Ukraine morgenbrief 23. maj: Vil Zelenskyj afgive land for fred?

23.05.2022

Det er mandag, og her er ugens første briefing fra krigen i Ukraine. Vi skal kigge nærmere på den russiske offensiv, der stadig bevæger sig fremad, men vi starter med en kompromisløs og klar udmelding: 

RÆSONs Ukraine morgenbrief udkommer hver mandag, onsdag og fredag med et overblik over de vigtigste begivenheder det seneste døgn under invasionen af Ukraine.

Ukraine vil ikke afstå noget territorie for fred. Ukraine er ikke indstillet på at indgå nogen form for aftale om en våbenhvile, der indebærer at opgive ukrainsk territorium til russerne. Zelenskyjs stabschef skrev søndag på Twitter, at “krigen må slutte med den komplette genoprettelse af Ukraines territoriale integritet og suverænitet”. Lørdag sagde Ukraines chefforhandler, at enhver indrømmelse til Rusland ikke vil være en vej til fred, men en mangeårig forlængelse af krigen. Det kan du læse mere om her.

Våbenhvile i Ukraine? Der har i nogle Vestlige lande været talt om, at en våbenhvile kunne inkludere, at russiske soldater bliver i nogle af de områder de har erobret i det sydlige og det østlige Ukraine. Senest har den italienske premierminister, Draghi, sagt til det italienske senat, at en våbenhvile bør opnås hurtigst muligt. Men det er altså præcis det, som Ukraine advarer imod, da det i deres øjne blot vil være en pause før en ny og endnu mere blodig og større russisk offensiv. Det kan du læse mere om her.

Den polske præsident besøger det ukrainske parlament. Søndag gav den polske præsident, Duda, sin fulde opbakning til Zelenskyj og understregede, at Ukraine skal have lov til selv at bestemme over sin egen fremtid. Duda sagde, at han bemærker bekymrende stemmer, der mener at Ukraine skal give efter for russiske krav til gengæld for at få fred. Men i stedet må det internationale samfund ifølge Duda, kræve, at Rusland trækker sig fuldstændig tilbage fra Ukrainsk område. Dudas budskab modtog stående ovationer i det ukrainske parlament, hvor han også sagde, at det vil være et kæmpe slag for hele den vestlige verden, hvis bare en centimeter af Ukrainsk territorium ofres for økonomiske eller politiske interesser. Det kan du læse mere om her.

 

Ukraine er ikke indstillet på at indgå nogen form for aftale om en våbenhvile, der indebærer at opgive ukrainsk territorium til russerne
_______

 

Rusland forstætter sin offensiv. På slagmarken fortsætter russerne sine angreb omkring den ukrainske by Severodonetsk, der ligger lige ved det allerøstligste af fronten i Ukraine. Byen er den sidste ukrainske fæstning i området Luhansk, der sammen med området Donetsk udgør hele regionen Donbas, hvor Rusland kan koncentreret sine angreb. Institute for The Study of War (ISW) skriver, at de russiske styrker forsøger at omringe Severodonetsk for at erobre den, og bl.a. prøver at afskærer byens kommunikationslinjer. De har foreløbig haft held med at erobre mere terræn i områderne omkring Severodonetsk, og det er ISW’s forventning fra, at de russiske angreb her vil fortsætte i de kommende dage. Ifølge ISW bevæger den russiske offensiv sig ikke meget nogle andre steder. Du kan læse mere og se på kort over krigens udvikling her. ISW skriver også, at russiske tropper formentlig er ved at gøre sig klar til en fornyet offensiv i det sydlige Ukraine. De forberedelser indebærer bl.a. bombardementer af områderne ved Kherson og Mykolaiv. Det kan du læse mere om her.

Ruslands kontrol med det sydøstlige Ukraine udgør en potentiel permanent trussel mod Ukrainsk suverænitet og overlevelse. Sådan lyder det fra Nataliya Bugayova fra ISW i en kommentar i Foreign Policy, som du kan læse her. Hun skriver bl.a., at besættelsen vil føre til grusomheder mod befolkningen, og at den udgør en trussel mod Moldova, NATO og hele området omkring Sortehavet. Rusland vil formentlig forsøge at annektere de nuværende besatte områder, men er endnu ikke i mål med det, og derfor er det ifølge Bugayova nu der skal handles for at fjerne russerne helt fra de ukrainske områder. Jo længere tid de russiske styrker er der, jo sværere vil det være at få dem ud igen, og derfor bør Vesten hjælpe Ukraine med at igangsætte en større modoffensiv, før Rusland opbygger sit forsvar i området.

Over 100 millioner mennesker er nu fordrevne i verden. Krigen i Ukraine har været med til at sætte en rigtig trist rekord. For første gang er der nu over 100 millioner fordrevne mennesker i verden. Det er fx folk, der flygter fra konflikt, vold, overtrædelse af menneskerettigheder og forfølgelse. Sådan lyder det fra UNHCR der er FN’s flygtningeorganisation. I slutningen af 2021 var tallet omkring 90 millioner, men de otte millioner internt fordrevne i Ukraine, og seks millioner der er flygtet ud af landet, har været med til at skubbe tallet endnu længere op. Du kan læse mere om den historie her.

Vi er tilbage igen på onsdag, og indtil da er det vigtigste at holde øje med, om det lykkes de russiske styrker at få et gennembrud og erobre byen Severodonetsk. ■

 

Jo længere tid de russiske styrker er der, jo sværere vil det være at få dem ud igen, og derfor bør Vesten hjælpe Ukraine med at igangsætte en større modoffensiv, før Rusland opbygger sit forsvar i området
_______

Apropos denne artikel:

Tao Bjørn & T. N. Sørensen i RÆSON SØNDAG: Trump tager fejl, hvis han tror, at Kina ikke kan gengælde handelskrigen. Beijing er klar og forberedt til tænderne

Ukrainebrief 4. april: Er Kreml pludselig åbne for sikkerhedsgarantier til Ukraine?

Sten Rynning: Det ser skidt ud for Trumps plan om at stoppe krigen hurtigt

Kirsten Biering: Kan Marine Le Pens martyrium holde til næste præsidentvalg?

Svend Roed Nielsen: Trumps toldhammer er det største tilbageslag for verdensøkonomien siden starten af 30’erne

På vej i april: Det nye trykte nummer. Tegn abonnement idag og få bladet med posten inden udgivelsen: Fortsat blot 250 kr./året, 200 for studerende+pensionister