Ukraine morgenbrief 24. august: Zelenskyj advarer mod omfattende angreb på ukrainsk uafhængighedsdag

24.08.2022

Det er blevet onsdag, og her er ugens anden briefing med de vigtigste begivenheder og bedste analyser fra krigen mellem Rusland og Ukraine. I dag er det også den 24. august, og det betyder, at det er præcis et halvt år siden, at Putin eskalerede krigen i Ukraine, der havde kørt på lavere blus siden 2014, til en fuldskala-invasion.

Derudover er det også Ukraines uafhængighedsdag, der markerer, at det er 31 år siden landet erklærede selvstændighed fra Sovjetunionen. Vi skal selvfølgelig runde de vigtigste begivenheder fra det seneste døgn, men i anledningen af de to mærkedage, ser vi også på en analyse af de seks måneders krig og forventninger til en dag, der er spækket med symbolsk betydning.

RÆSONs Ukraine morgenbrief udkommer hver mandag, onsdag og fredag med et overblik over de vigtigste begivenheder det seneste døgn under invasionen af Ukraine.

Hvilke læringer har vi draget af krigen i Ukraine? En sådan analyse kommer fra den australske militæranalytiker, Mick Ryan, der giver nogle bud på en række læringer draget af krigen. Først og fremmest noterer han sig, at der stadig er nogen, der ser krig som et middel til at få, hvad de vil have, og han nævner i den forbindelse både Putins Rusland og Kina. For det andet har det seneste halve år vist os, at det 20. århundredes krige i industriel skala er vendt tilbage fra historiebøgerne for at plage det 21. århundrede. Det er dårligt nyt for demokratier, der har reduceret deres militær og deres militære industrielle kapacitet. For det tredje har NATO fået ny energi, nyt formål og demonstreret en stærk beslutsomhed i opbakningen til Ukraine. Ryans fjerde pointe er, at vi samtidig har set vestlige befolkninger, der bakker op om støtten til ukrainernes kamp, men at det er en støtte, der kan vige, med stigende priser på mad, energi og benzin. Endelig har vi lært, at der ikke er én teknologi eller våben, der kan vinde krigen for ukrainerne, selvom mange gerne har villet konkludere det. Ifølge Ryan er det ikke maskiner, der vinder krige, men mennesker og deres evne til opfindsomhed og samarbejde. Slutteligt pointerer Ryan, at det foreløbig har været en brutal krig, hvor gamle fænomener som mord, voldtægt, plyndring og ødelæggelse, eksisterer side om side med nye teknologier som droner og sociale medier. Du kan læse hele den analyse her.

 

Ryan pointerer, at vi har lært, at der ikke er én teknologi eller våben, der kan vinde krigen for ukrainerne. For det er ikke maskiner, der vinder krige, men mennesker og deres evne til opfindsomhed og samarbejde
_______

 

Seneste fra slagmarken. Det seneste døgn har de russiske styrker fortsat angrebene i det østlige Ukraine, men det har ifølge Institute for the Study of War (ISW) været uden gennembrud eller større erobringer. I det sydlige Ukraine, ved byen Kherson, har russerne til gengæld opnået mindre fremskridt og presset ukrainerne tilbage. Det er ellers i det område, hvor den forventede ukrainske modoffensiv er ved at blive forberedt med angreb på den russiske logistik. De langtrækkende angreb fortsætter, og der har igen været flere angreb mod russernes positioner, ammunitionslagre og kommunikationslinjer. Du kan som altid læse mere og se på kort over områderne her.

Hvem dræbte Darya Dugina? I mandags skrev vi om drabet på Darya Dugina, der er datter af den russiske ultranationalistiske ideolog og filosof, Alexander Dugin, hvilket du kan læse op på her. Allerede kort efter drabet var der prominente russiske stemmer, der beskyldte ukrainerne for at stå bag, og den russiske sikkerhedstjeneste, FSB, har efter en kort efterforskning løst sagen og peger også på Ukraine som skurken. Putin har fordømt den „modbydelige og grusomme forbrydelse‟, og politiske kommentatorer kræver, at Rusland tager hævn for drabet. Det sker altså samtidig med, at ukrainerne skal markere deres uafhængighedsdag, og amerikanerne advarer mod, at Rusland vil intensivere angrebene mod civil infrastruktur og regeringsbygninger. Officielt afviser Ukraine at have noget med drabet at gøre og beskylder i stedet FSB for selv at stå bag drabet og skyde skylden på Ukraine. Det kan du læse mere om her.

Zelenskyj advarer om fare for angreb på uafhængighedsdag. De ukrainske myndigheder har aflyst den traditionelle fejring af uafhængighedsdagen af frygt for de russiske angreb og forbyder samtidig enhver fejring i hovedstaden Kyiv. Myndighederne opfordrer alle ukrainere til at være særligt forsigtige i dag med forklaringen om, at Putin og Rusland er besat af datoer og symboler, og det udgør en fare for angreb på uafhængighedsdagen. Det kan du læse mere om her.

USA annoncerer den hidtil største militære hjælpepakke til Ukraine. Ifølge nyhedsbureauet, Reuters, planlægger USA, at markere både uafhængighedsdagen og halvårsdagen med en ny stor militær hjælpepakke til en værdi af 3 milliarder dollars (ca. 22 mia. danske kroner). Ifølge en anonym embedsmand vil pakken ikke indeholde nye typer af våben, men vil fokusere på ammunition og forsvarssystemer. Den nøjagtige sammensætning kan dog nå at ændre sig for den officielle udmelding, da dele af indholdet i pakken stadig skal produceres. USA har foreløbig leveret militær støtte til Ukraine for 10.6 milliarder dollars (lige knap 80 milliarder danske kroner). Det kan du læse mere om her https://www.reuters.com/world/us-announce-3-bln-arms-package-ukraine-ap-reporter-tweet-2022-08-23/. Philips O’Brien, der er professor i strategiske studier, noterer sig, at det er den største enkelte hjælpepakke fra amerikanerne siden Ruslands invasion, og han skriver også, at det ser ud til, at USA ved, hvad ukrainerne vil have. Det kan du se her.

Vi er tilbage igen på fredag. ■

 

Ifølge en anonym embedsmand vil den amerikanske hjælpepakke ikke indeholde nye typer af våben, men vil fokusere på ammunition og forsvarssystemer. Det er den største enkelte hjælpepakke fra amerikanerne siden Ruslands invasion
_______

Apropos denne artikel:

Lars Struwe: Vance lægger vægten på sikkerhed og frygten for Kina. Om vi kan lide det eller ej – og han har ret

Hvem er vi, hvis vi ikke er venner med amerikanerne? Mikkel Vedby med Jarl Cordua i Lille Land, Hvorhen

Can Dündar: Tyrkiet er på vej mod et fuldt diktatur. Erdoğan ved nemlig, at Europa er villig til at ofre dets værdier for sikkerhed

Grace Blakeley: Der er brug for en genopbygning af den massepolitik, der tillader almindelige mennesker at øve indflydelse på vores økonomiske og politiske institutioner 

Flemming Splidsboel i RÆSONs kommende trykte nummer: Hvad vi mister, hvis Ukraine taber

Øjvind Hesselager: Sådan mistede vi Grønland