod Trumps handelskrig. Tværtimod – EU har et stærkt kort på hånden